Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 76 77 78 ... 867 868 869 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Slettet(581021212205)
bruger
25. nov. 2019 18:03
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

@ JulioSalinas

Man får mest for spillere hvis man sælger dem med 2 år tilbage af kontrakten. Derfor er de fleste spillere planlagt til at skulle skydes af når de har 2 år tilbage.

Man valgte så at gøre en undtagelse i tilfældet Valentin, fordi man ikke havde nogle oplagte afløsere på pladsen. Det betød dog også en væsentlig lavere salgspris for ham og han endte med at gå for kun ca. 6 mio.

Alle spillere har jo drømme om det store udland. Som Uffe Bech en gang udtalte: "Der er jo ingen der ønsker at være i FCN hele livet". Den sved, men er vel meget forståelig. FCN er en klub der lige hænger med i top-6. Lønningerne er blandt de laveste i ligaen. Chancen for at spille europæisk er minimal. Der er stort set ingen tilskuere, og stemning på stadion er stort se ikke-eksisterende. De spillere vi når at se i et par år har for de flestes vedkommende så også været her i 6-8 år og drømmer naturligt nok om også at opleve andet.

Skal man have spillere som Damsgaard, Kudus, Kofoed til at blive længere kræver det formentlig en blanding af pisk og gulerod. Guleroden skulle være såfremt FCN blev en fast bestanddel af top-4 og hyppigt spillede europæisk, flere tilskuere, mere lukrative kontrakter. Pisk i form af at FCN lavede længere kontrakter og dermed kunne holde længere på spillerne. Så er der også bare nogle spillere der rammer hovedet mod toppen af Superligaen og bør skydes af sted - f.eks. Kudus og Lobotka.

Såfremt FCN opnår de bedre resultater burde komme flere tilskuere, flere udfordringer, bedre økonomi. Problemet er så bare, at det er hamrende meget dyrere at få en spiller til at skrive under på en 5-årig kontrakt, end en 3-årig.

Pt. oprykker man spillere til en kontrakt af ca. 25.000 om måneden. Den første kontraktforlængelse giver typisk en løn på 60.000 om måneden. Skal man tilbyde spillerne 5-årige kontrakter ved oprykningen vil prisen hedde +100.000 for en kontrakt. I øjeblikket har FCN en håndfuld spillere på dyrere voksenkontrakter og langt de fleste på billige ungdomskontrakter. De totale spiller- og trænerbudget inkl. afskrivning på transfers og bonusser hedder pt. ca. 34 mio. Skulle dette løftes til 5-årige kontrakter vil spillerbudgettet vokse til ca. det dobbelte - det er en enorm udskrivning, vel og mærke en udskrivning man binder sig for 5 år ud i fremtiden. Tilbyder man de store kontrakter, vil der også være enorme afskrivninger på spillere der ikke lykkes, men går rundt i 5 år til en fed hyre, som man reelt ikke kan bruge. Derfor har det krævet en mangeårig opbygning af egenkapital.

Vi er pt. et sted hvor FCN tilbyder 4- årige kontrakter. Det betyde formentlig at man sælger de fleste spillere efter 2 år og i nogle tilfælde - a la Valentin - efter 3 - 3½ år. Det kræver dog så at spillerne vil være med til det. At de tror på projektet. At det ser realistisk ud at skulle spille med om medaljer og som hovedregel kvalificere sig til europæiske kampe. Samt at FCN er villige til at tilbyde de store kontrakter.

Vi er pt. på et mellemstadie med 4-års kontrakter. Nedenstående Tipsbladets estimater af udgifter til spillertrupper.

Klub Sep 19
FCK 160
BIF 95
FCM 95
AGF 44
AaB 38
OB 36
FCN 34
RFC 28
SJE 25
EFB 25
ACH 25
HOB 15
SIF 15
LYN 15

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 25. nov. 2019 18:29 af Slettet(581021212205)
JulioSalinas
bruger
25. nov. 2019 18:40
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

@FCN

Jeg er stort set enig i alt hvad du skriver.
Klubben er i meget gunstig position når der er to år tilbage af kontrakten få så kan de tillade sig at sige nej til klubber der byder under pris. Alt andet lige så koster det en merpris hvis man henter spillere med længere kontrakt end med kortere kontrakt. Man skal også tænke på at den sælgede klub skal kompenseres for det sportslige tab de lider ved at sælge en spiller før tid.
Som du skriver så må vi også bare erkende at spillerne har ambitioner som FCN pt. ikke kan opfylde medmindre man bryder sin lønramme og det er sjældent en god ide. Jeg tror aldrig det er en god ide at forlænge med en spiller som ønsker sig væk og det FCN arbejder hen imod er at man gradvist øger det sportslige niveau så spillerne på sigt kan se en ide i at blive i længere tid. Det skal lige tilføjes at FCN ikke per automatik ønsker at holde på alle spillere for det gør jo faktisk at man spærer pladser for de nye talenter. Hvis det for FCN skal give mening at forlænge så er det fordi at man vurderer at spilleren endnu har nået sit potentiale. Man kan sige at spilleren naturligvis stiger i løn ved en kontraktforlængelse og det skal ses i forhold til den forventede fremtidige salgspris som helst skulle være således at klubben i sidse ende får en økonomisk gevinst ved det.

Listen over spillerudgifter som du nævner er altid god at have i mente når man snakker om hvor gode vi burde være :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
25. nov. 2019 19:42
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

^

Listen over spillerudgifter som du nævner er altid god at have i mente når man snakker om hvor gode vi burde være :)


Man bør så også overveje de totale lønomkostninger, idet alle i organisationen jo bør være ansat med det formål at skabe sportslige resultater. Her ligger FCN så faktisk nr. 4 i Superligaen, samtidig er FCN klubben med 3. flest ansatte og dermed Superligaens 3. største set-up. https://steenhouman.com/2019/07/04/hvordan-ender-superligaen-baseret-paa-paa-klubbernes-oekonomi/. Holder man det op imod Idrættens Analyseinstuts analyser af hvor meget lønnen betyder for de sportslige resultater - 74% - så ligger FCN til at skulle ende på en 4. - 6. plads. Det giver et lidt andet billede end hvad Tipsbladet viser. Analysen konkluderer:

FC Nordsjælland, er set med de økonomiske briller klubben der ligger bedst til at snuppe 4.pladsen, hvor AGF og AaB kommer lige efter.


Gennemsnitslønnen pr. ansat i klubben er samtidig steget, så dem der ikke er en del af superligatruppen har tilsyneladende fået pæne lønchecks - https://steenhouman.com/2019/07/28/fc-nordsjaelland-med-klar-forretningsmodel/
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 25. nov. 2019 19:51 af Slettet(581021212205)
JMM
bruger
25. nov. 2019 20:31
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Baseret på ovenstående er der syv klubber der har et lavere lønbudget end FCN.
Det er halvdelen af superligaen. Af de klubber findes jo gode modne spillere iblandt, men det er jo et forretningsmæssigt valg at tilbyde - eller ikke tilbyde voksenkontrakter. Vi gør det bare kun i få særlige tilfælde.

Forretnings modellen ændrer sig ikke foreløbig, eftersom vi nu har et hold i 3F ligaen og et E-sports hold der ligeledes koster. Det er bare træls at opleve at både Dams og Kudus er ved at blive de spillere vi alle sammen gik og håbede på - og så er det ud af vagten som 19 årig. Med udmeldingen om at de sælges mener jeg også at vi skyder os selv i skoen - så er selvforståelsen da netop at de skal sælges.
JulioSalinas
bruger
25. nov. 2019 21:05
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

@JMM
Det er bare træls at opleve at både Dams og Kudus er ved at blive de spillere vi alle sammen gik og håbede på - og så er det ud af vagten som 19 årig. Med udmeldingen om at de sælges mener jeg også at vi skyder os selv i skoen - så er selvforståelsen da netop at de skal sælges.

Nu skal jeg lige forstå dig ret. Mener du at vi har et valg? Jan Laursen har jo ikke en tryllestav han kan komme og svinge med som gør at spillerne og deres agenter pludseligt vil indordne sig vores lønrammer. I en "lille" klub som vi er økonomisk og sportsligt så vil spillerne hurtigt vokse sig for store i forhold til klubben. Den realitet kan vi kun ændre ved, ved år efter år at sælge de spillere vi har udviklet så der er råd til at investere endnu mere i de næste generationer indtil vores sportslige niveau bliver så højt at trofæerne til sidst begynder at komme. Så vil spillerne nemlig helt naturligt se en ide i at blive i længere tid hvilket gør at vi ikke behøver at overkompenserer dem i evt. kontrakforlængelser.
Jeg kan godt forstå at du ærgrer dig over at vi mister vores stjerner men det er bare vigtigt at du forstår at det deres salg efterlader os med økonomisk er med til at udvikle klubben i en positiv retning og dermed har vi al mulig grund til at glæde os over deres bidrag og ydermere at klubben allerede har investeret godt i de nye spillere som kommer op.
FCN har aldrig lagt skjul på at det er en langsigtet process som kræver tålmodighed fra både klub og fans. Selvom det bliver trist at sige farvel til feks Kudus og Damsgaard så ser jeg på det med glæde da det betyder at klubben har lykkedes. Maskinen virker! Det havde været langt værre hvis vi ikke producerede de profiler som andre klubber står i kø for at købe. Man kan hurtig tage det for givet at tingene er som de er men det er altså ganske unikt at det forholder sig sådan. Og det bedste er at vi kommer til at gøre det igen og igen og igen.... :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 25. nov. 2019 21:06 af JulioSalinas
JMM
bruger
26. nov. 2019 09:13
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Nu skal jeg lige forstå dig ret. Mener du at vi har et valg?


Selvfølgelig har vi muligheden for at fastholde. At antage det modsatte med 19 årige spiller der først nu er ved at gøre aftryk i kampene er da tåbeligt.
Klubben har da også uddelt større kontrakter de senere år - desværre ikke med de store resultater til følge. Hvorfor ikke belønne de unge? Man kan ikke altid overtale agenter og spillere, men vi bør og skal strække os. Det er din antagelse at sådanne aftaler vil vokse klubben over hovedet - det synspunkt deler jeg overhovedet ikke - netop ved en sådan aftale - bare på f.eks. 2 år - kan vi løfte os. Det er også målsætningen for klubben, at fastholde lidt længere. Så klart flere af dem, mener jeg. Naturligvis skal vi investere i ungdommen og akademiet, men jeg syntes det er en kedelig tendens at dels medierne hurtigt varmer op til salg når klubben melder modsat ud. Om en transfer vedr. Damsgaard siger Jan Laursen f.eks.

Vi kan ikke gøre så meget ved de skriverier, der er. Det er spændende for medierne at skrive om den slags, og forhåbentlig er det også en motivation for spillerne. Når man leverer godt her, er der mange, der holder øje med det. Det er en del af gamet. Men vores fokus er slet ikke på, at Mikkel skal væk herfra, siger Jan Laursen.


Den realitet kan vi kun ændre ved, ved år efter år at sælge de spillere vi har udviklet så der er råd til at investere endnu mere i de næste generationer indtil vores sportslige niveau bliver så højt at trofæerne til sidst begynder at komme. Så vil spillerne nemlig helt naturligt se en ide i at blive i længere tid hvilket gør at vi ikke behøver at overkompenserer dem i evt. kontrakforlængelser.


En U19 spiller vil aldrig stå mål med en erfaren rutineret spiller i superligaen. Det har vi set ved mange af de de indkasserede mål, hvor personlige fejl, forkert positionering og mange andre børnesygdomme har kostet. Så din antagelse om at niveauet bliver bedre og højere med de spillere der kommer op, indtil vi automatisk bliver så gode at pokalerne vælger ind er næppe realistisk eller gangbar - vores koncept er jo ikke nyt.

Jeg kan godt forstå at du ærgrer dig over at vi mister vores stjerner men det er bare vigtigt at du forstår at det deres salg efterlader os med økonomisk er med til at udvikle klubben i en positiv retning og dermed har vi al mulig grund til at glæde os over deres bidrag og ydermere at klubben allerede har investeret godt i de nye spillere som kommer op.


Indtil videre har klubsatsningen e-sport og kvindefodbold ikke smittet af på lægterne eller sponsor siden. Og så længe børnefamilier forbliver den primære målgruppe er profilsalg og non-resultater ikke en gangbar valuta. Videre er fredagskampe i samme segment heller ikke fordrende for at komme på stadion.

FCN har aldrig lagt skjul på at det er en langsigtet process som kræver tålmodighed fra både klub og fans. Selvom det bliver trist at sige farvel til feks Kudus og Damsgaard så ser jeg på det med glæde da det betyder at klubben har lykkedes. Maskinen virker!


Stol blindt på maskinen og så kommer resultaterne. Det er lidt kult-agtigt syntes du ikke?
Dette indlæg er blevet rettet 26. nov. 2019 09:25 af JMM
RasmusGunnar
bruger
26. nov. 2019 10:23
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Meget enig med @JMM her. Selvfølgelig skal vi sælge hvis vi får et tilbud vi ikke kan sige nej til, men det er mere mentaliteten omkring spillerne og klubben for slet ikke at tale om medierne, der skal ændres. Medierne ser allerede Damsgaard og Kudus som værende fortid. At vente med et salg er ikke nødvendigvis lig med tab eller øget risiko (I form af skader). Skader kan jo hele tiden forekomme, så den kan man ikke regne ind synes jeg. Hvis man gør det burde vi skynde os at sælge hele holdet.

Vi skal da selvfølgelig snakke med de to om en forlængelse. Med de to som endnu bedre i den kommende sæson og med nogle af de nye friske der bliver endnu bedre, så ser det jo pludselig sjovt ud. Tænk en gang, så har vi måske også fået styr på et sammenspillet forsvar.

Min frygt er nok at de to ryger, sammen med Kofoed, som jo ikke trækker de store overskrifter, men efterhånden har haft en del år på førsteholdet. Sker det, så kan vi igen starte forfra i opbygningen af et nyt hold. Og om hvem? Tochi? Han holder jo også kun en sæson eller to, hvis han er så stort et talent. Man mangler en stamme på holdet der holder mere end to sæsoner.
JulioSalinas
bruger
26. nov. 2019 12:21
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

@JMM
Selvfølgelig har vi muligheden for at fastholde. At antage det modsatte med 19 årige spiller der først nu er ved at gøre aftryk i kampene er da tåbeligt.

Hvis vi taler Damsgaard og det går jeg ud fra at vi gør så kører hans eksisterende kontrakt til sommeren 22 og dvs. vi i princippet kan fastholde ham til at han er ca. 22 år. Vi kan dog blive enige om (håber jeg) at vi ikke vil lade ham gå gratis ik?
Ok, så langt så godt. Vi kan enten gøre det at vi forlænger med ham hvis det er muligt eller sælge ham på et tidspunkt. Hvis man ikke kan blive enige om en kontraktforlængelse så må man jo forsøge at sælge ham på et tidspunkt inden hans kontrakt udløber.
Så er det det med at "en fugl i hånden er bedre end 10 på taget". Det er jo en vurdering at klubben må foretage for man kan sagtens argumentere for at vi afvise bydende klubber indtil sommeren 21 med den usikkerhed det indebærer. Den fornuftige økonomi som er blevet opbygget gør jo netop at vi kan tillade os at løbe lidt risiko men personligt er jeg ikke meget for den slags. Det står for mig som en kortsigtet fristelse fordi man her og nu ønsker større succes som efter min mening alligevel vil komme når man gør tingene "konservativt".
Vi kan så snakke om det overhovedet er realistisk at forlænge med Damsgaard og dertil må jeg blankt erkende at det ved jeg ikke. Jeg går ud fra at FCN og Damsgaard allerede har lavet en "plan" så de nogenlunde ved hvor hinanden står og jeg siger bestemt ikke at det er en umulighed at han vælger at forlænge et ekstra år eller to.
Jeg tror egenligt ikke at vi er så uenige når det kommer til stykket :)
En U19 spiller vil aldrig stå mål med en erfaren rutineret spiller i superligaen. Det har vi set ved mange af de de indkasserede mål, hvor personlige fejl, forkert positionering og mange andre børnesygdomme har kostet. Så din antagelse om at niveauet bliver bedre og højere med de spillere der kommer op, indtil vi automatisk bliver så gode at pokalerne vælger ind er næppe realistisk eller gangbar - vores koncept er jo ikke nyt.

Her er vi så uenige. Erfaring har en værdi men det kan sagtens trumfes med andre egenskaber. Hvis talentet er stort nok så betyder alder ingenting. Host host Ajax :)
Stol blindt på maskinen og så kommer resultaterne. Det er lidt kult-agtigt syntes du ikke?

Jo det kan jeg godt se. Jeg er røget i maskinen, bom-bom ;)
Hvad kan jeg sige? Jeg er begejstret for den plan FCN følger og det er hovedsageligt derfor jeg overhovedet følger FCN. Det der med at stole blindt på noget er jeg dog ikke så meget for og jeg synes da også FCN allerede nu har bevist at den vej de følger er mere end "flotte ord".
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 26. nov. 2019 12:26 af JulioSalinas
JulioSalinas
bruger
26. nov. 2019 13:07
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

@RasmusGunnar
Selvfølgelig skal vi sælge hvis vi får et tilbud vi ikke kan sige nej til, men det er mere mentaliteten omkring spillerne og klubben for slet ikke at tale om medierne, der skal ændres. Medierne ser allerede Damsgaard og Kudus som værende fortid.

Medier er medier. De prøver at finde en vinkel som er spektakulær og folk vi altid høre om transfers og rygter. For dem handler det jo om seere, lyttere og læsere.

At vente med et salg er ikke nødvendigvis lig med tab eller øget risiko (I form af skader). Skader kan jo hele tiden forekomme, så den kan man ikke regne ind synes jeg. Hvis man gør det burde vi skynde os at sælge hele holdet.

Jo længere tid man venter des større risiko er der for skader. Det må være logikken. Iøvrigt så ved vi godt tingene i fodbold ændre sig hurtigt så den spiller som en sæson viser storform oplever måske pludseligt et dyk i den næste sæson. Men når det er sagt så man kan 100% argumentere for at det er værd at løbe risikoen med visse spillere.
Vi skal da selvfølgelig snakke med de to om en forlængelse.

Naturligvis. Det tror jeg alle er enige om.
Min frygt er nok at de to ryger, sammen med Kofoed, som jo ikke trækker de store overskrifter, men efterhånden har haft en del år på førsteholdet. Sker det, så kan vi igen starte forfra i opbygningen af et nyt hold. Og om hvem? Tochi? Han holder jo også kun en sæson eller to, hvis han er så stort et talent. Man mangler en stamme på holdet der holder mere end to sæsoner.

"Jaxe" har vi vel stadigvæk og jeg synes egentligt også det ville være fornuftigt at forlænge med Rygaard hvis det var muligt. Jeg tænker at han kunne være en gennemgående spiller som både kunne være vores spillende vesntre fløj og på den centrale midt.
Derudover har vi Francis, Antman og Tochi som står klar i kulissen. Det er alle gode spillere som virker klar til superligafodbold :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
27. nov. 2019 00:44
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

FCN i Medierne (nyhederne bold.dk ikke bringer)

TV3 har Mumin, Damsgaard, Kudus, Rygaard på rundens hold.

Det officielle rundens hold fra superliga.dk har Mumin, Rygaard, Damsgaard på rundens hold.

Tipsbladet har Thycosen på rundens hold med flg. begrundelse:

Den tidligere FC Midtjylland-spiller var en del af en meget velsmurt FCN-maskine mod Randers FC. Thychosen leverede en stærk præstation både defensivt og offensivt, og han noterede sig blandt andet for en assist til Isaac Atanga. Thychosen var desuden den spiller, der foretog flest højintense løb i den forgangne runde - 26. stk.


Desuden Damsgaard med flg. begrundelse:

Mikkel Damsgaard er i super form i øjeblikket, og det beviste han igen mod Randers FC. FCN-profilen scorede et flot mål på langskud, og han burde faktisk have lavet endnu flere - Damsgaard misbrugte blandt andet en kæmpe chance i første halvleg. Offensivspilleren har været længe undervejs, men har ofte manglet at være kampafgørende. Det har ændret sig markant på det seneste.


EB skriver om kampen:

Damsgaard og Kudus var her der og alle vegne. De bliver ikke hængende længe i Superligaen.


Randers Amts Avis skriver at RFC U-19 på hjemmebane tabte 1-4 mod FCN U-19. RFC blev taget lidt på sengen af, at FCN spillede meget direkte og ikke virkede optaget af boldbesiddelse. Særligt Emeka Nnamani voldte RFC store problemer. FCN stillede temmelig stærkt således op:

Rasmus Alexander From
Jonas Lyshøj - Maxwell Woledzi - Tony Miettinen - Lucas Bøje-Larsen
Francis Abu - Jesper Dickman - Oliver Antman
Joachim Rothmann - Oliver Tølbøll Rimmen - Chukwuemeka Paul Nnamani

Mål blev scoret af Rothman x2 samt Nnamani og Dickman.

FCN ligger nr. 3 i ligaen men med tre kampe færre spillet end nr. 1.

Randers Amts Avis fortæller også at RFC U-17 spillede uafgjort 1-1 mod FCN U-17 i hvad avisen kalder "en stillingskrig".

FCN stillede således op:

Samuel Andersen
Marcelo Randolf - Nicolai Munk - Luther Owusu Nkwantabisa - Kaare Brøckner Barslund
Andreas Jimenez Garly Andersen - Frederik Karlsen - Youcef Mokdad
Marco Bruhn - Zidan Sertdemir - Mikkel Prasz Lejbowicz

Målet blev scoret af Bruhn.

På bænken sad bl.a. Andreas Gülstorff Pedersen der spillede med U-17 landsholdet i sidste uge.

FCN U-17 ligger nr. 5 i ligaen.

@ JulioSalinas

o længere tid man venter des større risiko er der for skader. Det må være logikken.


Jeg vil nu mene, at chancen for at de udvikler sig endnu mere og bliver endnu dygtigere er noget større.

Mon ikke alle derudover ville ønske at vi kunne have spillerne et års tid længere i klubben. Mit personlige forbehold er dog, at bliver de "for store" til Superligaen skal de selvfølgelig videre. En sådan spiller mener jeg Lobotka var. Jeg mener desuden at Kudus formentlig vil være det til sommer.

Vejen til at beholde spillerne længere mener jeg er længere kontrakter. Det kræver dog formentlig at man får fat i par store internationale sponsorer, som man efterhånden meget længe har søgt efter, før man begiver sig i kast med at tilbyde disse væsentlig dyrere kontrakter til de mest talentfulde spillere. Til gengæld mener jeg så også at det er realistisk at kravle længere op i tabellen og, at vi til tider kan komme til at opleve europæisk bold i Farum.

Hvis man gerne vil opleve talenterne længere i FCN, så er svaret for nærværende dog nok, at man må til at dukke op til U-19 kampe og begynde at spotte talenterne her. U-19 spiller hjemme i Farum mod SIF på lørdag kl. 13 og igen 04.12. kl. 18 mod BIF.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 27. nov. 2019 01:05 af Slettet(581021212205)

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 76 77 78 ... 867 868 869 Vis alle sider