Luk

bold.snak

Om bold.dk | Moderatortråden - politics

1 2 3 ... 13 14 15 16 17 18 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bosse1983
bruger
9. okt. 23:56
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

At ignorere ting, er generelt bare et dårligt grundlag for debat. I dagens tilfælde er det bare dovenskab. En bruger vælger med det samme at smide det hele over på Islam, og insinuere at alternative påstande er den herskende dumhed. Havde han ventet 15 minutter, havde der været billeder af gerningspersonen og beskrivelse af de faktiske mål.
En anden bruger, lad os kalde ham TimKell, vælger så at bruge anledningen til at postulere, at det er ligemeget hvem der skyder, det er Merkels fejl.
Det er i Europæisk politik tråden, hvor det egentlig ikke har en kæft at gøre, det er IGEN udtryk for simpel racisme, og det kræver absolut ikke at moderator skal tjekke fakta, eller sætte sig ind i noget. Nogen, mig eksempelvis, går så langt som at kalde adfærden bøvet, og så lukkes tråden.

Hvor skal man flytte sig hen i den sag, hvis ikke man bøjer fakta til anledningen? Skal man flytte sig lidt i retning af at alt terror er Islam, eller lidt i retning af, at det er Merkels skyld, at en tilfældig tysker skyder på muslimer og jøder?

Det er ret specielt. Man træder vel nogen over tæerne, hvis man siger højreekstreme terrorisme eksisterer, og Islam ikke er skyld i alt. Tim bidrager jo så, eksempelvis i "nej det hedder det ikke", så hellere låse en anden tråd, så man ikke mister hans vigtige input om Naziburger(!!!) i den. Hvis man lukker den, flytter han det vel til madtråden.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 10. okt. 00:11 af Bosse1983
Black Spider
bruger
10. okt. 02:25
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

@ Bosse

At ignorere ting, er generelt bare et dårligt grundlag for debat.


Synes du da, at du havde en god debat kørende med Burro og Kim? Er det ikke nærmere på vej ud af BlivIkkeFanatisk-linjen, hvor det så småt handler mere om at banke folk i hovedet og ikke så meget om indholdet?

Bevares, Kim og Burro tager ikke skade af et lille los i røven, men når formålet med indlæg bliver støvle-til-røv frem for reel debat, så er der jo netop ikke nogen aktiv debat. Og du ved jo for pokker hvad reaktionen fra deres side bliver. Du ved hvad slutresultatet bliver, dels for debatten i tråden og dels for hvordan moderatorer ultimativt vil reagere.

det er IGEN udtryk for simpel racisme, og det kræver absolut ikke at moderator skal tjekke fakta, eller sætte sig ind i noget.

Nu snakker du specifikt om Kims kommentar, og selv om jeg er enig i, at han er frustrerende, så er det han siger jo netop ikke racistisk i sig selv. Det er blot lidt dumt og usammenhængende, akkurat som 98% af indlæg på artikel-forum.

Du synes det er dumt, Matias synes det, jeg synes det. Så hvorfor skal det være så skingert? Hvorfor ikke bare citere det med en kæk bemærkning og så lade kommentaren udstille ham?

Burros kommentar, derimod, var IMO et stykke over grænsen og kan kaldes simpel racisme. Den burde være røget, men fokus på hvad han skrev druknede fuldstændigt i den efterfølgende skrig-og-skrål udveksling.

https://www.bold.dk/snak/index.php?action=thread&id=4605362&start=620#5520333

Den er grim. Den er meget grim. Men tror du, du er i nærheden af at få Burro til at forstå, hvorfor den er grim? Hvis ikke, hvorfor så "diskutere" med ham? Hvem vinder på det?

Nogen, mig eksempelvis, går så langt som at kalde adfærden bøvet, og så lukkes tråden.

Nu er du netop selv lidt bøvet, for du ved udmærket godt, at du netop går lidt længere end blot at kalde adfærden bøvet.

Du af alle folk kan simpelthen ikke påstå, at du ikke kan se, hvordan tonen bliver meget skinger. Du er en af mest rutinerede debatører her på siden, du har uddannelse i hoved og røv, og du er ikke en analfabet, en fladpande, eller på anden måde nævneværdigt sprogligt udfordret. Selvfølgelig ved du bedre.

Og selvfølgelig kunne du have kommunikeret det samme uden at tonen stak af, hvis du havde ønsket det. Hvis du bare havde kaldt kommentaren for noget bøvet bræk fra et bøv blandt bøverter, eventuelt med en hurtig forklaring for de tungnemme, så ville det i øvrigt være business as usual og ingen gider lukke en tråd over den slags.

Men i stedet for lige at pointere, at den kommentar var i grunden langt over stregen og så komme videre, så bliver det her fnidder nærmest formålet med udvekslingen, og så stikker tingene bare af.

Man træder vel nogen over tæerne, hvis man siger højreekstreme terrorisme eksisterer, og Islam ikke er skyld i alt.

Næh, det tror jeg ikke, man gør. Jeg har ikke oplevet, at det skulle være svært at kritisere højreekstreme. Problemet er bare, at du lader det stikke af for dig.
Bosse1983
bruger
10. okt. 05:58
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

@BS

Det var faktisk Burros indledende kommentar, som jeg mener er simpel racisme. Den slags fortjener et moderat los i røven. Kim hører en melodi han mener han kan danse til, og begiver sig ud i endnu en limbo. Jeg tjatter til ham for varianten af indirekte victim blaming, men svarer ham da ganske pænt i det afsluttende indlæg.

Det eneste jeg kalder bøvet, er udformningen af Burros indledende kommentar, hvor sarkasmen igen flyder omkring selvfølgelighederne. Jeg giver ham sågar fakta i sagen, som understreger hvorfor der måske er grund til mådehold med præmatur Islam-bashing. Lektien var, at han tog fejl denne gang. Der kommer så antageligvis opfølgere. Burro er ikke så dum, at han skal have det hele ind med ske og flyverlyde, så det er et aktivt valg at han står ved sit første indlæg som en gennemgribende sandhed. Hvis han ikke selv kan se problemet, er det nok ikke noget der kan debatteres ud af ham, hvorfor jeg også afslutter den.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 10. okt. 06:03 af Bosse1983
Flying Dutchman
bruger
10. okt. 10:58
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

Selvom jeg ikke er eller vil helt derude, hvor Bosse er, så kan jeg godt nikke genkendende til meget af det, han skriver. Burro fremstår måske lettere kluntet, men har i det mindste nosser til at indrømme fejl - så langt så godt.

Men Kim går (endnu en gang) ind og forsøger at vinkle en debat til yndlingsemnet; indvandring og hvor slemt det hele står til. Det bliver mere og mere gennemsigtigt og tentativt, og mindre og mindre sammenhængende. Jeg synes, det er latterligt, grænsende til det usmagelige, at en terrorhandling, begået af en hvid, tysk mand på en synagoge og en kebabshop bliver vinklet til at være Merkel og indvandringens skyld, vel at mærke uden mellemregning.

Det er heller ikke første gang; for ikke længe siden, forsøgte han at vinkle det, at Lukaku blev udsat for racisme på Sardinien til, at synagoger i Danmark har brug for beskyttelse - igen uden mellemregning.

Så er vi ikke længere derude, hvor man ser politik og indvandring fra forskellige vinkler, men snarere ud i et vedvarende forsøg på at vinkle de fleste problemer i vores samfund til indvandring - og det er vel reelt set der, den eskalerer.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ligger til venstre for midten, rent politisk, men det handler for mig ikke om, at Kim ligger (langt ud) på den anden side af fløjen. Jeg har det helt fint med og kan sagtens debattere med folk som Mr. Pink og lignende, som jeg også ligger et pænt stykke fra. Det handler ikke om uenigheden, men i en konstant og konsekvent mangel på saglighed fra Kim´s side, der i allerhøjeste grad er med til at afspore debatten.

Det synes jeg, er ærgerligt. De politiske tråde kan være spændende læsning og i går var en oplagt mulighed for at tage en svær, men ikke desto mindre interessant og måske endda vigtig debat om ekstremismens fremmarch i Europa. I stedet for ender i vi en låst tråd.

Det er i og for sig ingen kritik af moderatorene, det her. Jeg forstår egentlig godt, man vælger den brændte jords taktik og lukker tråden. Men jeg forstår personligt ikke helt, at Kim ikke i al fald får en påtale. Når man, som i går, tager en højreekstremistisk handling og forsøger at vinkle den til indvandring, så forsøger man enten at afspore debatten eller i al fald at provokere.

Det er bare mit besyv - det er ikke nødvendigt med et svar.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
kimTell
Banned
10. okt. 19:54
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

Flying

Dit "besyv", bestående af en lang blankpoleret tilsvining kræver ikke svar!!!

Det ser ud som om, at du har en udfordring med at ramme de rigtige tråde.
Jeg kan tage fejl, men efter min bedste overbevisning, er dette IKKE en politiktråd.

Drop dit patetiske, klynkende, gloriepudsende og kvalmende jammer.

Lukaku??? Dit indlæg efterlader alle tænkelige grunde til , bedste fald, undren.
Et eksempel af ældre herkomst, som du ydermere har skævvredet.

Jeg beklager, men jeg husker ikke ét eneste af dine indlæg. De består typisk af en politisk korrekthed, de fleste mennesker med lidt omløb, for længst har forladt.
Komplet ligegyldige vildfarelser fra den mest kloakerede del af venstrefløjen.

Du hævder, at det ikke er en kritik af moderatorerne, hvorefter du kritisere samme...
Et fint billede på din "debatform".
Men her rammer du dog skiven ift substans og tråd.
At indholdet så er lodret selvmodsigende, er selvsagt lidt beklageligt.


FREM for alt
clausp
bruger
10. okt. 21:16
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

Ovenstående indlæg taler for sig selv. Det er årsagen til at mange debatter er blevet afsporet den seneste tid. At man reagerer ved at låse tråde begriber jeg ikke.

Der er mig bekendt ikke andre debatører der så konsekvent svarer med personangreb og stråmænd når de bliver gået på klingen.
"Kids, you tried your best and you failed miserably. The lesson is, never try." - Homer Simpson
kimTell
Banned
10. okt. 21:22
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

clausp

Ja, personangreb bliver mødt med personangreb.
Det er ret simpelt!

Kan du finde ét eksempel på det modsatte? Næppe.


FREM for alt
Bosse1983
bruger
10. okt. 23:30
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

Hvad mener du er et personangreb, Kim? At din debatstil er afsporende, eller at det burde påtales?
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Tenver
bruger
11. okt. 01:30
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

Bare lav tråden Kims Corner. ;)
AaB, City, skabs-FCK´er... in that order.

Descending into my humanity...
Adamantium_1
bruger
11. okt. 09:22
svar
anmeld

Sv: Moderatortråden - ny moderator

grænsende til det usmagelige, at en terrorhandling, begået af en hvid, tysk mand på en synagoge og en kebabshop bliver vinklet til at være Merkel og indvandringens skyld, vel at mærke uden mellemregning.


Det er jo helt helt almindelig retorik på (den yderste) højrefløjen.

Hver gang ´man bliver taget med bukserne nede´ - som Burro forleden - og det viser sig, at gerningsmanden er en kridvhvid man, så oversvømmes fora med

´Tryk avler modtryk´

´...presset er blevet for stort´

´Det er fejlslåen politik og indvandrings skyld...´

Det er direkte ulækkert, hvordan terror på den måde direkte og indirekte kan legitimeres - mens man kun er få tasturtryk fra at fordømme muslimer som gruppe, når det sker med omvendt fortegn.

Om bold.dk | Moderatortråden - politics

1 2 3 ... 13 14 15 16 17 18 Vis alle sider