Luk

bold.snak

Bold | Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

1 2 3 4  

Forfatter Indlæg
RupertPupk1n
bruger
16. okt. 14:09
svar
anmeld

Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

For mig at se er der to overordnede strømninger eller tilgange i spil, i diskussionen om Åge Hareides tilgang til fodbold. Yderligere mener jeg at disse tilgange, vil have konsekvenser ikke kun for spillet nu og her, men også på sigt, hvis de fastholdes over lang tid. Jeg har valgt at definere dem som følger:

1. Her er holdningen at spillere kan udvikle sig, og dermed opnå skills de ikke havde før, eller videre udvikle skills, som de ikke var så stærke i før. Og derfor er spillestil og taktisk tilgang noget, som ikke kun defineres af nuværende skills, men også en del af den øvelse, som skal udvikle de enkelte spilleres skills over tid. Denne tilgang gennemsyre så hele systemet, helt fra de tidligste årgange, til højeste niveau. Det er denne gruppe, som ønsker sig et underholdende og offensiv udtryk fra landsholdet, og som til en vis grad er parat til, at ofre resultater på det alter. Lad os kalde denne tilgang for den langsigtede tilgang.

2. Her er holdningen at vi har de spillere, som vi nu en gang har og med de skills, som de nu en gang har, og dette sætter rammerne for spillestil og taktisk til tilgange til kampene. Denne tilgang resulterer så i mangel på udviklingsmæssig progressivitet i hele systemet, fra den yngste årgang til det højeste niveau. Det er denne gruppe, som acceptere det som ofte er beskrevet, som ikke særligt underholdende og, som vel består i et fortrinsvist defensivt udtryk fra landsholdet, med henvisning til at det skaber resultater. Lad os kalde denne tilgang for den kortsigtede tilgang.

Den første tilgang skulle gerne føre til, at landsholdet altid er med på de nyeste udviklingsmæssige trends, som igen gerne skulle føre til, at vi har det mest konkurrencedygtige landshold muligt (alt efter hvor gode vi er til at føre spillerne gennem den bedst mulige udvikling).
Den anden tilgang kan risikere at føre til, at landsholdets og til dels også spillernes (da det jo ikke kun er i landsholds regi at spillerne udvikler sig) udvikling stagnere, hvilket igen kan føre til at vi på sigt bliver overhalet af andre nationer, som benytter sig af den langsigtede tilgang.

Det er klart at de to tilgange ikke nødvendigvis behøver at være så skarpt adskildt, som det det er portrætteret her, og som det ofte virker til i de diskussioner, der forekommer herinde.
For eksempel kunne man godt forestille sig, den langsigtede tilgang i udviklingsarbejdet op igennem systemet til det højeste niveau, hvor den kortsigtede tilgang så føres helt igennem.
Det ville Jo betyde at man undgår, at udviklingen af spillernes skills og holdet som helhed stagnerer.
Eller at man på det højeste niveau benytter et mix, eksempelvis 60% kortsigtet, og 40% langsigtet tilgang, men som kan varierer alt efter hvilken modstander man møder. Dette ville betyde at man ser enhver kamp, som en mulighed for at øver sig, men stadig kan finde tryghed og stabilitet i noget man ved man er god til.

For mig at se står Åge fortrinsvist for den kortsigtede tilgang, mens den tidligere landstræner Morten Olsen har stået for den langsigtede tilgang.
Nogen ville måske argumentere for, at det kun er pga. den langsigtede tilgang, under Morten Olsen, at Åge nu kan trække denne utrolige stime uden nederlag ud af holdet, men det er jo umuligt at bevise.

Under alle omstændigheder kan det vel ikke diskuteres, at landsholds under Åge har klaret det særdeles godt, rent resultatmæssigt? Samtidig har vi jo faktisk set, at landsholdet også kan spille flot og /eller underholdende fodbold, uden at tabe af den grund også under Åge (så vidt jeg husker: den ene kamp mod Polen, tiden fra 3-0 til 3-3 mod Schweiz, anden halvleg mod Kroatien og 1-5 kampen mod Irland). Spørgsmålet er så hvorfor det sker så sjældent? Måske sparer man på kræfterne til når det virkelig gælder, eller man opbygger muligheden for at have et overraskelsesmoment, hvilket i begge tilfælde ville være valide og kløgtige grunde. Udefra set kan det bare godt komme til at se ud som om, at frygten for at tabe overstiger ønsket om at vinde, og det ville være problematisk hvis det var tilfældet. Det er i hvert fald ikke en den rette mentalitet, at indpode i vores spillere, og jeg vil mene at den hører mere til den kortsigtede tilgang end den langsigtede.

Det er nemt nok for en som Åge Hareide, at sige at for ham er det kun resultatet der tæller, fordi han ved han ikke skal være her for evigt, han behøver ikke føle sig ansvarlig for landsholdets udvikling på lang sigt, han skal bare præstere med dem nu og her. Men for os der er interesserede i landsholdets konkurrenceevne, også efter Åge, er det absolut nødvendigt, at have den langsigtede tilgang, uden den risikerer man på sigt netop at landsholdet mister konkurrenceevne og at vi bliver kørt bagud af andre nationer, som vi på nuværende tidspunkt anser os selv for at være foran i udvikling. Og det er også nødt til at komme til udtryk i de spillede kampe af betydning, fordi hvis man hele tiden kører den defensive stil i betydende kampe, så er det man ender med at kunne, for tag ikke fejl, man øver sig hele tiden, og det man øver sig mest i er det man bliver bedst til.

Derfor er jeg tilhænger af en model, hvor man benytter sig af den langsigtede tilgang op igennem systemet, fra de mindste årgange til det højeste niveau. På det højeste niveau kan man så bruge et mix, som bestemmes af modstander, og hvilke spillere man har til rådighed m.m.

When I think of a Football fan, of any given club, I think of a man, and then I take away reason and accountability.

Det man siger er man selv ...

Dette indlæg er blevet rettet 16. okt. 14:33 af RupertPupk1n
RobertTheRobber
bruger
16. okt. 15:17
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Her er holdningen at spillere kan udvikle sig, og dermed opnå skills de ikke havde før, eller videre udvikle skills, som de ikke var så stærke i før. Og derfor er spillestil og taktisk tilgang noget, som ikke kun defineres af nuværende skills, men også en del af den øvelse, som skal udvikle de enkelte spilleres skills over tid.
Det de fleste glemmer er, at det er landsholdsfodbold. Altså spillere, der mødes et par uger om året. Derfor spiller man på holdets styrker, da du ikke har samme tid til at gennemføre et koncept der ikke er materiale til.
Det er denne gruppe, som acceptere det som ofte er beskrevet, som ikke særligt underholdende og, som vel består i et fortrinsvist defensivt udtryk fra landsholdet, med henvisning til at det skaber resultater. Lad os kalde denne tilgang for den kortsigtede tilgang.
Det kan bestemt være underholdende, særligt for dem der har mere end gennemsnitlig fodboldforståelse. At opstille en solid, defensiv og disciplineret organisation, der lukker af og holder modstanderen fra at score, kan nemt være flot. Når man ser på hvordan indøvede mekanismer fungerer og hvordan aftaler overholdes, er det flot fodbold i sig selv.

Derudover, det kan godt være, at man synes landsholdet spiller uskønt til tider, eksempelvis mod Peru, men det er jo decideret fjollet ikke at kalde kampen underholdende, for det var pokkers spændende uanset.

Den anden tilgang kan risikere at føre til, at landsholdets og til dels også spillernes (da det jo ikke kun er i landsholds regi at spillerne udvikler sig) udvikling stagnere, hvilket igen kan føre til at vi på sigt bliver overhalet af andre nationer, som benytter sig af den langsigtede tilgang.
Hvordan? Det er stadig landsholdsfodbold. Hareides, i dine ord, "kortsigtede tilgang" har netop gjort, at vi har overhalet andre landshold med bedre spillere. Det er til trods for, at der er lidt lavvande i denne generation. Vi har Eriksen, som i form er verdensklasse. Vi har Schmeichel, som ligeledes er verdensklasse. Vi har dog ikke mange stjerner ud over det. Vi har en overflod at centerbacks, men ellers har vi jo en ufattelig tynd trup. Vi har en nogenlunde solid midtbane set på landsholdsniveau med PEH, Delaney og Schöne. Vores bedste kant er til daglig angriber i spiller i nød, vores klart bedste angriber ødelagde sin karriere for nogle år siden, fordi han er en tumpe. Vi har ingen angribere, der bare bomber for et internationalt klubhold. Vi har ingen backs, ud over Stryger, som har nogenlunde moderat succes på internationalt niveau.

Billing, Andersen, Bruun Larsen er ikke stjerner, endnu.
Under alle omstændigheder kan det vel ikke diskuteres, at landsholds under Åge har klaret det særdeles godt, rent resultatmæssigt? Samtidig har vi jo faktisk set, at landsholdet også kan spille flot og /eller underholdende fodbold, uden at tabe af den grund også under Åge (så vidt jeg husker: den ene kamp mod Polen, tiden fra 3-0 til 3-3 mod Schweiz, anden halvleg mod Kroatien og 1-5 kampen mod Irland). Spørgsmålet er så hvorfor det sker så sjældent?
Fordi landsholdsfodbold er en meget anerledes størrelse end klubfodbold og nogle kritikere har desvære udfordringer med at skille de to ting ad.
Det er nemt nok for en som Åge Hareide, at sige at for ham er det kun resultatet der tæller, fordi han ved han ikke skal være her for evigt, han behøver ikke føle sig ansvarlig for landsholdets udvikling på lang sigt, han skal bare præstere med dem nu og her.
For et land som Danmark, er det kun resultaterne der tæller i kvallen til en slutrunde. I gruppespillet til en slutrunde, er det KUN den videre kvalifikation til knock-outkampene der tæller. Det mener de fleste, der enten besidder vindermentalitet eller har en professionel tilgang til sport. Landsholdsfodbold skal ikke appellere til laveste fællesnævner, blot fordi fodbold er en populær sport. Derudover, kan man sagtens spille underholdende, selvom man nedprioritere naivitet.
På det højeste niveau kan man så bruge et mix, som bestemmes af modstander, og hvilke spillere man har til rådighed m.m.
Tror du helt talt ikke, at det allerede sker på nuværende tidspunkt? Hvorfor tror du at Andersen*2 og Skov spillede mod Luxembourg? Var Hareide ligeglad med den langsigtede plan, havde eksempelvis hverken Skov, Andersen*2 eller Gytkjær spillet.

Dette indlæg er blevet rettet 16. okt. 15:20 af RobertTheRobber
qanatoli
bruger
16. okt. 15:41
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Jeg synes det er en falsk dikotomi trådstarter opstiller. Der er efter min mening ikke lighed mellem “langsigtet” og “offensiv” - spørg bare i Italien i 70’erne.

Jeg tror heller ikke man finder ret mange landstrænere for hvem umiddelbar succes ikke er det absolut primære mål. Var det Island, der på et tidspunkt tog flere unge spillere med på landsholdet for at give dem erfaring? Jeg kan ikke komme på andre eksempler, udover måske at give det yderste mandat i en slutrunde til et særligt talent.

Endelig vil jeg altså have lov til at indtage det standpunkt at jeg er skeptisk overfor Hareide fordi jeg gerne vil se landsholdet vinde. Hans mandskabsbehandling er tilsyneladende god, og hans stribe som ubesejret kan man ikke pille ved, men jeg synes vi har været heldige for mange gange til at jeg tror på at striben primært er hans fortjeneste. Schweiz ude, Peru, Australien er tre kampe som nemt kunne have givet 0 point - og så havde vi været et helt andet sted.

Polenskampen var taktisk fremragende. Forsvaret er solidt. Men derudover synes jeg ikke Hareide får mere ud af holdet end man kan forvente, når man ser på spillernes niveau. Og jeg synes ikke hans løsninger på problempladserne (backs, venstre kant, til dels central midt og ni’er) har været specielt kreative eller af høj kvalitet.
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
SotD
bruger
16. okt. 15:46
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Udfordringen for mig (udover den gentagende brug af ordet "skills") er, at man ikke kan stille de to ting op 1:1. Det er for unuanceret.

For hvorfor kan man ikke arbejde med udvikling - en rød tråd om man vil - op igennem ungdomsrækkerne for så at give en større frihed til A-holdet som immervæk er der hvor resultater kommer før udvikling?

Efter min vurdering handler udvikling af spillernes "skills" ikke så meget om landshold, men nærmere om klubhold. Der er slet ingen tvivl om, at spillere modnes og får nogle personlige kompetencer ved at spille på et landshold under andre forventninger og situationer end de er vant til. Langt størstedelen af spillernes egentlige egenskaber udvikles ikke i landsholdsregi men i dagligdagen. Dermed ikke sagt, at landsholdet ikke kan udvikle en spillestil og et koncept - for det handler ikke nødvendigvis om egenskaber men derimod indarbejdede spilmønstre og indbyrdes forståelse. Det kommer over tid, og kan ikke bare løses fra kamp til kamp.

Det giver dog bare meget ringe mening at arbejde fastlåst omkring et koncept, da man ikke har mulighed for at supplere truppen i form af skader formnedgang osv. - Der er kun X antal spillere at vælge imellem. Her kan klubber i langt højere grad dække deres svagheder af og dermed forsvare at gå efter et koncept.

Nogle landshold har så mange af en bestemt type spillere, at det giver rigtig god mening at have det samme koncept over flere år. Island, Irland, Spanien, Frankrig osv. - Andre har så én stjerne holdet bygges op omkring, eller nogle få gode spillere der skal iscenesættes bedst muligt. Det er landsholdenes lod.

Jeg er helt med på idéen omkring "Den røde tråd" som blev etableret under Morten Olsen, da det gav god mening at sætte struktur på ungdomsarbejdet. Om det så er den rigtige vej at gå vil jeg lade andre om at vurdere. Men tanken er i hvert fald rigtig. Udfordringen er så bare, at man ikke kan vente på at den type spillere slår igennem - og slår de nogensinde igennem?

Belgien lavede en stor ungdomssatsning - om det er den der har sat dem på verdenskortet (igen) ved jeg ikke, men de spiller udpræget kontrafodbold fordi deres spillere nu engang er bedst til det. Hvis de var bedst til at drible rundt gjorde de det, og hvis de var bedst defensivt var dét deres udgangspunkt. Det er egentlig meget simpelt.

Belgien som eksempel er faktisk ganske fint. For hvem husker ikke for nogle år tilbage, hvor vi havde en rigtig fin central midt, nogle meget spændende og unge kanter og angribere, og virkelig stor kvalitet i centerforsvaret - men ingen backs? Her spillede man altså med en firebackkæde bestående af centerforsvarere over hele linjen. Det skulle selvfølgelig kompenseres med mere frigjorte offensive spillere, og man sparede måske den defensive midt lidt væk. Havde man haft to lynhurtige og offensive backs, havde man måske solgt en boldfast centermidt for at skabe defensiv balance osv.

Man må arbejde med det man har.

Og det er der selvsagt mange måder at gøre på. Man kan gå efter de stærkeste individualister, man kan gå efter et fasttømret koncept, eller med stærkt fokus på én eller flere delelementer. Man kan også kigge på hvilke modstandere man møder og hvordan man bedst muligt stækker dem - både offensivt og defensivt.

En god træner kigger selvfølgelig både her og nu, og fremtid. Det giver ingen mening at spille med de samme hver gang, indtil de går på pension og så skifte hele holdet der. Det er dog også de færreste trænere der har den tilgang. Unge spillere skal stille og roligt ind og snuse til det. Nogle kommer lidt hurtigere ind end andre, hvilket selvfølgelig handler om kvalitet, tilpasningsevne, svagheder i truppen osv.

Men det er vigtigt at holde for øje, at spillerne altså ikke stagnerer af at landsholdet spiller på en bestemt måde. Det kan dog være med til at give kunstigt åndedræt til en spiller der ikke ellers får ret meget spilletid.

Når man ser på et klubhold kontra et landshold, så er den primære forskel jo antallet af kampe og heraf måneder man er samlet. Et landsholdsår kan derfor hurtigt komme til at fremstå genialt, dårligt, eller meget svingende, hvor en klubpræstation måles over en hel sæson og 3-5 gange så mange kampe. Når et klubhold rammer en stime, kan det skyldes mange ting. Momentum nok den væsentligste. Dette momentum er langt sværere at skabe i landsholdsregi, fordi momentum afbrydes hver gang der er spillet to kampe. Derfor handler momentum i langt højere grad om vilje og ærgærrighed end på klubhold, hvor det kan handle om timing, interne forbindelser i spillet og flow.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
MR. Buur
bruger
16. okt. 16:16
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Det giver helt sikkert ikke mening at dele det op på de 2 måder.. det bedste man kan sige er at det da er en forenkling.. men som intet kan bruges til.

Den røde tråd som DBU og Morten Olsen igang satte var helt sikkert en drøm om at spille angrebs fodbold og at sikre at den træning DBU arbejde med i på ungdoms holdene var målrettet at de unge spillere skulle kunne integreres og hurtigere kunne sluses ind på A-Landsholdet.

Fin tanke, men den taktiske filosofi blev meget hurtig gennemskuet og selv mod små nationer kunne vi se landsholdet få dårligere og dårligere resultater og vi spillede mere sidelæns end fremadrettet og Morten Olsen formåede ikke eller ville ikke ændre taktik.

DBU og Dansk fodbold er afhængig af at A landsholdet kvalificerer sig til slutrunder.. det er det de lever af, derfor vil al udvikling på den lange bane dø hvis ikke landsholdet på den relativt korte bane får vinder kampe og kommer med til slutrunder.

En landstræner har meget få trænings samlinger til at få spillestil til at passe og et hold som Danmark er begrænset af at vi har relativ få spillere med landsholds potentiale og derfor må vi benytte de spillere der nu engang er og så skal vi have en træner der har værktøjet i orden og som kan omstille sig udfra de vilkår der nu er på spiller fronten og tilpasse taktikken og spille stilen... det er her jeg oplevede at Morten Olsen fejlede de sidste 6 år og det er her jeg oplever at Hareide har haft succes og har løst den opgave DBU har givet ham... nemlig at få os til slutrunder.

Hjulmand tiltræder til sommer og jeg tør godt love at DBU har et ultimativ krav.. nemlig at vi kvalificerer os til VM! DBU kan ikke bruge det til noget at vi render rundt og nørkler med bolden og spiller "brasser" fodbold.. hvis ikke det giver sejre.

Det langsigtede arbejde skal laves ved at DBU sørger for bedre talent uvikling i Danmark og at trænerne bliver bedre og så skal DBU være mere aktiv i at få niveauet højere op i superligaen for eller vil vi både på det kortsigtede plan og det langsigtede plan ryge længere og længere væk fra at være med i toppen af Europæisk landsholds fodbold... Tiltaget med at få Peter Møller ind er fint, at han så tramper rundt i glas butikken i forbindelse med timingen om at offentlig gøre ansættelsen af Hjulmand er bare noget pis.. for på den korte bane kunne det have kostet os deltagelse i EM og det har helt sikkert ikke gjort det lettere for Hjulmand at starte til sommer.


Liverpool Fan siden 1974 YNWA

Følger:
Brøndby siden 1982
Ajax siden 1977
HSV siden 1977
Tidligere Fan af Ikast FS... den forelskelse døde da klubben fusionerede med Herning Fremad.
qanatoli
bruger
16. okt. 22:07
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Tiltaget med at få Peter Møller ind er fint, at han så tramper rundt i glas butikken i forbindelse med timingen om at offentlig gøre ansættelsen af Hjulmand er bare noget pis.. for på den korte bane kunne det have kostet os deltagelse i EM og det har helt sikkert ikke gjort det lettere for Hjulmand at starte til sommer.


Hvad skulle den kære Møller have gjort?

Ansat Hjulmand, men holdt kæft? Og så forhandlet med skrømt med Hareide frem til marts, for så at lade forhandlingerne bryde sammen og "heldigvis" signe Hjulmand, der på "uforståelig" vis havde været ude af stand til at finde en arbejdsgiver inden?

Ansat Hjulmand som "konsulent" og med pokerface sagt at det skam intet havde med landsholdet at gøre? Og så med vemod tilbudt ham jobbet, når det ikke lykkedes at få Hareide til at forlænge?

Sagt øv bøv til Hjulmand, ventet til marts og så taget den bedste træner der var til rådighed?

Ladet stå til indtil efter EM, og så taget den derfra?

Jeg kan sagtens forstå at Hareide blev sur, men det Møller har lavet er da - undtagelsesvis - det en professionel organisation gør. DBU (Møller) har vurderet, at Hareide ikke var prioritet 1. Da den højere prioritet Hjulmand så viste sig ledig, så signede man ham. Og i stedet for at forsøge alt muligt kikset cloak-and-dagger fisen rundt, så tager man tyren ved hornene og melder ud. Presto er der ingen der undrer sig, når Hjulmand begynder at gøre klar til glidende overgang i butikken, Hareide kan melde ud, at han er ledig på markedet, og kan på den måde opnå en bedre kontrakt, og er er ingen, der skal gøre sig til grin med forhandlinger på skrømt. Jeg kan simpelthen ikke se hvad det er Møller skulle have gjort bedre?


A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
TheUnitedWay
bruger
16. okt. 22:17
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Jeg køber slet ikke præmissen med kort og langsigtet. Hvorfor er et defensivt koncept mere kortsigtet end et offensivt?
Jeg mener der er brug for begge dele, men når man kun har én offensiv profil, så kan det være svært at spille sprudlende champagnefodbold hver kamp...
Tenver
bruger
16. okt. 23:04
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Resultatet er og bør altid være det vigtigste, og der er (næsten) ingen undtagelser.

Det er sjovt, at der altid snakkes om, at enten så skulle Peter Møller intet møde have med Hareide, ingen intern kommunikation, alt gennem pressen og så pludselig melde ud, at man havde fundet en ny træner, når Hareides kontrakt udløber, ELLER så skulle Peter Møller have gået og holdt det hemmeligt og løjet udadtil og indadtil, eller måske fortalt Hareide det, som så også skulle gå og lyve udadtil.


Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke kan sætte sig ind i arbejdet som leder og overveje, hvad en god leder ville gøre - uanset om det er fodboldlandsholdet, en bolsjebutik eller det lokale "banko-hold" - en god leder give glade medarbejdere, en dårlig leder giver sure medarbejdere.

Mere vanskeligt er det faktisk ikke, så Møller har også, endnu, noget at lære som leder/chef, og det har han så forhåbentligt lært nu på den hårde måde.


Det er sådan set ligegyldigt om det er fodboldlandsholdet eller det lokale pensionist-motionist cykelhold. Der er gode ledere og dårlige ledere.


Men, i prof-fodbold, eller det, der sigter mod prof-fodbold, så handler det altid om at få så godt et resultat som muligt. Men jeg mener, man bør bruge de spillere (til en given kamp) som er mest motiverede og sætte en taktik, der er den mest motiverende for spillerne. Så har alle spillerne deres egne styrker/svagheder og idéer om spillet. Det er ikke om det er taktik 1 eller taktik 2 men om at udnytte spillerens evner og resurser til det maksimale. Dette lader sig, selvsagt, nemmere gøre i klubfodbold.


Så kan det altid være stolpe ud eller stolpe ind, men at være leder, på den ene eller anden måde, handler om at få det maksimale ud af sine medarbejdere. Altid.
AaB, City, skabs-FCK´er... in that order.
Tenver
bruger
16. okt. 23:11
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Så Møller skulle i stedet bare have gjort dét som gjorde både Hareide og Hjulmand glad.

Svært, men det er ikke nødvendigvis let at være leder.
AaB, City, skabs-FCK´er... in that order.
Slettet(072210192010)
bruger
16. okt. 23:56
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Næh nej, ingen er større end klubben, som man siger, og klubben er i det her tilfælde landet. Hareide må vige i en større sags tjeneste.

Møller skulle selvfølgelig som det første, efter at have fået tilsagn fra Hjulmand, ansigt til ansigt have fortalt Hareide om tingenes tilstand, at DBU ikke ønskede at forlænge med Hareide, at man allerede havde skrevet kontrakt med den kommende landstræner, og at en pressemeddelelse med selvsamme informationer, som Møller havde overbragt Hareide personligt, snarest ville blive sendt ud.

Det gjorde han ikke, vel, Peter Møller?

Hareide ville stadig ikke være glad, men han ville formentlig ikke føle sig snigløbet og røvrendt, og han havde nok ikke kastet det skide halstørklæde fra sig forleden.

Bold | Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

1 2 3 4