Luk

bold.snak

Bold | Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

1 2 3 4  

Forfatter Indlæg
Jussi
bruger
17. okt. 10:49
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Jeg kan anbefale ‘Åge indefra’, hvis man har lyst til at nærstudere ham, hans karriere og spilfilosofi lidt dybere.
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Slettet(072210192010)
bruger
17. okt. 10:51
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Og lige kort til SotD: 47/53 på hjemmebane
i Parken mod Schweiz. Meget sigende tal.
SotD
bruger
17. okt. 10:59
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Rent fodbold-fagligt mener jeg ikke der er så meget at komme efter. At slå al flow og rytme ud af en kamp kan tydeligvis være et stærkt våben, men jeg mener ikke den tilgang holder over tid. Anti-fodbold er ikke en løsning.


Men hvordan er det du mener det kommer til udtryk sådan generelt set? Kan vi blive enige om, at vores gameplan på ingen måder ligner den som eksempelvis Irland kommer med? Den Irland kommer med handler om at holde nullet længst muligt for at holde sig inde i kampen. Danmark prøver da afgjort på at vinde over mindre modstandere - eksemplificeret med hhv. Georgien - Irland og Georgien - Danmark.

At det så ikke altid lykkes er jo ikke det samme som, at det taktiske oplæg handler om at slå rytmen i stykker. Udover når vi møder hold der er mindst ligeså gode som os (Schweiz, Frankrig, Kroatien, Peru, Polen osv.), så går vi da på banen for at forsøge at komme til chancer og mål.

Vi skal immervæk ikke ret mange måneder tilbage for at finde nogle eksperter der mente, at vi var voldsomt gode til at skabe chancer. Det gjorde vi i en lind strøm i afslutningen mod Schweiz. Vi skabte også chancer til mindst 3 mål imod Irland, ligesom vi totalt klædte Georgien af. Det var lidt mindre imponerende mod Gibraltar, men ikke desto mindre vandt vi 6-0, 2 mål bedre end Schweiz - vel og mærke på udebane.

Af de her kampe, hvor det ikke for alvor er lykkedes os at skabe kampene i år er jo derudover den seneste mod Schweiz og så udekampen mod Georgien, som vi dog ret beset også burde have vundet (10 chancer, heraf 6 afslutninger indenfor rammen) - Jeg husker da selv et par stykker som burde have givet mål.

I hele 2019 er vi gået fra banen én gang uden at score - nemlig i kampen mod Georgien ude. Tilgengæld har vi spillet 7 andre. I alt har vi scoret 22 mål og kunne uden videre have scoret i hvert fald 7-8 mere. Det er et snit på over 3 mål pr. kamp. Så uanset hvor kedeligt konceptet end måtte være, så kan man jo dårligt argumentere imod at vi altid er med til at skabe kampene.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Toon Toon!
bruger
17. okt. 10:59
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Kedeligste

At du fremhæver 47/53 mod Schweiz som noget negativt - at det slet ikke er godt nok - fortæller vist mest om at du har urealistiske forventninger...

Hvem havde forventet andet end en helt jævnbyrdig kamp?
Black and White army
SotD
bruger
17. okt. 11:00
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Og lige kort til SotD: 47/53 på hjemmebane
i Parken mod Schweiz. Meget sigende tal.


Ja, det fortæller at kampen var ret lige. Havde du forventet den stod 65 i dansk favør da? Jeg kunne godt have fortalt dig inden kampen, at det ville blive ret lige. Om den så hedder 55/45 til Danmark eller 53/47 til Schweiz vil jeg vove at påstå ikke kan opfanges i løbet af kampen.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Slettet(072210192010)
bruger
17. okt. 12:29
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

SotD - din indsats på det her site, din afsindige evne til at huske kampe i detaljer, det kan jeg ikke battle med, har ikke tiden, nok heller ikke interessen når det kommer til stykket. Men jeg mener jeg er dygtig til at SE og LÆSE fodbold, at analysere... Derfor jeg blander mig. Selvfølgelig også båret af indignation. Jeg ser helheder og formulerer mig derefter. Husker jeg i 2. halvleg tænkte: det her hold står ikke rigtigt, det er sat forkert op, som om flere strategier råder på samme tid og nulstiller hinanden. Ja, det tænkte jeg, og den observation holder jeg fast i.

47/53 siger mig bare at hjemmeholdet ikke kunne eller ville dominere, ikke så meget andet.

Nu vil jeg vil forsøge at koncentrere mig om andre gøremål. Hasta luego.
Aussie
bruger
17. okt. 12:42
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

47/53 på hjemmebane i Parken mod Schweiz. Meget sigende tal.


Så hvis vi bare kontinuerligt havde afleveret bolden rundt mellem forsvaret og den defensive midtbane og dermed drevet possession op på 60-65%, men stadig blot vandt 1-0 på en enkelt skabt chance, ville alt have været bedre?

Possession% er jo ikke lig med chanceskabende spil! Mange possessionhold luller jo bolden lidt frem og lidt tilbage uden reelt at komme længere frem på banen, da de simpelthen ikke har spillerne til at holde possession oppe på den sidste 1/3 af banen... Kan ikke se at Danmark har midtbanen og specielt fløjene til at spille sådan. Ser vi på fløjene på landsholdet er det stort alle spillere der er bedst når de får bolden i fart mod målet, ikke med ryggen mod målet!

Hjulmand er helt sikkert en visionær træner med en seer-venlig stil, men såfremt spillertruppen ikke matcher visionen kommer den jo ikke til udtryk på banen! På den måde kan jeg faktisk have lidt ondt af ham!
RupertPupk1n
bruger
29. okt. 11:58
svar
anmeld

Sv: Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

Svar til RobertTheRobber:

Tak for dit indlæg RTR, jeg vil forsøge at svare:

Du skriver:
Det de fleste glemmer er, at det er landsholdsfodbold. Altså spillere, der mødes et par uger om året. Derfor spiller man på holdets styrker, da du ikke har samme tid til at gennemføre et koncept der ikke er materiale til.

Jeg tror nu ikke, der er særlig mange, der glemmer det. Og som jeg også gør opmærksom på i mit oplæg, så er der flere udviklinger i spil:
1. Den som landsholdet gennemgår fra de mindste årgange til højeste niveau. Det er vist det, som under Morten Olsen, blev kaldt den røde tråd. Altså hvor landsholdet opnår en positiv effekt af bl.a. at spille det samme system, 4-3-3, op igennem hele landsholdssystemet. Det er altså for det første en udvikling, som blandt andet handler om hvor sammenspillet holdet er, men som selvfølgelig også bidrager til den enkelte spillers udvikling.
2. Den som den enkelte spiller gennemgår, i hans daglige arbejde på klubplan, og som han selvfølgelig også tager med sig til landsholdssamlingerne, og som kan påvirke landsholdets spillestil, dvs. sammensætning af det mix jeg har talt om.
Det er selvfølgelig rigtigt, at når holdet samles på det højeste niveau, for at forberede sig til kamp, så er der ikke så meget tid til udvikling. Ikke destomindre vil jeg mene, at der også er udvikling at hente her, både for holdet og for den enkelte spiller, ikke kun i den træning (fysisk som taktisk) man gennemfører, men også i de kampe man så spiller.

Du skriver:
Det kan bestemt være underholdende, særligt for dem der har mere end gennemsnitlig fodboldforståelse. At opstille en solid, defensiv og disciplineret organisation, der lukker af og holder modstanderen fra at score, kan nemt være flot. Når man ser på hvordan indøvede mekanismer fungerer og hvordan aftaler overholdes, er det flot fodbold i sig selv.

Derudover, det kan godt være, at man synes landsholdet spiller uskønt til tider, eksempelvis mod Peru, men det er jo decideret fjollet ikke at kalde kampen underholdende, for det var pokkers spændende uanset.

Du har selvfølgelig ret i, at hvad der er underholdende fodbold, er en meget subjektiv ting. Nu tager jeg udgangspunkt i den eller de diskussioner, jeg har læst mig igennem herinde omkring Åge og hans stil med landsholdet, og her har der været en ret så gennemgående enighed, både blandt dem, som forsvarer Åges tilgang og dem som kritiserer den, i at tilgangen ikke har været så underholdende. Dem som forsvarer Åge, gør det eksempelvis ved at sige, at det handler om resultater og man vil hellere spille kedeligt og vinde, end underholdende og tabe. Det er typiske udtalelser fra forsvarssiden, hvilket jo tyder på at de heller ikke synes det var underholdende at se på. Og det spiller så ind i det andet du skriver, nemlig at det er underholdende uanset spillestil alene fordi det er landsholdet (hvis jeg forstår dig korrekt?). Det er jo lidt sjovt at du først henviser til, at det er subjektivt hvad underholdende fodbold er, og så alligevel selv mener at have patent på sandheden i den sag.
Det sagt så er vi da enige om, at der kan være noget spænding at hente, bare i det at resultatet ikke er kendt på forhånd og at man, fordi man har et tilknytningsforhold til landsholdet, sidder med en forhåbning om at holdet vinder. Igen i de diskussioner jeg har læst herinde, giver kritikerne udtryk for at kampene var kedelige fordi spillet ikke var underholdende, de kunne altså ikke føle sig underholdt alene af udfaldet af resultatet, på trods af deres tilknytningsforhold.

Du skriver:
Hvordan? Osv.

her synes jeg du har fat i noget, som jeg jo også selv får skrevet i indlægget, nemlig at den største udvikling i landsholdsregi forekommer i det kontinuerlige arbejde op igennem systemet, altså fra mindste årgang til højeste niveau, og det har Åge jo ikke så meget med at gøre, man kunne argumentere for, at han sådan set bare kommer ind og bruger det materiale, som er til hans rådighed. Men det er jo netop tilgangen, mindsettet om du vil, som har enorm betydning (og det er en af de vigtigste pointer i mit oplæg) om ens tilgang er at vi kan udvikle os, til at blive verdens bedste over tid, på den ene side (for nu at sætte det på spidsen), og så vi har bare ikke bedre materiale, så vi er nu en gang bare nødt til at spille på den og den måde, på den anden side. Netop fordi at hvis man stiller sig tilfreds, med den anden side, så er man jo ikke i gang med at udvikle sig til noget bedre, så har man netop accepteret tingenes tilstand, som de nu en gang er, og så risikerer man at mangle udviklingsperspektivet, hvilket kan have konsekvenser på sigt. Det var det jeg mente da jeg skrev, at nogen måske ville mene, at grunden til at Åge kan trække denne utrolige stime, uden nederlag ud af holdet, er pga. den udvikling den røde tråd, søsat af Morten Olsen tilbage i starten af nullerne, har medført.
Det sagt så er det, som jeg også får sagt i oplægget, muligt at kombinere de to sider. Og man kan selvfølgelig også komme til at sætte udviklingen overstyr, eller i hvert fald forsinke den, hvis man aldrig vinder.
Man kunne jo så påstå, at man da godt kan vinde mesterskaber med en kedelig tilgang (læs: defensive tilbageholdende tilgang), måske bedst eksemplificeret ved Grækenlands EM titel, hvor de overvandt Portugals utrolige offensiv i finalen, så hvorfor overhovedet forsøge, at udvikle sig væk fra det?
De fleste her hjemme, har ikke meget til overs for Irlands, til tider primitive spillestil (det er ikke en betegnelse jeg har fundet på), og det er det mulige resultat, hvis man ikke hele tiden nære et ønske om, at udvikle sig mod en bedre version af sig selv, både som hold, så vel som spillerne enkeltvis.

Du skriver:
Fordi landsholdsfodbold er en meget anerledes størrelse end klubfodbold og nogle kritikere har desvære udfordringer med at skille de to ting ad.

Så det du igen får sagt er, at der ikke kan finde udvikling sted på landsholdet? Der er vi så bare ikke enige, der er udvikling i alt. Det er klart at man bedre kan arbejde med udvikling, med et hold man arbejder med hver dag, der er vi enige, men som jeg har skrevet tidligere, så er der også udvikling at hente i landsholdssamlingerne, plus at jeg i mit oplæg, også taler om udvikling på den lange bane, dvs. fra mindste årgang til højeste niveau, og at selve mindsettet er utrolig vigtigt, hvor det at indprente et mindset, der siger: vi tror på vi kan udvikle os til en meget bedre version af os selv, hvis tør have det perspektiv på, i modsætning til et mindset, der siger: vi er bevidste om, at vi har de kvaliteter vi nu en gang har, og dem forsøger vi så at udnytte best muligt. For mig at se er der meget mere udvikling i det første mindset frem for det andet. Det handler altså lige så meget om tilgangen, eller indstillingen til hver enkelt træning og hver enkelt kamp.

Du skriver:
For et land som Danmark, er det kun resultaterne der tæller i kvallen til en slutrunde. I gruppespillet til en slutrunde, er det KUN den videre kvalifikation til knock-outkampene der tæller. Det mener de fleste, der enten besidder vindermentalitet eller har en professionel tilgang til sport. Landsholdsfodbold skal ikke appellere til laveste fællesnævner, blot fordi fodbold er en populær sport. Derudover, kan man sagtens spille underholdende, selvom man nedprioritere naivitet.

Der er tre ting, som jeg finde problematisk og en ting jeg er enig i, i den her udtalelse
1. At det KUN er resultaterne der tæller.
2. Din udlægning af vindermentalitet.
3. Din udlægning af laveste fællesnævner.
Selvfølgelig tæller resultaterne, det gør de for alle hold. Da DK tævede Irland 1-5 var resultatet der, samtidig med, at vi (min subjektive mening) spillede super underholdende, og der er mange andre eksempler på, at man kan kombinere resultater med underholdende spil.
For mig at se er der ikke meget vindermentalitet i, at acceptere det niveau man befinder sig på, hvis det betyder man holder sig tilbage, i forhold til at tro på sig selv og sine muligheder, i forhold til at kunne udvikle sig til noget bedre eller større.
For mig at se, er der ikke tale om noget lavt, i at ønske sig et højere spillemæssigt niveau. De fleste vil mene vi ikke kan spille, som Barcelona under Pep, med det mener de at vi ikke har niveau til det, man skal være dygtigere og det er sikkert rigtigt. Men der fra er der så to mulige veje, vi kan stile efter at udvikle os så lang der hen af som vi kan, eller vi kan acceptere at det er vi bare ikke gode nok til, og så spille med det vi har. Som sagt kan jeg ikke se noget lavt i, at have en forhåbning om at man vil stile efter stjernerne, og ikke lade sig nøjes med Himmelbjerget. Og det behøver, som sagt, ikke at betyde at man tonser afsted med hovedet under armen, det ville der heller ikke være megen udvikling i, udvikling kræver en intelligent tilgang og stillingstagen til alt omkring et holds og de enkelte spilleres udvikling, helt fra de mindste årgange til højeste niveau.
Så det jeg var enig med dig i, var at man sagtens kan spille underholdende uden at spille naivt, så kan man altid diskutere hvornår man spiller naivt, for det er også relativt.

Du skriver:
Tror du helt talt ikke, at det allerede sker på nuværende tidspunkt? Hvorfor tror du at Andersen*2 og Skov spillede mod Luxembourg? Var Hareide ligeglad med den langsigtede plan, havde eksempelvis hverken Skov, Andersen*2 eller Gytkjær spillet.

Der er selvfølgelig også en langsigtet plan i, at lade unge spillere komme ind og snuse til holdet gennem eksempelvis træningskampe, og det er også en vigtig del af et holds udvikling. Men det er ikke lige det jeg taler om i oplægget, jeg håber mine tidligere svar tydeliggør hvad jeg taler om.
When I think of a Football fan, of any given club, I think of a man, and then I take away reason and accountability.

Det man siger er man selv ...

Dette indlæg er blevet rettet 29. okt. 11:59 af RupertPupk1n

Bold | Åge H. og tilgang til fodbold i det hele taget.

1 2 3 4