Luk

bold.snak

Bold | Danske hold i Europa

1 2 3 4 5 6 7  

Forfatter Indlæg
Slettet(081901190811)
Banned
4. nov. 23:56
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

Sotd

FCM
Jeg synes de hold man i har slået ud inden playoff er helt forventelige. Det skal også lige nævnes at jeg mener at det er FCM vi pt. Burde kunne forvente mest af i i Europa pt. Udover FCK.

Rangers, Apollon og Malmø er i hvert fald hold som køre på samme eller mindre budgetter som FCM. Det vil jeg mene. Rangers havde i hvert fald et budget på omkring 100 millioner for et års tid siden. Tænker ikke de to andre har større. Osmanlispor ved jeg intet om. Men det er i så fald 3 ud af 4 hold i EL kvalens playoff med mindre eller samme budget som FCM man er røget ud af. Det mener jeg ikke er godt nok, og det må vi finde ud af hvorfor er tilfældet. Er det spillestil? Har man måske for nemt trav i ligaen og ikke gode nok til at omstille sig til det andet spil i Europa? Har man en for dårlig træner? Er de spillere man køber forkerte? Eller noget helt andet? FCM har jo vist tidligere at de kunne det. Jeg husker et FCM hold i Europa i 2015 som et meget kynisk fodboldhold der ville få selv APOEL til at fremstå som skoledrenge. Har man mistet denne her kynisme eller hvad er der sket?


BIF
De hold man har slået ud, har med undtagelse af Hertha været forventeligt, også da jeg går udfra at man har større budgetter og dermed bedre forudsætninger end dem

De hold man er slået ud til har alle haft større budgetter og dermed bedre forudsætninger, dermed er det forventeligt. Så hvad angår BIF vil jeg faktisk give dig fuldstændig ret, omend at måden de er røget ud på til nogle af de her hold trods alt ikke har været godt nok. Især husker vi alle vel Braga kampen i sommers, Gent sidste sommer og PAOK kampen i Grækenland hvor man også taber stort.

Hvad kan BIF gøre for at optimere sig selv til Europa så de får brudt den seedning de har der gør at man i hver sæson vil være seedet hele vejen igennem? Skal man måske ændre sin spillestil så den også er lidt kynisk i det? Skal man have en bedre træner? Køber man forkerte spillere? Hvad kan man gøre?
Slettet(081901190811)
Banned
5. nov. 00:06
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

Billebums
For en god ordens skyld har Rangers ikke et budget på 300 millioner. De ligger på omkring 100 og Celtic mellem 2 og 300 millioner. Ellers er dit indlæg fornuftigt og du har nogle OK pointer, er dog ikke helt enig i det hele. Jeg vil dog hellere at du svare på mit nyeste indlæg. Det er lidt mere relevant at diskutere de ting nu. Altså hvad der evt. Går galt og kan gøres ved det
billebums
bruger
5. nov. 08:08
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

Har du dokumentation på din påstand? I følge rapporten, som i øvrigt er meget omfattende, så er gennemsnittet for Celtic og Rangers 300 mil. Hvis Rangers´ budget er 100 mil, som du påstår, så er Celtics budget 500 mil. Jeg tror dog nærmere at Rangers´ budget er +200 mil og Celtics op til 400 mil.
repos
Moderator
5. nov. 10:30
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

@ Kongen af Kbh

Rangers, Apollon og Malmø er i hvert fald hold som køre på samme eller mindre budgetter som FCM. Det vil jeg mene.

Sådan en sætning skriver jo til himlen. Det kan du vel selv se.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Slettet(081901190811)
Banned
5. nov. 21:08
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

Repos

Altså ved du eller jeg med 100 procents sikkerhed hvilke budgetter klubber har når vi intet har at gøre med det? Derfor blev det formuleret sådan.

Når det er sagt, så har billebums jo fint fundet en artikel der siger at Apollon har/havde et budget på 40 millioner. Jeg skriver at Rangers har et på omkring 100 millioner og Malmø går jeg virkelig ikke udfra har et større budget end 100 millioner danske kroner. Det ville godt nok undre mig. Man kan også bare se på hvilke beløb de betaler i transfersummer. Deres rekord er 9 millioner. FCM f.eks. ligger og smider 2 millioner euro efter spillere i hvert vindue nærmest

Ludomania
bruger
5. nov. 23:04
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

@KoK Her er en rimeligt akkurat artikel om det i snakker om:

https://www.thescottishsun.co.uk/sport/football/3450200/rangers-celtic-finances-swiss-ramble/

Rangers har et budget på 209.090.000 kroner.
Jeg holder med FCK og Esbjerg.
repos
Moderator
6. nov. 08:49
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

@ KAK

Du gætter jo bare, og derfor er det tosset, hvis du ikke har dokumentation for dine tal.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
SotD
bruger
6. nov. 11:06
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

Især når det bruges så voldsomt aktivt, i stedet for rent faktisk at se på noget af de vi med sikkerhed ved, heriblandt hvilke spillere der optræder, hvor mange chancer de forskellige klubber får for at kvalificere sig, hvor ofte de er med i den internationale pulje, hvilken koefficientplacering de har og hvordan de har opnået den, hvilke modstandere de møder osv. osv. osv.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
6. nov. 11:58
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

I øvrigt handler et spillerbudget jo ikke alene om transfermidler, men også om lønkroner. Og ikke mindst hvordan man forvalter sine penge. Når du siger, at FC Midtjylland køber dyrere ind end Malmö så er det jo defacto løgn. De bruger større summer, korrekt, men de sælger altså også for væsentlig flere penge. Og måske netop det faktum, at de er en sælgende klub snarere end en købende klub (det er nemlig nødvendigt for at forretningen hænger sammen, bl.a. pga entrepriser) fortæller en historie om hvorfor det ikke kører på skinner internationalt.

Eksempelvis har de transferoverskud for de seneste 5 år:
19/20: +23mio
18/19: +89mio
17/18: +110mio
16/17: +77mio
15/16: -7mio
Samlet overskud: 292mio kr.

Malmös transferrekord er i øvrigt 11,5mio kroner og ikke 9mio kroner. Ikke at det betyder alverden, men bare lige for at få det på det rene.

Når vi kigger de seneste 5 år igennem, er det kun de seneste to sæsoner, hvor FC Midtjylland har spenderet over 2mio euro på én spiller. Det er sket i disse tilfælde:
Sory Kaba 22,5mio
Evander 18,8mio
Dominik Drexler 18,8mio (solgt igen samme vindue)
Junior Brumado 16,9mio

Og så passer det ikke helt, for i 15/16 købte de Vaclav Kadlec for 2,1mio euro. Men udover ham er der tale om 4 tilfælde - som alle ligger indenfor de sidste to sæsoner. FC Midtjylland gør det altså ikke hele tiden, de gør det når de har haft store transferoverskud. Og Drexler salget åbnede jo eksempelvis op for et af de øvrige køb i samme prisklasse.

Ud af Malmös 20 dyreste handler i klubbens historie ligger de 13 af dem placeret indenfor de seneste 5 år. Omvendt er det kun 10 af de 20 dyreste salg som ligger indenfor dén periode. Kun én af de fem dyreste handler er sket indenfor de sidste 5 år, nemlig Mattias Svanberg til Bologna for 33mio kroner i år. Året før kørte de med et transferunderskud på 26mio kroner.

Hvis vi skal se Malmös transferoverskud/underskud:
19/20: +10mio
18/19: +34mio
17/18: -27mio
16/17: +26mio
15/16: +16mio
Samlet overskud: 59mio kr.

Så de ligger jo, ligesom flere andre klubber, og skal forsøge at skabe en eller anden form for balance imellem indkøb og salg for at få deres budget til at gå op. Budgettet dækker primært lønudgifter, og så er der en eller anden købs/salgs-buffer som over tid gerne skal give overskud.

Malmö har dog tydeligvis et langt mindre behov for at fylde depoterne op end FC Midtjylland har. Det sker selvfølgelig bl.a. fordi de lykkes med at komme med i de europæiske gruppespil, men handler selvsagt også om klubbens struktur og sammensætning. Eksempelvis har Malmö for den netop afsluttede sæson i gennemsnit haft 16.500 tilskuere til deres hjemmekampe i snit. Året før var lidt lavere, mens 2017 var på 18.250. De er blevet hhv. nr. 1, 2 og 3 (nr. 2 i år). I samme periode er FC Midtjylland blevet nr. 1, 2 og ligger pt. nr. 1 igen. De har et snit på 7.900 på hjemmebane i år, sidste år var det tal 7.300 og året før 7.800. Så helt generelt har Malmö dobbelt så mange tilskuere, hvilket betyder at de ikke er tilnærmelsesvist ligeså sårbare overfor eksterne resultater som FC Midtjylland. Det samme gælder jo selvsagt Rangers - som så bare beviseligt har et langt højere budget!

Medmindre man har nogle tal at bakke Malmös angiveligt lavere spillerbudget op med, så synes jeg at ovenstående viser at de generelt set er bedre kørende end FC Midtjylland som faktisk skal tjene ret mange penge, før de kan gå ud og købe kvalitet. Når de så gør her de sidste to år, så er det stadigvæk med væsentligt større salg end indkøb, men i modsætning til FCK så har de måske ikke helt den pondus der skal til for faktisk at opretholde en trup på et sammenligneligt niveau år efter år, hvorfor de også hopper og danser lidt mere i tabellen, og først nu begynder at indfinde sig som meget fast del af topstriden.

Brøndby er endnu mere sårbare fordi de heller ikke leverer på top niveau i den hjemlige liga. Så selvom de måske har et større budget, og et mere sammenligneligt grundlag med Malmö, så er der selvfølgelig forskel på om man er det bedste hold i en række eller om man hører til i periferien som nr. 3-4 stykker som Brøndby jo nok gør.

Når mange taler om den danske liga som værende stærkere end den svenske, så tror jeg også man skal være ret påpasselig. For FCK er ganske givet stærkere, og FC Midtjylland kunne da formentlig også vinde det svenske mesterskab, men omvendt kunne Malmö nok også bide skeer i topstriden, og jeg har ærlig talt svært ved at se hvorfor Brøndby, FC Nordsjælland, AaB og AGF skulle være bedre end Djurgården, Hammarby, AIK, Norrköping og IFK.

Jeg er helt med på, at den norske liga er svagere generelt set, med Rosenborg som undtagelse og Molde som værende det her ret klare næstbedste (bedste i år) hold. FCK+FCM er bedre end Rosenborg+Molde, ingen tvivl om det.

Så HER kunne man måske tage fat. Hvorfor klarer Molde sig bedre end FC Midtjylland? For Molde har ikke bedre forudsætninger.

I 2015-16 slog de Standard Liege ud af playoff til Europa League efter at være røget ud til Dinamo Zagreb i Champions League kvalifikationen. Et virkelig bittert farvel, især fordi Dinamo Zagreb trak Skenderbeu efterfølgende, og Molde røg ud på reglen om udebanemål, efter et fuldstændig absurd comeback på hjemmebane hvor de var nede med 0-3 kort før pausen. I Europa League gik de hen og vandt gruppespillet foran Fenerbahce, Ajax og Celtic. Fuldstændig uhørt! Efterfølgende røg de så ud til Sevilla, men de nåede dog at vinde hjemmekampen.

De internationale resultater ramte dog som en boomerang i ligaen, hvor de blev nr. 5 sølle ét point efter Haugesund. Året efter var de oppe som nr. 2 igen. Da Norge er forskudt, betyder det så at vi nu er fremme i 2018-19. Her vader Molde igennem modstanderne frem til playoff hvor de må strække gevær imod Zenit. De fører ellers i Rusland, men på mål i 70, 80 og 90. minut taber de 3-1. Efter at være kommet bagud hjemme kæmper man sig ellers op og vinder 2-1 hjemme - og kunne ret beset sagtens have vundet langt større. De kørte Zenit ud i et chancehelvede uden lige med 29 afslutninger for Molde og 5 til Zenit. 9-0 i hjørnespark og selv dybt inde i overtiden har Molde to relativt store muligheder. Undervejs den sæson slår de bl.a. Aberdeen ud med 3-0 samlet.

I år er samme billede, hvor Molde går helt til playoff, hvor man dog må strække gevær med samlet 2-3 mod Partizan. Molde kommer foran i Beograd, men Partizan udligner i overtiden af 1. halvleg og scorer så til 2-1 i ´85 minut. Det er en forholdsvis lige kamp, som sagtens kunne ende uafgjort. På hjemmebane skal Molde således vinde 1-0. Og foran 1-0 kommer de i ´72 minut. Desværre for Molde scorer Partizan 10 minutter før tid, og selvom Molde (og Partizan i øvrigt) har et par muligheder herefter, er det slut. Undervejs den sæson slår de bl.a. græske Aris ud.

Hvad er det som Molde kan, som eksempelvis Brøndby og FC Midtjylland har svært ved? For de klarer sig bare flot Molde. Og dét er i min bog LANGT mere relevant at kigge på end hvorfor BATE, Ludogorets, Malmø og Rosenborg kan komme med. For det giver sgu sig selv på en helt anden måde.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Dette indlæg er blevet rettet 6. nov. 12:45 af SotD
Slettet(081901190811)
Banned
6. nov. 12:56
svar
anmeld

Sv: Danske hold i Europa

Repos

Gætter? Vi sidder jo i virkeligheden alle og gætter omkring det her for vi ved jo reelt ingenting om det. Vi kan kun forholde os til det der bliver skrevet i en artikel, hvis sådan en artikel altså overhovedet findes.

Jeg er af den grundlæggende holdning at når man har flere penge end andre hold så burde man også kunne præstere bedre end de hold. Nogle af de artikler viser at BIF og FCM netop har det, også hold de ikke har mødt direkte. Så er der rigtigt nok noget der hedder seedning og ´second chance´, det medgiver jeg har meget at sige.

Hvis man tager tilfældet FCM. Så har de været seedet 3 ud af de seneste 4 gange i EL playoff samtidig med at man har flere midler end nogle af de hold, og alligevel er man røget ud. Vi kender ikke Malmøs budget, men er det højere end 100 millioner? Apollons var 40 millioner. Begge gange er man røget ud. Dette mener jeg ikke er godkendt.

De to andre gange har været mod Osmanlispor og Rangers. Vi kender ikke de to holds budgetter, omend at nogen siger 200 millioner for Rangers. I så fald er det måske nemmere at forstå

Jeg er sådan set mere interesseret i hvad grunden er og hvad der kan gøres ved FCM og BIFs problemer i Europa så de kan tage næste skridt. Det spurgte jeg Allerede om for 3 dage siden. Det har jeg intet svar fået på endnu.

Bold | Danske hold i Europa

1 2 3 4 5 6 7