Luk

bold.snak

Artikler | Bayern München vinder Champions League

1 2 3 4 5 6 7 8 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bestemt
Banned
24. aug. 2020 10:16
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

For det første er det ikke oliepenge, der har skævvredet markedet. Det var tværtimod etableringen af Premier League og de voldsomme summer, som TV-udbyderne gav PrL-klubberne. Det har siden accelereret, men det var dannelsen af Premier League, der var startskuddet.

Synes folk skulle slappe lidt af med deres idéer om, at deres hjerteklub skulle have rene penge, hjernedød snak om "en sejr for fodbolden" og lignende fantasier. Der er ingen storklub i verden, som har rene penge. Lad os tage Bayern og Liverpool, som er de storklubber, hvor fans tilsyneladende oftest kommer med de her hellige udtalelser.

FC Bayern blev reddet fra konkurs og fik pumpet store mængder penge ind i ´60´erne og ´70´erne fra forskellige rigmænd (Roland Endler m.fl.), da Bundesligaen blev skabt og FC Bayern fik lov til at spille i den. Rigmændene skabte fundamentet for klubben i dag. Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være bedre at kapitaltilførslen er foregået for 50-60 år siden, det er jo stadig det samme princip som det, vi ser i dag hos City, Chelsea, PSG m.fl. Da FC Bayern fik pumpet penge ind var man jo også lillebror ift. 1860, og man blev i første omgang også forbigået til Bundesligaen og måtte spille i en mindre liga. Pengene gjorde, at man kunne fastholde talenter og etablere sig i Bundesligaen. Derudover er der også Hoeness´ skattefusk, og selvom det var en personlig sag, så ville det undre, hvis man ikke også benytter ´kreative metoder´, når det omhandler klubbens finanser (ligesom de fleste PrL-klubber opererer fra skattely og udbetaler en del af lønnen til spillere via image rights, så de ikke bliver fuldt beskattet) - når muligheden er der, så bliver den ganske givet benyttet. Især når den person, der i mange år havde ansvaret for klubbens økonomi, har demonstreret, at han på det personlige plan ingen moralske problemer har ved at bevæge sig lige til kanten og lidt over.

John Henry, Liverpools rigmandsejer, overtog også klubben via diverse holdingselskaber i skattely, og hans firma (Fenway) er også et LLC med henblik på at undgå at betale fuld skat. Sjovt nok var man enormt hurtige til at sende medarbejdere hjem og bede staten om penge, da Covid-19 satte ind. John Henry overtog desuden klubben på et tidspunkt, hvor man var dybt forgældet og havde et voldsomt behov for kapitaltilførsel, så ligesom så mange andre klubber blev LFC reddet af en rigmand, der åbnede lommelæderet. Det skabte basis for en sund klub i dag.

Man kan sikkert godt bevæge sig ud i en eller anden øvelse, hvor man prøver at bestemme hvorvidt rigmand A´s penge er mere beskidte end rigmand B´s, men der er en udbredt mangel på gennemsigtighed, så det er alt andet lige temmelig svært at bedømme, om f.eks. John Henrys børsspekulation, som gjorde ham rig, har været etisk korrekt eller hvor mange sponsorater FC Bayern har modtaget fra lokale virksomheder og rigmænd gennem årene, som ikke var på markedsvilkår.

Grundlæggende synes jeg, at hvis man er fan af et af de europæiske storhold (eller stort set hvilket som helst hold i PrL) så bør man stikke piben ind, når det handler om diskussionen om penge - samtlige topklubber er ca. lige så rene som Tour de France feltet i ´90´erne.
pibbles|FCBayern
bruger
24. aug. 2020 11:17
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

FC Bayern blev reddet fra konkurs og fik pumpet store mængder penge ind i ´60´erne og ´70´erne fra forskellige rigmænd (Roland Endler m.fl.), da Bundesligaen blev skabt og FC Bayern fik lov til at spille i den. Rigmændene skabte fundamentet for klubben i dag.


Fik lov? Jeg ved godt, at Bundesligaen havde som krav at man havde en god økonomi og var succesfuld. Og at Bayern på daværende tidspunkt ikke var på toppen, men de levede jo op til kravene i forhold til at kunne deltage. Her spillede historie også en rolle.

I forhold til ejer og konkurs, så er det også sådan i dag. Hvis man køber en klub, så overtager man automatisk de forpligtelser som er i klubben, herunder gæld. Dette var også gældende i 60´erne. Der gik også nogle år inden Bayern havde styr på det. Men der er også strammet gevaldigt op med regler bare de sidste 10 år i forhold til bæredygtighed. Og idag klare Bayern sig uden nogen form for indsprøjtninger og sløret sponsorater, som man ser det andre steder. Ingen nævnt, ingen glemt.

Derudover er der også Hoeness´ skattefusk, og selvom det var en personlig sag, så ville det undre, hvis man ikke også benytter ´kreative metoder´, når det omhandler klubbens finanser (ligesom de fleste PrL-klubber opererer fra skattely og udbetaler en del af lønnen til spillere via image rights, så de ikke bliver fuldt beskattet) - når muligheden er der, så bliver den ganske givet benyttet. Især når den person, der i mange år havde ansvaret for klubbens økonomi, har demonstreret, at han på det personlige plan ingen moralske problemer har ved at bevæge sig lige til kanten og lidt over.


Det her er sgu helt sort og er på grænsen til injurier.

Hele Bayerns regnskab bliver gennemgået af eksterne revisorer, både nationalt og internationalt hvert år, samt en dybdegående gennemgang i forhold til sagen med Hoeness. At du skriver ovenstående er vildt, og viser manglende indsigt i hvad der er sket og gjort.


Næstved, Brøndby, FC Bayern München (CL vinder 2020).

\"Jeg kunne ikke falde til i Italien. Det var som at bo i et andet land.\" 
- Ian Rush om sin tid i Juventus.
pibbles|FCBayern
bruger
24. aug. 2020 11:30
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

Og München ville også være min hade klub nummer ét hvis jeg nu ikk var livslang fan.


Så den klub du hader mest, er også den klub du er fan af? Mærkeligt.
Næstved, Brøndby, FC Bayern München (CL vinder 2020).

\"Jeg kunne ikke falde til i Italien. Det var som at bo i et andet land.\" 
- Ian Rush om sin tid i Juventus.
Slettet(311205203008)
bruger
24. aug. 2020 11:47
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

Bayern er verdens bedste klub, ingen overgår eller kommer i nærheden.!
FC Bayern München

The Tripple..!

Tyske mestre 2020.
Pokal mestre 2020.
Champions League mestre 2020.
Black Spider
bruger
24. aug. 2020 11:50
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

Og idag klare Bayern sig uden nogen form for indsprøjtninger og sløret sponsorater, som man ser det andre steder.

Og de klarer sig ganske flot, men som altid gør det altså ondt at se på et hold, hvor så mange åbenlyst fremragende fodboldspillere er hentet for så små penge. Og det er jo ikke bare godt købmandsskab, men også en vilje til at presse reglerne for kontakt med andre holds spillere og en monopol-lignende tilstand i BL, hvor Bayern i alt for mange år var rigere end de næste 2-3 hold til sammen.

TV penge er heldigvis ved at ændre situationen en anelse, men Nybel viser jo med al tydelighed, at det kommer til at tage noget tid. Og lige pt betyder de hypede tyske regler jo sådan set bare, at absolut ingen har nogen reel mulighed for at true Bayerns monopol.

Jeg kan ikke lide konceptet med statsstøttede klubber, og jeg håber i den grad ikke, at det bliver fremtiden. Omvendt er det også helt håbløst, hvis det samme hold vinder 90% af mesterskaberne over en periode på 20 år. Så er der simpelthen noget galt, og det er åbenlyst noget nemmere at være en "god købmand", hvis man reelt er førstevælger til samtlige spillere i ligaen.
YNWA"96"
bruger
24. aug. 2020 12:14
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

@Bestemt

John Henry, Liverpools rigmandsejer, overtog også klubben via diverse holdingselskaber i skattely, og hans firma (Fenway) er også et LLC med henblik på at undgå at betale fuld skat.

Hvor i alverden har du det fra ??
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.”
Bill Shankly
charlotte6519
bruger
24. aug. 2020 12:54
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

Bayern har og er altid bygget op på fornuft og ja de var heldig den gang i staten af 70 erne efter WM at de kunne spille på Olympia Stadion.Men det har været hårdt arbejde som har ført til succes.Verdens bedste lede klub.
jesper med bolden
bruger
24. aug. 2020 13:37
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

Hvor er det efterhånden trættende at læse alle de hadekommentarer om “oliepenge” og “plastikklubber”, hver gang det handler om Man C eller PSG. Er det bare fordi, de stenrige ejere er arabere og ikke af vestlig eller russisk herkomst? Eller er det fordi, pengene er tjent på olie (= slemt for miljøet)? De skal tjene pengene, før de kan bruge dem - så hvis I virkelig er bekymrede for miljøaspektet, skulle I måske først prøve at begrænse jeres eget bidrag til olieindustrien (drop bilen og plastikemballage fx), før I pudser glorien i et forum som dette ... (Argh, så slap jeg ud med det!) :-)

On topic: Jeg synes, finalen var en blandet oplevelse. En spændende og velspillet 1. halvleg med masser af drama i begge ender, men alligevel lidt som en rigtig veltillavet middag, der bare ikke er krydret tilpas: Der manglede mål - chancerne var der jo.
2. halvleg blev til gengæld lidt overkrydret, som den skred frem (men med de forkerte krydderier). Alt for mange frispark og skænderier, det blev lidt uskønt, og Neymar gik mentalt død, desværre, synes ellers, han har været rigtig god på det seneste (bortset fra afslutningerne).

Neuer var til gengæld virkeligt god, utroligt så lange ben den mand har, når han skal parere skud bag om ryggen :-) Og Navas med en god refleksredning på Lewas overnaturlige hovedstød, hvor han må kaste sig bagud for at heade på mål.

Jeg synes, kampen kunne være gået begge veje. Men alt i alt er det vel fortjent, at Bayern vinder. De har gjort rent bord i hele turneringen, og det er jo fantastisk.
Snippet
bruger
24. aug. 2020 14:14
svar
anmeld

Sv: Bayern München vinder Champions League

@Jesper

Det er jo ikke kun ejerskabet af PSG og City der kritiseres i fodboldkredse, men også afholdelsen af VM. Læs bare lidt op på regimet i Qatar og så vil du måske forstå kritikken, for med sådan et indlæg fremstår du altså mest af alt ignorant.

Og det er bestemt ikke ment nedladende, men mere som en opfordring til at forstå kritikken af Qatars indtog i fodboldverden og hvorfor den er problematisk.
Real Madrid C.F. - i medgang og modgang siden 2001!

Dette indlæg er blevet rettet 24. aug. 2020 14:18 af Snippet

Artikler | Bayern München vinder Champions League

1 2 3 4 5 6 7 8 Vis alle sider