Luk

bold.snak

Artikler | Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

1 2 3 4 5 6  

Forfatter Indlæg
Stiften
bruger
27. sep. 21:22
svar
anmeld

Sv: Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

@Klykke

Jeg er ret sikker på - ligegyldigt hvor gode de er til at opdatere fodboldreglerne - at de ikke henviser til den specifikke situation fra AGF-OB kampen her i eftermiddags ;)
Stiften
bruger
27. sep. 21:41
svar
anmeld

Sv: Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

@Fodboldloven

Jeg er egentlig klar til at anerkende, at reglerne kan have ændret sig, og min viden er for begrænset til at vurdere det. En absurd regelændring, hvis du spørger mig. Men det er der nok ikke mange GF-fans, der mener i dag - trods alt. Kommer jo nok.

Imidlertid morer det mig lidt, hvilken blind tillid, du har til den danske dommerstand. Alle regler skal jo fortolkes - ligegyldigt hvor ligefremt, de så end er formuleret. Og heldigvis for det da, for ellers så vi langt flere af de her situationer, hvor kontekstuafhængige regler, giver f.eks. dårlige forsvarsspillere lov til at forsvare med hånden (´take a risk´). Du siger, det er lovligt, og det er jeg egentlig klar til at tage dit ord for. Men jeg synes helt ærligt, det er uretfærdigt. Spilleren bliver belønnet for sit uheld, for han er på røven.

Men jeg er altså bange for, man skal være en ualmindelig læringsparat dommer for at mene, at standarden er ens over hele den danske dommerstand.

Mht. sæsonkortet er det nok en lidt billig omgang i de her coronatider ;)
AarhusAGF1880
bruger
27. sep. 21:49
svar
anmeld

Sv: Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

Jeg tror, det handler om, at armen ifbm berøringen af bolden er i en helt naturlig position for at afbøde faldet, mens armen et splitsekund senere befinder sig i en udstrakt position.
Fodboldloven
bruger
27. sep. 23:23
svar
anmeld

Sv: Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

@Stiften

Hehe.. jeg har skam ikke blind tillid til den danske dommerstandard (dvs. mine kollegaer). Både på bredde og på elite siden laves der masser af fejl. Vi er ikke perfekte. Jeg debatterede teorien og fortolkningen - hvis dommeren havde taget fejl, så havde jeg også gerne forklaret hvorfor han tog fejl. Jeg blander mig oftest kun i de debatter hvor den ikke kan fortolkes anderledes. Der hvor jeg oftest er uenig med mine kollegaer er der hvor den kan fortolkes forskelligt. Det referer sig tit til linjen i kampen - altså niveauet for hvornår der er en forseelse og det er subjektivt. Det vil derfor heller ikke være fair, hvis jeg så kom og sagde det var rigtigt eller forkert. Men i sådan en situation som denne her, som er sort/hvid når det kommer til lovbogen, så synes jeg det giver mening, at jeg kommer med et fagligt indspark således at fodbolddanmark bliver klogere på reglerne. At de fleste så kommer for diskussionen og fortrækker den fremfor at blive klogere - ja, det er så bare mig der er naiv :D

Og som jeg nævnte så kan du snildt finde breddedommere der kunne finde på at dømme straffe, så nej jeg siger ikke standarden er ens - tværtimod. Men på eliteniveau der ville det blive kategoriseret som en kampafgørende fejl hvis man dømte straffespark i denne situation. Går du ud og ser en tilfældig seriekamp, så vil du nemt kunne finde nogle lovtekniske fejl. Men de bliver også betalt væsentligt dårligere, undervist dårligere m.v., så der må man også stille forventningerne efter det. De danske superligadommere er i øvrigt også noget efter på de nævnte parametre når man sammenligner med de store ligaer, så igen må vi også stille forventninger i kontrast til det.

I forhold til det du siger omkring absurde regler, så tag gerne fodboldloven med som godnatlæsning en dag. For det første garanterer jeg at du falder hurtigt i søvn og for det andet tror jeg du vil opdage mange absurde regler :D. Det er blot for at understrege at jeg sagtens kan følge dig i, at visse ting ikke er fair/giver mening. Personligt synes jeg det her hands-show der har stået på sine indførelsen af VAR til VM har været grotesk. Men det er bare mega svært at definere. Nu har man prøvet i mange år og næsten hvert år har der været små justeringer.

God pointe med hensyn til sæsonkortet :D
Kabali
bruger
27. sep. 23:34
svar
anmeld

Sv: Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

@fodboldloven - tak for en meget saglig gennemgang. Det mangler ofte i disse tråde.
Fodboldloven
bruger
27. sep. 23:40
svar
anmeld

Sv: Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

@fodboldloven - tak for en meget saglig gennemgang. Det mangler ofte i disse tråde.


Det var så lidt. Tak for feedback!

Artikler | Smukke AGF-mål nedlagde OB i målrig kamp

1 2 3 4 5 6