Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 1119 1120 1121 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
2. jan. 2015 23:12
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

Et lån på endnu en arbejdsangriber - for dem har vi kun to af i forvejen. Forstå mig ret, Podolski er ikke en dårlig spiller, men det er ikke just fordi han scorer de kasser, vi har brug for. Lidt en ligegyldig handel efter min mening, à la den der rygtes om Lass Diarra.

En vensteback, tak.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
JuveFella
bruger
2. jan. 2015 23:41
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale


Som jeg også nævner vil Ausilio have prisen noget ned, før der sker noget. Shaqiri´s bror er der dog nok ikke for at overnatte på vej til Torino eller Rom.


Så du tror personligt selv han skifter til jer eller ej? Han virker sgu som lidt af et longshot for jer. Podolski er nok det bedste i kan få pt.
Flying Dutchman
bruger
2. jan. 2015 23:47
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

Du kan da bare læse efter, Fella. Jeg skriver i mit første indlæg, at jeg ikke tør tro på det, og at prisen desuden er for høj. At jeg derudover konkluderer, at Shaqiri´s agent nok ikke er i Appiano Gentile for sjov, betyder på det her stadium intet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
OC
bruger
2. jan. 2015 23:51
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

Godt du kom forbi Fella, har sgu´ ventet på dine tanker og meninger om vores transfermarked i lang tid.

Podolski handlen skal og kan kun bedømmes når vi når til begyndelsen af januar. Hvis rygterne om et simpelt lån på 6 måneder for lidt under en mio. euro er rigtige, så er det en fin handel - hvis man får noget lidt mere spændende ind, ala Shaqiri eller noget til sommer. Hvis ikke, er det spild af tid.

Hvis der ligger en købsoption på 5 mio. euro til sommer, så har man ikke helt lige så meget brug for Shaqiri, og derved kan erhvervelsen også ses som ok.

Jeg hælder dog langt mest til option 1.
La prende Vecino.
Flying Dutchman
bruger
3. jan. 2015 00:00
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

@ OC

Jeg er for så vidt enig i dine scenarier - eller snarere den sandsynlige tankegang bag Podolski-lejemålet - men jeg kan forstat ikke se, at det skulle være på den plads, vi mangler forstærkninger. Forstå mig ret, Podolski har i mange år bevist, at han er en dygtig spiller - 121 kampe for én af verdens bedste landshold som 29-årig taler deres helt tydelige sprog. Men som spillertype har vi ikke brug for ham nær så meget, som vi har brug for spillere andre steder.

Som truppen er lige nu, mangler vi alvorlige forstærkninger på venstreback/wing, den kreative del af midtbanen og oppe i angrebet i form af en ægte cannoniere. Podolski er - på trods af gode egenskaber - ingen af de nævnte spillere.

Hvis det passer, vi kun skal af med 600.000 € for en halv sæson, er det helt igennem i orden købmandsskab af Ausilio. Vi får lov til at se ham an, og kan sikkert få ham til en sund pris, såfremt han slår til - eller skibe ham tilbage til London, hvis han ikke gør.

Jeg håber bare ikke, vi ved slutningen af vintertransfersæsonen står tilbage med Podolski, en(dnu) en midtbanespiller og en masse ingenting.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 3. jan. 2015 00:02 af Flying Dutchman
OC
bruger
3. jan. 2015 00:11
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

Jeg tror bestemt det er intentionen, at Podolski skal ud på wingen i Mancios 4-3-3.
La prende Vecino.
JuveFella
bruger
3. jan. 2015 08:53
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

Sådan som du kommer brasende ind i Juventus i tide og utide OC, skal du nok ikke snakke for højt.

Mit spørgsmål til FD var dog reelt, om han troede Shaqiri var på vej til Inter, da han nemlig også rygtes til os. Mere var der dog ikke i det.
Lentini
bruger
3. jan. 2015 11:04
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

FD,

Podolski er vel netop tænkt til venstreflanken i den 4-4-1-1, 4-3-3, kald-den-hvad-du-vil.
OC
bruger
3. jan. 2015 12:14
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

Sådan som du kommer brasende ind i Juventus i tide og utide OC, skal du nok ikke snakke for højt.


Hvad mener du? Dit input var hamrende vigtigt.
La prende Vecino.
Lothar 89
bruger
3. jan. 2015 16:55
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale - Buon Natale

Gianluca Di Marzio plejer at være højere oppe på troværdigheds-barometret end så mange andre kilder. :-) Han melder nu, at Juve har trukket sig fra evt. budkrig om Shaqiri og i stedet går efter Sneijder her i Januar.

Stemmer den, ser det ud til at være opløb mellem os og Liverpool om ham. Der er endnu ikke et officielt bud fra Liverpool, men rygtes de vil give €. 14 mio i cash nu. Hvor vi på den anden side iflg. rygterne vil byde €. 15-16 mio med lån nu, købspligt til sommer uden præstations-krav i låneperioden, og derefter betaling i 3 rater. Ender buddene sådan, må vi jo håbe Karl-Heinz i München stadig har lidt blå-sort til at banke hos sig. :-)

Mancio´s tanker er iflg italienske medier på sigt en 4-2-3-1, og her vil Podolski og Shaqiri passe glimrende IMO, med Icardi/Osvaldo på top og Kovacic bag. Lykkes det med Shaqiri, skal vi være glade for de 4 på de forreste positioner med tanke på økonomi/tiltrækningskraft og præstationer siden the treble. Så er Podolski godt nok kun et lån, men mener godt han kan bringe os den fart vi mangler på kanten, og så er han en fantastisk afslutter og god til at komme ind i feltet også, så Icardi/Osvaldo ikke er isoleret. Med de kritiske briller, kan man stille spørgsmålstegn ved hans mentalitet omkring af være i en storklub med mere kamp om pladserne end i FC Köln, som er eneste sted han har været fast starter med succes. Dernæst hans sult. Iflg. engelsk presse var Wenger ikke tilfreds med hans defensive opmærksomhed og returløb som venstre kant.

Men der er stadig mange huller bagude som jeg ser det, men på midtbanen mener jeg godt at man kunne bruge Hernanes som 8´er. Da han var fast på det brasilianske landshold til Confederations Cup 2013 lå han på den position som jeg husker det. Og det var vel også den position han indtog i Lazio eller husker jeg skævt, og lå han mere i fri rolle bag en 9´er?

Mange andre hold kan godt stille en 4-2-3-1 med de 5 spilletyper samtidigt - MEN de har bare 5 bag dem, på et LANGT højere niveau end vores. Kommer Shaqiri - 7/9/13 - til, og 4-2-3-1 blir formationen som der skrives, så vil jeg godt nok holde på hat og briller ift. balancen på holdet.

På 6´eren står vi med det store spørgsmålstegn. Vi har Medel, Kuzmanovic, M´Vila, hvor de 2 første mest har fået chancen. Sidstnævnte har døjet med dårlig opstartsform fra Rusland og skader, og dernæst virker han ikke til at være Mancio´s kop thé. Så snakkes der om Lassana Diarra. Hvis sandt, IMO bare en ældre udgave/løsning ift. M´Vila. Man ved ikke hvad man får og han er jo også i kulden i Rusland og langt væk fra kampform til at kunne træde ind fra dag 1 på en så vital position.

Så snakkes der om en bosnier Tino-Sven Susic ingen aner noget om, og Lucas Leiva. Ingen af ovenstående navne er man bare trygge ved som 6´er ift. en 4-2-3-1 sammen med Hernanes. Og så står vi sikkert med et 20 mio € indkøb fra Januar 2014, der er på bænken, fordi vi er nødt til at gardere os med 2 mere defensivt fokuserende balance-spillere.

OG de sidste 4 bagude, hvor som FD også skriver at venstre back er den mest kritiske, vil bare være en åben ladeport, hvis Dodo vel at mærke er venstre back og med en Podolski foran sig, hvis spidskompetence ikke er bagudrettet.

Kan se at Juan Jesus blev brugt som venstre back i et 4 mands forsvar mod PSG, så måske det kunne være løsningen? Offensivt vil han bare ikke rigtig ramme nogen, men han vil lukke bedre af end harakiri-Dodo. :-)

Centralt vil der så være Ranocchia, Campagnaro, Andreolli eller Vidic (som dog nok også ser sig om efter andet her i Januar.....) Dernæst D´Ambrosio/Nagatomo på højre back, hvor førstnævnte IMO fortjener chancen fremfor japaneren.

Summa-summarum set herfra er at det vil være den mest spændende offensive konstellation siden 2010 med en 4-2-3-1, hvis vi formår at lande Shaqiri - men bagude tvivler jeg mere end meget på at vi har de rigtige balance-spillere til at støtte op om den formation........

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 1119 1120 1121 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider