Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 1944 1945 1946 ... 3145 3146 3147 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
22. jan. 2017 16:58
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Tre point i en træg kamp - Palermo blev dog aldrig for alvor farlige.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Mumleren
bruger
22. jan. 2017 19:11
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Enig, hvis Icardi havde haft en bedre dag var denne kamp aldrig endt på vippen.
Quaison var iøvrigt interessant, spændende at se hvor han ender.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Flying Dutchman
bruger
22. jan. 2017 19:30
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Ja, Quaison har været god i de kampe, jeg har set med Palermo i indeværende sæson. Ikke interessant for os, men et fint Serie A niveau.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
22. jan. 2017 21:59
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

@FD: Hype og 50 millioner Pund gør ikke én til en profil.

Jo det gør. Det gør en til en profil fra day one. Ligesom Torres i Chelsea som var en kæmpeprofil på trods af middelmådigt spil på banen.

Angående Brian Laudrup, så må du da efterhånden have fattet, at jeg ikke har set manden i aktion for FCK, så jeg kan og vil ikke udtale mig om det. Jeg har skrevet det to gange. Læs efter.


Haha. Det har jeg skam fattet. Jeg har også fattet at du bruger det faktum som en umådelig tynd undskyldning for ikke at forholde dig til det åbenlyse. Det er Brian Laudrup i FCK vi taler om. Jesus Christ. Her er et udklip fra fodboldlegender.dk der beskriver hans tid i FCK:

"Den 10. november 1998 chokerede Brian Laudrup hele fodboldverdenen. Han havde nemlig skrevet kontrakt med den danske storklub (og ærkerival til hans tidligere klub Brøndby) FCK.

Brian Laudrup begrundede det opsigtsvækkende skifte med at han savnede Danmark og at han var blevet træt af livet som fodboldspiller i de store udenlandske klubber. FCK havde derfor for £1,2 (ca. 11 millioner danske kroner) sikret sig en verdensstjerne og klubbens fans så frem til at se Brian Laudrup trylle, på de forskellige danske stadions.

Brian Laudrup skulle dog møde stor modgang fra modstanderholdenes fans, som højlydt buede af ham og sang smedesange imod den hjemvendte stjerne. Særligt fans af hans tidligere klub Brøndby IF var hårde efter deres tidligere kæledække, som de ikke brød sig om at se i rivalernes hvide trøje.

Efter kun 12 kampe for FC København kom det frem at Brian Laudrup havde et smuthul i sin kontrakt, der gjorde at han kunne annullere kontrakten hvis han skulle fortyde skifte. Den klausul benyttede han sig af, med den begrundelse at han var utilfreds med den hårde behandling han fik på de danske stadions samt den store fokus, der var på hans privatliv.

Efter at have spillet sølle 12 kampe og scoret 2 mål, forlod Brian Laudrup endnu engang dansk fodbold."

Sølle 2 mål i 12 kampe og så halen mellem benene. Så var han vel ikke en profil hva? Hehe.

Vi kunne jo også bruge Van der Vaart som et eksempel. Hvordan kunne hele det danske pressekorps kalde ham en profil inden han overhovedet havde spillet en kamp for FCM? Det kan de jo ikke hvis de følger din "ikke-fjollede præmis" for hvad en profil er.. Enlighten me please.

Angående Beckham, så blev han købt, fordi han var en dygtig spiller. Han spillede fordi han var dygtig og blev ved med at spille fordi han var dygtig - faktisk én af holdets bedste. Det var det, der gjorde ham til en profil - ikke at de solgte et par fucking trøjer ekstra om dagen.

Din fjollede præmisse bliver ikke mindre fjollet ved, at du i stigende grad fylder dine indlæg med passiv-aggressivt fylde.


The Economist synes ikke den er fjollet. Men hvad ved de også om det..

http://www.economist.com/node/1900131

Du svarer i øvrigt udenom.

Nej det gør jeg ikke. At være en profil involverer flere aspekter end spillet på banen - specielt i disse moderne tider hvor superstjerner med millioner af følgere på Twitter osv. kan udgøre forretninger i dem selv.

Hvad med Pogba - det svarede du aldrig på. Han er i øvrigt begyndt at spille lidt skidt igen efter en kort opblomstring. Så han er vel ikke en profil i Man U vel?
Zanetti4ever
bruger
22. jan. 2017 23:06
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Fedt så Gabigol er en profil, hypet, dyr, stor omrale i medier, stor fan fremmøde i lufthavn og til præsentation mm.... men ikke en fuld kamps spilletid i serie a?
Flying Dutchman
bruger
22. jan. 2017 23:17
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Jo det gør.

Nej, det gør ikke. Det gør én til en dyr spiller - eller, i Torres´ tilfælde, et dyrt flop. Torres var ikke en profil i Chelsea, uanset hvor mange gange du nu skulle lyste at gentage dig selv. Man er ikke en profil, når man ikke er fast mand, og så tilmed sjældent præsterer når man endelig får chancen.

Jeg kan i øvrigt godt lide, du siger, at du altså kigger på flere faktorer - men din eneste begrundelse for Torres´ profilstatus har indtil videre været, at han var dyr...

Jeg har også fattet at du bruger det faktum som en umådelig tynd undskyldning for ikke at forholde dig til det åbenlyse.

Stop dig selv. Jeg kan ikke forholde mig til noget, jeg ikke ved noget om. Måske du skulle prøve samme taktik - for din egen skyld?

Sølle 2 mål i 12 kampe og så halen mellem benene. Så var han vel ikke en profil hva? Hehe.

Det ved jeg ikke. Spillede han godt?

Hvordan kunne hele det danske pressekorps kalde ham en profil inden han overhovedet havde spillet en kamp for FCM?

Det må du da spørge dem om. At jeg skal stå på mål for hvad andre folk skriver og siger er cirka lige så dumt, som den præmisse du stiller op her.

The Economist synes ikke den er fjollet. Men hvad ved de også om det..

Hvad ved The Economist om fodbold? Beckham var en profil på banen, punktum. Jeg er helt med på, at han også solgte en allerhelvedes masser trøjer, men hvis ikke han havde gjort det, så ville han stadigvæk have været en profil. Fordi han var en god fodboldspiller.

Det er altså ikke så svært.

Nej det gør jeg ikke.

Jo, du gør. Du mangler at svare mig på, hvad gjorde Torres til en profil i Chelsea.

Værsgo.

At være en profil involverer flere aspekter end spillet på banen

Nej.

Hvad med Pogba - det svarede du aldrig på. Han er i øvrigt begyndt at spille lidt skidt igen efter en kort opblomstring. Så han er vel ikke en profil i Man U vel?

Det ved jeg ikke - jeg har ikke set én eneste minut med Manchester United i efterhånden flere år. Jeg aner ikke, hvem spiller godt og hvem spiller skidt. Men hvis Pogba spiller på det jævne, ikke op til det han kan og ikke som hans prisskilt ellers skulle være berettiget, så er han ikke en profil, nej. Har du flere stråmænd, du vil af med?

Du overbeviser på ingen måde her, I4L - hele præmissen er stadigvæk fjollet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 22. jan. 2017 23:21 af Flying Dutchman
Interforlivet
bruger
23. jan. 2017 09:36
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Nej, det gør ikke. Det gør én til en dyr spiller - eller, i Torres´ tilfælde, et dyrt flop. Torres var ikke en profil i Chelsea, uanset hvor mange gange du nu skulle lyste at gentage dig selv. Man er ikke en profil, når man ikke er fast mand, og så tilmed sjældent præsterer når man endelig får chancen.

Jeg kan ikke gennemskue om det er mangel på intellekt eller et patetisk forsøg på at fordreje mine ord det her. For du vil vel ikke påstå at Torres ikke på noget tidspunkt var fast mand i sin Chelsea-karriere? Det er et pinligt niveau det her. Selvfølgelig var han ikke en profil til sidst da han sad fast på bænken, men i det første år fx var han en kæmpe profil.

Jeg kan i øvrigt godt lide, du siger, at du altså kigger på flere faktorer - men din eneste begrundelse for Torres´ profilstatus har indtil videre været, at han var dyr...

Igen viser du en mærkværdig (målt på din ellers udmærkede evne til at formulere dig) evne til ikke at forstå subtile pointer i.e. pointer der ikke bliver skåret ud i pap for dig. Min benævnelse af den uanede mængde af avisartikler og andre medie-historier om Torres dengang han skiftede og specielt i det første år han spillede i Chelsea, afspejler et aspekt i vores begrebsdiskussion som har at gøre med medie-opmærksomhed. En profil i en klub er altså OGSÅ (nu forsøger jeg virkelig at skære tingene ud i pap) et aspekt i den diskussion. Torres var klart den mest omtalte Chelsea-spiller i det første stykke tid i klubben. Der var uendelig meget fokus på ham fra både engelske og udenlandske medier, ligesom han fra start af blev en publikumsyndling (fint illustreret gennem den spektakulære stadionjubel da han endelig scorede sit første mål for klubben). Forstår du det nu? Det er ikke udelukkende spillet på banen det handler om. Det er heller ikke udelukkende købesummen det handler om. Det er heller ikke udelukkende følgere på Twitter og solgte trøjer det handler om. Det er en kombination.

Stop dig selv. Jeg kan ikke forholde mig til noget, jeg ikke ved noget om. Måske du skulle prøve samme taktik - for din egen skyld?

Og hvad refererer du til her? Hvad er det jeg ikke ved noget om?

Det ved jeg ikke. Spillede han godt?

Nej det gjorde han ikke. Han skuffede fælt. Samtidig indgik han som sagt i en diskussion for nylig både i medierne og blandt fodbold-elskere i Danmark om hvem der er den største profil i Superligaens historie. Af dem der stemte på Brian Laudrup, eller dem der inddrog ham i diskussionen, kan kriteriet dermed ikke have været spillet på banen.

Det må du da spørge dem om. At jeg skal stå på mål for hvad andre folk skriver og siger er cirka lige så dumt, som den præmisse du stiller op her.

Igen frem med pappet: Hele denne diskussion begynder med din arrogante kommentar om at jeg ”må længere ud på landet” med min definition på hvad en profil er – underforstået at min definition er hjemmebryg som deles af de færreste. Du kunne have skrevet ”jeg er ikke enig”, men det ligger vist ikke til dig er jeg ved at finde ud af. Jeg forsøger ikke at sige at du skal stå på mål for, hvad andre skriver. Det var endnu en subtil pointe som du tilsyneladende ikke forstod. Her kommer den så skåret ud: Det er fakta at hele det danske pressekorps anvender en anden definition end din, når de erklærer Van der Vaart for ”en profil i FCM” allerede inden manden har spillet en kamp. Dermed er det også fakta at hele det danske pressekorps´ definition af ”en profil” ligner min, i og med at de inkluderer andre aspekter end spillet på banen i den. Ergo er din ”den må du længere ud på landet med”-kommentar passende på din egen definition og ikke min. Min er gængs, din deles så vidt jeg ved af dig og Z4E. Det er fakta det her. Men det vil du vel også benægte ik sandt?

Hvad ved The Economist om fodbold? Beckham var en profil på banen, punktum. Jeg er helt med på, at han også solgte en allerhelvedes masser trøjer, men hvis ikke han havde gjort det, så ville han stadigvæk have været en profil. Fordi han var en god fodboldspiller.

Det er altså ikke så svært.


Hvis han ikke havde solgt en helvedes masse trøjer havde han også været en profil ja. For han var rigtig god, og spillet på banen er selvfølgelig også et væsentligt aspekt i definitionen af en profil. Men nu solgte Beckham rent faktisk en helvedes masse trøjer og havde kæmpe indflydelse på klubbens globale popularitet og dermed også brandingmuligheder, og derfor var han en endnu større profil end han havde været, hvis han ”blot” havde været god til fodbold.

Jo, du gør. Du mangler at svare mig på, hvad gjorde Torres til en profil i Chelsea.

Værsgo.


Hypen. Den massive interesse fra medier og fans afspejlet i mængden af interviews der blev lavet med ham og i trøjer solgt med hans navn på, at det ofte var ham der var fokus på i diverse optakter til Chelseas kampe, og at det ofte var ham der blev diskuteret i debatforaer som dette osv. osv. osv.

Nej.

Jo.

Det ved jeg ikke - jeg har ikke set én eneste minut med Manchester United i efterhånden flere år. Jeg aner ikke, hvem spiller godt og hvem spiller skidt. Men hvis Pogba spiller på det jævne, ikke op til det han kan og ikke som hans prisskilt ellers skulle være berettiget, så er han ikke en profil, nej. Har du flere stråmænd, du vil af med?

Du overbeviser på ingen måde her, I4L - hele præmissen er stadigvæk fjollet.


Valencia har spillet rigtig godt på højrebacken, men han bliver sjovt nok ikke skrevet om i særskilte artikler på denne side fx. Det er heller ikke ham der bliver diskuteret i diverse Man U-tråde – det er Pogba og Zlatan fx Hvorfor? Fordi de er profiler, og det er de qua interessen – fra både medier og fans og deres ”superstar”-navne i fodboldverdenen. Sådan noget kan dø ud som i tilfældet med Torres der sluttede sin karriere i Chelsea på bænken og væk fra mediernes opmærksomhed. Men det ændrer ikke på at Torres var en kæmpeprofil i sin første tid i Chelsea, ligesom Pogba er det nu i Man U. Ikke at gå med til at Pogba er en profil i Man U er simpelthen stupidt. Han er pt. den største profil sammen med Zlatan – og det er han også selvom han ikke har leveret på banen bortset fra i glimt. Find du evt. en Man U-fan der vil give dig ret i at han ikke skulle være det.

@Z4E: Find du en passage hvori jeg skriver, at min definition beror udelukkende på købesum og antal solgte trøjer. Når du så har indset at det er umuligt fordi det ikke er det, jeg har skrevet, så kan du passende give mig en undskyldning for dit tåbelige forsøg på at deltage i debatten ved at lægge ord i munden på mig.
Dette indlæg er blevet rettet 23. jan. 2017 13:18 af Interforlivet
Flying Dutchman
bruger
23. jan. 2017 13:31
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Jeg kan ikke skrive noget, jeg ikke har skrevet før. Du overbeviser ikke, jeg synes ikke, Torres på noget tidspunkt var en profil i Chelsea, da han spillemæssigt ikke leverede og jeg godtager ikke din præmisse, som jeg fortsat finder fjollet og uden basis i virkeligheden.

Du kunne have skrevet ”jeg er ikke enig”, men det ligger vist ikke til dig er jeg ved at finde ud af

Så det handler simpelthen om, at du ikke kunne lide den måde, jeg udtrykkede min skepsis på?

Hold da kæft...

Jamen, jeg vil da huske dine ømme tæer en anden gang! :)

Alt det til side, alt okay med dig? Du reagerer enormt voldsomt og har en tone, som ikke ligner dig - faktisk strider det imod alt det, du selv prædiker.


FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
jenson
bruger
23. jan. 2017 13:58
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

LoL i diskuterer et begreb, som kan forstås forskelligt, ud fra hvordan man forstår begrebet og mener begge i har sandheden. Der kan ikke findes en løsning på jeres diskussion. Det fremstår bare barnligt og arrogant af jer begge, både på måden i nedgør hinanden og at lige præcis i har forstået den "rigtige" betydning af ordet.
Interforlivet
bruger
23. jan. 2017 13:59
svar
anmeld

Sv: Sv: F.C. Internazionale -Tutti Pazzi per Materazzi

Jeg kan ikke skrive noget, jeg ikke har skrevet før. Du overbeviser ikke, jeg synes ikke, Torres på noget tidspunkt var en profil i Chelsea, da han spillemæssigt ikke leverede og jeg godtager ikke din præmisse, som jeg fortsat finder fjollet og uden basis i virkeligheden.

At du ikke er enig er helt fint med mig. At du kalder min præmis for fjollet og uden basis i virkeligheden finder jeg dels ekstremt arrogant og dels ekstremt provokerende. At du så ydermere springer let hen over det punkt der hedder, at hele det danske pressekorps deler min definition og ikke din finder jeg bare umådelig tyndt og som et udtryk for mangel på format fra din side. Der er en diskrepans mellem din karakteristik af min definition som noget jeg skulle ”længere ud på landet med” og så det faktum at det er min definition der deles af den danske presse og ikke din. Det er tyndt.

Du kunne have skrevet ”jeg er ikke enig”, men det ligger vist ikke til dig er jeg ved at finde ud af

Så det handler simpelthen om, at du ikke kunne lide den måde, jeg udtrykkede min skepsis på?

Hold da kæft...

Jamen, jeg vil da huske dine ømme tæer en anden gang! :)


Det skrev du vist også sidste gang, og du har tydeligvis ikke taget ved lære. Jeg bryder mig virkelig ikke om din tone som til tider er decideret nedladende. Det er min så også i både denne og vores forrige diskussion, men det er udelukkende en reaktion på din tone og et udtryk for at jeg ikke finder mig i at blive talt ned til eller blive gjort grin med. Pilen peger ikke på nogle ømme tæer hos mig, pilen peger på din måde at formulere dig på i denne debat.

Alt det til side, alt okay med dig? Du reagerer enormt voldsomt og har en tone, som ikke ligner dig - faktisk strider det imod alt det, du selv prædiker.

Nej det strider på ingen måde imod alt det jeg prædiker. Det strider med alt det jeg prædiker. Jeg bestræber mig på altid at respektere andre folks holdninger og meninger – ligegyldige hvor ”langt ude” jeg finder dem. Det gør jeg ved at erklære mig uenig i ting i stedet for at værdisætte dem gennem beskrivelser som ”den må du længere ud på landet med” eller ved at kalde folks holdninger for ”fjollede” (hvis du ikke kan se det arrogante i sådan en bemærkning, har du et problem). Men ja når jeg så bliver mødt af sådan en arrogant og nedladende tone, reagerer jeg voldsomt. Det vil jeg gøre igen en anden gang. Jeg gider nemlig ikke at finde mig i det.

Ellers går det fint, tak:)

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 1944 1945 1946 ... 3145 3146 3147 Vis alle sider