Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2024 2025 2026 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
OC
bruger
9. marts 2017 11:36
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Du kan ikke være seriøs.

Jeg refererer naturligvis udelukkende til stadionsituationen og hvordan den manglende klarhed omkring Milans ejerskab kommer til at spille ind i forhold til os, og så hiver du irrelevante slutplaceringer fra tidligere sæsoner frem, så indlægget fremstår lidt mere kritisk og desuden er de linjer længere...

Det er peak dig.
La prende Vecino.

Dette indlæg er blevet rettet 9. marts 2017 11:40 af OC
Magnifico
bruger
9. marts 2017 14:56
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Tillykke med 109 års fødselsdagen i dag. Udtræk fra klubbens officielle kommuniké i dagens anledning: "Mai in B. Triplete solo noi. Non conta solo vincere, conta come". En slet skjult stikpille til Juve?
Italia. Storia. Cultura. Calcio. Viola.
Interforlivet
bruger
9. marts 2017 20:06
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Tak Mag. Hehe. Ja det er det da helt sikkert:)
Zanetti4ever
bruger
10. marts 2017 07:40
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

OC det går vel egentligt begge veje, ligesom Milan har der i den grad været nogle kulsejlede projekter/ideer hos os, først med CRCC som skulle hjælpe med at opføre eget stadion, efter projektet fejlede bl.a. pga. Korruptions i CRCC mm. faldt ideen til jorden og man endte med at sælge til en mand uden midler. Med Thohir luftede man også tanken om eget stadion noget halvhjertet, det blev hurtigt skrinelagt og erstattet med endnu et halvhjertet projekt om at opkøbe det forældede op håbløse gamle lort af et stadion GM, førs alene så sidenhen sammen med Milan. Nu igen snakker man om eget stadion, der har helt ærligt ikke været en rød tråd igennem årene og der virker i den grad til at have manglet en gennemarbejdet plan fra starten af som kunne overtale. Det gør det jo hellere ikke ligefrem nemmere for Milan når vores planer sejler først i øst så vest.

De to klubber må fanme snart sætte sig ned sammen, og finde en fælles løsning i samarbejde med bystyret, som alle kan være tilfredse med. Vi kan ikke fortsætte i den her stil.
OC
bruger
10. marts 2017 17:22
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Der har ikke været en rød tråd, fordi det pilrådne og ultrakonservatistiske system i Italien ikke tillader det.
Enhver en sten er vendt og alle muligheder gennemtænkt, men det har været som at støde hovedet mod bureaukratisk mur som aldrig flytter sig, hvor hårdt du så end støder.
Hvis vi skal brede perspektivet lidt ud, er det en velkendt problematik som samtlige klubber der bare så meget som har tænkt på at bygge nyt stadion er løbet ind i - at klandre klubben, Thohir eller Suning for at komme til kort på det område, er simpelthen dumt hvis ikke direkte forkert.

Hvem er det lige du vil have vi skal sætte os ned ved forhandlingsbordet med? Uklarheden omkring Milans ejersituation er så stor, at de næppe selv ville vide det.

Og det må være det sidste fra mig i denne omgang - jeg drager til Milano i morgen for første gang i Milano i 4 år for at se Atalanta kampen.
La prende Vecino.
Interforlivet
bruger
11. marts 2017 09:32
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Rigtig god fornøjelse OC!
Flying Dutchman
bruger
11. marts 2017 20:43
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

God tur, OC.

Så er jeg kommet hjem fra Gran C - fra 35 grader i de sidste par dage, til... ´forår´ i Danmark. Yeey. Også dejligt at jeg endnu en gang gik glip af sæsonens hidtil største sejr. Det er lige før, jeg skulle gøre os allesammen en tjeneste, og ikke se kampen i morgen.

Jeg kan også forstå, Juventus, stik imod kutyme og forventningerne, fik et straffespark i overtiden, der skaffede dem sejren? Overraskende. Så også, at der er en bruger der omtaler Chiellini som ´vellidt´ - så det har da på alle måder været en begivenhedsrig uge.

PS. Selvfølgelig kan Icardi være en kulturbærer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 11. marts 2017 20:45 af Flying Dutchman
Flying Dutchman
bruger
12. marts 2017 11:55
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Kampen i dag er halv vigtig. Næh, den er faktisk hel vigtig. Som i, sæsonafgørende vigtig. Vinder vi, så hopper vi over Atalanta og potentielt også over Lazio, mens vi også holder liv i en for hver runde mere forsvindende håb om Champions League bold. Taber vi, så tror selv jeg ikke længere på Champions League bold i næste sæson, og så skal vi kæmpe med Lazio, Milan og netop Atalanta om EL-bold i stedet for. Tre point er et must.

GdS spår, at Murillo skal i kamp som højreback igen - fornuftigt. Ellers står Banega til at starte ind igen, hvilket sender Mario på bænken for anden kamp i streg. Bare det faktum, at vi er i en situation, hvor Mario og Brozovic står til at starte ud, bør forstumme alle rygter om flere tilføjelser til den centrale midtbane - i hvert fald indtil vi har sikret os noget kvalitet på backpladserne (med det i mente, vil jeg holde øje med Conti i dag).

Ellers så jeg gerne godt med minutter til Barbosa på højrekanten. Atalanta er selvsagt ikke én af de nemmere modstandere, men netop deres venstreside, med Spinazzola og Zukanovic indbyder til én-mod-én dueller, hvor Barbosa har en klar force. Endvidere har Candreva ikke været prangende på det sidste - det har været fint, solidt og påpasseligt, men der er ikke meget der taler for at han partout skal starte ind eller ikke blive skiftet ud i halvlegen.

Med det i mente, lyder de bebudede 21,5 mio. pund, Conte er villig til at kaste efter 30-årige Candreva, heller ikke skidt - og da især, hvis erstatningen efter alt at dømme hedder Berardi.

Faremomentet hos Atalanta er klart hos Papu Gomez, så jeg kunne forestille mig noget med, at enten Miranda eller Medel lægger sig tungt på ham fra start (hvor jeg gætter på sidstnævnte). Kampen om midtbanen bliver også spændende at følge: Kessie, Kurtic og Freuller mod Kondogbia, Gagliardini og Banega.

Bookmakerne har os som forholdsvis komfortable favoritter, hvilket jeg ikke er helt enig i. Bevares, jeg tror da, vi er favoritter, men ikke i den grad, som de vil have os til. Atalanta´s klokkeklare fordel ligger i, at de ligesom har opnået hvad de skal i sæsonen - og mere til. De er nærmest sikret europæisk fodbold i næste sæson, mens ChL-billetter selvfølgelig er mulige, men ikke forlangt. Vi er derimod tvunget til resultater, hvorfor jeg forudser en kamp, hvor vi sidder forholdsvist tungt på begivenhederne, men hvor Atalanta vil være en evig trussel på omstillingerne.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
12. marts 2017 14:26
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Nå, GdS tog for en sjælden gangs skyld fejl:

Handa; Ansaldi, Miranda, Medel, Dambro; Kondo, Gagliardini; Perisic, Banega, Candreva; Maurito

Tillykke med de 109 i øvrigt, drenge - Mai in B, Triplete solo noi!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
12. marts 2017 14:39
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Velkommen hjem FD - helt enig mht vigtigheden af dagens kamp. Jeg kan også mærke at jeg er lidt ekstra nervøs sammenlignet med en mere "almindelig" serie a-søndag.

Forza ragazzi!!!

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2024 2025 2026 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider