Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2031 2032 2033 ... 3145 3146 3147 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
12. marts 2017 17:14
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Igen, vi ved ikke, hvad der spiller ind her, så jeg synes, det er alt for forhastet at konkludere nogen form for manglende tiltro eller noget andet. Du skal være velkommen til at tolke det således, men jeg anfægter, det skulle "være skåret ud i pap".

Pioli har udtalt, at Barbosa mere og mere sætter sig ind i den italienske måde at spille fodbold på, klubben sender et kraftigt tegn ved ikke at leje ham ud, enten i Brasilien eller til en anden Serie A klub og Barbosa selv virker heller ikke utilfreds med tilværelsen. Så skal vi ikke bare lige lade være med at male fanden på væggen og se hvordan det spiller ud?

Som jeg tidligere har skrevet, så spiller der altså nogle gedigne navne på Barbosa´s foretrukne to pladser, hvorfor jeg fortsat ikke finder hans manglende spilletid så odiøs igen. At det så er Palacio der kommer ind i dag i stedet for Icardi kan undre, men vi ved ikke hvorfor, det lige blev sådan.

Jeg hæfter mig under alle omstændigheder ved, at Barbosa stod og krammede Icardi op til slutfløjt og ikke sad og surmulede på bænken, så grunden til hans manglende indskiftning har under alle omstændigheder været god nok til, at han accepterer den.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
12. marts 2017 17:54
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Jeg læste lige, at vi i dag for første gang siden den 1. marts 1964 scorede fem mål i første halvleg i en Serie A kamp - dengang hed modstanderen Sampdoria, hvor vi vandt på 1-5 på Luigi Ferraris. Mazzola (x2), Suarez (x2) og Facchetti var målscorerne.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
12. marts 2017 18:35
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Enig i at Kondogbia var banens bedste. Han var decideret fejlfri og en sand klippe på midten. Kessie fik ikke et ben til jorden. Fed søndag:)
Stankovic
bruger
12. marts 2017 19:08
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Candreva har mildest talt været inde i en periode på det seneste, hvor der havde været en fin begrundelse for at Gabi skulle have haft chancen i stedet for. At han så ikke engang får chancen i pausen når man er foran 5-1 mod Atalanta viser da alt andet lige, at der må være et eller andet som Pioli ser anderledes end os. Jeg giver ikke noget for at det er fordi han er ved at skulle lære den italienske måde at spille fodbold på. For den bedste måde at lære dette på er da alt andet lige ved at han får spilleminutter på banen.

Desværre er jeg bange for at vi kommer til at se det samme som Mancini foretog sig med Kovacic, som først i den sidste måned af sæsonen fik kontinuerligt spilletid for at han på den måde kunne vise sig frem til køberne i sommertransfervinduet. Lejede man Gabi ud i vinters for at få ham tilbage til sommer vil det have været klart for alle andre, at klubben ikke er tilfreds med Gabi og at klubben derfor vil stå dårligere i en salgssituation. Så er det bedre at spille ham varm til sidst i sæsonen.

Jeg håber dog så sandelig at jeg tager fejl.
Dette indlæg er blevet rettet 12. marts 2017 19:10 af Stankovic
Flying Dutchman
bruger
12. marts 2017 19:18
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Nu laver Candreva to assists i dag, så helt skidt var det ikke. Det er eksempelvis noget bedre end Perisic på den anden side, hvori forklaringen til Éder indskiftning derover nok også ligger.

Hør, som jeg har skrevet mange gange tidligere, så vil jeg også meget gerne se meget mere til Barbosa. Men det er bare for det første pokkers svært at argumentere mod resultaterne (og dermed implicit Pioli´s dispositioner og de pågældende spilleres præstationer) og for det andet, som du også selv er ind på, at få et helstøbt billede over situationen. Vi ved stadigvæk ikke Pioli´s bevæggrunde.

Som jeg også tilkendegiver under kampen, så havde jeg gerne set Barbosa på banen i dag - og det ville, set med vores øjne og i ren FM-stil, også have givet mening. Men Pioli virker ikke som en mand, der bare gør tingene ubegrundet og fordi han kan. Endvidere har jeg aldrig abonneret på idéen om, at en træner med vilje sætter en ringere spiller på banen, alene af ikke-taktiske eller sågar ikke-fodbold relaterede årsager. Der være en gyldig grund til, det blev Don i dag.

Summa summarum: jeg har fuld tiltro til, at Pioli har nogle ret gode grunde til, hvorfor det blev Palacio i dag og ikke Barbosa - og jeg har såmænd heller ikke det store behov for at høre disse. Endvidere er min tillid til, at Barbosa får sit gennembrud i Inter fortsat tilstede, da både han, Pioli og klubben sender en masse signaler om, at det ligesom er planen. Igen, Barbosa lignede ikke en mand, der var træt af det i dag - tværtom! Så hvis han ikke er sur over ikke at få spilletid i dag, så har Pioli nok haft en solid grund.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
OC
bruger
12. marts 2017 19:45
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Jeg kan ikke tillade mig at brokke mig over kampen i hvert fald.

60.000 mennesker på stadion er stærkt.
La prende Vecino.
OC
bruger
12. marts 2017 19:45
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Jeg kan ikke tillade mig at brokke mig over kampen i hvert fald.

60.000 mennesker på stadion er stærkt.
La prende Vecino.
Interforlivet
bruger
12. marts 2017 19:49
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

Candreva er en klassespiller som skal spille fast. Han spiller nemlig sjældent mere end to kampe i træk under niveau. Og det viste han da også i dag. Han var ophavsmand til både mål og store chancer.

Jeg ville også gerne have set Barbosa inde i stedet for Palacio fx, men jeg er nu også lidt fascineret af Piolis kompromisløse tilgang til det taktiske. Selv ved 7-1 er der ingen plads til lir. Jeg kan et eller andet sted godt lide det.

Jeg er dog enig med dig Stankovic i at det ligner en "Kovacic the sequel" med Barbosa - i hvert fald hvis træneren også hedder Pioli næste år (hvilket jeg på trods af dette virkelig stadig håber er tilfældet!). Vi må så bare håbe at han ikke viser sig at være lige så god, som Kovacic har vist sig at være i Real.
Flying Dutchman
bruger
12. marts 2017 20:22
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

@ OC

Når nu man endelig skal ned at se en kamp på Meazza, så var dagens vel ikke den værste man kunne ramme, vel? ;)

@ I4E

Jeg er helt enig i din anden passage - Icardi var i øvrigt også lidt inde på det i postmatchen: man kan og skal ikke sløse, som vi eksempelvis gjorde i de sidste fem minutter af første halvleg, og som så også prompte resulterede i et mål. Selvfølgelig kan man vel godt argumentere for, at man er foran med fire, fem eller seks mål og at man derfor ´gratis´ kan give Barbosa chancen - men jeg kan, ligesom dig, godt lide, Pioli og drengene blev ved med at jage mål og ikke gik på kompromis med tingene.

Vi må så bare håbe at han ikke viser sig at være lige så god, som Kovacic har vist sig at være i Real.

Har Kovacic ikke været rimelig skuffende i Real?

I øvrigt er det lidt en skæv sammenligning, vi er ude i her, synes jeg. Kovacic var stort set fast mand under både Stramaccioni, Mazzari og Mancini og brugte faktisk i hele sin Inter periode kun ni ud af 89 mulige kampe på bænken. Faktisk fik han det der svarer til 56 hele kampe i minutter, fordelt over 80, så han fik mere end rigeligt med spilletid, også helt fra starten af Intertiden - stik modsat Barbosa.

Kovacic´ store problem var, at selvom talentet ikke var til diskussion, at han kun sjældent virkelig spillede godt for os. Det spiller selvfølgelig også klart ind, at hans to-og-en-halv sæsoner faldt sammen med den vel nok værste Inter periode siden start-90´erne, samt en masse trænerskift, men han spillede sjældent op til talentet, mens hans bundniveau også var meget lavt. Så når Real Madrid så kommer og vifter med 30 mio. € for en spiller, der over længere tid egentlig ikke har fungeret optimalt, så var og er det, efter min mening, ikke et dumt salg.

Til sammenligning har Barbosa ikke fået nær samme mulighed for at bevise sig, hvilket man enten kan tolke som mangel på tillid eller (som jeg gør) en blidere opstart, kombineret med et hold, der fungerer på banen. Under alle omstændigheder kan vi endnu ikke afgøre, om Barbosa er så god som hypen siger eller om han også viser sig at være en skuffelse - hvorfor jeg også synes, sammenligningen er skæv.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
12. marts 2017 21:04
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Grinta

@FD: Har Kovacic ikke været rimelig skuffende i Real?

Nej da. Bortset fra en lidt sløv start har han været rigtig god - til tider fremragende - og har vist også bidt sig fast som 1. reserve til Modric og Kroos. Og jeg tror da også at de fleste Real Madrid-følgere anser ham for at være en naturlig afløser til en af de to med tiden. Så vidt jeg ved i hver fald. Jeg er ingen Real Madrid-ekspert.

Og jo sammenligningen er skæv hvis vi ser på Barbosas situation i Inter sammenlignet med Kovacic´. Men det var nu heller ikke så meget det det handlede om for mig. Jeg talte ud fra et post-Inter-perspektiv hvor vi med Barbosa (skulle vi ende med at sælge ham) kan risikere at smide "guld" på gaden - ligesom vi gjorde med Kovacic.

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2031 2032 2033 ... 3145 3146 3147 Vis alle sider