Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2359 2360 2361 ... 3145 3146 3147 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
20. nov. 2017 08:13
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Taget in mente, at første halvleg var en spillemæssig ørkenvandring og anden halvleg ikke var meget bedre, er 2-0, en clean sheet og en trods alt relativt ubesværet sejr selvfølgelig mere end bare godkendt. Jeg hæfter mig nok en gang ved, at vi, udover at have fået en klar taktik og en evne til at spille noget godt fodbold, også er begyndt at vinde grimt.

Jeg undrer mig dog over et par ting. Jeg undrer mig over, at Santon starter ind i stedet for storindkøbet Dalbert og nyopblomstrede Nagatomo, og tilmed spiller 90 minutter, på trods af at han klart var dagens dårligste Interspiller. Forstå mig ret; hvis Spalletti syntes, det var det rette valg, så går jeg da ud fra, det også var det - men jeg undrer mig virkelig over, hvad der sker med de to andre spillere. Nagatomo har været okay solid indtil videre, mens Dalbert har gjort det fint i sine indhop. Det eneste fordel Santon velsagtens har over de to, er fysikken, men hvad nytter det, når man ingen taktisk forståelse har, og endvidere for det meste ikke spiller overfor en stor modstander?

Endvidere synes jeg ikke, Borja og Candreva var gode i går. Perisic viste i glimt sine mange talenter, men led tydeligvis under, at han havde en ny legekammerat på venstreback.

Sidst: hvis vores interesse i Toloi er reel, så vil det, bedømt på kampen, bestemt ikke være en dårlig ting.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Zanetti4ever
bruger
20. nov. 2017 09:53
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Taloi må vi hjertens gerne hente, bredde skader intet og det vil han give os
Flying Dutchman
bruger
20. nov. 2017 10:04
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Derudover er han også en spiller, der på sigt kan erstatte Miranda. Han stod i vejen for enormt meget i går - hvorimod hans kollegaer, Masiello og især Palomino, blev udstillet noget oftere.

Jeg har i noget tid ment, at Toloi er én af de bedre centerbacks i Serie A lige nu (i hvert fald hos én af subtop-klubberne), og den kamp han spillede i går, forstærker kun det billede.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 20. nov. 2017 10:06 af Flying Dutchman
Interforlivet
bruger
20. nov. 2017 10:31
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Jeg synes de bedste spillere i går var: Miranda, Gagliardini, Candreva og Icardi.

Mht Dalbert er der vel efterhånden ikke så meget tilbage at klynge sit håb til. Hvis han efter 4 måneder i klubben er tredjevalg på VB - vel at mærke efter typer som Naga og Santon - er han vel bare ikke hvad vi troede han var. Der skal i hvert fald en seriøs eksplosiv udvikling til hvis han skal gøre sig forhåbninger om at gøre sig gældende i Inter. Jeg har svært ved at se det ske.
Flying Dutchman
bruger
20. nov. 2017 10:43
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Candreva? Kom nu lige... Der var forelskelsen igen! (indsæt valgfri smiley her).

Ja, han kom med en assist, men derudover var det bare mere af det samme - massevis af dårlige indlæg, og ellers flere længere perioder, hvor han faldt ud af kampen. Han var ikke dårlig - men han var bestemt heller ikke blandt de bedste, efter min mening.

D´Ambrosio spillede en god kamp (noget sempreinter, serpents, whoscored og Football Italia også ser ud til at have spottet), Miranda og Skriniar var som enhed rigtig gode, Gagliardini spillede en rigtig fin kamp, hvor han gav flere prøver på, at han også kan noget offensivt, og Icardi og Handanovic var selvfølgelig klasse. Vecino havde alt for mange boldtab, Santon placeringsproblemer, Perisic usynlig og Borja var for langsom, og desuden konstant manddækket af De Roon.

Ang. Dalbert, så ved jeg ikke, hvad spiller ind - så jeg har heller ikke afskrevet ham endnu. Jeg har lidt på fornemmelse, hans vanskeligheder bunder i det taktiske - noget Spalletti også lidt siger mellem linjerne. Jeg har i hvert fald ikke samme fornemmelse, som jeg havde med Barbosa.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 20. nov. 2017 10:44 af Flying Dutchman
Lothar 89
bruger
20. nov. 2017 11:43
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Kunne ikke se kampen i går, så jeg har taget den på sofaen nu på Viaplay. Ser straks at Esben Hansen er kommentator og der tænkte jeg så:’Åh nej, så skal der bashes løs på dem fra Juve-Esben.’ Til forskel fra tidligere tænkte jeg så, jeg finder en blok frem og noterer de mest håbløse udsagn fra Esben. Det blev til en tipskupon med 13 udsagn fra Esben om Inter, i varianter som jeg har hørt mange gange. Så tag det for hvad det er, og læs hvis i vil, og ellers ignorer mit udbrud over ham som kommentator til især Inter kampe og generelt Serie A. 😊

1. ’Icardi har svært ved det med ryggen mod mål og i samspil med andre’.
(Han havde 9 assists sidste år, kun Dzeko havde samme antal blandt spidsangribere. Ift ryggen mod mål er det i år tydeligt han bygger på her også og søger længere ned som Spalletti ønsker det, så der bliver plads til andre. Vi oplever nu angreb hvor Icardi ligefrem mangler i boksen. Han har det ikke decideret ’svært’ med ryggen mod mål, men han er skarpere i boksen end i opspillet, og heldigvis for det).

2. ’Handanovic er en top3-5 målmand i Serie A’.
(Ikke mere, alligevel. Hvem er foran, vil jeg da gerne vide? Handanovic er blevet så meget bedre med fødderne under Spalletti. Mere rolig og afventende og risikerer mere med den korte bold. Jeg ser ikke umiddelbart nogle der er decideret bedre end Handanovic, men Buffon og Alisson på hans niveau, som komplette målmand i alle aspekter. På stregen, i feltet, og med fødderne. Donnarumma redder intet én mod én pt., og er skreget for højt op nu, og horribel med fødder. Pepe Reina god med fødder men ringere shot-stopper, og ikke en ørn i feltet.)

3. ’Ja, han har nogle begrænsninger med bolden Milan Skriniar, og jeg forstår bedre at det er Chelsea, der observerer ham end Barcelona. Han er ikke en typisk Barcelona forsvarer med bolden’.
(Det er som at påstå, at Messi ikke kan drible. Helt sort. Skriniar er sammen med Koulibaly den bedst spillende forsvarer i Serie A i afspillet nedefra. I forhold til hans pasnings-sikkerhed såvel som det faktum at han ikke kun spiller den nemme bold på tværs til Miranda og D’Ambrosio, men i langt højere grad søger den hurtige aflevering op i banen til Vecino/Gagliardini og ofte også længere op. Herudover afvikler han med få berøringer og spiller hurtigt i forhold til andre forsvarere. Han spiller defensiv midtbane for Slovakiet og i udekampen på Wembley styrede han også midtbane-slaget. Både fysisk og teknisk. Det var en rystende vurdering).

4. ’En klassisk Inter start, hvor de ikke har sat sig på spillet’.
(Fiorentina, Milan, Sampdoria hjemme. Vi sad på det fra første fløjt, som vi også har gjort mod de mindre hold, undtagen Bologna. Vi har bare haft svært ved at bryde det op. Derbyet og i Napoli er eneste kamp vi har haft bolden mindre end modstanderen).

5. ’De er på ingen måde i top5 blandt de bedst spillende hold’.
(Det er en smagssag om hvad der er bedst spillende, nuvel. Inter har dog 3. flest korte pasninger i spillet. De har færrest lange bolde blandt alle hold. De spiller op langs jorden 9 ud af 10 gange fra Handanovic. De har ikke en 10’er der gør at de kan udfordre centralt som Dybala, Nainggolan og Hamsik står for på de 3 hold, som vel spillemæssigt er længere fremme end Inter. Selvom Roma ikke spillemæssigt er så meget mere end Inter, efter min mening. I stedet søger Inter spillet ude på kanterne mere end andre tophold. Men det er altid korte pasninger og mønstre bag at man spiller sig derud til indlæg fra Perisic og Candreva. Det er ikke tilfældigt man kommer derud og er klart dem der kommer til flest indlæg. Fejlprocenten fra kanter er dog højere end hvis man har den 10’er der kan ligge i mellemrum tættere på spydspidsen end Borja Valero gør ift Icardi. Perisic og Candreva er nr 2 og 3 på assistlisten i Serie A. Så det er bare en anden opspils-metode de søger og den der passer spille-typerne bedst. Inter mangler folk fra andet led, der søger ind i feltet. Det er deres udfordring. Men at mene man ikke er i top5 ift spillet er håbløst. Lazio er langt mere minimalistiske i deres opspil. Søger dyb bold til Immobile konstant, sparker mere og spiller mere på fysik og organisation. Milan kan intet skabe, spiller langt flere lange bolde nede fra Bonucci, og deres angreb og offensive kanter er niveauer fra Inter. Sampdoria kørte Inter ud af banen spillemæssigt de første 60 min på Meazza. Ligeså med Fiorentina.

6. ’Icardi scorer ud af det blå’.
(Ud af det blå er selvfølgelig en definitions-sag, men det skal selvfølgelig derhen at Inter ikke spillemæssigt dominerer og Icardi så redder dem. Jeg forstår et ’ud af det blå’ mål, som at man scorer tilfældigt eller efter en enkeltmands-genistreg og har en spillet der kan dette. Som en Neymar og Messi kan. Icardi og Inter er alt andet end dette. Hvornår har Icardi scoret, hvor der ikke lå et opspil bag og en direkte assist, ofte en hold-assist, med et længere opspil til følge? Sådan var hans mål i åbent spil mod Fiorentina, Roma, Milan, Sampdoria og også i går mod Atalanta. Mod Sampdoria er der mål nr 2 hvor der rettes et indlæg af inden han flugter fra bagerst i felt. Mod Atalanta scorer han første gang efter dødbold. Men på alle 7 ud af 9 mål i åbent spil, ligger der hold-opspil bag alle mål med få berøringer fra Icardi, hvis ikke kun én, inden den ligger i kassen. Nuvel, han er klinisk og scorer mere den gennemsnitlige angriber på sine chancer. Men det er jo også Inter, der i år spiller ham god i langt højere grad end tidligere sæsoner. Men det er det klassiske reaktionsmønster fra omverden når Inter er fremme. Så er det minimalistisk, så er det afhængig af enkeltmands-aktioner som i Ibrahimovic-tiden, så er det Handanovic der redder dem i den ene ende og Icardi i den anden ende. Det er altså en del af fodbold-spillet, at man har spillere på de positioner, med spidskompetencer på deres felt i begge ender. Kynisk sagt, ’det er derfor de er med’. Et godt eksempel var Handanovic i Napoli, der ’mirakuløst redder Inter’ iflg koret imod Inter’s manglende spil. Han har dobbeltredningen på Callejon og Mertens, der er unik. De andre redninger, jamen dem skal enhver målmand på det her niveau altså tage. Derudover er det holdet, der gør at Napoli ikke kom frem til mere end de normalt gør hjemme. Igen, ikke en enkeltmands-præstation, men en hold-præstation. I næste kamp svigter Handanovic imod Sampdoria på ét af målene, men det snakker ingen om. Så var Inter heldige i Rom med deres 3 stolpeskud og ’Inter fortunata’ overskrifterne kørte. Så ramte Inter stolpen 3 gange mod Sampdoria, 1 gang mod Verona, 1 gang mod Torino, men der var ingen overskrifter med ’Inter sfortunata’, efter 3 kampe i træk med forsøg på træværket. Inter har ramt stolperne 8 gange selv, modstandere har ramt Inters stænger 7 gange. Bolsjerne er blandet ligeligt. Heller ingen bemærkninger om at Icardi var uskarp imod Torino, selvom holdet spiller ham til mere, end han udnytter der, og især imod de mindre hold har han også haft flere dårlige kampe, hvor andre styrker på holdet har sørget for sejrene.

7. ’Icardi står ikke forrest i køen på det argentinske landshold, og det forstår man godt’.
(Nej, han har dog været kaldt op alle gange under Sampaoli, og ikke senest pga. knæskade. Han har været foretrukket under Sampaoli fremfor Higuain som Juve-Esben elsker, så nok det som spiller ind. Spillede imod Uruguay og Venezuela fra start i September, ude mod Peru, indskiftet mod Ecuador. I Oktober var han så mindre skadet som også spillede ind i han ikke startede, ligesom han selvfølgelig ikke har fundet melodien med Messi. Men det har Dybala jo heller ikke.)

8. ’Argentina foretrækker andre typer, og det ser man jo også med Papu Gomez, der foretrækkes fremfor Icardi og vi ser jo han er bedre med bolden til ryg mod mål. Der efterspørges andre typer på det argentinske landshold’.
(Det er som at sammenligne pærer og æbler. Du sammenligner en kant, offensiv playmaker med en spids-angriber. Selvfølgelig er den ene bedre end den anden med ryg mod mål. Icardi skal sammenlignes med Higuain/Benedetto, Papu Gomez skal sammenlignes med Dybala/Messi. Papu Gomez har fået en kamp mod Peru som kant, hvor Benedetto blev valgt fremfor Icardi, og så har Papu Gomez venskabskampe i sidste uge som indskifter, hvor Icardi meldte afbud. Agüero er 9’er og bedre med ryg mod mål end Icardi, og Icardi bedre i boks. Så det handler om hvad Sampaoli vælger de enkelte kampe. Icardi skal nok komme til VM og slås med Agüero om pladsen. Esben skal lave sin research bedre.

9. ’Perisic kan så mange ting offensivt, men har det svært med at spille den anden vej’.
(Her sidder man og tror at Esben ikke kan synke lavere, og det lykkes så alligevel. Perisic er proto-typen på en moderne wing, der spiller begge veje, ja faktisk spiller han lige så meget begge veje, og arbejder hårdere defensivt and hundredevis af andre wings. Hvorfor er det at Mourinho ville have ham en hel sommer, Esben? Primært fordi han kan arbejde defensivt og Mourinho ville have den fleksibilitet ift de andre wingtyper som Martial og Rashford, der ikke arbejder bagud som Mourinho ønsker det. Det er mere en sort snak. Kul-sort. Og ikke første gang han fyrer den af i en Inter-kamp. Perisic blev kasseret af Klopp i Dortmund, og fik prædikatet ’luksus-spiller’ over sig. Men når det nu er 5 år siden, så er det jo tilladt at følge med i spilleres udvikling.)

10. ’Inter har den store fordel i ikke at skulle spille europæisk. Det Inter åbenlyst mangler i kvalitet og spilautomatismer, det har de så i sult og ærgerrighed – og får deres sejre primært på det’.
(Man kan ikke lave 33 point ud af 39 mulige efter 13 kampe på sult og ærgerrighed. Det er klubrekord med 3-point systemet efter 13 kampe. Jeg er også sikker på at Milan sidste år uden europæisk var ærgerrige og sultne, men de havde kun 26 point efter 13 kampe. Lazio havde heller ikke europæisk, og de havde 25 point sidste sæson efter 13 kampe. Chelsea havde ikke europæisk i Premier League sidste sæson og havde 31 point efter 13 kampe. Inter har 19 officielle kampe under Spalletti, 15 sejre og 4 uafgjorte. Det sætter man ikke sammen uden høj kvalitet. Både hos enkeltspillere og især som hold. Ift. europæisk bold så ’både og’. Det kan være en fordel i slutningen af sæsonen ift friskhed, men i starten af sæsonen kan det være en ulempe ift at få holdet spillet sammen og have kampe i Europa man kan eksperimentere med)

11. ’De her 1 måls sejre, som Inter også havde masser af sidste år, det er jo altså noget som på et tidspunkt begynder at gå den anden vej’.
(Sidste år? Det var nu i 15/16 sæsonen Inter havde 1 måls sejre og det faldt sammen. Inter 17/18 er så langtfra det hold, som man kan komme. Håbløs sammenligning. Herudover har Inter 5 stk 1 måls-sejre denne sæson, og 5 stk sejre med 2 eller mere. Samme billede som Roma.)

12. ’Atypisk for Spalletti, at de har haft en afbræk med spillere på landsholdstjeneste, for de kan jo normalt træne sammen en hel uge som er en stor fordel’.
(Inter har 14-15 der er afsted med landsholdet. Borja Valero og Handanovic eneste tilbageværende fra start 11 når der er landsholdsuger. Inter har vundet alle kampe efter landsholdsuger, så Spalletti finder også 3 point når han kun har 2 træningspas med hele holdet inden kamp).

13. ’Icardi er ved at spille sig tilbage i hjerterne hos fansene. Han har aldrig rigtigt ville købe ind på at han skulle være en institution i klubben i flere år, som andre anførere som Zanetti og Bergomi, og det har de ikke været glade for’.
(Ja ja, fraset nogle på Curva Nord og deres polemiske tilgang, imo, til Icardi og Sassuolo episoden – så er der vist ikke mange ’almindelige’ fans, der har behov for at Icardi spiller sig tilbage i nogle hjerter. Jeg har i hvert fald ikke. Hans commitment i forhold til klubben i svære år, og også nu – den kan man ikke holde op mod Zanetti og Bergomi og stille spørgsmålstegn ved hans langsigtede engagement. Dels var det en anden tid da Zanetti og Bergomi spillede, og dels finder du ingen Inter trænere, der ikke har gjort andet end at lovprise Icardi’s commitment for klubben. Selvom især de forrige 2 sæsoner har været år, hvor Icardi’s kvaliteter var større end det klubben præsterede, så er han altså her alligevel. 100%. Ja ja, lidt uskønt var det selvfølgelig da Wanda måtte sikre ham en lønforhøjelse sidste sommer, men sådan er spillet jo bare i dag blandt pofilerne. Icardi har senest i denne uge, sagt han vil spille CL bold med Inter og være her i mange år endnu, Wanda det samme. Som de har gjort konstant, fraset da han skulle have en fortjent lønforhøjelse sidste sommer. Så kan man mene om ham hvad man vil som privatperson, men der er intet i hans professionelle arbejde, man kan klandre ift. engagement. Det er jo ikke tilfældigt at Mancini, De Boer, Pioli og nu Spalletti alle talte/taler positivt om ham som anfører. Selvom De Boer selvfølgelig var irriteret over bog-sagen op til en kamp for godt 1 år siden, har han jo også udtalt, sin korte tid i klubben in mente, at han var overrasket over hvordan Icardi var i gruppen, hans træningsindsats og som foregangsmand, ift historierne udefra. Spalletti gjorde det samme i sommer.)

Og hvis nogle nåede herud, vil jeg da bare sige, at det er fedt, at vi snakker ultimo november og det er en medkommentator som man lader sig irritere over. Så ved man at det går sådan nogenlunde, og sæsonen peger den rigtige retning. Ja ja, vi har vores mangler, men vi er lige der hvor vi drømte om at være i sommer, og som så lidt usandsynligt ud i August, da Suning/Kina/FFP lukkede kassen for indkøb. Men vi signede heldigvis det bedste indkøb langt tidligere, og han løber ikke engang på banen.
Flying Dutchman
bruger
20. nov. 2017 11:55
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Det er lige før, det er årets indlæg, Lothar. Du rammer mange af de samme punkter, jeg i går - og tidligere - også har irriteret mig over. Esben Hansen er en håbløs kommentator; det skinner igennem, hans Serie A-"ekspertise" kommer fra highlights, mens hans faktaresistense antipati mod andre hold end Juventus også er ganske tydeligt. Kommentatorstandarden er generelt ret lavt i Danmark, så snart det omhandler udenlandske kampe, men Esben skraber bunden.

Kan vi ikke få en kommentator ind, der rent faktisk ved noget om fodbold?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Lothar 89
bruger
20. nov. 2017 12:13
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

He He. Bare en lille gimmick, hvor ´nok blev nok´ for mig. Men kom nu lige lidt, altså. Poul Hansen i Roma-Chelsea var typisk på et internationalt niveau, hvor en dansk Premier League fantast gætter lidt på hvad Serie A er i 17/18, og selvfølgelig trækker det tilbage til 90´erne i klicheer og myter, der ikke har sin gang på jord. Esben Hansen formåede så i går at nå ned på Poul Hansen niveau i en Serie A kamp ift det faktuelle. Og han kommenterer det så endda jævnligt. Det er selvfølgelig også en form for præstation. :-)
Er helt enig i at Esben´s konsumering af Serie A kampe må foregå via målklip på YouTube udover de kampe han kommenterer. Dem lærer han så ikke så meget af, for den skive han sætter på er den samme hver gang. John Bisgaard, Jesper Simo og Jesper Knudsen på Canal9/Eurosport er ok for mig. Men når Esben Hansen og Mads Junker er på som medkommentatorer står jeg af. Min favorit med sidstnævnte vil altid være Juve-Inter sidste år, hvor kameraet zoomede ind på Zanetti på lægterne, hvorefter Mads Junker overbeviste os om, at det var Inter-koryfæet Vincenzo Montella. Javel, ja. Så ved vi hvor forberedt du er.
Det står sløjt til. Når Viasat har danske kommentatorer på er det faktisk værre end Canal9/Eurosport. Når man tjekker hvem de er, så er de enten praktikanter eller også har de deres metier indenfor boksning eller andet. Det er et ødsleri indenfor at pleje de rettigheder man har. Nuvel, seertallene til Serie A er meget lave i DK, så man sætter kommentatorer på i forhold til det og prioriterer eksperterne til andre ligaer, sådan er det jo. Men måske man kunne prøve at sætte de mere erfarne og Serie A kyndige på til de helt store kampe. Men de spises jo også af med praktikanter på Viasat. Rettigheder i DK til Serie A udløber efter denne sæson. Jeg er spændt på om det går som det har gjort i Bundesligaen hvor de ikke blev forlænget. Tallene for Serie A er ikke bedre end Bundesligaen.
Flying Dutchman
bruger
20. nov. 2017 12:42
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Ja, det er helt vildt, hvor forstokket de fleste kommentatorer er. I deres verden spiller Inter stadigvæk catenaccio og er Serie A den mest defensive liga i Europa - at al fakta viser noget andet, er så åbenbart lige meget.

Det er egentlig bedst, når mit Viaplay i ny og næ velsigner mig med en engelsk kommentator. Jeg forstår heller ikke, at man i de her tider med streaming og jeg ved ikke hvad, ikke har mulighed for at slå kommentarsporet fra. Der er ingen af dem der ved noget om fodbold alligevel, og hvis jeg gerne vil vide noget om italiensk fodbold, så går jeg s´gu ind i klubforaerne. Der er mere viden på bold.dk, end Discovery nogensinde kan drømme om.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 20. nov. 2017 12:50 af Flying Dutchman
Disco Quinn
bruger
20. nov. 2017 12:49
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

" Derbyet og i Napoli er eneste kamp vi har haft bolden mindre end modstanderen). "

Er nu ret sikker på at Fiorentina også havde mere possession end jer, da i vandt 3-0. Forstår ikke man ikke bruger Jesper Knudsen noget mere, han virker til at have styr på Serie A og virke ganske neutral.

“It was so hot in Sevilla that, at first, I nearly regretted my transfer. I much prefer playing football in the rain at Stoke. It’s far easier.”

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2359 2360 2361 ... 3145 3146 3147 Vis alle sider