Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2371 2372 2373 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
27. nov. 2017 08:30
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Snakker I ikke forbi hinanden?

Foggy skriver: Sådan som jeres sæson har været og uden europæiske kampe, skal Inter 100% gå efter mesterskabet.

Det har han ret i, både set på sæsonen og sådan overordnet set. Den dag Inter stopper med at gå efter mesterskabet, er den dag, jeg begynder at overveje at lægge den blåsorte hat på hylden. Inter skal altid og hver sæson gå efter mesterskabet - det hører ligesom en traditions- og topklub til. Endvidere skal man gå efter at vinde hver kamp - og når man vinder hver kamp, så er slutfacit ligesom velkendt.

Det betyder dog ikke, at det også altid og hver sæson skal være et realistisk mål, hvad enten fra os fans eller - nok mere væsentligt - ledelsen og træneren.

Set isoleret på indeværende sæson, så er der endnu mere grund til at nikke ja til Foggy´s indlæg: en tredjedel er spillet, vi ligger med et enormt og uvant højt pointsnit, har, stik modsat vores direkte konkurrenter, intet andet end Serie A at spille for og ser ud til at have fundet en træner og en trup, der kan få os hele vejen. Dertil bør tilføjes, at mesterskab også er det eneste, vi kan gå 100% efter (der også de maksimalt fem CI-kampe). Så selvfølgelig skal vi da gå efter mesterskabet - ikke mindst da det i år, for første gang i umindelige tider, rent faktisk er en reel mulighed. Hvis ikke Inter, i den her sæson, tænker på at gå efter et mesterskab, så får jeg s´qu kvalme.

At det officielle mål så stadigvæk er top fire og at jeg som fan, skulle vi ende uden mesterskab men i top fire, formentlig ikke vil være alt for skuffet, er noget helt andet.

Så kort og godt: vi skal i år gå efter mesterskabet, i endnu højere grad end i andre år - men målet er stadigvæk top fire.

PS: Selvfølgelig skal vi lade os rive med af den gode start - hvad er ellers pointen i at følge et fodboldhold? Vi har lige nu dobbelt så mange point, som vi havde på samme tidspunkt i sidste sæson - det er altså svært ikke at lade sig rive med.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 27. nov. 2017 09:17 af Flying Dutchman
Zanetti4ever
bruger
27. nov. 2017 09:27
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Jeg tager en kamp af gangen og fokusere udelukkendd på det og jeg er sikker på spillerne og Spaletti gør det samme. På nuværende tidspunkt giver det bare ingen mening i min verden at snakke om titler, dertil er der alt for langt endnu. Man har ser det her så mange gange før at hold levere gode resultater før Jul for derefter at falder komplet fra hinandsn efter, det er sket for både os og Lazio og i mindre udstrækning Napoli indenfor de sidste 6år.

Det er langdistance "løb" ikke en spurt, vi har godt udganspunkt i feltet som vi skal bygge videre på over de kommende kampe og måneder, og så må man se hvor det bærer os hen.

Jeg holder så heller ikke med det her hold for trofæerne, hvis det var så fandens vigtigt var jeg fan af Barca, Real, United eller guderne forbyde det Juventus. Jeg går op i at holdet levere en god indsats man kan være tilfreds og stolt af, føre det trofæer med sig så bliver man selvf. glad og stolt. men det er ikke succeskriteriet i min verden, slet ikke på stående fod efter 6 miserable år.

Får vi den famøse cl plads vil jeg derfor være rimelig flad og tilfreds, det mesterskab er blot en icing on the cake i den nuværende situation.
Flying Dutchman
bruger
27. nov. 2017 09:50
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Ja ja, det er al sammen mægtig fint - men dine første to afsnit udelukker jo ingenlunde, at man bør gå 100% efter mesterskabet. Det er det eneste, vi kan gå efter - så hvorfor ikke gøre det 100%? Hvis ikke Inter går efter scudetto´en hvert år, og da især i indeværende sæson, så er der altså noget rygende galt med klubben.

Man kan som klub sagtens have et officielt mål, der hedder top fire eller top seks eller whatever, og yderligere og altid tilstedeværende ambitioner om et mesterskab. Sådan bør det være, når man dyrker sport professionelt (og i øvrigt bliver mere end bare godt betalt for det).

Jeg holder så heller ikke med det her hold for trofæerne

Skriver jeg da det?

Jeg giver generelt ikke meget for, at vi som fans sidder og snakker om, at top fire bør være målet og jeg ved ikke hvad. Det må være op til ledelsen at stille realistiske forhåbninger og mål. I den situation, vi er i nu, er det klart, at man stille og roligt begynder at håbe på mere. At vi så til sommer vil være tilfredse, så længe vi ender i top fire, ændrer ikke på det.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
27. nov. 2017 10:40
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

http://www.football-italia.net/113421/mancini-takes-inter-credit

Ugh, luk nu røven...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
27. nov. 2017 10:45
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

D´Ambrosio spillede i øvrigt sin kamp nummer 100 for os i lørdags - tillykke til Danilo!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
27. nov. 2017 12:24
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

@FD: Måske taler vi to lidt forbi hinanden (Foggy og jeg gør ikke). Taler du om fans eller klub?


Dette indlæg er blevet rettet 27. nov. 2017 12:40 af Interforlivet
Interforlivet
bruger
27. nov. 2017 12:31
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Mht klub-perspektivet:

Som jeg skriver, vil det dummeste vi pt. i min optik kan gøre være at fjerne vores fokus fra sæsonens top 4-mål. Alt fungerer pt. Offensiven fungerer. Defensiven fungerer. Holdmoralen er høj. Icardi ligner en kommende capocannoniere osv. osv. Og hvad har været baggrunden for disse lykkelige omstændigheder? En ydmyg tilgang til sæsonen baseret på de seneste års skuffelser (jeg nævner i flæng sammenbruddet under Mancio efter at have ligget nr. 1 ved julepausen, Mazzari-tiden, Dr. Jekyll og Mr. Hyde-udgaven under Pioli osv. osv.) hvor det altovervejende fokus har ligget på at skabe en solid holdånd baseret på individuel ydmyghed og stolthed over at være en del af Inter. Hvorfor dog begynde at ændre på det bare fordi det går godt? Hvorfor ændre noget som helst? Bevar dog fokus på én kamp ad gangen, bevar ydmygheden og perspektivet der udgøres af de seneste års skuffelser. Alt andet vil være decideret tåbeligt efter min mening. Og det er jeg heldigvis sikker på at Spalletti vil give mig ret i.

Og nej, selvfølgelig skal vi ikke altid gå efter mesterskabet. Vi har intet præsteret i snart 7 år. Skal vi tilbage til toppen, kræver det lige præcis at den selvforherligende selvforståelse erstattes med ydmyghed og arbejdshandsker. Sådan som det er lykkes Spalletti at gøre efter sin ankomst. Igen: Hvorfor dog ændre på det, bare fordi det går godt?

Mht fan-perspektivet:

Jeg bevarer fødderne på jorden alene med tanke på de senere års skuffelser. Da vi lå nr. 1 i december under Mancio kan jeg huske, at jeg følte mig overbevist om, at vi endelig ville komme tilbage i CL. Det skete som bekendt ikke. Så eftersom at vi ikke engang er i december endnu, har jeg ikke tænkt mig at lade mig rive med denne gang. Jeg kan dog sagtens forstå hvis andre fans har lyst til at lade sig rive med. Det ændrer bare ikke på min personlige indstilling.
Dette indlæg er blevet rettet 27. nov. 2017 12:32 af Interforlivet
Flying Dutchman
bruger
27. nov. 2017 13:07
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

@ I4L

Måske taler vi to lidt forbi hinanden (Foggy og jeg gør ikke). Taler du om fans eller klub?

Det er næppe sagen vedkommende - Inter skal selvfølgelig gå 100% procent efter mesterskabet, selvom mindre også kan gøre det. Vi er i en fin position til det, det er det eneste, vi kan gå efter og sidst men absolut ikke mindst flyver vores pre-sæson målsætning om top fire og et mesterskab fint overens med hinanden.

Som fans har vi selvfølgelig et hav af subjektive målsætninger, forhåbninger og jeg ved ikke hvad, der dog er Foggy´s oprindelige indlæg uvedkommende.

Som jeg skriver, vil det dummeste vi pt. i min optik kan gøre være at fjerne vores fokus fra sæsonens top 4-mål.

Et mesterskab er også top fire - endvidere kan man som klub sagtens have flere mål. Her er trods alt tale om topprofessionelle spillere, trænere og ansatte, der alle får en klækkelig løn. De bør kunne rumme både "top fire er godkendt" og "vi kan gå 100% efter mesterskabet", især da de to ikke udelukker hinanden.

Hvorfor dog begynde at ændre på det bare fordi det går godt? Hvorfor ændre noget som helst?

Jeg kan ikke se problemet? Man ændrer vel på målsætninger, netop fordi det går godt (eller skidt). Jeg kan ikke se, at en målsætninger der hedder noget á la: "hey, vi skal i top fire, men det går så godt, at vi godt kan forsøge at gå efter den eneste væsentlige titel vi kan vinde i indeværende sæson" kan være en skidt ting. Den dag, Inter stopper med at have ambitioner i den retning - og da især i den situation, vi er i nu - er den dag, jeg lægger Interhatten på hylden.

Vi er en storklub. Vi skal have ambitioner som disse.

Alt det der med "én kamp ad gangen" er også meget fint, men det vedrører jo næppe debatten. Vi tager det også én kamp ad gangen i forsøget på at nå en top fire placering. Kald mig naiv, men jeg tror ikke der findes mange trænere derude, der fokuserer på andet end netop den næste kamp - det er ledelsen opgave at tænke langsigtet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 27. nov. 2017 13:14 af Flying Dutchman
Foggy
bruger
27. nov. 2017 13:17
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Sikke en kommentar kan skabe så megen debat :)

I vil nok føle jer stødt, og det er I også i jeres god ret til at være. Min kommentar blev faktisk møntet på, at jeg synes, Inter har haft rigtig meget medgang i denne sæson - en blanding af medgang, kvalitet og tålmodighed. De tre ingredienser kan give et mesterskab, og derfor skal I 100% også gå efter det, især fordi Juventus ikke er så stærke som de foregående mange sæsoner.

Det er lidt som FCK i Danmark - når de ikke præsterer på vanligt niveau, skal de andre klubber slå til. I år er det Napoli og Inters chance. Roma og Lazio har også gjort det godt, men de svinger for meget til at vinde mesterskabet.



bold.dk addicted
Flying Dutchman
bruger
27. nov. 2017 13:27
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - FFFP

Det kan egentlig koges ned til det her:

Vores primære mål er top fire. Det betyder dog ikke, vi ikke kan have et sekundært mål, der hedder mesterskab. Det giver også mening at have det: vi ligger fint til det, vi spiller godt, det er det eneste, vi kan gå efter og top fire og mesterskab udelukker ingenlunde hinanden - tværtom.

Betyder det så, at vi skal være åh så skuffede, hvis vi til maj står med sølv, bronze eller sågar en fjerdeplads? Ingenlunde. Men det ændrer ikke på, at man, især som storklub og især i den position vi er i lige nu godt må tænke større.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2371 2372 2373 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider