Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2580 2581 2582 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Interforlivet
bruger
23. maj 2018 22:15
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Ja der er noget der kunne tyde på at vi må nøjes med Rafinha - dels grundet den høje pris som du selv nævner, og dels grundet den mulige tilgang af Asamoah. Bliver den handel til noget, er det i hvert fald ikke noget der gavner Cancelos chancer for at få lov til at blive.

Men lad os nu se. Det kan jo også sagtens være at ledelsen finder ud af en løsning der giver os mulighed for at beholde begge to. Jeg har i hvert fald ikke opgivet håbet endnu.
Flying Dutchman
bruger
24. maj 2018 00:16
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Rolig nu, gutter.

Vi står eftersigende til at få omkring 55 mio. € ind i indtægter ved transfers: Mario for 25 mio. €, Kondo ditto og Nagatomo 3-3,5 mio. €.

Tilføj dertil at vi er sikret 12,7 mio. € for gruppespillet i CL, samt har gode muligheder for at snuppe de 6 mio. € man får for at komme videre fra gruppen (fraregnet 1,5 mio. € og 0,5 mio. € man får for hhv. en sejr og en uafgjort), og til sidst får én yderligere (og formentlig ret stor) sum af den såkaldte "market pool", fordi vi spiller i en topliga.

Market poolen skal IKKE undervurderes. I bund og grund uddeler UEFA beløb ud fra en pulje på omkring 507 mio. €, fordelt over tre sæsoner. Pengene fordeles ud fra ligaens TV-marked og det pågældende holds præstationer. For eksempel, da Juventus fik sølv i 2014-15, rendte de med 89,1 mio. €, hvoraf de 58,2 mio. kom fra netop den pulje. Det betød, de fik mere i alt end Barcelona, der trods alt vandt turneringen, alene fordi Serie A har en større TV-værdi end La Liga.

Endvidere har Tronchetti Provera bekræftet, at vi får en stigning i sponsorpenge fra Pirelli til næste sæson, idet vi ligesom kommer udenfor Italien. Uden det i øvrigt er blevet bekræftet, kunne man forestille sig, at Deutsche Bank, Nike, Suning, Bwin, Volvo og alle de andre, vi har som mindre sponsorer, følger trop og øger deres satser. Derudover skal TV-indtægterne, de trods alt mindre stadion-indtægter, og alt sådan noget ikke glemmes.

Hvorfor er det her vigtigt, når nu de fleste af disse beløb først tikker ind efter deadlinen den 30. juni?

Jo. Det er nok lidt lettere for os, at overbevise dem der nu skal overbevises om lån - og da især fordi vi allerede selv kommer et godt stykke vej med pengene, ved hjælp af ovennævnte transfers.

Så jeg er nu ganske rolig omkring, at vi nok skal skaffe mindst både Rafinha og Cancelo i hus.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
24. maj 2018 00:20
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Både Skriniar og Icardi har desuden (nok en gang) været ud af afkræfte diverse rygter om nærtforestående salg.

Nu ved jeg godt, de ikke garanterer det 100%, men altså...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
L'Imperatore
bruger
24. maj 2018 00:39
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Var godt klar vi fik en del penge ind i løbet af sommeren, men tænkte nemlig på fristen i forhold til at indfri de nævnte herrer, om dette så blev muligt at nå, men du har en pointe og håber du får ret for kontinuitet må være nøgleordet her. Kan vi holde på det meste af stammen og tilføre, hvor der mangler, så er vi godt stillet til næste sæson.

Angående Icardi og Skriniar er jeg også fuldt ud overbevist om at de bliver.


Pazza Inter Amala
L'Imperatore
bruger
24. maj 2018 01:01
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Iøvrigt FD eller andre . Hvad er vores udsigter til at ramme et driftsoverskud i en nær fremtid ?
Pazza Inter Amala
Duck
bruger
24. maj 2018 03:23
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Market poolen skal IKKE undervurderes. I bund og grund uddeler UEFA beløb ud fra en pulje på omkring 507 mio. €, fordelt over tre sæsoner. Pengene fordeles ud fra ligaens TV-marked og det pågældende holds præstationer. For eksempel, da Juventus fik sølv i 2014-15, rendte de med 89,1 mio. €, hvoraf de 58,2 mio. kom fra netop den pulje. Det betød, de fik mere i alt end Barcelona, der trods alt vandt turneringen, alene fordi Serie A har en større TV-værdi end La Liga.


Tillad mig at komme med et par tilføjelser. Serie A´s market pool er ganske rigtigt en smule større end den spanske, men Juventus fik så relativt mange market pool-penge det år, fordi de kun skulle dele med ét andet hold (Roma), da Italien kun havde to hold i gruppespillet, hvorimod Spanien havde fire hold, som skulle deles om den spanske market pool-sum. Selvom Italien også havde haft fire hold i gruppespillet ville Juventus som tabende finalist dog stadig have fået mere samlet end Barcelona. Det var blot en nuancering.

Juventus har i det hele taget profiteret massivt på de andre italienske holds manglende evne til at vinde play-off-kampene om at komme i gruppespillet.
I 2012 kiksede Udinese kvalifikationen mod Braga, hvilket gjorde at kun Juventus og Milan skulle dele det års market pool.
I 2013 havde Italien tre hold i gruppespillet (Juventus, Napoli, Milan), da Milan vandt deres play-off-opgør mod PSV.
I 2014 kiksede Napoli kvalifikationen mod Athletic Club - Juventus skulle dermed kun dele market pool´en med Roma (ovenstående eksempel fra FD).
I 2015 kiksede Lazio kvalifikationen mod Leverkusen - igen deler Juventus og Roma market pool´en.
I 2016 kiksede Roma i play-off mod Porto - Juventus og Napoli deler market pool´en.
I 2017 havde Italien tre hold i gruppespillet (Juventus, Roma, Napoli), da Napoli vandt deres play-off-opgør mod Nice.

I fire ud af de seneste seks sæsoner har Juventus (og i (meget) mindre grad Milan, Roma og Napoli) altså tjent mange flere millioner fra market pool´en, end de ellers "burde" have gjort, hvis de italienske hold blot kunne finde ud af at vinde play-off-kampe.

Et givent lands market pool fordeles dels på baggrund af antal spillede kampe i turneringen og dels på baggrund af slutplaceringen i den hjemlige liga. Derfor står Juventus i år til at indkassere en slat mere i market pool-penge end Roma (€47m til Juventus og €43m til Roma), selvom sidstnævnte nåede semifinalen, hvor kvartfinalen som bekendt blev endestationen for Juventus. Samlet forventes Roma at indkassere €81m og Juventus €78m fra UEFA. Medregnes billetindtægter bliver der €99m til Roma og €92m til Juventus.

Et forsinket tillykke med CL-kvalifikationen i øvrigt.
Flying Dutchman
bruger
24. maj 2018 08:16
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Et forsinket tillykke med CL-kvalifikationen i øvrigt.

Grazie - og mange tak for uddybningen af det med market poolen. Du beskriver det noget bedre, end hvad mine kluntede fingre kunne i går aftes!

@ Imperatore

Jeg har ingen anelse.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Observatøren
bruger
24. maj 2018 13:10
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Jeg vil også gerne lige give mit besyv med ifht. forhåbninger med transfermarkedet.

Som jeg ser situationen med Cancelo og Rafinha, så stod vi i en meget dårlig forhandlingsposition da låneaftalerne skulle i hus (specielt med Rafinha var vi desperate, og med god grund) og i den anledning ser jeg det som besværligt og måske faktisk også for risikabelt at indfri begge købsoptioner.

Cancelo har i min optik muligvis været den største åbenbaring på backpositionen i europæisk fodbold i år - og Valencia vil bestemt ikke gå på kompromis med prisen, da de enten selv vil beholde ham eller sælge ham til PRL med en større fortjeneste - så med mindre vi kan få en favorabel aftale i hus, måske med Eder den anden vej, så synes jeg vi skal lade ham smutte.
Årsagen til dette er, at jeg bestemt ikke synes det er backpositionerne vi er hårdest ramt på, og da slet ikke med tilgangen af Asamoah. Jeg er fuldt ud tryg ved at få D´Ambrosio tilbage på hans favoritposition, jeg synes altid han har været garant for en stabil indsats set over en sæson. og på venstre back kan Asamoah og forhåbentlig Dalbert supplere hinanden. Kald mig bare naiv, men jeg håber virkelig Dalbert får en anderledes sæson i næste, hvor han forhåbentlig har vænnet sig lidt mere til stilen og træneren. Jeg synes i hvert fald, at han har vist nogenlunde takter her sidst på sæsonen, når han ENDELIG har fået chancen. Samtidig synes jeg også han startede godt ud, men virker til at være ramt på selvtilliden.
Ifht. backs, så tror jeg ikke Santon smutter, og han kan så være reserve i tilfælde af, at vi mangler backs pga. skader, eller være standin i et presset kampprogram. Og samtidig får vi sandsynligvis også en skilling for Nagatomo.

Faktisk synes jeg vores defensiv ser fornuftig ud - og jeg føler ikke et behov for yderligere investeringer end dem som allerede er foretaget - og ville samtidig ikke have noget imod at beholde Ranocchia som backup, synes han har været stabil i år set i forhold til tidligere. Lopez ser jeg til gengæld ikke den store grund til at beholde.

Eneste tilføjelse jeg ønsker mig ned bagtil er en arvtager til Handanovic, og rygterne om Lunin kunne jeg egentlig godt lide - nogle der ved om den er røget i vasken?


Rafinha - ham skal vi bare have, PUNKTUM! Selvfølgelig var han ikke den aftalte pris værd da vi lejede ham, men han så sandelig vist at han er dem værd nu, og disse spillere hænger i på træerne og er bestemt en position vi mangler spillere til.

Derudover synes jeg egentlig midtbanen ser fin ud. Brozovic og Gagliardini har vist sig at fungere helt brilliant sammen, og jeg har altså også en fidus til Vecino, som jeg personligt synes var en af de bedste tilføjelser til truppen i efteråret. Han har haft en downperiode, sammen med resten af holdet, som jeg ikke synes han kan klandres for alene, men har samtidig ikke trukket truppen op i den periode. Måske er det også lidt meget at forlange af en spillertype som ham. Samtidig har han været ramt af skader i foråret og har ikke haft sammenhængende kampe bl.a. pga. et ærgerligt rødt kort.

Valero har jeg faktisk ikke den store fidus til, men tror samtidig ikke, at vi ville kunne få noget særligt ved at skippe ham af sted, og derfor tænker jeg ham som breddespiller. I denne sæson har vi virkelig været ramt på midten, så den har set tynd ud, og næste år har vi lige en turnering ekstra, så jeg kunne godt tænke mig en breddespiller til på midten. Jeg har ikke lige en bestemt spiller i tankerne, men en god felt til felt spiller, som samtidig også kan bidrage med lidt noget andet end de andre typer vi har på midten.

på kanterne synes jeg bestemt vi skal holde på Perisic, selvom jeg synes han har været mere svingende i sine præstationer end nogensinde før. Han har selvfølgelig også haft en del pres på sine skuldre, som han har skullet håndtere. Jeg tror dog ikke vi kan få særlig mange penge for ham pga. hans alder, og bl.a. derfor skal vi ikke sælge ham - kun hvis der kommer usandsynligt mange penge på bordet.

Det samme gør sig lidt gældende for Candreva - han har virkeligt været ramt på selvtilliden i denne sæson, og hvis han scorede et tidligt mål i næste sæson ville det måske være anderledes. Han leverer vanvittigt mange assist når han har selvtillid, men er fuldstændig ideløs når det modsatte er gældende.
Hans sæson in mente tror jeg virkelig ikke, at vi kan få et særligt stor beløb for ham, og synes derfor vi skal beholde ham og få ham op at køre igen, og måske få kørt Karamoh mere i stilling som den højrekant. Til gengæld har vi ikke et decideret alternativ til Perisic, og ser derfor gerne et indkøb af en ung kant, som kan spille begge sider - Chiesa vil være oplagt, men tror desværre ikke vi har råd. Berardi har haft en forfærdelig sæson, men ham har jeg en lille stjerne i, også fordi han er erklæret inter-fan? Ham ville jeg gå efter, da jeg mener potentialet bestemt er der og har været bevist, samt at markedsværdien nok ikke bliver lavere end lige nu. (I mit hovede ville han også kunne gå ind og være back-up til Rafinha, når der skal trues lidt dybere).

I angrebet får vi tilgang af Martinez, og det giver lidt tiltrængt konkurrence til Icardi, og andre muligheder taktisk.
Eder han skal bare skippes af sted til største bud, hvis ikke han bliver brugt som middel i en Cancelo-handel.

Derudover ser jeg ikke nogen mulighed for spilletid til Pinamonti, som kunne være fin at låne ud i et par sæsoner. Håbe på at hans talent bliver indfriet andetsteds, så vi enten kan få ham ind i start11 eller få tjent en skilling på ham.

Så får vi jo Vanheusden tilbage fra lån, ham ser jeg heller ikke plads til lige nu, så han kunne være fin at låne ud til en anden Italiensk serie A/topB klub.

spillere vi har på udlån: Gabriel (Kommer til vinter), Murillo (2019 eller penge), Ansaldi (2019 penge?)
Kondogbia (penge), Joao Mario (Penge), Nagatomo (Penge)

Nogle der ved hvad planerne/ønskerne er med Gnoukouri og Puscas?



For at opsummere:

Ind: Lunin, De Vrij, Asamoah, en felt-felt midtbane dog anderledes end dem vi har, Chiesa/Berardi, Martinez og Rafinha

Ud: Lopez, Pinamonti, Vanheusden, (Puscas og Gnoukouri?), Nagatomo, Kondogbia, Mario og Eder.



Jeg synes personligt dette ville være fint - samt forsvarligt økonomisk, da vi allerede har lavet gode handler til okay penge.

Dertil skal vi ikke glemme de spillere vi har på udlån, som også kan give en skilling når de kommer tilbage, medmindre det allerede er regnet ind i budgettet.

L'Imperatore
bruger
24. maj 2018 14:17
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

Så er der tikket 25 mio ind for Kondogbia. Held og lykke til ham. Ærgerligt han ikke kunne få det til at fungere her, men sådan er det nu engang imellem og fedt at det blev uden for italien , at han fik succes, så vi ik skal plages af ham 2 gange om året.
Pazza Inter Amala
Slettet(100659192308)
bruger
24. maj 2018 14:26
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - nu med CL

"Så er der tikket 25 mio ind for Kondogbia"

Er der det?

I Valencia tråden nævnes det, at beløbet er delt op i 4 rater.
“It was so hot in Sevilla that, at first, I nearly regretted my transfer. I much prefer playing football in the rain at Stoke. It’s far easier.”

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2580 2581 2582 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider