Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2706 2707 2708 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
30. sep. 2018 10:50
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Jeg ser, vanen tro, ikke helt så dystert på det, Z4E - men jo, Icardi er stadigvæk enormt afhængigt af at blive sat i scene. Her er Lautaro straks noget mere dynamisk og søgende i sit spil.

Det henleder mig også til at tro, at de to sagtens kan spille sammen i kampene mod modstandere som netop Cagliari (eller Chievo, Frosinone, whatever - hold der står dybt), hvor Lautaro så agerer en art 10´er. Han har overskuddet til at komme ned og hente bolden, men har samtidig også løbepensummet til at komme med i boksen. Så kan Nainggolan rykke en tak længere ned, ved siden af Brozo.

I start formation giver det os noget, der ligner:

http://lineupbuilder.com/?sk=h247

Men vi har så forbandet meget powerplay i sådanne kampe, hvorved vi så har mulighed for (hvis bolden er i højreside):

http://lineupbuilder.com/?sk=h249

Dambro i overlap (lidt svært at vise), Lautaro, Maurito og Perisic i eller omkring boksen, Nainggolan til nedfaldsboldene, Brozovic lidt længere tilbage til at fordele spillet og agere ventil og midterforsvaret plus Asamoah klar til en eventuel kontra.

For lige nu er Icardi meget isoleret i boksen, så det ville ikke gøre noget med en noget mere offensiv secunda punta bag ham. Desuden tror jeg også, at Nainggolan kommer mere til sin ret på den centrale.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
30. sep. 2018 12:42
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

@FD: I forhold til det med midtbanen refererede jeg udelukkende til kvaliteten og ikke til bredden. I mine øjne er CM der hvor vi har mindst kvalitet. Brozo er rigtig rigtig god, men efter ham synes jeg at niveauet er lavere, end det burde være. Egentlig føler jeg at Gaglia sagtens kunne udvikle sig til at komme op på siden af Brozo, men det lader Spalletti ikke til at lade ham få mulighed for. Både Vecino og Valero ser jeg som udmærkede spillere men ikke til at agere andet en reserver hos en klub som Inter. Dermed synes jeg sagtens vi kunne bruge en spiller til pladsen ved siden af Brozo.

Jeg kunne i øvrigt ikke være mere enig i dine betragtninger omkring de muligheder der ligger i at lade Martinez agere 10´er og så rykke Nainggolan ned. Mod de små hold der stiller sig ned og venter, ser jeg det også som en oplagt mulighed.

Og ja, Dalbert spillede fint i går og skal blandt andet roses for sit sublime indlæg til Lautaro ved målet. Dog synes jeg altså stadig at han laver nogle børnefejl med bolden. Jeg husker blandt andet en i 2. halvleg hvor han fuldstændig uprovokeret triller den ud over sidelinjen i et forsøg på at sende den op ad linjen til Perisic. Men altså pilen peger opad for ham - ingen tvivl om det.

Og jeg synes i øvrigt også det er enormt positivt med de mange forskellige målscorere. Når Icardi kommer ordentligt i gang, skal vi nok komme til at score rigtig mange mål med denne trup. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

PS: Om Candreva kommer til at score flere mål er jeg dog mere i tvivl om..:) Hold kæft hvor er den mand dog bare uskarp!
Dette indlæg er blevet rettet 30. sep. 2018 12:43 af Interforlivet
Zanetti4ever
bruger
30. sep. 2018 13:30
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Det her handler ikke kun om at Icardi er for isoleret på toppen, men ligeså høj grad holdets manglende evne til at kreere nok store chancer for ham (og andre) samt dirke forsvare op, et problem vi har haft i adskillige år efterhånden.

Nainggolan løser som sådan ikke det problem, selv når han forhåbentligt snart kommer op i et højere gear, han er ligesom Brozovic ikke en spillertype der kan give os den centrale kreativitet og chanceskabelse vi reelt har manglet siden Sneijder forsvandt, det er ikke der deres spidskompetencer ligger. Det er i sig selv sigende når man begynder at snakke om at implementere Lautaro der mod hold der parkere bussen fordi vi åbenlys har et kreativitets vaccum derinde centralt, selvom det da givet et blevet bedre fra sidste sæson af.

Det er for nemt at regne ud at det kreative stadig først og fremmest skal komme fra fløjene det værende Perisic, Candreva, Politano og Keita, vi har reelt ingen kreatør central vi kan smide ind og som vil give vores spil en anden dimension. Det vil stadig være den samme medicin bare i en anden indpakning vi kan smide ind, Det er selvf. positivt vi nu har den bredde fordi det tydeligvis har en gavnlig effekt med den konkurrence på pladsen især på Candreva, det samme kan bare ikke siges centralt hvor Nainggolan og Brozovic reelt ingen konkurrence har og hvor vi faktisk mangler en vi kan smide ind som kan tilbyde noget mere kreativ pondus. Nuvel Rom blev ikke bygget på en dag, men det er hvertfald noget der skal gøres noget ved, DM pladsen ligeså.
Interforlivet
bruger
30. sep. 2018 13:53
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

@Z4E:
Nainggolan løser som sådan ikke det problem, selv når han forhåbentligt snart kommer op i et højere gear, han er ligesom Brozovic ikke en spillertype der kan give os den centrale kreativitet og chanceskabelse vi reelt har manglet siden Sneijder forsvandt, det er ikke der deres spidskompetencer ligger. Det er i sig selv sigende når man begynder at snakke om at implementere Lautaro der mod hold der parkere bussen fordi vi åbenlys har et kreativitets vaccum derinde centralt, selvom det da givet et blevet bedre fra sidste sæson af.

Det er for nemt at regne ud at det kreative stadig først og fremmest skal komme fra fløjene det værende Perisic, Candreva, Politano og Keita, vi har reelt ingen kreatør central vi kan smide ind og som vil give vores spil en anden dimension. Det vil stadig være den samme medicin bare i en anden indpakning vi kan smide ind, Det er selvf. positivt vi nu har den bredde fordi det tydeligvis har en gavnlig effekt med den konkurrence på pladsen især på Candreva, det samme kan bare ikke siges centralt hvor Nainggolan og Brozovic reelt ingen konkurrence har og hvor vi faktisk mangler en vi kan smide ind som kan tilbyde noget mere kreativ pondus. Nuvel Rom blev ikke bygget på en dag, men det er hvertfald noget der skal gøres noget ved, DM pladsen ligeså.
Det synes jeg helt klart du har en rigtig fin pointe i. Det er meget de samme typer vi har siddende på bænken som dem der spiller på banen. Men alene det at kvaliteten på bænken er blevet så meget højere i år (tjek lige bænken i går fx vs. en tidlig kamp i sæsonen sidste år!) er altså stadig en enormt positiv ting.

Men ja, ud over at jeg synes du glemmer det i dit indlæg, så synes jeg som sagt du har ret i dit besyv. En Rafinha ville stadig pynte utrolig meget ligesom en makker til Brozo ville det. Men som du også skriver, så blev Rom som bekendt ikke bygget på en dag. Pilen peger i dén grad opad, og det har den gjort i lang tid nu. Så mon ikke der også bliver bygget på i den afdeling i en nær fremtid..?
Dette indlæg er blevet rettet 30. sep. 2018 13:56 af Interforlivet
Flying Dutchman
bruger
30. sep. 2018 18:48
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

@ I4L

Ah, på den led. Ja, så giver det straks mere mening. Det skrevet, så er jeg ikke ubetinget enig. Brozo er, sammen med Nainggolan, vores klart bedste midtbanespiller, mens jeg fortsat har store forhåbninger til Gagliardini. Valero viste i går, at han er en endog meget fornuftig back-up, mens Vecino, på trods af flere mangler, heller ikke er så ringe igen.

Jeg så nu meget hellere, vi skaffede os en ægte 10´er (... Rafinha...), så Nainggolan kan rykkes tilbage til der, hvor han er bedst.

Angående Dalle´s noget dumme ´aflevering´ til Perisic, så bed jeg selvfølgelig også mærke i det. Som jeg ser det, så har han (fortjent) et mål på ryggen lige nu, og alle hans fejl vil blive set i lyset af det. Asamoah lavede for et par kampe siden et lignende manøvre, og det var der ingen, der lagde mærke til. Dermed hverken sagt, der ikke var tale om en fejl, ej heller at Dalbert er bedre end Asamoah, men jeg er så anset villig til at acceptere sådanne fejl, så længe præstationen overordnet set er god. For så vidt jeg kan se, var det Dalle´s med afstand bedste Interkamp - hvilket er positivt!

PS: Om Candreva kommer til at score flere mål er jeg dog mere i tvivl om..:) Hold kæft hvor er den mand dog bare uskarp!

Haha, og jeg roste ham ellers! Ej, han spillede egentlig en fin kamp (især i første halvleg), men når man brænder to store chancer, så er det da klart, at det trækker ned.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
30. sep. 2018 19:11
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Piatek har nu scoret 12 mål i syv kampe. Det kan være, vi skulle handle angribere i Genova igen - det har vi trods alt tidligere haft fin succes med.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
InterFelice
bruger
1. okt. 2018 17:48
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Hvad tænker I om Marotta´s afsked fra Juve og de løse rygter om ham til Inter? Kunne han være en mand, der kunne hjælpe Inter med at få det sidste skridt op til tidligere tiders storhed? Set i lyset af, at Thohir formentlig snart er fortid som præsident, kunne jeg egentlig godt se idéen i det. Man kan sige meget om Juve, men det er vist kun gået én vej siden de ansatte Marotta for 7 år siden.
Flying Dutchman
bruger
1. okt. 2018 20:44
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Jeg kender ham og hans virke slet ikke nok til, at kunne udtale mig om det. Men altså. Hvis han er manden, der kan gøre det sidste for at skaffe Inter et eget stadion, så skal han være hjerteligt velkommen, gammel Juventus-mand eller ej.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
L'Imperatore
bruger
3. okt. 2018 10:19
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Vanvittig vigtig kamp iaften i mine øjne. Altså alle kampe i chl er selvfølgelig vigtige, men vi kan tåle at tabe til Tottenham og Barca ude hvis vi kan vinde i aften + hjemmekampen mod PSV, og da jeg ikke er i tvivl om vi nok skal tage den hjemme mod PSV, så ser jeg altså kampen i aften som helt afgørende for at komme videre. Ellers bliver det meget svært, når vi skal ud og jagte en sejr på udebane hos 2 meget svære hold.
Pazza Inter Amala

Dette indlæg er blevet rettet 3. okt. 2018 10:24 af L'Imperatore
Flying Dutchman
bruger
3. okt. 2018 11:48
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

De to kampe mod PSV er helt sikkert "must wins", men jeg vil da mene, at kampene mod Spurs (i.e. den ene, vi har tilbage mod dem) er vigtigere endnu. Det er nok dem, vi skal kæmpe mod om videre færd til knald-og-fald kampene. Det skrevet, så ser jeg os ikke uden chancer mod Barcelona på vores hjemmebane. De spanske hold har det ikke altid lige let mod en disciplineret defensiv indsats, så uafgjort bør ikke være helt udenfor the realm of posibilities.

Til noget helt andet; det ser da grangiveligt ud, Marotta snart er at finde i vores direktionsgange. Jeg aner stadigvæk ikke, hvad han kan bidrage med - men han bliver i næsten samtlige medier betegnet som manden, bag Juventus´ opsving de sidste syv år.

Det kan være, jeg lige skal banke på i rivaltråden. Promo og Gusten kan nok hjælpe lidt her.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2706 2707 2708 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider