Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2913 2914 2915 ... 3091 3092 3093 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Interforlivet
bruger
18. marts 13:01
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@KM2014: Er du seriøs? Jeg spørger helt reelt fordi jeg er i tvivl.
Zanetti4ever
bruger
18. marts 13:02
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Det er dog noget af en negativ, ensidig kommentar. Som jeg skrev længe før er det klart holdet har problemer med alle de skader, små skavanker og karantæner vi har haft, oveni har vi igen døjet med en saga lang Icardi kontraktforlængelse der endnu engang fjernede hans opmærksomhed fra banen og til sidst kulminerede i fadæsen, sådan noget bidrager ikke ligefrem positiv. Oveni har der flueret historier om negativ indflydelse fra Icardis side på miljøet i truppen. For mig set er det klart det tager tid at rydde op og få holdet på rette spor med alle de ting der har kulmineret på det senest.

Igen må man forholde sig til at vi ikke har en synderlig bred trup, hvor der i den grad kan stille spørgsmålstegn ved kvaliteten af bredden. Det kan så godt være det er det bedste vi har haft noget nær 7-8år det tror jeg som sådan ikke der kan være to holdninger om, men det ændre bare ikke på at Vecino, Valero, Keita og Candreva ikke har noget at gøre på det her hold og at skridtet fra de her spillere er for stort til de bedre på vores hold, selvom Valero da i perioder har gjort det okay især som tids udtrækker. Præcis som sidste sæson er vi endt med at køre rovdrift på en kærne af spillere, hvilket jeg syntes har kunne ses med småskader og udpræget træthed til tider og det har også noget at sige i forhold til de magre resultater på det seneste i kombination med ovenstående.

Men stadig må vi forholde os til en ting, vores nærmeste konkurrenter Milan, Lazio og Rom er ikke bedre og har præcis samme problem med bredde og flere også deres udfordringer med kvalitet på nøgle positioner, derfor er al den snak om vi nu ryger ud af CL fra begyndelsen været tåbelig.

Ja der skal skiftes ud til sommer især på bænken, og så skal der klart styrkes på midten og angrebet, men det lader sig kun gøre med CL.

Det kan godt være det ikke altid er imponerende det der foregår på banen og point tavlen, men det er det så heller ikke for andre end Juve. Men til sidst er jeg stadig overbevist om vi holder distancen da jeg tror vores problemer er mindre end vores direkte konkurrenters. Så kan det godt være det svinger mere end man bryder sig om, men det må man affinde sig med, med det hold vi pt. har.

Så viste Spalletti at han godt kan noget taktisk, når han rent faktisk har et hold!
Dette indlæg er blevet rettet 18. marts 13:12 af Zanetti4ever
L'Imperatore
bruger
18. marts 13:17
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Damn KM2014.

Vi har lige vundet over Milan, og så er du så pessimistisk. Det kan jeg slet ikke følge. Glæd dig da over det fine resultat. Nej det har ikke været fejlfri, og vi har set rigtig skidt ud i flere kampe. Det tror jeg ikke nogle benægter, men generelt har Perisic leveret meget mere end før Icardis detour - stadig udfald sammen med resten af holdet. Og jeg kan tildels være enig at Spalletti måske bør udskiftes til sommer, men er altså resten er meget pessimistisk.

Du må næsten kunne anerkende, at Lautauro viser rigtige fine takter af en 1. sæson i europa og kun 21 år.

Kritikken af Brozovic er direkte forkert i mine øjne. Så har man ikke fulgt nok med i vores opbyggende spil.

Og det er noget af en udskiftningsliste du har gang i. Det er ikke FM vi har gang i.
Pazza Inter Amala
Observatøren
bruger
18. marts 14:27
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Fin fin sejr i går. Hold nu op, hvor havde jeg bange anelser inden kampen og frygtede godt nok et klart nederlag. Cadeau til drengene for mentalt at sætte sig så fint op til kampen på trods af alt andet som fylder for tiden. Måske det modsat var årsag til at Milan-spillerne havde svært ved at sætte sig op til kampen? Det kan vi kun gisne om. Faktum er dog, at vi står med 3 point i en kamp, hvor jeg synes vi er det bedste hold på dagen. Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at vi ikke er i stand til at lukke kampen fuldstændig ned i den LANGE periode, hvor vi er ovenpå. Men endnu engang skal det blive en neglebider af en eller anden uforklarlig årsag. Og i sidste ende er vi ved at miste det hele, hvis ikke D´ambro laver en fantomredning på stregen. Jeg føler det er fuldstændig unødigt at vi sætter os selv under pres på den måde til sidst.

Selvom jeg godt nok gerne vil være fri for at tale om dommerens indflydelse på kampen, så bliver det desværre svært, da det i en kamp som denne bliver en afgørende faktor. (Selvom det ikke burde, hvis vi bare havde lukket kampen). Jeg har set kampen med meget blå/sorte briller, indrømmet, og det vil jeg aldrig benægte. Tror simpelthen ikke, at jeg er i stand til andet. Derfor sad jeg under kampen også og råbte af dommeren, da jeg følte han flere gange dømte forkert mod os. bl.a. mener jeg ikke Skriniar begår frispark i den situation som fører til Milans første mål, og som reelt er det tidspunkt Milan begynder at komme ind i kampen. Omvendt er det fandme også unødvendigt af Skriniar at gå så hårdt til den i en ellers komplet ufarlig situation. Han begår ellers ikke mange fejl, men der synes jeg han mangler en lille smule kold vand i blodet.

Straffe til Politano? Ja, den kan dømmes - og den blev dømt. Men generelt så er jeg også træt af at se Politano smide sig hele tiden. Det klæder ham altså ikke. Omvendt så havde jeg også været i det røde felt hvis det var blevet dømt mod os. Så jeg forstår udmærket, at Milan-lejren er oppe at køre og føler sig bortdømt. Det havde vi seriøst også været hvis det var omvendt. Derfor tænker jeg faktisk at det ville klæde os noget så gevaldigt at blande os lidt udenom, når de i Milanlejren taler om kampen. Det gør fandme ondt lige nu - en følelse jeg kender alt for godt.

Vi skal selvfølgelig nyde denne sejr på alle de måder vi overhovedet kan. Dette kan dog godt gøres uden at gå i clinch med modsatte lejr om dommeren og derudover også uden at hovere. Det er faktisk noget af det jeg synes er lidt smukt ved Milano-derbys, at der er så meget respekt mellem de 2 hold og sådan set også mellem faggrupperne. Nu har jeg været nede at se disse derbys 2 gange, og det er altså unikt. (selvom Inter har tabt begge opgør - og jeg af samme årsag er blevet væk siden januar 2016, hvor vi tabte sidst. Det virker åbenbart når jeg ikke er til stede).
KasparNissen
bruger
18. marts 14:50
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

KM2014:
Holdet har en bedre attitude uden Icardi, og spillet flyder bedre.
Resultatmæssigt er det ikke blevet bedre.

Selvfølgelig er det en generalisering. Kampene mod Frankfurt er et godt eksempel på, at man nogle gange ikke spiller særlig godt. Dog skal man huske på, at det har været et "nyt" hold efter Icardi, og selvfølgelig går de ikke ud og vinder 5 kampe i streg.
Grande Inter!


Foggy
bruger
18. marts 15:21
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Fantastisk indlæg, Observatøren.

Thumps up!
bold.dk addicted
Interforlivet
bruger
18. marts 16:29
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@Obervatøren: Jeg bifalder også din hensigt ligesom man selvfølgelig kun kan være enig i, at der ikke skal hoveres. Men samtidig er rivalisering jo også netop det der gør sport fedt. Så lidt drillerier skal der efter min mening være plads til. Og kan man finde ud af at diskutere dommerkendelserne i en ordentlig tone, så skal der selvfølgelig også være plads til det - i hvert fald hvis du spørger mig.
Observatøren
bruger
18. marts 16:47
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Enig @interforlivet. Selvfølgelig skal der være plads til drillerier mellem rivaliserende klubber. Ellers ville fans jo slet ikke eksistere, ligeledes skal der være plads til at diskutere bl.a. dommerkendelser - i en ordentlig tone, som du selv påpeger.

Nu har jeg bare set med al tydelighed, at det bestemt ikke er alle som er i stand til at håndtere, hverken drillerier (uden at det bliver hoverende) eller det at diskutere (uden at det bliver decideret tåkrummende).

Jeg er helt med på at du forstår min hensigt, og jeg sætter pris på, at du er i stand til det (samt det faktum, at du bifalder det). Jeg prøver bare lige at vende den om, da det ser ud til, at der er flere interfans som slet ikke er i stand til at sætte sig i modsatte lejrs sted - og det er nok nærmere her, at jeg tror debatten løber af sporet og bliver barnlig. For selvfølgelig reagerer milanfans hårdt og såret lige nu. Hvis man ikke er i stand til at håndtere det, så skal man slet ikke prikke til dyret.

Min "opsang", om du vil, håber jeg bestemt ikke du bliver stødt af, for den er sådan set ikke påtænkt lige præcis dig - da jeg synes du holder dig rimelig sober.
Interforlivet
bruger
18. marts 16:52
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Agree to agree then:)
Dette indlæg er blevet rettet 18. marts 16:52 af Interforlivet
Interforlivet
bruger
19. marts 11:20
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Med de meldinger der er kommet på det seneste fra Marotta og fra Icardi-lejren in mente, så begynder jeg faktisk at tro på at vi ikke har set det sidste til Icardi i Inter-trøjen. Jeg tror stadig planen er at sælge ham til sommer men det virker ærligt talt på mig som om at man efterhånden er nået til et punkt, hvor døren for en tilbagevenden inden sæsonen er ovre er ret så åben i begges perspektiver.

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 2913 2914 2915 ... 3091 3092 3093 Vis alle sider