Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

1 2 3 ... 2939 2940 2941 ... 3358 3359 3360 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
9. april 19:06
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@ Z4E

Jeg anser det som usandsynligt at Icardi bliver

Jeg er tilbøjelig til at være enig, ja.

Conte eller hvem man nu vil hebte ind i tilfælde af en afskedigelse af Spalletti kommer til at køre et meget identisk set up i henhold til hvor og hvordan man vil kreere chancerne, dvs. fløjene, ikke mindst fordi vi så godt som ingen chanceskabende spillere har inde centralt.

Her er jeg så til gengæld uenig. Det giver sig selv, at hvis der hentes en ny træner ind, der har så anderledes en taktisk tilgang til tingene end Spalletti, så hentes der også spillere for at facilitere den taktik. Alt andet vil være galimatias.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
9. april 19:13
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@ Urban

Jeg er i for sig heller ikke afvisende overfor 3-5-2 - jeg synes under alle omstændigheder, at Lautaro skal have en makker deroppe, uanset hvad vedkommende så må hedde. Det bliver for hurtigt for tyndt. Hvis vi så samtidigt kan få flere chancer igennem midten, fremfor håbløse indlæg fra kanterne der måske, men oftest ikke udmønter i chancer - så er det bare et plus.

Vi har bare i skrivende stund ikke spillerne til det. Jeg er helt med på, at Conte har det som sin yndlingsopstiling - men Spalletti har/havde faktisk også til vane for at bruge 3-5-2´eren, og jeg tror, at det er meget sigende, han (vist nok) kun har brugt det i Inter én gang.

Så får vi Conte ind, så skal der handles - og sælges.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
9. april 19:47
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@Z4E:
Conte eller hvem man nu vil hebte ind i tilfælde af en afskedigelse af Spalletti kommer til at køre et meget identisk set up i henhold til hvor og hvordan man vil kreere chancerne, dvs. fløjene, ikke mindst fordi vi så godt som ingen chanceskabende spillere har inde centralt.
Undskyld mig men hvor ved du det her fra? Det virker som en enormt både søgt og mærkelig påstand. Selvfølgelig vil en ny træner sætte sit eget præg på det taktiske setup/spillet. Og det vil han også gøre selvom truppen ikke skulle gennemgå den store forandring.

Jeg er enig med dig i at det er alt for nemt blot at klandre Spalletti for det til tider ideforladte spil, men jeg synes nu stadig det er en tilsnigelse at få det til at virke som om at hans "taktiske hænder" er bundet på ryggen grundet spillermaterialet.
Dette indlæg er blevet rettet 9. april 19:49 af Interforlivet
Interforlivet
bruger
9. april 19:51
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@Urban: Jeg kan også sagtens se fornuften i det du ridser op. Og jeg er faktisk ikke enig med FD i at vi ikke har spillermaterialet til at spille en 3-5-2. Jeg vil bare stadig hade at se Conte på sidelinjen. Jeg ved udmærket det er plat og dumt, men det er sådan jeg har det. Jeg kan simpelthen ikke fordrage manden.
Dette indlæg er blevet rettet 9. april 19:53 af Interforlivet
Urban
bruger
9. april 20:41
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

FD:
Enig i at spillerne ikke er til det, særligt fløjende, og central midt.
Asamoah spillede LWB i Juve under Conte, så han kan måske være fin, og en Dalbert måske, som jeg stadig synes er uforløst, grundet manglende kontinuerlige kampe.
På RWB pladsen, hører jeg til dem, der nok godt kan lide D´Ambrosio (shh, ik sig det til nogle) ... Men en dygtig spiller til den plads, ville også være kærkommen (jeg gruer stadig over at vi ikke beholdte Cancelo)
Midt på, ville Ninja og Epic, være fine, men der skal noget mere kvalitet til, gerne en dygtig regista imo. Epic vokser når spillerne omkring ham bliver bedre, det synes jeg har været tydeligt i år.

Man kan sige at de wings vi rygtes til, Bergwijn f.eks. ikke virker oplagte i en 3-5-2, omend han ville være en utrolig spændende signing til en 4-2-3-1/4-3-3.

Det kan godt være at Spalletti kan bruge en 3-5-2, men så synes jeg at han har brugt den alt for lidt til at han kan vide om det rent faktisk ville være succes eller ej, og jeg køber ikke at kampen mod Sassuolo hvor han brugte den, og vi tabte, at det er forsøg nok.

Interforlivet:
Jeg forstår dig - men vinder han ligaen, mon ikke du kan tilgive ham så ;)
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
9. april 21:04
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@ Urban

Først og fremmest; D´Ambrosio er svært, svært undervurderet. Det skrevet, så tror jeg ikke, han egner sig som wingback - i hvert fald ikke uden en sommer med intensiv træning. Men jeg er svært begejstret for ham!

Enig i at spillerne ikke er til det, særligt fløjende, og central midt.

Til dels enig. Hvis vi liger koger det ned, så kan Conte godt lide at spille i en 5-3-2, med tre centrale forsvarsspillere, to terzini, én regista, to gode tovejsspillere til midten, én prima punta og én dedikeret angriber.

Vi har midterforsvaret på plads - og tilmed De Vrij, som er meget bekendt med at spille i et tremandsforsvar. Om det så bliver Godin, Miranda eller en tredjespiller som skal gøre De Vrij og Skriniar selskab, er i og for sig underordnet.

Asamoah er også klar parat til at varetage venstre terzino - men, som belyst, så tror jeg ikke, at D´Ambrosio er manden på højreside. Så der mangler i al fald en starter til højre, samt en god reserve til venstre.

Vi har en god regista i Brozovic; god med bolden, meget spilbar, god i den defensive fase og en fin føling for om kampens tempo skal op eller ned. Vi mangler dog en reserve til ham - Borja var den spiller. Var.

Efter min bedste overbevisning har vi den ene af tovejsspillerne i Gagliardini - han er god begge veje, arbejder knaldhård og dækker et enormt areal. Nainggolan kunne teoretisk set være makkeren, men så skal skadesfrekvensen langt, langt ned. Jeg ser meget gerne, vi henter Barella til den centrale - og det uanset hvem er træneren til næste sæson.

Jeg kan godt se en god prima punta i Lautaro - der er til tider lidt Dybala over ham; dynamisk, god gåpåmod, ikke bang for duellerne, men samtidig også et godt blik for spillet.

Så hvis Conte kommer til og insisterer på en 5-3-2, så skal der hentes mindst en tovejsspiller til midten og en højrewingback, samt formentlig en spydspids - og det kun til start-elleveren. Dertil skal formentlig hentes endnu en centralspiller, samt en back-up til venstrewingback. Det bliver ikke billigt.

Desuden betyder det et farvel til Perisic og Politano, alt i mens det ikke giver mening at tilknytte Bergwijn...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Urban
bruger
9. april 22:05
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@FD

Jeg tror vi langt hen ad vejen er meget enige.
Jeg bider også mærke i du nævner Gagliardini, ham er jeg egentlig også rimelig fan af. Men jeg mener bare ikke at hvis man vil udfordre mesterskabet, at han så er manden der skal i en start ellever, medmindre han holder formen fra Genoa kampen. Men hvem ved, med kontinuerlig spilletid og tillid fra træneren kan alt ske.
Barella vil være spændende, og jeg håber at han kan løfte sit niveau yderligere, såfremt han kommer til os. Han er i hvert fald et spændende talent. Uden tvivl.

En lille drøm ville være Alaba som LWB, eller en terzini som du nævner, nu hvor Bayern har hentet Lucas Hernandez. Men det er nok bare mig.

Perisic og Politano, må så ofres hvis der skal være det systemskifte. Keita, kan også tilføjes.

Noget helt andet, så glæder jeg mig virkelig til at se Bastoni, som jeg i den grad håber kan blive til noget. Måske med Godins hjælp.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
9. april 22:30
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Men jeg mener bare ikke at hvis man vil udfordre mesterskabet, at han så er manden der skal i en start ellever, medmindre han holder formen fra Genoa kampen.

Tja, statistisk set har Gaglia været vores næstbedste midtbanespiller. Det er immervæk også én af mine største anker ved Spalletti - Gaglia burde spille langt mere, end tilfældet er/har været.

Det skrevet, så er jeg nok enig med dig i, at Gagliardini, i hvert fald som han spiller nu, ikke er en spiller, der flytter os fra subtophold til mesterskabskandidat. Jeg synes dog heller ikke, han er langt fra - han er dog en spiller man (helst) ikke skal lægge mærke til, men som man savner så snart han er væk (lidt ligesom Thiago Motta var). Jeg har desuden to bemærkninger til det:

For det første så synes jeg ikke, vi skal tænke på, endsige forvente mesterskaber i næste sæson. Målet for næste sæsons træner, om denne så hedder Spalletti eller ej, må og skal fortsat være, at slutte i top fire, lukke hullet til primært Napoli, men også Juventus, og måske komme en smule længere end gruppespillet denne gang. Vi er simpelthen endnu ikke der, hvor vi for alvor kan bide skeer med Rubberne. Desuden vil det heller ikke gøre noget, hvis vi begyndt at vinde flere af de kampe, vi bør vinde, samt spille godt i 90 minutter - bare i ny og næ.

For det andet, så mangler vi, som kort berørt, en spiller som Gagliardini (og dermed ikke nødvendigvis ham); en spiller, som flytter sig for medspillerne, tager skraldet, dækker et kæmpe areal, scorer et mål i ny og næ, men som ikke brillerer på teknikken eller de målgivende afleveringer.

Ønskespilleren på midten er for mig stadigvæk Barella - i hvert fald blandt de realistiske mål. Tonali kunne jeg også tænke mig at se, som aflastning på registaen.

En lille drøm ville være Alaba som LWB, eller en terzini som du nævner, nu hvor Bayern har hentet Lucas Hernandez. Men det er nok bare mig.

Alaba ville da være super - men det kan jeg simpelthen ikke se ske! Rygtebasen vil vide, at Hysaj er i vores sigtekorn, men jeg nægter at tro, at Napoli slipper ham til en direkte konkurrent. En skadesfri Vrsaljko er faktisk et godt bud - men så skal han være helt skadesfri.

Jeg har lidt fidus til Di Lorenzo fra Empoli - men det er nok ikke en interesse, jeg deler med mange Inter-fans.

Keita, kan også tilføjes.

Ketia har under alle omstændigheder ikke gjort noget, der retfærdiggør et permanent skifte.

Noget helt andet, så glæder jeg mig virkelig til at se Bastoni, som jeg i den grad håber kan blive til noget. Måske med Godins hjælp.

Hmmja, men selv hvis vi går ud fra at Miranda bliver solgt, så har vi til næste sæson De Vrij, Godin, Skriniar, Ranocchia, Gravillon og Bastoni til midterforsvaret - så jeg forventer, at Bastoni bliver lejet ud igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Urban
bruger
9. april 23:12
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

For det første så synes jeg ikke, vi skal tænke på, endsige forvente mesterskaber i næste sæson


Helt enig. Jeg tror der går nogle år, hvis vi holder kontinuitet, samme træner, koncept og sammenhold på holdet, så tror jeg sagtens vi kan udfordre Juve.

Gaglia burde spille langt mere, end tilfældet er/har været


Igen helt enig - det er også her Spalletti ofte er fastlåst og ikke tør tænke nyt, hvis man ser bort fra Vecino som 10´er, som vel var et valg mere af nød end taktisk snilde. At det så endte godt ud, havde mange, inkl. mig, ikke set komme. Nogle gange gider jeg slet ikke se en startopstilling, fordi jeg ved jeg ikke bliver overrasket.

Haha.. Nej nej, Alaba er blot en drøm.. ;) Jeg tror Hysaj rygtet, er en and. Det kan jeg simpelthen ikke se ske!

så jeg forventer, at Bastoni bliver lejet ud igen

Måske, men i hvert fald, håber jeg så at det bliver en udlejning, hvori der er kontraktliggjort hvor meget han skal spille, lidt ala det Real gjorde med Ødegaard.

"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
10. april 08:26
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Helt enig. Jeg tror der går nogle år, hvis vi holder kontinuitet, samme træner, koncept og sammenhold på holdet, så tror jeg sagtens vi kan udfordre Juve.

Du glemte det måske vigtigste; eget stadion, som vil flytte os i en hel anden økonomisk virkelighed.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

1 2 3 ... 2939 2940 2941 ... 3358 3359 3360 Vis alle sider