Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 3017 3018 3019 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
29. maj 20:20
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Nå, jeg sluger lige mit had og min stolthed og forsøger med et bud på hvordan et Conte-Inter hold kommer til at se ud.

Først en gennemgang af mandens favoritopstilling. Han ynder at spille med en 3-5-2.

Tremandsforsvaret består af to out-and-out midterforsvarere, samt en tredje, som forventes at kunne skubbe lidt højere op i længere perioder med boldbesiddelse. Hos ruberne havde Bonucci denne rolle, mens Chiellini og Barzagli holdte sig tilbage. Det forventes desuden, at målmanden såvel som midterforsvarere er gode venner med bolden og kan slå en aflevering, kort såvel som lang. Her er i vi heldigvis godt dækket ind. Jeg forventer, at Godin og De Vrij får Chiellini/Barzagli rollen, mens den enormt boldsikre, placeringsdygtige og pasningsstærke Skriniar (der jo spiller def. midt for landsholdet) får Bonucci opgaven.

Den centrale midtbane består af tre mænd - én regista og to mezzale (hos ruberne hhv. Pirlo, samt Vidal og Marchisio). Registaen har som rolle at være det kreative omdrejningspunkt, dog fra en position længere tilbage på banen end den mere kendte trequartista. De to mezzale har til gengæld som opgave at bidrage defensivt, såvel som offensivt - ergo skal de både "beskytte" forsvaret, men også komme med anden bølge løb i boksen. Brozovic har allerede nu regista-rollen, så det må formode at fortsætte under Conte. Derudover betyder det også, at Vecino og Nainggolan, som begge kan lide at starte dybe, men komme med løb i boksen og/eller en trussel udefra feltet, bliver sat bedre i scene. Faktisk tror jeg at begge disse spillere får godt af et systemskifte.

Noget af det mest interessante ved Conte´s 3-5-2 er at vores normale kantspillere bliver erstattet med wingbacks, der, afhængigt af modstanderen, enten ligger på hver side af midterforsvaret eller midtbanen. Asamoah er i forvejen kendt med systemet og må forventes at varetage samme rolle igen - D´Ambrosio er umiddelbart også et godt bud på en højre wingback. Han er god offensiv, har et godt løbepensum og arbejder knaldhårdt. Perisic - som måske ikke længere er helt godt offensivt længere, men som arbejder superhårdt og er godt med defensivt - er i øvrigt også i spil her, hvis ikke han ryger til Premier League.

Slutteligt spillede Conte i Juventus med to traditionelle angribere (Mandzukic og Dybala). Her kommer vi lidt i bekneb. Lautaro er typemæssigt en shoe-in; hårdt arbejdende, dynamisk og med en fin målnæse - lige klar til Dybala rollen. Så er spørgsmålet hvem der skal være den lidt mere statiske, men markant stærkere Mandzukic type; Icardi? Lukaku? Dzeko? En helt fjerde? Vi får se.

Lidt nu vil et Conte-Inter se noget á la sådan her ud:

www.buildlineup.com/shared/5ceecd4d138c092e24ad7cd2

Rent gameplay-mæssigt vil Conte helst have, at bolden bliver spillet ud, fremfor banket væk. Så langt, så godt - det gør vi også under Spalletti. Han vil også gerne spille meget direkte - hvilket jeg glæder mig til. Jeg er som bekendt meget glad for Spalletti, men det bliver meget hurtigt for omstændeligt i den offensive fase. Desuden er Conte en stor fan af det hurtige genpres.

Sidstnævnte er ikke helt uvæsentligt. Flere af hans eks-spillere har benævnt, at Conte er den hårdeste træner, de har spillet for. Opstarten skulle være næsten Magath´sk i sin intensitet, træninger er hårde og der bliver lagt meget vægt på at spillerne skal i fysisk god form. Vi får nok en hel anden Nainggolan at se i opstarten... Derudover er han kendt for sin til tider hårde facon, som dog får meget ros. Mange eks-spillere roser hans pause"snak", hvor han bruger hans temperament til hans fordel. Her kunne jeg godt komme i tvivl om hvorvidt Brozovic og en vis Icardi kommer i klem med deres noget tvære facon (indrømmet, det er ved at være halvanden år siden sidst Brozo har skabt sig på den måde).

Så glæder jeg mig til Conte´s ankomst? Nej! Fanme nej! Han er en ruber, through and through.

Men...

Erstat "Conte" med "Træner X" i teksten og så har man jo den for os ideelle træner. Jeg hader vores evindelige indlæg fra kanterne, at det går så langsomt i opspillet, at vi i mange kampe ser ud til at mangle gejst, at vi kun spiller med én angriber og at vi ikke dominerer midten. Alle disse ting er Conte en løsning for.

Så... jeg er nok bare villig til at give ham en chance. Et halvt år.

Måske...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
29. maj 20:34
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Med hensyn til vores trup, så er vi ikke langt fra at have i al fald en god start trup til et Conte-Inter. Jeg er gået ud fra de spillere, der i skrivende stund er sikret i næste sæson (+ Godín).

Målmænd: Handanovic, Padelli, Random Tredjekeeper

Midterforsvarer: De Vrij, Skriniar, Godín, Ranocchia, Miranda, Bastoni, Gravillon

Venstre wingback: Asamoah, Perisic, Dimarco

Højre wingback: D´Ambrosio

Centrale midtbane: Brozovic, Vecino, Nainggolan, Gagliardini, Valero, Mario

Angribere: Martinez, Icardi, Politano, Gabigol, Pinamonti

Jeg forventer klart, at følgende nævnte spillere bliver solgt/lejet ud/på anden måde er fortid; Gabigol, Miranda, Pinamonti, Valero, Mario og én af Gravillon og Bastoni. Desuden tror jeg, at Keita ikke bliver købt fri, mens Candreva og Karamoh nok også er fortid. Førstnævnte på grund af et faldende niveau og sidstnævnte fordi han ikke kan bruges i en 3-5-2. Desuden er der spørgsmålstegn ved Icardi og Perisic - og begge skal erstattes ved et salg.

Det fremgår også, at vi i allerhøjeste grad mangler alternativer til D´Ambrosio - hvilket også præger rygtebørsen. Derudover giver tilgangen af Barella også giver god mening, mens vores vedvarende interesse i Tonali også skal ses i Conte-lyset.

Så kort og godt; startpakken til Conte er god og med en tilgang af en reserve til/erstatning for D´Ambrosio, formentlig en angriber som erstatning for Icardi, måske en venstrewingback hvis Perisic smutter og i al fald én eller to centrale midtbanespillere, ser det altså godt ud.

Spændende skal det nok blive.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
L'Imperatore
bruger
29. maj 21:13
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

2 meget interessante post og helt enige at Nainggolan og Vecino formentlig kommer til at nyde godt af formationskiftet. Også enig at startpakken som udgangspunkt er fin for Conte, men der mangler noget backup til wingsback - special højde siden.

2 ting jeg hæfter mig ved:

1) Hvis vi havde svært ved nedbryde hold, som stiller sig tilbage, får vi da endnu svære ved det nu, hvor vi samler det mere om midten. Enten så skal vores backs hæve det offensive niveau (defensiv tror jeg vi bliver enorm stærke) eller så skal vores midtbane (måske ninja undtaget) på gevaldig skudtræning. Jeg mangler virkelig en spiller til at lirke forsvaret op enten i form af fart og driblinger eller den præcise sidste aflevering i det offensive spil. Sidstnævnte synes jeg ikke Brozo er helt i stand til. Farten mangler også helt klart på dit opstillet scenarie. Hvilket bringer mig til punkt 2

2)
Vi sættes en del i forbindelse med Chiesa og løst til andre kanterne. Hvor pokker skal de passe ind i dette system. Jeg har en ide om at Conte vil have muligheden for at veklse til hans chelsea system 3-4-3, som blev sat i verden grundet skader tror jeg?.

Det vil skabe mere til plads mod netop de små hold, hvor vi kan overrende deres kanter med wingsback og kanter, som vil trække ind i banen. Derudover får vi plads til den helt fundamentale speed, som wings ofte besidder - og hvor Chiesa ville kunne agere vores Hazard light.

Det kunne ligne noget ala
Handa
Godin Skriniar Vrij
Dambro Nainggolan Brozo Asamoah
Politano Icardi/Dzeko/Lukaku Chiesa


Øvrigt hvis vi ikke umiddelbart forventer vores backs kan hæve det offensive niveau betragtelig er jeg virkelig i tvivl hvem pokker vi lige skulle hente.

PS. Total FM men jeg håber vi henter Lukaku, Chiesa og barella og indløser Politano. Og siger farvel til Icardi, mario, valero, gabigol, candreva - måske også Perisic hvis det kan gøre vi kan hente 3 førstnævnte.
Pazza Inter Amala
Zanetti4ever
bruger
29. maj 22:01
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Jeg har lidt samme problem, den nye formation løser ikke vores største problemer som kreativitet, spillere der udgør en trussel fra distancen og spillede der kan drible eller på anden vis komme igennem et kompakt forsvar.

Så det er et krav ligesom det ville have været med Spalletti at der hentes bedre centrale midtbanespillere ind. Oveni bliver det også et krav med wingbacks der rent faktisk har evner med bolden, der kan lave præcise indlæg, her har jeg bare overordnet set et problem med Asamoah og Dambro selvom de da er udemærket så er det er alt andet lige et trin ned fra Politano og Perisic for ikke at sige to og det er altså et problem når fløjspillet skal komme derfra.
L'Imperatore
bruger
29. maj 22:04
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

https://youtu.be/JuKmWuRZHVY?t=158 for satan, hvor kan jeg blive ved med at blive rasende over at se Dalbert i Empoli kampen. Vanvittig ringe defensiv præstation. Væk med ham.

Intet defensiv overblik - ingen gejst og aggression, eller brug af hans fart, når de spiller bolden forbi ham.
Pazza Inter Amala

Dette indlæg er blevet rettet 29. maj 22:06 af L'Imperatore
Flying Dutchman
bruger
29. maj 22:34
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

@ L´Imp

Nogle fine pointer.

Jeg er dog ikke ubetinget enig. Jeg er for så vidt enig i, at vi skaber alt, alt, alt for lidt. I 17/18 sæsonen var Icardi (vist nok) den spiller i Europa´s fem store ligaer, der skulle bruge færrest chancer for at score mål. Det er jo meget fedt - indtil målnæsen svigter, som den gjorde i 15/16 og i den netop afsluttede sæson.

Som jeg ser, falder det for en stor del tilbage på to primære elementer. Først og fremmest har vi (stadigvæk) ingen skabende spiller på vores hold, der samtidig er en trussel fra midten. Det er et must i en 4-2-3-1. Derudover har vores taktik under stort set alle trænere siden Mou (Gasperini udtaget) bundet i at slå indlæg fra kanterne ind i feltet og håbe på, at Icardi har en god dag, samt at der kommer lidt støtte fra midtbanen og den anden kant. Det sker ikke. Og selv når det sker, er kun Vecino og Perisic reelle trusler - Politano søger jo ikke ind og pander den i kassen på et Perisic indlæg, ej heller gør Nainggolan. Så reelt set hænger vores offensive taktik på, at for mange ting skal passe helt perfekt sammen. Gør de ikke, så scorer vi ikke.

Derfor er jeg ikke enig i, at vi vil have sværere ved at score, fordi vi samler det mere på midten - af to primære årsager:

1) I en 3-5-2 er der ikke så meget brug for den klassiske Sneijder type, som kan sætte de offensive spillere i scene. I Conte´s Rubentus stod Pirlo for det kreative, men det gjorde han fra en langt mere tilbagetrukken position.
2) Vi får jo reelt set ikke flere spillere på midten - vi spiller også med en tremandsmidtbane nu. Vi får til gengæld for det første én ekstra spiller stort set permanent i kassen (hvilket giver dobbelt op på målscorere). Derudover er én af de absolut største fordele ved at spille med wingbacks, at man ikke har det der idiotiske element, hvor enten kanten eller backen er ligegyldig i det offensive spil.

Eksempel på hvad jeg mener; mod Empoli tog Asamoah et godt raid frem og havde mulighed for at slå den. Der var dog kun Icardi i boksen - mens Perisic stod helt ud på sidelinjen. Sidstnævnte fik bolden - men det bragte jo ikke flere spillere i scene. Der var stadigvæk kun Icardi i boksen. Asamoah får bolden igen, spiller den indtil midtbanen, der skifter den ud til Politano. Dambro kommer i overlap - men igen, der der jo ikke mere end Icardi i boksen (Perisic kom til kort efter). I begge eksempler er kanterne ligegyldige når backen har bolden, mens backen er ligegyldig så snart kanterne har bolden.

Så som jeg ser, vil et skifte til a) to mænd på toppen og b) kun én spiller på hver kant både gør, at kanterne og backerne ikke annullerer hinanden, mens der også vil være flere hoveder at sige efter. Tilføj dertil at taktikken åbner op for, at i al fald Vecino også render ind i boksen, mens Nainggolan sniger rundt udenfor feltet (sammen med Brozovic, hvis det virkelig flasker sig), og så har vi pludselig både en trussel fra kanten (i form af wingbacks), der har reelle muligheder i boksen, samt trusler fra midten (i form af, ja, midtbanen).

Desuden vil en 3-5-2, som benævnt, fjerne det presserede i at skaffe Den Nye Sneijder.

Angående Chiesa, så har du selvfølgelig en pointe - men han spiller i Fiorentina en langt mere fri rolle, end hvor han starter på taktiktavlen. Han kan desuden spiller både kanten, angriberen og en art hængende angriber. Det bør i øvrigt også nævnes, at det rygtes, vores interesse i Chiesa er dalet.

Det vil skabe mere til plads mod netop de små hold, hvor vi kan overrende deres kanter med wingsback og kanter, som vil trække ind i banen.

Men det er jo netop vores taktik lige nu - skabe overtal ude på kanterne. Det fører bare ingen veje overhovedet, medmindre Icardi eller Lautaro har en rigtig skarp dag.

Øvrigt hvis vi ikke umiddelbart forventer vores backs kan hæve det offensive niveau betragtelig er jeg virkelig i tvivl hvem pokker vi lige skulle hente.

Tja, Asamoah er jo netop prototypen på den offensive back. Jeg er ikke så forfærdeligt bekymret når han har bolden på vej frem - han har dog snarere en tendens til fejl med bolden på egen tredjedel. D´Ambrosio er derudover glimrende offensiv - men har enkelte defensive mangler. Som jeg ser det, er begge mere end klare til at varetage opgaven som wingback.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Søren F er gud
bruger
29. maj 23:25
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Asamoah er da ikke skyggen af en offensiv back.
Han spiller den oftest bagud eller til siden.
D´ambro derimod virker da klart mere fremadrettet i en rolle som wingback
Flying Dutchman
bruger
29. maj 23:35
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Det er vi ikke enige i. Jeg tror, at den spiller Asamoah har spillet mest, er Perisic. Så snart han kommer på modstanderens banehalvdel, går det kun én vej; og det er frem (eller til Brozovic, hvilket også er et offensivt move).

Desuden skal man ikke glemme, at bare fordi Asamoah ikke er helt så offensiv indstillet som back i en fireback-kæde, betyder det ikke at han heller ikke er det som wingback i en femmands-midtbane. Da han spillede hos ruberne (hvor han netop spillede wingback), havde han enten sidste eller næstsidste fod på et mål hver 466. minut. Hos os, som almindelig venstreback?

Hvert 2255. minut.

Jeg vil altså vove den påstand, at Asamoah offensivt har en større indflydelse som wingback, end som back, der dog skal komme i overlap.

EDIT: Jeg er i øvrigt helt med på, at ovennævnte statistik ikke kan stå alene - det kan, skal og bør kun bruges for at belyse en pointe.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 29. maj 23:37 af Flying Dutchman
KM2014
bruger
30. maj 09:51
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Så snart han kommer på modstanderens banehalvdel, går det kun én vej; og det er frem (eller til Brozovic, hvilket også er et offensivt move).


Det er nok her Søren F. ser det som en aflevering tilbage, fordi Brozovic som typisk ligger "bag" ham på banen.

Jeg ser Asamoah mere defensiv nu end tidligere i sin karriere (Fordi han nok spillede WB i Juve) og hvis man sammenligner hans offensive lyst som Maicon og Nagatomo, så ser jeg ham mere defensiv. Men han er ikke så defensiv som Chivu var.

Jeg syntes han passer perfekt som en back skal spille og jeg tror vi kommer til at se ham mere offensiv hvis han kommer op på wingback, fordi så er der mere sikkerhed bag ham.
Inter siden 1996
FCK siden 1998
Liverpool siden 2000
Atletico Madrid siden 2003
Flying Dutchman
bruger
30. maj 10:43
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Pazza Inter

Helt enig, KM.

Så er Spalletti fyret. Det huer mig ikke. Jeg synes ikke, han har gjort noget der fortjener en fyreseddel. Tværtimod - han leverede i de to sæsoner, han var her.

Jeg synes faktisk, det er en decideret skidt behandling af ledelsen.

Tak for alt, Spalletti!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | F.C. Internazionale - Lippi ver. 2.0

1 2 3 ... 3017 3018 3019 ... 3149 3150 3151 Vis alle sider