Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

1 2 3 ... 3228 3229 3230 ... 3262 3263 3264 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SørenF
bruger
21. sep. 23:12
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Hvor er det stort at være tilbage efter årtiets kortslutning for 4 dage siden! Conte´s filosofi rykker. vi chokerer Barca ude på to mål af deres yndling, Lautaro, og så er der ingen der nævner den Slavia kamp igen. Pazza!!
Flying Dutchman
bruger
21. sep. 23:17
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Anti-jinx! ANTI-JINX!!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 21. sep. 23:18 af Flying Dutchman
KM2014
bruger
21. sep. 23:46
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Desværre lagde min kone vores bryllup i dag. Så fik ik set kampen. Dårlig undskyldning ;)

Nogen, det kan give en lille "objektiv" resume. Rart med en sejr :)
Inter siden 1996
FCK siden 1998
Liverpool siden 2000
Atletico Madrid siden 2003
Flying Dutchman
bruger
21. sep. 23:58
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Det er da næsten skilsmisse grund, er det ikke?

Ej, hjerteligt tillykke med brylluppet, KM! Det er da store sager - og sikke en bryllupsgave du fik, hele vejen fra Milano.

Resuméet må komme i morgen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Zanetti4ever
bruger
22. sep. 00:06
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Barella starter korrekt lidt sløvt ud, men han er nu ikke den eneste, de første 10-15 var generel en lidt sløv affære fra flere af vores spilleres side, til gengæld syntes jeg at han spiller sig varm i løbet af kampen og ender med at være en af de bedste på banen til sidst. Men pga. Barellas noget sløve start kan han selvfølgelig ikke blive MOM.

Syntes kampene bedste var Godin han piller så meget ud af Milans offensiv og får sendt bolden klogt og godt videre. Brozovic må være den anden kandidat, han er nærmest med i alt offensivt, dirigere bolden eksemplarisk rund med flere gode tværafleveringer og så havde han også flere gode defensive aktioner.

Hverken Lautaro eller Sensi havde en imponerende kamp. Overordner har Martinez ikke imponeret hidtil, men han er stadig vigtig for det chanceskabende spil og det er vel også hvorfor han spiller rimeligt fast, selvom han ikke har fundet niveauet han har vist fra Argentina endnu.

Så er det for i øvrigt bare dejligt at se at vi kommer frem til chancer og at man ved at vi ikke blot kan kreere dem men har flere spillere der også kan score på dem, det var savnet siden 2011.

Så må man også bare sige Conte er god til at definere sine spillere og klaregøre deres roller, det tror jeg en Sensi og Barella har nyde særdeles godt af.
KM2014
bruger
22. sep. 00:56
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Tak FD. Overvejede også at sætte den på storskærm, da der burde var Inter og Juve fans tilstede, men fik et nej af konen (chokerende), da jeg i forvejen både er træner, ser og spiller fodbold 7 dage på en uge, så måtte jeg droppe fodbolden for en dag.

Men mega rart at vi fik de 3 point. Lige meget hvor meget jeg hader Conte, så må vi ALDRIG tabe til Milan og Juve.
Inter siden 1996
FCK siden 1998
Liverpool siden 2000
Atletico Madrid siden 2003
Stankovic
bruger
22. sep. 08:21
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Kritiske røster om Lukaku, om:

1



2




3



....


Nå ja, i går fik han jo scoret nok engang. Så må det blive næste kamp. Med mindre end eller anden her alligevel kan finde noget at brokke sig over.
Urban
bruger
22. sep. 09:13
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

@Z4E:

Barella starter korrekt lidt sløvt ud ... Men pga. Barellas noget sløve start kan han selvfølgelig ikke blive MOM


Jeg er uenig, og tænker lidt, om vi har set samme kamp?
Jeg synes netop han kandiderer til MOM, og Barella af alle, startede da slet ikke sløvt ud. Han viste fighter ånd, og han gjorde at Hakan, Milans måske største trussel, ingenting fik at arbejde med.
Barella, var altid overtalsmand i defensiven og offensiven. Det var en taktisk fantastisk præstation af ham.

Der er flere af jer der nu har nævnt at han startede sløvt ud. Men det kan jeg altså slet ikke se, og undre mig hvorfor I siger det, uden egentlig at have noget at bakke det op med.

Hverken Lautaro eller Sensi havde en imponerende kamp

Igen er jeg uenig. Sensi kan dog diskuteres synes jeg, men det skal mere ses i lyset af at han har være decideret fremragende de andre kampe.
Lautaro, havde imø en ganske imponerende kamp. Var ALTID løbevillig, fungerede som første presspiller, var ofte at finde i feltet, lavde imø flere lækre detaljer, trak frispark på kanten af feltet, trak hjem og hjalp i de faser der var brug for det, samt havde et fint blik for medspillerne der godt kunne have givet et eller to mål, havde D´ambrosio og Sensi scoret.
Jeg var i hvert fald svært tilfreds med hans spil - selvfølgelig havde det været rart med et mål, men nu scorede Brozo og Lukaku, og vi fik 3 point, så er det for mig underordnet om Lautaro scorer.

"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
22. sep. 10:49
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Jeg er helt enig, Urban. Jeg kan ikke se, at Barella havde en sløv start til kampen. Det er der ingen af spillerne, der gjorde, efter min mening.

Barella, var altid overtalsmand i defensiven og offensiven. Det var en taktisk fantastisk præstation af ham.

Bingo!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
22. sep. 11:24
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

Nå, et lille resumé - det nok ikke helt objektivt, men jeg håber, KM og måske andre kan bruge den.

Det første jeg har lyst til at skrive er omkring den fornemmelses jeg sad og sidder tilbage med efter kampen. Det er muligt, jeg overdriver her, men jeg tror oprigtigt ikke, vi har haft så overlegen en kamp mod naboerne siden 0-4 i 09/10 sæsonen - og selv der var Milan ikke ufarlige.

I går aftes havde de intet at komme med, udover én enkel god chance til Suso, som Kwadwo afvikler på fornem vis. Bolden ligger på et tidspunkt i nettet bag Handanovic, men det er efter der er fløjtet, så jeg tillader mig at tro, at den ikke var gået ind fra den vinkel, hvis vi ikke var stoppet op. Statistikkerne taler også deres tydelige sprog. Milan havde ni skud, hvoraf én rammer målet - bogstaveligt talt, da Theo Hernandez rammer stolpen. Men igen, det er fra så skarp en vinkel, at jeg ikke tror, han havde fået den forbi Handanovic alligevel.

Vi havde til gengæld hele seksten skud på mål, hvoraf to går ind, tre rammer opstanderen eller overlæggeren (stakkels Politano igen...) og mindst én er hvad kan betegnes som en endog meget god chance til Lukaku. Derudover ligger bolden i nettet en gang mere, som dog bliver fløjtet tilbage for en korrekt, men enorm spinkel offside.

Vi var overlegne.

Det næste jeg har lyst til at fremhæve er hvor god forståelsen er i hhv. midtbane- og forsvarskæderne, og dem indbyrdes igen. Vores forventninger om, at Godin, De Vrij og Skriniar måske kunne danne et verdensklasseforsvar, viste i går aftes at være noget tættere på at blive realiseret. En stor del af, at Handanovic kun skulle ud i én redning, samt blot en håndfuld aktioner, på 90 minutter falder tilbage på, at de tre foran ham bare ordnede sagerne. Godin havde en på papir tricky opgave, da han skulle neutralisere "den portugisiske Mbappe", men som altid vandt erfaring over fart. Skriniar havde komplet styr på Piatek (som var usynlig i hele anden halvleg), mens De Vrij var her, der og alle vegne.

Tilføj dertil, at Kwadwo havde én af sine virkelig gode dage, hvor han var fremragende i begge faser af spillet, og at Dambro kom med en præstation der nok gjorde Lazaro og Candreva lettere deprimeret, og så er der ikke meget at komme efter for Milan.

Midtbanekonstellationen med Sensi i den lidt frie rolle, Barella som boks-til-boks og sidelinje-til-sidelinje og Brozovic som dirigent fungerede intet andet end fremragende. Der kunne have været bekymringer om den midtbane måske lige var klejn nok (især med Kessie på banen), men Sensi er enormt svært at flytte fra bolden, mens både Brozovic og Barella har en meget fin timing deres tacklinger. Derudover har vi nu for første gang siden Stankovic/Sneijder dagene en midtbane, der er en reel måltrussel - hvad enten de skal score mål eller skabe chancerne til angriberne.

Det mest imponerende er dog måske at der allerede nu ser ud til at være en god indbyrdes forståelse, de to kæder imellem, limet sammen af de to wingbacks.

Oppe i angrebet gør begge spillere det godt - individuelt. Her har jeg så også den eneste anke. Man ser glimt af en forståelse mellem Lukaku og Lautaro, men der er lidt vej endnu. Individuelt spiller begge spillere dog en glimrende kamp.

Conte fortjener også ros. Han spotter, at Milan skubber mere op og at der ikke længere er brug for Sensi´s egenskaber. Han reagerer helt rigtigt ved at skifte ham ud med Vecino, der lidt mere ligner Barella, rent typemæssigt og som kom ind for at brodden af et begyndende Milanpres. Efter min ydmyge mening viser Conte rettidig omhu her, der så tipper kampen vores vej igen og holder initiativet i vores hænder. Under tidligere trænere i de sidste otte-ni sæsoner havde vi forsøgt at absorbere presset med vekslende succes. Her mener jeg, at Conte aktivt laver en ændring, der annullerer det pres, Milan begyndte at komme med. Det er virkelig godt set af ham.

Han var i øvrigt også spot-on rent taktisk i resten af kampen.

Så alt i alt synes jeg, at vores præstation i går aftes godt kunne ligne en 9 ud af 10 eller noget i dén dur. Det var helt og aldeles overlegent, hvilket er rart, når nu det var sæsonens første virkelig svære modstander.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | F.C. Internazionale - Tutti Pazzi per Materazzi

1 2 3 ... 3228 3229 3230 ... 3262 3263 3264 Vis alle sider