Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

1 2 3 ... 3684 3685 3686 ... 3948 3949 3950 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
26. juli 23:36
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Det var nu ikke et trickspørgsmål eller noget i den stil. Mere jeres vurdering af situationen omkring ham.

Han er helt klart et emne i aviserne og det er selvfølgelig oplagt, når han efter et halvt år fortsat ikke synes at have vundet Contes gunst.

Og i og med, at det umiddelbart ikke var et navn på hans ønskeliste, var det interessant at høre hvordan I ser tingene.
Urban
bruger
27. juli 06:43
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Selvfølgelig er han en del af holdet næste år. Man skal ikke tro på alt man læser i aviserne.
Han er kommet til en ny liga, måske den sværeste i verden, med en enormt pres på sig.

Han får hele næste sæson til at bevise sig. Uden tvivl. Det har også været flere udtalelser fra Conte som synes at underbygge dette.

Man skal huske på at Inter er hold i en ombygning, som Eriksen træder ind i. Han har ikke haft tilstrækkelig hjælp fra midten, og de gange han har spillet meget har været med Candreva aka plaffeministieren, som flere gange har forpurret Eriksens oplæg, eller frataget ham en god mulighed ved at skyde selv.

Jeg synes medierne er alt for hårde ved Eriksen. Han fortjener mere vind i sejlene, og der snakkes f.eks. ikke om hvor vanvittig meget han har løftet vores dødbolde.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Rossoneri
bruger
27. juli 07:44
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

@urban
Jeg skriver, som sagt, ikke fordi jeg mener, at Eriksen er fortid.

Mit spørgsmål går primært på nogle betragtninger som diverse medier (med rette, efter min mening) bringer op.

Men sagen er vel helt åbenlyst, at Eriksen er meget længere om at falde til end andre nye spillere. Conte er en mester i netop denne disciplin og alle de nye spillere (Sanchez pga skader fraregnet) har fundet deres plads mere eller mindre fra dag ét.

Mange spillere har måtte sande hvad der sker hvis man ikke lige passer ind i filosofien og det er vel en legitim betragtning, at Eriksen og Conte måske bare ikke er kompatible.

Dertil kommer spørgsmålet om Eriksen kan ko-eksistere med Brozovic eller om de er hinandens alternativer.

Nuvel, jeg ser på jeres svar, at I er ret klare i spyttet.

Som dansker håber man helt klart, at han lykkes. Ikke mindst med et EM næste år in mente.
Urban
bruger
27. juli 08:27
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

<i>Mange spillere har måtte sande hvad der sker hvis man ikke lige passer ind i filosofien og det er vel en legitim betragtning, at Eriksen og Conte måske bare ikke er kompatible.</i>

Den betragtning, tror jeg ikke på. Endnu.
Eriksen med alt hvad han er, indbefatter en ægte Conte spiller. Han er endog meget løbevillig og stærk, teknisk sublim, tænker hurtigt og har et kanon spark fra distancen, og så er han taktiker, det har man set flere eksempler på i kampene, og selvom det ikke tæller som assist, så har han haft næstsidste fod på ret meget.

Tænk på Godin eller Skriniar, de har bestemt ikke faldet til med det samme, som er et af dine (mediernes?) argumenter mod Eriksen.

Ja det tager lang tid med Eriksen, men husk på, at det gjorde det også for ham i Ajax og Tottenham.
Plus et ikke så uvæsentligt argument, at han kommer i en opbygningsfase, med mange skadet spillere bag ham, som ikke har været sammentømret.

Jeg synes ærligtalt det er for let købt af medierne at smide argumentet at det allerede har taget for lang tid med ham. Han har været her ikke engang 6 måneder, og skal lære en helt ny liga, måske den sværeste i verden, ny staff, kolleger - endda uden at have et hjem at være i det første lange stykke tid.

Jeg tror fortsat fuldt og fast på, at han kommer til at lykkes. Spørgsmålet er så om Marotta og Conte tror det samme. Det tror jeg de gør, og Contes udtalelser synes jeg ikke kan bruges til noget, for det kan lige såvel være spin som alt mulig andet.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
27. juli 08:29
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Som jeg ser det - og som jeg også har givet udtryk for tidligere - er forventningerne til Eriksen højere end for de fleste spillere. Om det er fair eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg er temmelig sikker på, at hvis der havde stået et andet navn end Eriksen bag på trøjen, så havde der slet ikke været så meget snak omkring ham.

Endvidere oplever jeg en klar diskrepans mellem hvad medierne skriver og hvad Conte siger. Ifølge medierne ved Conte ikke hvad han skal med Eriksen og er sidstnævnte på vej ud igen hver anden dag - men når man ser Conte´s pressekonferencer, har piben altså en anden lyd. Her taler han snarere om, at han er tilfreds med udviklingen og at han har til opgave, at facilitere Eriksen, for at få det bedste ud af ham.

Kontekst er i min verden også vigtigt. Eriksen kom i januar og hvis det havde været et helt normalt forår, så kunne man med rette have forventet noget mere af ham. Men med til historien hører også, at han kom til, får lov til at træne med et par uger, hvorefter han skal træne alene (alt i mens han ikke har et fast sted at bo). Derefter kommer der kampe hver anden eller tredje dag, hvor der selvfølgelig bliver roteret flittigt. Det er langt fra ønskværdige omstændigheder for en ny spiller i en ny liga - og da især når nu Conte er så taktisk betonet i sit spil.

Ydermere føler jeg, at selvom Eriksen måske ikke har spillet helt op på det niveau, man med rette kunne forvente af ham, så har det altså heller ikke været decideret ringe. Han var direkte afgørende mod SPAL, har haft et par gode indhop (bl.a. mod Milan) og spillede faktisk også en fin kamp mod Genoa, inden han blev pillet ud. Her er vi så tilbage ved navnet bag på trøjen (formentlig), men han har langt fra været den, der har skuffet mest her i foråret - og er alligevel den der kritiseres mest.

Rent kynisk kommer et salg formentlig heller ikke til at ske. Eriksen var ikke dyr, men han er lige kommet ind ad døren, så for bare at breake even, skal der et bud på bordet, som mange klubber i de her Corona-tider formentlig ikke er villige til at lægge for ham.

Så kort og godt, så tror jeg at Eriksen bliver. Delvist fordi jeg ikke tror, der vil komme bud ind, men også fordi jeg tror, Conte langt fra har opgivet ham. Tilføj dertil, at Eriksen ikke er faldet igennem og i flere kampe har vist mere end bare glimt af noget ekstraordinært, og så tegner der for mig et billede af en spiller, der får 20/21 til at bevise sig.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Urban
bruger
27. juli 08:33
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

FD.
Great minds ;)
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
27. juli 08:35
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Heh :)
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Rossoneri
bruger
27. juli 09:17
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Eriksen med alt hvad han er, indbefatter en ægte Conte spiller.

Det mener jeg umiddelbart er en halv sandhed, hvilket Conte da også selv har understreget.

Eriksens personlighed er endog meget langt fra det Conte normalt går efter; "determineret", "modig" og "expressive" (i umiddelbar mangel på et godt dansk udtryk for samme).

Eriksen er tryghedsnarkoman og Conte er mere en mand der vil smide sine spillere for løverne og forventer, at de skyder brystet frem og viser mandsmod. Conte har kaldt ham for "genert".

Derfor mener jeg det er fair, at stille spørgsmålet om de to ting kan kombineres.

Tænk på Godin eller Skriniar, de har bestemt ikke faldet til med det samme, som er et af dine (mediernes?) argumenter mod Eriksen.

Først og fremmest vil jeg lige understrege, at jeg ikke har et argument mod Eriksen,
Jeg skriver ikke dette som drilleri eller andet, men fordi jeg oprigtigt håber Eriksen lykkes.

Og dertil kommer, at jeg synes det er en interessant debat i et større perspektiv. Snakken om talent/færidgheder vs rette omgivelser (både taktisk, spillemæssigt og på det personlige plan).

Kjær er jo et fantastisk eksempel på en spiller der gik fra totalt flop i Atalanta til Top5 (efter min mening) i ligaen.

At Godin og Skriniar ikke er faldet til har, efter min ydmyge mening, andre årsager. Primært at de bare ikke er optimale match til Contes fodbold - dygtige fodboldspillere eller ej.

Ja det tager lang tid med Eriksen, men husk på, at det gjorde det også for ham i Ajax og Tottenham.

Jeg stiller på ingen måde spørgsmålstegn ved Eriksens kvaliteter. Som jeg har skrevet andetsteds mener jeg, at han i hans bedste tid i Tottenham var blandt de fem bedste midtbanespillere i verden.

Spørgsmålet er om Contes tålmodighed er til det. Det kan vel være, at han (nogle gange) viser tillid til Eriksen i medierne - andre gange gør han dog det modsatte.
Og den slags trives vores kære landsmand meget skidt med.

Jeg synes ærligtalt det er for let købt af medierne at smide argumentet at det allerede har taget for lang tid med ham.

Ja, pressen er sjældent fair. Men som @flying også er inde på, så kommer navnet Christian Eriksen med meget store forventninger. Når man har set spillere som Lukaku, Barella og Sensi slå til fra dag ét, hvorfor skulle Eriksen så ikke gøre det samme?
Ovenstående er selvfølgelig ikke en gengivelse af min holdning, men pressens argument.

Og igen, hvad gør den slags kritik ved Eriksens lidt skrøbelige psyke?

Spørgsmålet er så om Marotta og Conte tror det samme.

Ja, det er sådan set det hele mit spørgsmål er funderet i.

Som sagt tror jeg helt klart Eriksen har de spillemæssige kvaliteter. Men er han det rette fit til Inter og Conte? Det er jeg ikke nødvendigvis sikker på.

Min egen tanke er, at Eriksen skal have en træner a la Ancelotti, Klopp, Mourinho osv for at fungere optimalt. Ikke dermed sagt, at han ikke kan blive en succes i Inter.
Rossoneri
bruger
27. juli 09:30
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Endvidere oplever jeg en klar diskrepans mellem hvad medierne skriver og hvad Conte siger. Ifølge medierne ved Conte ikke hvad han skal med Eriksen og er sidstnævnte på vej ud igen hver anden dag - men når man ser Conte´s pressekonferencer, har piben altså en anden lyd.

Enig, men nu er der selvfølgelig også stor forskel på "medierne".

Der er naturligvis dem der søger sensationen, hver gang Eriksen bliver taget ud eller ikke starter. Og det er da heller ikke dem jeg henviser til.

Jeg ser mere på de kommentarer og analyser der kommer fra pundits.

Og omend Conte bakker Eriksen op, så gør han også det modsatte. Fx når han kalder Eriksen "genert", hvilket selvfølgelig ikke er sagt i en flatterende sammenhæng.

Her er vi så tilbage ved spørgsmålet om et (potentielt) personlighedsclash mellem Conte og Eriksen.

Jeg tror ikke det er gået manges næse forbi, at Conte er meget direkte i sin feedback og kritik - det inkluderer den der går på ham selv.
Den ærlighed fungerer utroligt godt for mange - navnlig i en performanceverden som sport. Men her er Eriksen umiddelbart ikke som topspillere er flest - han er mere sky, skrøbelig og introvert.

Kontekst er i min verden også vigtigt. Eriksen kom i januar og hvis det havde været et helt normalt forår, så kunne man med rette have forventet noget mere af ham.

Jeg er sådan set 100% enig.

Mit spørgsmål gik egentlig heller ikke på rationalet i om Eriksen er en dygtig fodboldspiller og om han (isoleret set) har det der skal til for at slå til i Inter.

Det går mere på om der er tålmodighed til at vente på det, på et hold der har hentet en træner med henblik på Instant succes.

Eriksen var ikke dyr, men han er lige kommet ind ad døren, så for bare at breake even, skal der et bud på bordet, som mange klubber i de her Corona-tider formentlig ikke er villige til at lægge for ham.

Jeg tror nu bestemt ikke der ville være problemer med at hente €30-40m (og nok også mere) for en spiller som Eriksen.
Dette indlæg er blevet rettet 27. juli 09:34 af Rossoneri
Flying Dutchman
bruger
27. juli 10:45
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Men Rosso, jeg synes ærligt talt, du tolker lige lovligt meget. Selvfølgelig er det måske, måske ikke holdbart, hvis Conte er hård og kontakt og Eriksen er skrøbelig og introvert, og der af den årsag skulle være en personlighedsclash.

Problemet med det argument er dog, at hverken du eller jeg ved om det så også er forholder sig sådan. Jeg er så anset villig til at gå med til, at Conte - qua hans opførsel til pressekonferencer, i interviews og på sidelinjen - nok næppe er en bly viol.

Jeg er til gengæld ikke helt med på idéen om, at Eriksen skulle være "sky, skrøbelig og introvert" - det er reelt set også noget, du gisner om. Bevares, jeg er helt med på, at Eriksen nok ikke er den mest højlydte til festen og at hans sindige (næsten) jyske personlighed kan stå i skærende kontrast til Conte´s gestikulerende syditalienske jeg - men her er trods alt tale om en spiller, der som seksten-årig flyttede til et andet højlydt land og som siden har begået sig på internationalt topniveau i fodbold. Ikke kun det, men oftest også som bærende - hvis ikke den mest bærende - spiller på holdet. Det gør man altså ikke, hvis man er skrøbelig eller særligt sky. Min fornemmelse - underbygget af små historier fra hans tid hos Ajax - er, at Eriksen er noget mere kantet, end de fleste tror (selvom han selvfølgelig ingen Stankovic eller Materazzi er).

Nu falder jeg selvfølgelig også selv i gisningsfælden, men lur mig om ikke Conte og Eriksen er noget nærmere hinanden i deres personligheder, når kameraerne er væk og ting skal drøftes ansigt til ansigt. Jeg ved det selvfølgelig ikke - men logikken synes derefter.

Jeg tror, Eriksens påståede vanskeligheder bunder i noget mere prosaisk - som jeg også beskrev - hvorfor jeg også så absolut tror, at efter et på alle måder svært forår, vi får mere og mere af den "gamle" Eriksen at se i løbet af næste sæson.

Omvendt tror jeg også, at hvis der kommer et stort bud, at klubben ikke siger nej til et salg. Men det gælder vel for samtlige spillere, De Vrij og Lukaku fraregnet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 27. juli 10:51 af Flying Dutchman

Klubsnak | F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

1 2 3 ... 3684 3685 3686 ... 3948 3949 3950 Vis alle sider