Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

1 2 3 ... 3685 3686 3687 ... 3948 3949 3950 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
27. juli 11:00
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Der render i øvrigt et par interessante "gratis" spillere rundt i Europa lige nu (eller snart) - som det ikke ville undre mig, vi, i bedste Marotta-stil, kigger nærmere på i disse dage.

Eksempelvis Vertonghen, som kan dække både back og midterforsvarer; eller Mandzukic (undskyld I4L), som ville være en temmelig oplagt vice-Lukaku. Götze ville også være et sjovt projekt - det samme med Malang Sarr, som vi har været sat i forbindelse med.

Der rygtes ingenting, men Marotta har jo for vane at hente (aldrende) spillere billigt, hvorefter Conte sætter dem i stand.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Rossoneri
bruger
27. juli 11:03
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Jeg skal rette mig selv, hvis det fremstår som endegyldige tolkninger. Det er ikke sådan det er afsendt. Det er selvfølgelig betragtinger fra min side, der dog er bygget på en generel opfattelse af Eriksen og ikke mindst hvad folk omkring ham har udtalt.

Her har jeg flere gange set ordet "introvert" brugt.

Og selvfølgelig er Eriksen ikke skrøbelig i en mere generel forstand - men relativt til hvad man ofte ser fra topspillere, så mener jeg alligevel det er fair at konkludere, at han har et relativt stort behov for trygge rammer.

Hvis vi samtidig tillader os at konkludere (som jeg opfatter du er med på), at Conte nok i højere grad er i den grøft hvor en spade bliver kaldt en spade, så er der i hvert fald et potentielt mismatch der.

Jeg kan i hvert fald selv skrive under på, at en direkte og ærlig ledelsesstil ikke altid bliver lige godt modtaget. Så er spørgsmålet om man ændrer sin stil overfor den enkelte medarbejder eller konstaterer, at den pågældende ikke passer ind på teamet.

Her har du naturligvis fuldstændig ret i at jeg ikke aner hvordan Conte er bag lukkede døre - måske ændrer han personlighed. Det kan vi hver især gisne om.

Og for egentlig at lukke den (for mit vedkommende), så var det et åbent spørgsmål. Det synes jeg der er kommet en ret tydelig holdning til.

Tak for det!
Dette indlæg er blevet rettet 27. juli 11:04 af Rossoneri
Flying Dutchman
bruger
27. juli 11:11
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Jeg tror da gerne, at Eriksen er mere introvert - i al fald mere end så mange andre. Men det er jo ikke nødvendigvis en skidt ting, ej heller noget der bør føre til interpersonelle problemer. Der findes trods alt en del fodboldspillere, som har bragt det langt, uden at være dem man lægger mest mærke til på og udenfor banen; of the top of my head kan Arjen Robben, Xavi Hernandez, Philip Lahm og vores egen Zanetti nævnes.

Og selvfølgelig er Eriksen ikke skrøbelig i en mere generel forstand - men relativt til hvad man ofte ser fra topspillere, så mener jeg alligevel det er fair at konkludere, at han har et relativt stort behov for trygge rammer.

Måske, måske ikke - men selv hvis det forholdt sig sådan, så har det påviseligt ikke været et problem for ham hidtil.

Hvis vi samtidig tillader os at konkludere (som jeg opfatter du er med på), at Conte nok i højere grad er i den grøft hvor en spade bliver kaldt en spade, så er der i hvert fald et potentielt mismatch der.

Jeg tror virkelig, du leder efter drama hvor der ingen drama er! :)

Eriksen har spillet og præsteret under både Jol og De Boer, som begge står kendte som temmelig kontante typer - især førstnævnte gør hvad det angår ikke under for Conte. Eriksen har ligesom været der og jeg tror ikke, han bliver synderligt skræmt af en træner, der er lidt mere højlydt og ligefrem end andre.

Tak for det!

Selv tak for snakken.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Urban
bruger
27. juli 11:12
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Rossoneri:

Det mener jeg umiddelbart er en halv sandhed, hvilket Conte da også selv har understreget


Jeg tror vi snakker forbi hinanden. Jeg snakker om kvaliteter, på banen, fysisk. Du taler mere om det mentale/personlige aspekt. Hvilket jo unægtelig hører sammen.
Jeg mener dog, og holder fast i, at vi ikke ved hvad der forgår på træningsbanen, dog ser vi en mere aggressiv Eriksen, og om det er pga. Contes udtalelser eller om det er en særlig ting de arbejder på, på træningsbanen ved jeg ikke. Men jeg tror på det sidste.

Og dertil kommer, at jeg synes det er en interessant debat i et større perspektiv


Sådan læser jeg også dit indlæg, jeg ser det ikke som drilleri.
Det ér en spændende debat, hvilket også er derfor jeg forsøger at trække den lidt væk fra mediernes perspektiv, som jeg synes er alt for ensidigt og i nogle tilfælde decideret unuanceret og meget overskriftbaseret.

At Godin og Skriniar ikke er faldet til har, efter min ydmyge mening, andre årsager. Primært at de bare ikke er optimale match til Contes fodbold - dygtige fodboldspillere eller ej.


Men er det ikke også dit argument med Eriksen?
Skriniar var jo en klasse spiller før Conte, i Inter. Han er det i stor grad stadig - og han udvikler sig i et tremandsforsvar, hvilket Godin i den grad også gør. Og det er mit argument, at det gør Eriksen også.

Når man har set spillere som Lukaku, Barella og Sensi slå til fra dag ét, hvorfor skulle Eriksen så ikke gøre det samme?


Jeg er med på at det ikke er dit argument, men jeg tillader mig lige at svare på det alligevel, fordi jeg synes det vigtigt at få frem i lyset.

Barella og Sensi var begge vant til 3-5-2 systemt, samt den italienske liga. To meget meget vigtige faktorer. Lukaku var Contes drøm, og Conte havde ret med hans udtalelser og idéer. Lukaku slog til, ikke med det samme, men efter lidt tid med lidt modstand (særligt fra Icardi fangruppen), og har vist sig at være helt perfekt til Contes måde at spille på, særligt fordi hans rolle er så stringent. En trequartista, er i mine øjne meget mere flydende, og har brug for hjælp fra midten.

Eriksen kommer ind til et hold hvor Sensi og Barella er skadet, Brozo i en fase af at være OK og ikke mere. Oppe foran har Eriksen Lukaku, som også har vist prøver på godt sammenspil, men han har også haft Lautaro som alle ved har spillet rigtig skidt efter Corona (og lidt inden).

Det har på ingen måder været optimale forhold for Eriksen. Lig dertil mine argumenter fra før med ny staff, liga, holdkammerater, taktik og kultur.

Dybest set tror jeg virkelig på at Eriksen kommer til at være helt kanon i Inter, han skal bare lige have tid.

Tænk på, Eriksen har efter alt at dømme selv kunne vælge hvilken klub han ville til. Jeg er med på at Marotta er rigtig dygtig til at forhandle, men Eriksen har også haft egen indflydelse på sit valg og jeg tror han selv har valgt Inter og dermed også Conte og filosofien.

Havde Eriksen ikke synes om projektet, Conte og filosofien, så havde han næppe valgt Inter. Det føler jeg mig meget overbevist om.

"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Rossoneri
bruger
27. juli 11:29
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Men er det ikke også dit argument med Eriksen?
Skriniar var jo en klasse spiller før Conte, i Inter. Han er det i stor grad stadig - og han udvikler sig i et tremandsforsvar, hvilket Godin i den grad også gør. Og det er mit argument, at det gør Eriksen også.

Det er umiddelbart kun en del af mine betragtninger.

Som du skriver ovenfor, tænker jeg faktisk først og fremmest, om Conte og Eriksen som leder og medarbejder er et godt match. Mere specifikt, trives Eriksen under Contes ledelsesstil?

Som @flying rigtig nok påpeger, så kan det jo sagtens være, at Contes ledelsstil er anderledes overfor Eriksen end det man ser på TV og det man har hørt fra tidligere spillere.

På det rent spillemæssige plan, tror jeg ikke der er tvivl om at Eriksen har alt hvad der skal til for at slå til i Serie A. Dog, og her bliver tingene flydende ift tekniske og personlige kompetencer, synes der også, at være en form for gap mellem det Eriksen viser på banen og Contes forventninger/krav. Fx når Conte kritiserer Eriksen for at være for "genert".

Rent spillemæssigt, kan jeg dog have større bekymring for om Eriksen og Brozovic kan ko-eksistere.

I min optik, er Eriksen klart bedst når han er det absolutte kreative omdrejningspunkt. Han falder ned i banen og henter bolden, driver den fremad, slår skarpe pasninger og holder fart i spillet og kommer til gode gode afslutningsmuligheder.

Men der er et overlap med Brozovic her, som jeg ser det. Og kan de begge udfolde sig samtidig?
Det er naturligvis spekulativt, baseret på nogle teoretiske taktiske betragtninger - ikke mindst fordi Eriksen og Brozovic nærmest ikke har spillet sammen.

Men efter min bedste overbevisning, er to primære spilopbyggere og kreative omdrejningspunkter sjældent en farbar vej.

Det er så muligt, at Conte kan "omskole" Eriksen til primært at være en mere klassisk trequartista. Det skal så stå til Contes ære hvis han formår det.
Dette indlæg er blevet rettet 27. juli 11:48 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
27. juli 11:37
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Tænk på, Eriksen har efter alt at dømme selv kunne vælge hvilken klub han ville til. Jeg er med på at Marotta er rigtig dygtig til at forhandle, men Eriksen har også haft egen indflydelse på sit valg og jeg tror han selv har valgt Inter og dermed også Conte og filosofien.

Sådan helt isoleret set - og ganske udenfor snakke om Eriksens kompetencer og psyke, så mener jeg ikke dette er helt korrekt.

Hvis jeg husker ret, var de fleste klubber interesseret i at hente Eriksen på en fri transfer til sommer. Der var faktisk ikke mange klubber der stod klar med pengepungen ift til en spiller der kunne hentes gratis 6 måneder senere. Ikke mindst fordi han også er dyr i løn og de store klubber stod måske ikke lige og manglede ham. Bl.a. hentede United som bekendt Bruno Fernandes og løste dermed deres problem på den position.

Mourinho er, som bekendt, en rimelig konsekvent herre og der var ingen tvivl om at Eriksen blev frosset ud, efter han nægtede at forlænge sin kontrakt.

Faktisk spillede han kun fuld tid i 12 af 29 kampe i Tottenham (både under Poch og Mourinho).

Eriksen ville næppe miste sin plads på landsholdet, men med udsigten til et forår primært på bænken, kunne det givetvis gå udover hans form til EM.

Dermed mener jeg også der var et vist pres på Eriksen for at vælge en arbejdsgiver der stod klar med en kontrakt og spilletid allerede fra januar.
Urban
bruger
27. juli 11:57
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Rossoneri:

Det synes jeg med al respekt, er spekulativt. Nu henviser du til Bruno Fernandes. Han blev solgt efter Eriksen, og på helt samme præmisser. Så der må være en god grund til at Eriksen fravalgte United, som han blev kædet sammen med (ved jeg fordi jeg har en del United kollegaer)

Han er blevet holdets omdrejningspunkt, fordi han skulle være det, ligesom Lukaku er for os. Eriksen er ikke vores omdrejningspunkt, men derimod er ekstra giftigt våben, forhåbentlig.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Rossoneri
bruger
27. juli 12:08
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Du har selvfølgelig helt ret - det er rent spekulativt fra min side. Jeg har kun det jeg normalt anser som pålidelige medier at gå ud fra.
Her var min oplevelse ikke, at klubberne stod i kø for at hente Eriksen. Men det er selvfølgelig også kun en lille skare af klubber der er relevant for en spiller som Eriksen, hvis han skulle tage et skridt op ift Tottenham (i hvert fald på daværende tidspunkt).

Men dermed er dit udsagn, med al respekt, præcis det samme.

Jeg vil dog påstå, at det som regel er mere optimalt, at finde sin kommende arbejdsgiver optil sæsonstart fremfor midtvejs.

Lige omkring United, kan man også spørge om Eriksen reelt ville se et skifte dertil som et skridt opad stigen, da han skulle træffe sin beslutning. Og havde han lyst til at spille for en anden PL-klub af respekt for Tottenham?

Men ja, sandheden kender ingen af os givetvis og vi kommer heller ikke til det. Eriksen ville jo aldrig stille sig op og sige, at han valgte Inter af nød. Og dermed kan man selvsagt heller ikke afvise, at han valgte Inter fordi det var hans absolutte førsteprioritet.
Urban
bruger
27. juli 13:06
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Præcis. Ligesom man heller ikke kan sige at vi ikke var hans førsteprioritet.

Jeg ved bare at han er her nu, at han blev taget imod som en stjerne af fansene, og at han har spillet godt nok med alle argumenter fra forgående poster in mente.

Jeg glæder mig meget til 20/21. Der står hans første rigtige prøve.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
andib
bruger
28. juli 02:30
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

Der behøves ikke at blive spekuleret mere i Messi i Inter-lejren. Men det var I jo næsten også godt klar over, selvom det havde været spændende at se Messi udenfor spansk fodbold.

https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/italienskfodbold/rygterne-ruller-ren-fantasi-for-os/8216594
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”

Klubsnak | F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi

1 2 3 ... 3685 3686 3687 ... 3948 3949 3950 Vis alle sider