Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Campione D´Italia

1 2 3 ... 4263 4264 4265 ... 4519 4520 4521 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Jussi
bruger
1. feb. 13:11
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus: 8 ud af 15

Og hvad med fx Lukaku? SĂĄ skal han vel videre?

Ja, sĂĄ skal han vel skydes afsted.

Tihi.
Morten Olsen: Vi skal huske pĂĄ, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
Flying Dutchman
bruger
1. feb. 13:13
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus: 8 ud af 15

@ Jussi

Hey-hooooooo!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
OC
bruger
1. feb. 13:24
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus: 8 ud af 15

@Mag

Hvordan har vi fortsat med at gøre ´det samme og det samme´? Thohir var en overgangsperiode hvor vores finansielle makværk blev udredet, og under Suning har vi taget så store skridt (både inde på banen såvel som udenfor den) at mange allerede før sæsonen så os som favoritterne til at detronisere de ni-dobbelte mestre.
Nu er det så fornuftigt at skulle være Dortmund eller Arsenal bare i en italiensk kontekst, så BC maksimerer deres investering.

Atalanta har Italiens bedste ungdomskoncept, men de har immervæk også allerhøjest været en midterklub hele deres eksistens. Det har været deres levebrødet udvikle spillere og sende dem videre, og i flæng kan nævnes Castagne, Mancini, Cristante, Ibanez, Caldara, Kulusevski, Diallo, Kessie, Conti, Gagliardini, Bastoni som de har videresendt. Hvordan vil du overføre så væsentlige spillersalg til en topklubs ageren? Det kan du ikke hvis du skal kæmpe med om titlen hver sæson.

Artiklen beskriver hvordan BCs model ville være med fokus på udvikling af unge og hjemmeavlede spillere, uden at være afhængig af spilleres lønkrav og udsving i resultaterne. Det lugter immervæk af spillersalg når spillerne kræver højere løn, samt en strategi der sætter den overordnede strategi før resultaterne på banen.

I øvrigt, vil være mit postulat, er Atalanta succes bygget op om en person, og det er Gasperini. Hvis du kan finde sådan en mand til at udføre arbejdet, så er alt fryd og gammen (for en stund).
Ellers riskerer du at ende som Pallottas Roma.
La prende Vecino.
Magnifico
bruger
1. feb. 18:28
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus: 8 ud af 15

Grundlæggende har de fleste italienske fodboldklubber den samme forretningsmodel: Man spiller en række fodboldkampe, lever af billetindtægter, tv-rettigheder, sponsoraftaler, merchandise, matchday-indtægter og evt. præmiepenge samt køber og sælger spillere.

Desværre har udgifterne ganske ofte været større end indtægterne. Mange klubber - inkl. de store - er forgældede og har ikke et særlig godt driftsregnskab. Og så må ejer træde til med flere penge eller der må laves en aktieudvidelse. Dette gælder i store træk også Inter. Det samme og det samme, år efter år.

Dette er gennem årtier blevet accepteret af ejere, fordi disse ofte har været passionerede lokalejere eller udenlandske mæcener, der har set en god profilering i dét at eje en fodboldklub.

Nu begynder der så at indtræde nye aktører i fodboldverden. F.eks. kapitalfondene. Og de ser anderledes på sagerne.

De fleste fodboldtilhængere er generelt bedøvende ligeglade med, hvordan det forretningsmæssigt går med en klub. Det er resultaterne på banen, der tæller. Sejre og gerne trofæer skal i skabet. Og sker det ikke, må der købes flere, bedre, dyrere spillere i forhåbningerne på succes.

Denne “luksuriøse” indstilling kan en kapitalfond ikke tillade sig. En god fodboldklub skal også være en god forretning. Hvis ikke det kan lade sig gøre, har de ingen interesse i at gå ind i markedet. Den gode forretning (inkl. den gode handel) er jo deres eksistensberettigelse.

Kapitalfondene gør så dét, som de altid gør fra starten. De ser på, hvad der måtte fungere godt i markedet eller sammenlignelige markeder - og så lader de sig inspirere (- og i visse tilfælde er de ikke blege for direkte at kopiere), hvis de kan se vejen til god forretning.

Og det er imø hvad BC pt. gør i tilfældet med Inter/Atalanta. Der er rigtigt mange faktorer, der fungerer i dén klub - både sportsligt og økonomisk - og det er god inspiration for BC. Og nej, det er ikke bare Gasperinis værk. Det ville være at desavouere Percassi & Co’s hårde og dygtige arbejde. Konceptet har været længere tid undervejs. Gasperini kom til - efter for øvrigt ikke at have været det kæmpestore lys andetsteds - og blev den sidste brik, der manglede. Men han er ikke mere afgørende end at han fremtidigt kan erstattes, idet det er konceptet der er kongen, ikke bare træneren.

BC kommer ikke til at kopiere Atalanta 1:1, men de vil tage de succesrige faktorer og så opskalere dem til dét større potentiale, der ligger i et stor, milanesisk foretagende som Inter med internationale muligheder.

Historien om fremdyrkelse af egne spiller vs køb af stjerner har fyldt en del i de italienske fodboldmedier. Måske netop fordi de er fordboldmedier og derfor falder over lige dette ene punkt, og ikke det større billede. For en skomager er alting sko.

Men for nu at runde dette ene punkt, kunne det f.eks. betyde bedre udnyttelse af akademiet med større egenbrug af spillere og bedre kapitalisering på andre (egen)spillere. En model som ikke bare Atalanta, men også Barca tidligere har haft succes med. Og i dén sammenhæng skal man lige erindre sig, at Inter har et af Italiens 2-3 bedste akademier - i de senere år kun overgået af netop Atalanta. Men man får altså ikke nok ud af investeringerne i akademiet. Dog skal det siges, at ovenstående ikke partout udelukker køb af stjerner, hvis/når det giver mening. Verden er ikke sort/hvid, men i farver.

Jeg tror ikke, at man skal være så frygteligt bange for disse kapitalfondes indtræden på fodboldmarkedet. Fodboldklubber er alt andet lige til salg for billige penge, fordi de ganske enkelt ikke er mere værd som de nuværende forretninger, de er i dag. F.eks. er det jo næsten latterligt, at en klub som Inter - med dens gigantiske potentiale inden for sport, underholdning og livsstil - pt evalueres til 700-900 mio euro, når man tænker på, hvad f.eks. IT-, software- og SoMe-platforme handles til. Der er ofte et ekstra nul på beløbet, hvis ikke mere.

Kapitalfondenes interesse er, at få de eventuelle fodboldklubber de investerer i, til at blive langt mere værd, så de kan sælges på et tidspunkt til en langt højere værdi. Og dét indebærer, at de pågældende klubber både indholdsmæssigt og økonomisk præsterer bedre, end de gør i dag. Og dette er også i tilhængernes interesse på den lange bane.

My two cents.


ACF Fiorentina & Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 1. feb. 18:57 af Magnifico
OC
bruger
1. feb. 19:02
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus: 8 ud af 15

Med alt ære og respekt, så skriver du en hel del og på samme tid siger du ikke rigtig noget.

Der er absolut intet der peger i retning af, at Sunings forretningsmodel har været forfejlet. Man har gjort et mirakuløst stykke arbejde udenfor banen, hvor man først og fremmest har skaffet store sponsorindtægter på den korte bane ved hjælp af netværket i Asien. Det har hjulpet ret så meget på et - i en europæisk kontekst - skrantende økonomisk råderum.
Et lige så stort arbejde har man gjort ved marketingsdelen, hvor Inter eksempelvis de seneste 6 år er den klub i verden der har gjort de største procentuelle fremskridt baseret på følgere på de sociale medier (baseret på Twitter, Facebook, Instagram og YouTube), godt flankeret af iværksættelsen og brugen af Inter Media House.

Trupmæssigt har man investeret i højere lønninger og et højere transferbudget, som blandt andet har gjort at man har en af de bedst betalte trænere i verden, samt at man har slået klubbens transferrekord for en spiller.
På banen har det indtil videre resulteret i en europæisk finale og en andenplads i ligaen - det bedste resultat siden 2011. I indeværende sæson har de fleste bookmakere os ydermere som favoritter til at vinde mesterskabet.

Samtidigt har man taget langt det største læs i forhold til tovtrækkeriet med et kropumuligt bureaukrati i form
af kommunen med henblik på det nye stadion. Desværre virker det til at der må sættes en prop i det. I hvert fald lige nu og her.

Og alt det her sker på et rentabelt fundament. Man har ikke forgældet klubben til evig tid, mens man har formået at tredoble klubbens værdi på tre sæsoner.

At der så kommer en kæmpemæssig stopklods i form af en verdensomspændende pandemi, kunne ingen have set komme.
At vi er dobbelt så hårdt ramt fordi vores ejere er kinesiske, og de kinesiske myndigheder har lukket for ekspansionsmuligheder, er jo bare dobbelt så ærgerligt for os. Men det gør ikke at forretningsmodellen var eller er usund. Jeg ved ikke hvorfor du begynder at tale om fodboldklubbers økonomier og ejerskabet generelt, når nu Suning har vist sig langt hen af vejen at være eksemplariske ejere - med ret så gode resultater som udfald. Du kan ikke nævne en storklub som har succes år ud, år ind, uden at det kan mærkes på bundlinjen.

Frygten ved en Atalanta-model ville jo ikke være et øget fokus på ungdommen. Det er dog lettere sagt end gjort - selv fans af Barca, som du nævner, har indtil den her sæson pga. akutte finansielle problemer (større end vores) måtte spejde langt efter egen-opdrættede spillere. Det er simpelthen ikke muligt at bibeholde national eller international succes samtidigt med at ungdomsarbejdet er det vigtigste omdrejningspunkt.

Den prævalerende frygt er, at man skærer ind til benet, stopper store investeringer (som Lukaku, som Hakimi, som Eriksen) og i stedet sætter ejernes finansielle velbehag før klubbens potentiale og eventuelle vokseværk. Og ja, selvfølgelig er det primære for en fan at se ens fodboldklub vinde fodboldkampe, men det betyder ikke at man er ligeglad om det økonomiske sejler. Til gengæld er jeg ret ligeglad om en amerikansk investeringsfond laver en god forretning. Især ikke hvis det betyder, at min fodboldklub stagnerer.

Jeg gentager; hvem fra Roma jublede over Pallottas ejerskab? Hvor var udsigterne i den drift?
Atalanta-modellen lyder kun godt på papiret fordi Atalanta er lykkedes (igen, hvis man kigger på de seneste fem år. Ellers er det jo ikke et eksempel på en klub som har opnået nævneværdig succes på fodboldbanen igennem historien, selvom det selvfølgelig er en forsimpling).
Der er rigeligt med eksempler på klubber som har nedjusteret, og hvor bundlinjen ser god ud. Glazer-familien har det fortræffeligt med United som forretning, mens jeg tror langt de fleste United-fans en gang imellem stopper og og tænker over hvad der blev af deres fodboldklub.

Ikke desto mindre skulle Suning have siet BC fra, mens de er i kontakt med andre fonde.
Jeg håber, som nævnt før, at det er for at indhente kapital, og ikke for at sælge majoriteten.
La prende Vecino.
Flying Dutchman
bruger
1. feb. 20:53
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus: 8 ud af 15

Jeg skulle til at skrive noget, hvor jeg tager jeres to aldeles fremragende indlæg op - I har begge nogle virkelig gode pointer.

Men ifølge Sky har BC trukket sig. Man kan simpelthen ikke blive enige om klubbens værdi. Nu skal der ledes efter nye investorer - og gerne snart, så der kan blive betalt løn og vi overhovedet har et hold når sæsonen er over.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Urban
bruger
1. feb. 21:48
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Det er lidt en rutsjebanetur det her.
Personligt håber jeg Suning bliver, så de kan fortsætte projektet. Det betyder mest, i min verden.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
1. feb. 22:04
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Jo, men ´projektet´ dør uden midler. Jeg kan isoleret set godt følge OC´s bekymringer om, at der mĂĄske kunne være skĂĄret i lønningerne - men det er immervæk bedre end slet ikke at kunne betale løn.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Interforlivet
bruger
1. feb. 22:07
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

@FD: Vi er alt for stor en klub med et alt for stort potentiale til at det kan ende som du insinuerer. Vi skal med andre ord nok blive "solgt" i tide. Det tør jeg godt garantere.
Flying Dutchman
bruger
1. feb. 22:11
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Det var Rangers og Leeds ogsĂĄ - inden det gik galt.

Forstå mig ret, jeg ikke bekymret - endnu. I al fald ikke i panik. Men det er da klart, at når vi pt. for det første ikke kan investere og for det andet mangler at betale et par måneders løn, så giver det mere end bare et par rynker i brynet hos mig. Det er farlige signaler, der hurtigt kan koste i løbet af en sæson - og ude i fremtiden.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Klubsnak | F.C. Internazionale - Campione D´Italia

1 2 3 ... 4263 4264 4265 ... 4519 4520 4521 Vis alle sider