Luk

bold.snak

Klubsnak | F.C. Internazionale - Campione D´Italia

1 2 3 ... 4265 4266 4267 ... 4519 4520 4521 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
2. feb. 09:44
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Så går vi ind i make-or-break february! Vores skema er som følger:

Juventus i Coppa Italia, i aften
Fiorentina i Serie A, den 5.
Juventus i Coppa Italia, den 9.
Lazio i Serie A, den 14.
Milan i Serie A, den 21.
Genoa i Serie A, den 28.

Det er ikke ofte man skal spille fem kampe i streg mod nogle af de Sette Sorelle.

Jeg har ingen forventninger, må jeg sige - dog er jeg lettere fortrøstningsfuld. Videre færd i Coppa Italia ville da være kodylfedt - ikke mindst da det i så fald går ud over Rube - men det er da klart, at de to vigtigste opgør ligger på den 14. og den 21. (og nok især den sidste).

Det skal nok blive hyggeligt her i tråden de næste par uger... Det ender sikkert med, vi slår både Lazio og Milan, for derefter at tabe 3-0 til Genoa.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
ilpolpopogba
bruger
2. feb. 10:34
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

FD:
Helt utænkeligt at Inter trækker det længste strå i coppa’en er det ikke, da juves program lyder:

Inter - idag
Roma - d.6 feb
Inter - d. 9 feb
Napoli - d. 13 feb
Porto - d. 17 feb

Juve har selv et stramt program, hvor man skal møde sine ærkerivaler i coppa’en, sine direkte modstandere i tabellen i roma og Napoli der ligger hhv en plads over og under juve og så Porto i CL.
la vecchia signora
DenBlaaDelAfMilano
bruger
2. feb. 10:40
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Måske kommer dette lidt ud af det blå, men hvordan ser I Eriksens rolle i Inter (på både kort og lang sigt)? Jeg synes godt nok han er endt i en mærkelig form for limbo, hvor klubben ikke kan afskibe ham og han sandsynligvis ikke er Contes favorit.
Andrea Ranocchia

Dette indlæg er blevet rettet 2. feb. 10:40 af DenBlaaDelAfMilano
Lehrer
Stud. Slesk Starut
2. feb. 11:06
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

I kan tage det roligt. Roma er 3 sikre point.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Flying Dutchman
bruger
2. feb. 11:09
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

@ ilpolpo

Bevares, jeg forsøger ikke at insinuere, I ikke også er ramte - jeres program er nok lige en tand strammere endnu. Mit indlæg handlede nu snarere om, at vi ved udgangen af februar er noget mere klare over, hvor vi står som klub og som hold.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Urban
bruger
2. feb. 11:14
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Baseret på kampprogrammet, kunne noget godt tyde på at Eriksen, får en starter i Fiorentina.
Castrovilli og Milinkovic er ude af opgøret, det er altså et par gaver, som vi må og skal udnytte, formentlig er Igor også ude.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Flying Dutchman
bruger
2. feb. 11:15
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

@ DenBlaa

Well, forlydende er jo, at Conte er tilfreds med Eriksen og den udvikling, han har været igennem. De to sidste kampe har også været Eriksens absolut bedste i Inter-regi - og ikke kun fordi det indtil da var ganske, ganske gennemsnitligt. Eriksen spillede godt i regista/Brozovic rollen, hvor han - fritaget for defensive pligter - fik spillet til at køre rundt mod Benevento og af stort set samtlige medier blev fremhævet som kampens spiller (noget jeg er enig i). Conte ser også ud til at kunne lide Eriksen som person, mens Eriksen ser ud til at trives i Milano.

Set med ren taktiske briller, er der heller ikke meget i vejen for, at Eriksen og Brozovic ikke kan eksistere sammen på banen. Brozovic´ taktiske og egenskabsmæssige palet egner sig fint til "Barella/Vidal" rollen, hvor han ved sine gode pasnings-, placerings- og ikke mindst afslutningsevner kunne gå hen og blive en trussel længere op på banen, mens hans velkendte defensive output og løbepensum er gode at have i den defensive fase (sidenote, jeg har været og er helt pjattet med Brozo som metronom, men jeg har altid syntes, det er lidt ærgerligt han har været så langt væk fra modstanderens mål - manden kan afslutte udefra). Jeg kunne sagtens se en midtbane der hedder Brozovic, Eriksen og Barella fungere...

Det sker dog nok næppe.

Hvorom alt, så tror jeg, at Eriksens Inter-karriere i skrivende stund er genoplivet og taget fra kunstigt åndedræt - stik imod lægens forudsigelser. Og så må vi se, hvad de næste par måneder bringer. Det kunne nu være lækkert at få ham i gang og i form, da han er en dygtig spiller.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Flying Dutchman
bruger
2. feb. 11:24
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Er der i øvrigt nogen der ved, om kampen vises på YouTube igen?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Janus
bruger
2. feb. 11:32
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Coppa kampene streames gratis på Facebook, YouTube og Twitter.
ilpolpopogba
bruger
2. feb. 11:37
svar
anmeld

Sv: F.C. Internazionale - Januarstatus:11 ud af 18

Lehrer: du skal ikke jinxe den!

FD: Hehe, ja det er en spændende måned vi går i møde, og begge hold er presset den kommende tid og der bliver nok ikke kørt med stærkeste opstillinger i alle 5 kampe, og skulle man ‘sælge’ en turnering bliver det nok coppa’en fra både Inter og juves side (selvom man går efter at vinde samtlige turneringer)

YouTube viser Coppa Italia :)
la vecchia signora

Klubsnak | F.C. Internazionale - Campione D´Italia

1 2 3 ... 4265 4266 4267 ... 4519 4520 4521 Vis alle sider