Luk

bold.snak

Artikler | Solskjær skiftede ud: Skal passe på Ronaldo

1 2 3 4  

Forfatter Indlæg
Goat!
bruger
15. sep. 19:58
svar
anmeld

Sv: Solskjær skiftede ud: Skal passe på Ronaldo

@stuhr79;

Kan egentligt godt følge dig med Euro League når jeg lige tænker tilbage på at Man Utd sluttede... Øhh... #6?
Samt sure Mourinho ikke var ligeså spøjs og sjov som Van Gaal.

Jeg er dog stadig "overbevist" om at hvis Man Utd hentede en erfaren taktisk manager/træner ind, så ville de være langt mere modbydelige at møde for alle hold.
"My favourite album by Guns´n´Roses is Master Of Puppets"

Kurt Cobain, Nickelback.
GunnerSoren
bruger
15. sep. 19:58
svar
anmeld

Sv: Solskjær skiftede ud: Skal passe på Ronaldo

Jeg mener, at United har den klart svageste manager i PL´s top 4, men det er jo ikke med udgangspunkt i gårsdagens udskiftninger af Bruno og Ronaldo...

Man kan mene meget om Ronaldo, men det er nok de færreste, der vil være uenige i, at han ikke er den bedste til at forsvare en uafgjort hjem, når man er en mand i undertal med 20 min. igen.

---

@Stuhr

Dengang fik de kun de kun fat i de dyre spillere som ingen andre ville give de absurde lønninger, som fx Sanchez, Schweinsteiger, Falcao (lån), Zlatan (lån), Matic, Fred, Mkhitaryan og til dels Pogba.


Flere af disse spillere havde jo også nærmest frit valg. Sanchez og Fred var begge tæt på City, Mkhi kom mig bekendt som den dyreste spiller nogensinde med 1 år tilbage af kontrakten på det tidspunkt, og mon ikke Pogba havde fået en fin kontrakt i Real eller Juve, hvis det ikke var blevet United. Lukaku, som du dog ikke nævner, var der ligeledes stor konkurrence om, da han tog til United. Det samme med Shaw.

Zlatan fik man transferfrit efter en vanvidssæson for PSG med 38 mål. Zlatan havde jo ikke taget United uden tiltro til projektet. Man havde også et meget ungt hold på dette tidspunkt, der skulle bruge en leder - denne handel giver da om noget mening.

Falcao gav også god mening dengang. Monaco skulle spare lønnen efter ejerens skilsmisse, og United havde sagt farvel til Welbeck og Chicharito. Rooney og Van Persie var aldrende, og man skulle bruge et supplement. Falcao var et oplagt og risikofrit valg, men det fejlede, da han aldrig rigtig kom sig ovenpå sin skade.

Conte skulle bruge mere mobilitet, end Matic kunne tilbyde, men Matic havde retfærdigvis været blandt ligaens bedste 6´ere i en længere periode. Det manglede United. Det blev aldrig rigtig godt, men det ændrer bare ikke rigtig på, at det på daværende tidspunkt lignede, at United ville gå styrket ud af handlen.

Schweinsteiger var færdig. Jeg ved heller ikke, hvad United skulle med ham.

Mange af spillerne som de har købt de seneste år, (Fernandes, Sancho, Ronaldo, Varane, Maguire og Van De Beek), kunne have valgt andre klubber til stort set ligeså gode lønninger, hvis de havde troet United stadig var i frit fald. Jeg nægter at tro på at Ronaldo fx var kommet til såfremt han ikke havde tiltro til projektet.


Fernandes har vist sig langt bedre, end nogen havde turdet håbe på. United manglede desperat på positionen, men mange var i tvivl om, hvorvidt han ville kunne overføre sit spil til PL. Mig bekendt var ingen klubber i nærheden af United i fødekæden nævneværdigt sat i forbindelse med ham.

Maguire ville ikke engang City betale for, og mon ikke Van de Beek havde været i Madrid nu, hvis det ikke var for Corona.

Sancho tror da ganske givet på projektet, men det har andre talenter som Depay, Shaw og Martial da også gjort, da vi valgte United. Varane er en imponerende signing, men mon ikke lønpakken er derefter.

United har i allerhøjeste grad spillet med musklerne siden 2014, hvor kun City er med målt på net spend. Man har f.eks. brugt mere end Bayern, Chelsea og Liverpool TILSAMMEN og mere end 10x Real Madrid.

Gode spillere tager til United, og jeg tvivler egentlig ikke på, at det nok skal lykkes dem at vinde med den outspending-strategi, som de kører pt., men det er da i allerhøjeste grad en gratis omgang, når det kun er sheikher, der kan følge med.
MAN_City666FAN
bruger
15. sep. 20:02
svar
anmeld

Sv: Solskjær skiftede ud: Skal passe på Ronaldo

@Gunnar, flot og meget informativt indlæg om ManU...
MarcusRashford
bruger
15. sep. 20:11
svar
anmeld

Sv: Solskjær skiftede ud: Skal passe på Ronaldo

Jeg mener, at United har den klart svageste manager i PL´s top 4, men det er jo ikke med udgangspunkt i gårsdagens udskiftninger af Bruno og Ronaldo...


Det må man jo sige er en meget subjektiv holdning i og med at United endte som nummer 2 sidste sæson og 3 forrige sæson under Ole Gunnar Solskjaer. Hvem top 4 er, ved jeg ikke, men de er da i hvert fald endt over både Chelsea, Leicester, Arsenal og Tottenham, 2 sæsoner i træk.
stuhr79
bruger
15. sep. 21:21
svar
anmeld

Sv: Solskjær skiftede ud: Skal passe på Ronaldo

Goat; jeg er ikke uenig i, at United med en anden manager, formentligt kan tilføre noget taktisk. Men imo var den største fejl Moyes begik, at han fjernede hele SAFs trænerstab, som vel var den mest vindende i historien. Hvis man læser SAFs biografi og ser den nye dokumentar med ham, så kan man se at de var håndplukkede ud fra en særlig filosofi. SAF lænede sig 100% op af sin stab. OGS har taget en del af det set-up tilbage, og samtidigt har han tilført klubben en masse ifht identitet, ungdomsfilosofi og spillestil, som United havde mistet grundet forkerte trænervalg. Det er imo derfor hele klubben er blevet løftet nærmest fra dag 1, og det kan ses på banen.

Jeg kan forresten ikke huske Van Gaal som værende så sjov, hele hans karisma og spillestil var og er forfærdelig. Både før, under og efter United.

GunnerSoren; jeg tænker bare vi er helt uenige omkring hvad er sket de seneste 8 år i United, fair enough.

Sanchez var for dyr for City, og han valgte alene ud fra pengene. Hvorfor skulle han ellers vælge at udskifte Arsenal med United på det tidspunkt?

De Maria valgte ligeledes ud fra pengene, og var jo ikke god nok til Real, og derfor gav problemer nærmest fra dag 1.

Zlatan valgte ikke ud fra projektet, men fordi han ville afprøve England og havde en relation til Mourinho, hvilket han endda gav udtryk for flere gange. Det var en katastrofe at bygge et helt hold op omkring en spiller, som man vidste ville være væk indenfor 1-2 sæsoner. Han så sig selv som større end klubben, ligesom Pogba, og har imo ingen United DNA.

Matic kendte ligeledes Mourinho fra tidligere, og derfor kunne han tiltrækkes. Han har ikke været en katastrofe og gav United noget de havde brug for.

Falcao gav for mig aldrig mening, og jeg forstår sagtens at man kunne tiltrække ham. God løn og en kæmpe klub ifht hvad han kom fra. Han var ikke god nok til United længere, og virkede som en hovsa-løsning pga navnet.

Jeg er enig omkring Shaw og Lukaku. Begge spillere er fantastiske. Shaw underperformede dog i lange perioder under Mourinho, pga dårlig mandskabspleje/kemi. Lukaku er fantastisk, men passede måske ikke ind i spillestilen i United. Ville personligt gerne have ham på holdet i dag.

Anyway, jeg kan mærke en gigantisk forskel på hvordan spillerne udtaler sig, ofrer sig, stemningen omkring klubben, osv ifht under tidligere managers. Jeg tænker Solskjær har en kæmpe aktie i det.

Artikler | Solskjær skiftede ud: Skal passe på Ronaldo

1 2 3 4