Luk

bold.snak

Artikler | OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

1 2 3 4 5 6  

Forfatter Indlæg
JKetelsen
bruger
8. dec. 2021 13:41
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

FCK fans forventer. for det meste, at hvis spillere vender hjem, så skal det være til FCK. Bare tag Andreas Skov Olsen nu f.eks.


Det er ikke kun FCK fans der forventer det. Det er da logisk at tro at en spiller der vender hjem til Danmark helst vil til den største klub med største resultater, potentiale, fanskare, økonomi osv. hvis han ikke har store følelser for en anden klub.

Jeg tror dog følelserne betyder meget for en stor del af spillerne og kan ikke rigtig se hvorfor Eriksen (der har prøvet så meget større og tjent masser af penge) skulle vælge FCK over OB.

Jeg håber han kommer til OB, det ville være fedt for ligaen.
AWL88
bruger
8. dec. 2021 14:10
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

"Men han ville jo, i tilfælde af et skifte til eksempelvis FCK, ikke være den første, der pendlede fra Fyn til København, så hus og børn i Odense, er jo ikke en forhindring i sig selv.

Og at han ikke har noget forhold til FCK eller FCM, kan jeg simpelthen ikke se, hvorfor skulle være et modargument. Hvilket forhold havde han til Ajax, inden han tog dertil? Hvilket forhold havde han til Spurs eller Inter? Hvilket forhold havde Falk til FCK, da han tog dertil? Hvilke forhold havde Kadrii, Grytebust eller Ulrik Laursen til FCK? Selv med rigelige penge på bankkontoen, så har manden vel stadig sportslige ambitioner, som FCK og FCM har langt bedre forudsætninger for at opfylde. Der er vitterligt masser af grunde, til at vælge FCK eller FCM over OB; det eneste OB har på de andre, er lokation og sentimental værdi, alt andet er i favør af de andre klubber."

Nej han ville ikke være den første pendler. Jeg fik måske formuleret det forkert det med at han ikke har noget forhold til FC klubberne. Lad mig prøve igen:

Eriksen har sagt, at OB er hans hjerteklub og at han gerne vil hjem til OB igen en dag. Så Eriksen har et forhold til OB, som han ikke har til hverken FCK eller FCM. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor han skulle vælge en af de to klubber fremfor OB. Man må gå ud fra, at CE har tjent mere end rigeligt. Når man tager alt det i betragtning, så kan jeg ikke se ham vælge andre end OB i DK. Selvom jeg godt kan mærke det gør lidt ondt på nogen øst for Storebælt.
MesutCazorla
bruger
8. dec. 2021 14:11
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

Jeg tror dog følelserne betyder meget for en stor del af spillerne og kan ikke rigtig se hvorfor Eriksen (der har prøvet så meget større og tjent masser af penge) skulle vælge FCK over OB.

Jeg kan vende den om. Hvorfor skulle han, i en alder af 29, ikke fortsat have lyst til at spille med om et mesterskab og jævnligt deltage i europæisk fodbold, bare fordi han har prøvet større og tjent en masse?
Toon Toon!
bruger
8. dec. 2021 14:17
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

Fordi han måske mest af alt ønsker at drosle lidt ned, være sammen med familien (i stedet for at pendle) og hjælpe OB? Måske vil den største bedrift for ham være, hvis han i løbet af de næste år kunne vinde en titel med OB og være med til at genrejse klubben han elsker?
Black and White army!
MesutCazorla
bruger
8. dec. 2021 14:18
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

Eriksen har sagt, at OB er hans hjerteklub og at han gerne vil hjem til OB igen en dag. Så Eriksen har et forhold til OB, som han ikke har til hverken FCK eller FCM. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor han skulle vælge en af de to klubber fremfor OB. Man må gå ud fra, at CE har tjent mere end rigeligt. Når man tager alt det i betragtning, så kan jeg ikke se ham vælge andre end OB i DK. Selvom jeg godt kan mærke det gør lidt ondt på nogen øst for Storebælt.

Det går han og bliver fjollet af dig, når du forsøger an antage mit tilhørsforhold, eftersom jeg selv bor i Odense, fem minutters gang fra stadion. Så lad os lige pakke det pis væk igen, for det er du tydeligvis ikke god til.

Og ja, nok har han sagt OB er hans hjerteklub, men har han, i samme ombæring, også udtalt, at han, i en alder af 29, ikke længere har ambitioner om mesterskaber og europæisk fodbold? Det mindes jeg nemlig ikke.
Jeg er helt med på, at han før har talt om at skifte hjem til OB en dag, men hvis du vitterligt ikke kan se, noget som helst incitament til at vælge FCK eller FCM over OB, så er det vist mere hjerte end hjerne, der udtaler sig. Du kan blot nøjes med at se på, de seneste mange års mestre, for at finde grundlag for et valg af de to andre.
MesutCazorla
bruger
8. dec. 2021 14:19
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

Fordi han måske mest af alt ønsker at drosle lidt ned, være sammen med familien (i stedet for at pendle) og hjælpe OB?

Men har vi noget belæg for den holdning?
Toon Toon!
bruger
8. dec. 2021 14:53
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

Ikke udover at han har hus og familie i Odense og at man godt kunne forestille sig at det gav mening for ham. Grundlæggende tror jeg at han vælger enten OB, Ajax eller den største klub i England han får et tilbud fra. Jeg kan ikke se hvorfor han skulle vælge en mellemting som FCM eller FCK.

Men hvis det er belæg du efterlyser, så er der ikke rigtig nogen der har belæg for noget som helst ift Eriksens valg.
Black and White army!
ImodGammeldagsFodbold
bruger
8. dec. 2021 15:03
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

Håber det kommer til at ske! Det giver bare mening at han skal tilbage nu. Og nyde et par gode sæsoner som stjerne i SL inden karrieren slutter.
SotD
bruger
8. dec. 2021 15:37
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

@SotD:

Jeg køber egentlig ikke, at Eriksen skulle sige nej tak til landsholdet, såfremt han valgte at tage til OB.


Pointen var, at hvis Eriksen valgte OB, så ville han indirekte indikere at han ikke valgte det sportslige, men derimod det nære og dermed ville han miste den nøglefunktion han har på landsholdet. Spiller han videre i Lyon, Besiktas, Ajax el. lign., så har han jo fortsat en åbenlys sportslig berettigelse og kommer med ufortrødent. Hos OB skal han jo virkelig levere godt i Superligaen for at man kan vælge ham foran så mange andre.

Andre superligaprofiler (Maxsø, Sisto m.fl.) udtages stadig, og der er Eriksen trods alt en mere etableret profil.


Jo, men Maxsø og Sisto vælges jo også kun i periferien og når andre er skadede. Og fælles for de to er, at de valgte at drage hjem af nød snarere end lyst. Det er helt åbenlyst af sportslige hensyn de har taget turen hjem, for igen at gøre sig attraktive og så forhåbentlig komme ud igen. Præcis som f.eks. Nicolaj Jørgensen og Viktor Fischer gjorde det. Eriksen behøver ikke tage til OB for at få en "tur mere". Han kan bare tage imod et tilbud fra en væsentligt bedre klub.

Og når han blev udtaget, selvom han (i en periode) kun sad på bænken i Inter, så kan han vel også udtages med mere eller mindre fuld spilletid i superligaen.


Ja, han kan da godt udtages, men værdien i udtagelsen er lav, fordi han selv har bevist at han fravælger den sportslige konkurrence ved at vælge OB foran de mange internationale muligheder på et højere niveau. At han kæmpede med det i Inter den første tid er hvad det er. Inter er en international top klub. Der bliver man presset på sit niveau hver eneste dag til træning. Braithwaite spiller jo også regelmæssigt for landsholdet selvom han ikke får fuld spilletid i Barcelona (når han ikke er skadet).

Jeg er med på, at han godt kunne gøre sig nogle år endnu i udlandet. Men jeg synes ikke, at han skal vente fire. Jeg kan godt lide, at de "hjemvendte" også kommer på et tidspunkt, hvor de stadig kan bidrage og være en profil for klubben. Med Daniel Agger var det lidt synd, at hans krop var så slidt, at han ikke kunne spille mere, end han gjorde. Det skyldtes dog ikke alder, men snarere hans skrantende fysik.


Jeg tænker mere med landsholdsbriller end med Superligabriller, så for mig er det at komme hjem lig tanken om, at ens karriere snart er slut, og at man ikke længere forventer at præstere på landsholdet på øverste niveau. Det kan være man kommer med af mangel på bedre, men det er så også lige præcis derfor man er med. Daniel Agger har jo også selv fortrudt at han tog hjem så tidligt. Jeg forstår godt hvad du mener, men de absolutte topspillere kan altså sagtens bidrage på et højt niveau i Superligaen selvom de er 33-35 år. Hvorfor lægge yderligere 2 år hvor man kan spille fast i udlandet (Wass i Valencia f.eks.)?

Eriksen er ikke skadesplaget på samme måde. Men han er en langsom spiller, og jeg tror, det kan blive en væsentlig ulempe for ham i det lange løb. En spiller som Wass har noget mere fart endnu, og jeg vil spå, at Wass lettere kan spille i de sene 30´ere, end Eriksen kan. Derfor vil jeg nok mene, at 32 vil være det optimale tidspunkt for Eriksen at vende hjem. Men det kunne også være nu, hvis hans prioriteter har ændret sig efter i sommers.


Jeg er slet ikke enig i at han er en langsom spiller. Bevares, han vinder ikke en løbeduel over 30 meter, men det er jo heller ikke hans rolle. Det er jo et tilfælde snarere end en bevidst handling når han ender i sådan en situation. Jeg synes jo netop Eriksens blik for spillet, touch på bolden og evne til at vende i små rum gør ham oplagt som en spiller der kan blive ved til langt ud i 30´erne (Det er ikke sikkert det er det han ønsker dog), som Pirlo, Xavi, Iniesta, Modric mfl. Spillere som Michael Laudrup og Zinedine Zidane spillede til de var 34-35 i hhv. Ajax og Real Madrid. De valgte selv at stoppe, men de var så rigeligt gode nok til at spille 2-3 sæsoner yderligere på det niveau. Eriksen kunne man godt frygte stopper relativt tidligt pga. hjerteproblemerne, men hvis ikke så synes jeg der er gode lighedstræk med de nævnte.

Eksemplet med Henke har du selv rettet, så den synes jeg ikke jeg vil gå i bedene med, omend jeg ikke forstår din pointe står. Jeg tænker det er useriøst at tro en top klub i PL vil leje Eriksen fra OB.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
8. dec. 2021 15:55
svar
anmeld

Sv: OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

kunne være fedt hvis tanken er at Eriksen kan spille OB tilbage i toppen - måske ovenikøbet et mesterskab til klubben - det forstår jeg godt han kunne tænke sig
han er jo heller ikke ung længere og hans problemer under slutrunden i tankerne så tror jeg det er urealistiske for at se ham i en topklub i udlandet - jeg tænker han personlig vil være nervøs for det og klubben formentlig også
bedre at slutte af på toppen i dk med et muligt mesterskab - en Eriksen i OB vil formentlig kunne tiltrække nogle andre rigtig gode spillere - den effekt ser man ofte hvis en klub laver en klassesigning eksempelvis med ham Ronyy i FCk der vel kun kom fordi klubben har broderen i forvejen, en Eriksen i OB vil formentlig tiltrække gode spillere


Du tillægger tilstedeværelsen af Eriksen en helt crazy betydning. Medmindre OB får tilført yderligere 100mio kr. til indkøb af spillere så kommer de ikke i nærheden af et dansk mesterskab uanset om Eriksen er der eller ej.

Jari Litmanen er mindst ligeså stor en stjerne som Eriksen, og da han vendte retur til Lahti for 2. gang var han kort efter med til at rykke dem ned. Holdet blev på ingen måder bedre eller mere attraktiv af hans tilstedeværelse. Måske blandt helt unge talenter, men det tager jo mange mange år at implementere dem, og til den tid er Eriksen (og i dette tilfælde Litmanen) jo Long Gone.

men hvis det går som OB og Eriksen håber på og hvis han kommer tilbage kan det blive en fantastisk historie og så kan OB nok ikke afskrives i forhold til medaljer og måske guld


Jeg vil godt være den første til at afskrive et mesterskab til OB indenfor de næste 3-4 år. En bronzemedalje kan snart sagt alle Superligahold vel få på en god sæson.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Artikler | OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os

1 2 3 4 5 6