Luk

bold.snak

Andet | gode film..

1 2 3 ... 1262 1263 1264 ... 1278 1279 1280 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
jensmoch
bruger
26. maj 21:37
svar
anmeld

Sv: gode film..

Uuh. Sculpting Time skal du nok blive glad for!

Jeg har personligt set Solyaris tre gange, og den er sgu en fascinerende sag hver gang, hvor Tarkovsky går et spadestik dybere end 2001, og angriber langvarige rumrejser ud fra den menneskelige psyke. Den kan dog sætte tålmodigheden på prøve, hvis man er vant til superhelte og hurtige historier. (ikke at du er det, men ... you´ll see)

Stalker er også en virkelig god film, men den mangler jeg at gense, og det samme med de andre, og The Mirror er jo efterhånden en legendarisk film, med en af de bedste scener i filmhistorien.

Når du nu skal til at i gang med Kurosawa, så kan jeg også anbefale High and Low (aka Heaven and Hell), der virker som en forgangsfilm for mange nyere, amerikanske crime thrillers.

Og så også, naturligvis, Seppuku. Den bedste samuraifilm der ikke er Kurosawa.

EDIT: Og omkring Hitch, så vil jeg næsten antage at du har den store collection box også. I så fald vil jeg virkelig anbefale ekstramaterialet til Rope, en banebrydende film der er svær at forstå eksisterer ... og måske ikke burde have gjort.
Mercenary
bruger
8. juni 18:59
svar
anmeld

Sv: gode film..

Mit navn er Marc. Jeg har samlermani. Nu også af film (på dødsdømte medier).

Shit, når det ene kæmpelæs er ankommet, sender jeg straks bud efter det næste.

Jeg har i øvrigt plyndret filmmarked.dk også nu, Jens. Det er sgu okay til de nyere og mere mainstream til ingen penge, ja.

Imusic.dk har også efterhånden fået en stor andel af mine lommepenge.
Lose all to save a little

Dette indlæg er blevet rettet 8. juni 19:01 af Mercenary
JuveFella
bruger
8. juni 20:28
svar
anmeld

Sv: gode film..

Nogen der har set sci fiction filmen Arrival og kan anbefale den?
jensmoch
bruger
8. juni 22:47
svar
anmeld

Sv: gode film..

Hah, det lyder farligt, Marc!

Og, ja. Jeg har det i hvert fald lidt bedre med at udbygge samlingen når jeg giver 1-5 kroner pr. film, og det har også fået mig til at købe en masse film jeg ellers aldrig havde overvejet, når jeg starter fra 95 øre og så bare bevæger mig frem i biblioteket for at se hvad de har, og så slå alt der kan se bare lidt interessant ud op på IMDb, tjekke anmeldersiden, og se om der er nogen der har noget positivt at sige.

Der har da været et par fine overraskelser imellem.

Nogen der har set sci fiction filmen Arrival og kan anbefale den?


Arrival er et mesterværk! Dig ikke din klassiske science fiction flick, men handler i højere grad om kommunikation.
Daniel V.
bruger
9. juni 09:46
svar
anmeld

Sv: gode film..

Arrival er super god, den skal man helt klart se.
JuveFella
bruger
9. juni 17:01
svar
anmeld

Sv: gode film..

Tak for svar. Den må man få kastet sig over.
Steve Highway-61
Selvstændig Starut
9. juni 22:51
svar
anmeld

Sv: gode film..

Nu kommer Koepps nye egen film omsider op, You Should Have Left, i hvert fald i USA. Han er en mester i det skæve, det politisk ukorrekte, når han selv står bag kameraet, og Secret Window er en flot eksempel.

En herlig homage til The Shining men nok også en film om "arkitektur og umoralitet" tror jeg.

https://www.youtube.com/watch?v=fa0RMy96LjM
I know that you can love me
When there´s no one left to blame
Mercenary
bruger
12. juni 14:53
svar
anmeld

Sv: gode film..

Nå, min Oberst Redl var, på trods af at der stod UK-import på siden, faktisk Dutch import, så helt ubrugelig for mig. Den kostede så heller ikke det store.

Jeg foretrækker så klart at købe igennem kendt leverandør.
Lose all to save a little
jensmoch
bruger
12. juni 15:39
svar
anmeld

Sv: gode film..

Æv! Den ligger vist i fuld længde, med engelske undertekster, på YouTube. Nu du har betalt for den, kan du vist med god samvittighed se den derinde en dag.

Jeg handler også allerhelst fra danske butikker, og har kun brugt Amazon når filmene har været så godt som umulige at opstøve herhjemme. Det betyder også at jeg er endt med den tidligere omtalte koreanske kopi af Idi i smotri, og en tysk dubbet Rebecca - uden engelsk lydspor (uduelige tyskere!).

Bait fra 2019 (af Mark Jenkin), kan du i øvrigt godt se hvis du en dag får muligheden. Den er speciel, på en virkelig dragende måde. Til at begynde med, kan det godt virke noget studentikost, men det går hurtigt over, hvis man lader sig drage.
Mercenary
bruger
12. juni 15:46
svar
anmeld

Sv: gode film..

Ja, hvor svært kan det være at kaste nogle undertekster på?

Tak for tippet. Jeg tror jeg kapitulerer. Den er sikkert heller ikke noget særligt, jeg har bare fået et lille Klaus Maria Brandauer-flip. Hans filmbagkatalog er forbavsende småt.

Jeg lurer lige på Bait.
Lose all to save a little

Andet | gode film..

1 2 3 ... 1262 1263 1264 ... 1278 1279 1280 Vis alle sider