Luk

bold.snak

Andet | gode film..

1 2 3 ... 282 283 284 ... 1228 1229 1230 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Fribytter
bruger
21. okt. 2008 14:09
svar
anmeld

Sv: gode film..

Det er jo bare et problem, hvis box-office udelukkende pĂĄ den mĂĄde skulle definere en genre, og dermed hvad der er klassisk i en genrekontekst.

Hvis box-office-argumentet viser, at der er markant forskel på præ- og postkrigswesternfilm, så betyder det jo ikke, at der ikke har været westernklassikere før krigen - det siger sig selv. Westerngenren var jo etableret og populær allerede inden krigen, så det handler ikke om en filmtype, der stadig ledte efter et udtryk og en form eller for den sags skyld et folkeligt gennembrud - omend der fra 20erne til 40-50erne skete nogle teknologiske ting med filmmediet.

Og desuden sĂĄ oplevede biograferne generelt rundt om en stigning ved box-office i slut 50erne og 60erne, men det skyldtes i lige sĂĄ høj grad, at der var nye markedsandele at fĂĄ fat pĂĄ især i kraft af teenageren. Derefter oplevede biograferne et stadig tiltagende fald begyndende allerede i 60erne ved boxoffice pga. TV´et, senere video og DVD. Pga. denne nedgang opstod et nyt begreb blockbusters, som primært defineres udfra graden af succes ved box-office og forventningen herom.

Så box-office kan være lidt tricky at bruge som sammenligningsgrundlag over længere tid. Og desuden kan box-office ikke udelukkende bruges som parameter for, om en given film er en klassiker eller ej. Filmens egne kvaliteter må også have noget at skulle sige - og jeg er mere tilhænger af det sidste end det første, omend det selvfølgelig er vanskeligt at tale om genrekonventioner og glansperiode, hvis en filmtype først lang tid efter, end man daterer glansperioden til, får en folkelig gennemslagskraft og udbredelse. Men det er ikke tilfældet med westerngenren.

Det kan dog sagtens forsvares at betegne eks. The Searchers som en westernklassiker (imo), da den i høj grad benytter en række westernkonventioner (og så måske tilføjer lidt mere til genren) - men mener ikke det er så ligetil som ved Stagecoach. Hvis jeg har givet udtryk for andet, så er det en lodret fejl fra min side. Så rigidt forstår jeg heller ikke genrebegrebet eller det klassiske.

Men når nu Unforgiven, næsten iscenesætter westernkonventioner som uholdbare holdt op imod eks. Fords brug af dem til at understøtte sin nybyggeroptimisme, så mener jeg, at klassisk western er at ramme ved siden af, da Unforgiven oppositionerer sig til det værdigrundlag eller det håb, som karakteriserede eks. Fords optimisme - og jeg vil stadig fastholde, at man får det reneste indtryk af westernklassikeren, hvis man ser på prækrigswesternfilm, idet nybyggeroptimismen her er tydeligst.

Og samtidig synes jeg, sådan som jeg husker Unforgiven, at filmen på en måde markerer den klassiske westerns endeligt (som Pibe også er lidt inde på). Der er en eller anden bevidsthed om, at den naivitet og godtroenhed, som kendetegner de klassiske westerns nybyggeroptimisme, ikke er mulig at realisere i en moderne verden. Det er selvfølgelig i høj grad et tolkningsspørgsmål. Og det er da også derfor, at Unforgiven kunne være et genkig værd...

Nå en lang smøre. Nu kvitter jeg bold.dk for en stund.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Razz
Kapitalistisk Starut
21. okt. 2008 14:29
svar
anmeld

Sv: gode film..

Igen vil jeg anbefale dig at se "True Grit" og "Sons of Katie Elder".

Jeg troede vi talte om western genrens guldalder og her er boxoffice bestemt et relevant synspunkt.

At Unforgiven skulle være den klassiske westerns endeligt kan kun være gangbart, hvis man glemmer Costners "Dances with wolves"

I forhold til den er Unforgiven væsentlig mere konventionel og fremdrager mindelser om Wayens oscarperformance True Grit. Hævnmotivet er her ret bærende. Og det opløftende er til at overse i slutningen.

Hvorom alt er så er det ikke afgørende for mig at kunne kategorisere Unforgiven udelukkende som en westernklassiker, hvilket også fremgår oprindeligt, da jeg også vil henføre den til selvtægtsfilmsgenren.


Man of the West med Gary Cooper har ogsĂĄ mange lighedspunkter med Unforgiven.



Det er flot, at du kan lukke lort ud, men det er jo sådan set ikke noget at være stolt af. Ethvert røvhul kan gøre det samme. Selv et rotterøvhul kan presse små klumper lort ud. Du bør virkelig stile efter mere her i livet end at kunne efterligne et

Dette indlæg er blevet rettet 21. okt. 2008 14:34 af Razz
DMC
bruger
21. okt. 2008 14:50
svar
anmeld

Sv: gode film..

Razz, nu har jeg læst lidt med og jeg er i særdeleshed enig med dig. Dog er en egentlig guldalder svær at stadfæste, da der nok mere har været tale om to perioder frem for én.

I perioden efter 1. Verdenskrig til en godt stykke op i trediverne (selv ´Gone With the Wind´ kan klassificeres som en western) oplevede man i perioder, at 50% af Hollywood-produktionerne var med hest og lasso (til et sulten og ikke særlig kritisk publikum - de sĂĄkaldte MatinĂ©s) . At filmene ofte var af tvivlsom karakter er en anden sag, faktum er dog at pĂĄ intet tidspunkt har westerngenren domineret sĂĄ meget som i mellemkrigsĂĄrene.
Nok er stjerner som Rudolf Valentino (den først Lawrence of Arabia) og Douglas Fairbanks ikke kendte i dag, men den gang såkaldte talkies var et nyt fænomen blev alle kvinder våde i trussen ved synet af dem med blød hat og en Smith & Wesson.

Perioden efter 2. Verdenskrig og frem til midt-tresserne var kvalitativt langt bedre, no doubt about that, bl.a. pga. de film du nævner, men perioden i filmens barndom var om nogen Westerngenrens første guldalder.



Desuden mener jeg, at Boilesen SKAL gøres til permanent anfører!

https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=48zuf_y5MMM
Halil
bruger
21. okt. 2008 14:55
svar
anmeld

Sv: gode film..

Det personlige hævnmotiv i The Unforgiven er jo kun i de sidste 10-15 min af filmen efter Ned´s død.

Indtil da, er det jo blot det pengemotivet som fĂĄr Clinten & Co til at slĂĄ ihjel...

Dette gør at jeg har svært ved at kunne sætte den ind i samme kategori som Dirty Harry og i særdeleshed En mand ser rødt filmene.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Swordfishtrombone
bruger
21. okt. 2008 14:55
svar
anmeld

Sv: gode film..

"Perioden efter 2. Verdenskrig og frem til midt-tresserne var kvalitativt langt bedre, no doubt about that, bl.a. pga. de film du nævner, men perioden i filmens barndom var om nogen Westerngenrens første guldalder. "

Og endelig kommer Leone, med sine anti-helte, og giver fortidens westerns klø. Vi bukker og takker.
-
Kaffe
"bruger"
21. okt. 2008 16:21
svar
anmeld

Sv: gode film..

Undskyld jeg afbryder cowboyder-snakken.
Men jeg har lyst til at dele med jer, at jeg i fredags sĂĄ hele to gode film i biografen.
Jeg lagde ud med "In Bruges", som er en gangsterkomedie, som er virkeligt sjov. Stilmæssigt halter den lidt mod slutningen, og det underliggende alvorlige tema bliver behandlet lettere utroværdigt, men jeg synes nu alligevel, at den er meget anbefalelsesværdig. Mest fordi den er meget morsom.

Derefter så jeg "musicalen" Once, som ikke handler om meget andet end to musikere, der møder hinanden og finder ud af, at de supplerer hinanden fint. De laver så en indspilning, som lyder pissegodt.
Det er altså ikke det store episke drama, men det gør egentlig ikke noget.
Det, som gør den virkeligt god, er, at den for det første er helt illoyal overfor musical-genren. Der er ingen græske olivenbønder, der pludselig bryder ud i sang og stramt koreograferet dans. Kun meget få steder hører man instrumenter, der ikke bliver spillet på "live". Når der spilles og synges, så er det skuespillerne, der spiller og synger. Og det er de dæleme gode til.
Skuespillet er hverdagsagtigt og efter min mening ret så troværdigt og gør, at de små trivielle situationer, som filmen er spækket med, bliver følelsesmæssigt slagkraftige.

Og så er musikken ret så fed. Den er skrevet af de to hovedrolleindehavere. Den mandlige af dem er i øvrigt ham, der spillede guitaristen i "The Commitments".
Niddets arkivar
Fribytter
bruger
21. okt. 2008 16:35
svar
anmeld

Sv: gode film..

Det næste her bliver en smule banalt og langtrukkent, men unødvendige misforståelser lader til i længden at trække tråden mere i langdrag.

Nu har jeg ikke påstået, at 30erne var westernfilmens glansperiode, men argumenteret for, at box-office successer efter krigen ikke diskvalificerer klassikerstatus til førkrigswesternfilm – blot fordi de muligvis var mere populære, idet populariteten allerede var til at få øje på. Jeg mener – for at eksplicitere – at box-office-succes, når det kommer til westernfilmklassikere, ikke udelukkende kan kvalificere en film til at være klassikere, men at man må fokusere på nogle rent filmiske egenskaber udover populariteten.

” Perioden efter 2. Verdenskrig og frem til midt-tresserne var kvalitativt langt bedre, no doubt about that, bl.a. pga. de film du nævner, men perioden i filmens barndom var om nogen Westerngenrens første guldalder.”

Som DMC er inde på, behøver en populær film ikke være god kvalitet. Derfor skal en klassisk westernfilm selvf. også indeholde filmiske kvaliteter (altså forstået som det håndværksmæssige ved udtrykket og narrative komposition).

Popularitet og kvalitet er bare ikke nok til genrebestemme en film. Der må også være specifikke stillistiske og narrative mønstre, der rækker udover den enkelte film – og som også går igen i upopulære og kvalitetsmæssige dårlige film. Men gode og populære film, der opfylder visse stillistiske og narrative krav, kan kun opnå betegnelsen en klassisk western. Det tror jeg sådan set ikke, vi er uenige om.

Grunden til, at jeg så mener, at man skal tilbage til før krigen for at afgøre om Unforgiven er en KLASSISK western, er at nybyggeroptimismen, som jeg jo så forudsætter er centralt for genren, her er klart fremtrædende i sin reneste form – dermed ikke sagt, at den ikke findes i andre senere film (snarere tværtimod), for der er da klart mange og vel sådan set en overvægt af klassikere efter krigen – jeg har faktisk ikke påstået det modsatte noget steds.

Nybyggeroptimismen har jeg så svært ved at se skulle gøre sig gældende i Unforgiven – nærmere det stik modsatte, hvorfor jeg mener, at den måske på den baggrund har nogle sammenligningspunkter med anti-western film som eks. Altmans film. Men den er stadig i et eller andet omfang en western – jeg mener bare, at klassisk western er at skyde ved siden af.

Men det kan jeg forstå, at du, Razz, er uenig i. Så du må jo mene, at en westernklassiker sagtens kan være direkte kritisk overfor nybyggeroptimismen eller at Unforgiven ikke er kritisk overfor nybyggeroptimismen. Det er vi så uenige om, så skal vi ikke lade den ligge der?
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Swordfishtrombone
bruger
21. okt. 2008 17:44
svar
anmeld

Sv: gode film..

Kaffe: Fedt du har set Once, jeg har alt for længe overvejet at se den, og nu ryger den sikkert snart af plakaten. Godt at høre du kunne lide den.
-
Razz
Kapitalistisk Starut
21. okt. 2008 17:50
svar
anmeld

Sv: gode film..

Nu er der vel forskel pĂĄ klassiker og guldalder.

Når jeg mener, at en klassisk western er andet end 20´erne og 30´ernes 5 dages produktioner, så skyldes det at netop de Ford film jeg nævner om nogen tegner genren.

Nybyggerromantismen er jo ikke den eneste ingrediens i en western og i mine øjne heller ikke en fundamental ingrediens.
Det er flot, at du kan lukke lort ud, men det er jo sådan set ikke noget at være stolt af. Ethvert røvhul kan gøre det samme. Selv et rotterøvhul kan presse små klumper lort ud. Du bør virkelig stile efter mere her i livet end at kunne efterligne et
Fribytter
bruger
21. okt. 2008 18:25
svar
anmeld

Sv: gode film..

"Nu er der vel forskel pĂĄ klassiker og guldalder."

Bestemt.

"Når jeg mener, at en klassisk western er andet end 20´erne og 30´ernes 5 dages produktioner, så skyldes det at netop de Ford film jeg nævner om nogen tegner genren."

Men blandt 20ernes og 30ernes film, var der også westerns, som netop udmærkede sig ved høj kvalitet i kraft af ikke at være billige produktioner (bl.a. de Ford film, jeg har nævnt) - omend der var mest skrammel. Og så var der uafhængig af kvaliteten også genretræk, som kan være relevante i en genrediskussion. Men der er da klart flere nævneværdige westerns efter krigen.

"Nybyggerromantismen er jo ikke den eneste ingrediens i en western"...

Nej det er den ikke.

"... og i mine øjne heller ikke en fundamental ingrediens..."

Nej. Det må vel være det, vi er uenige om, så. Jeg kan blot fastholde, at jeg finder det svært at klassificere Unforgiven som en klassisk western, når jeg oplever den som stærk kritisk over for nybyggeroptimisme/nybyggerromantisme - og som Pibe vist betegnede som et slags revisionistisk favntag på genren. Det kritiske sammen med måden, det gøres på, er ikke lig en klassisk western i min bog.

Og jeg vil gerne medgive, at nybyggeroptimismen ikke er et fundamentalt træk (jeg skrev vist også kun centralt), men når en film er direkte kritisk overfor et ellers udpræget westernkarakteristika (som det stadig er efter min mening), så har jeg svært ved at se den som en klassiker, idet den på den måde opnår en eller anden form for distance til genren og derfor indirekte kommenterer den. Det er atypisk for en westernklassiker imo.

Men det er jo bare min opfattelse, og du har ganske givet en anden oplevelse i forbindelse med Unforgiven.
______________________________________

En ikke-klassiker men rigtig god (anti)western, som jeg tidligere har nævnt, er McCabe & Mrs. Miller af Robert Altman med fantastisk musik af Leonard Cohen (det har jeg ikke nævnt). Kan kun anbefales herfra.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"

Andet | gode film..

1 2 3 ... 282 283 284 ... 1228 1229 1230 Vis alle sider