Luk

bold.snak

Andet | gode film..

1 2 3 ... 680 681 682 ... 1228 1229 1230 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Fribytter
bruger
21. dec. 2011 14:25
svar
anmeld

Sv: gode film..

@ 2.0

Jeg er godt klar over, at du ikke sigtede til film som 300 med din kommentar. Præmissen for Tree of Life er bare ikke "den gode handling", hvad end man så tilskriver den 300, Godfather eller Dancer in the Dark. Den vil helt bevidst ikke den gode handling, og derfor virker det lidt mærkeligt at kritisere den for noget så grundlæggende. At manglen på en god handling så gav en dårlig biografoplevelse er så en anden sag, men så er vi tilbage ved, hvad du forventer af en biograffilm - ikke om Tree of Life udgiver sig for mere eller andet, end den er.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
2.0
bruger
21. dec. 2011 14:39
svar
anmeld

Sv: gode film..

Fribytter:

Du har ret i, at det i en vis grad handler om mine forventninger til en biograffilm, som ikke blev indfriede.

Jeg står dog fast ved, at disse forventninger findes hos et virkelig bredt udsnit af danske biografgængere. Medmindre man søger mod Gothersgade, når man vil se en film, da der i Filmhuset vel i højere grad kan forventes en vis mængde kunstnerisk frihed og eksperimenteren i det, man ser.

Jeg så "Tree of Life" i Dagmar, som ikke ligefrem er Filmhuset, men som heller ikke er Palads, hvis du kan følge mig, og derfor vil jeg mene, at jeg til en vis grænse kunne tillade mig at forvente en i hvert fald nogenlunde spiselig filmoplevelse, som ikke var forbeholdt de, som, så vidt jeg læser dine indlæg, åbenbart er bedre disponeret for forståelsen af det ekstraordinært avantgardistiske end jeg.
amorbavian
bruger
21. dec. 2011 15:17
svar
anmeld

Sv: gode film..

Fik netop set SUPER 8. Det må vel være den bedste ungdomsfilm siden IT og BACK TO THE FUTURE? Selvom den nok ikke rammer nutidens ungdom, men os, der var børn og unge i 80erne.
Nogen vil måske også nævne CLOSE ENCOUNTERS...og E.T. men den når jo ikke de to film til sokkeholderne.

Generelt fin underholdning, flot filmet, børnene spiller rigtig godt. De personlige relationer og dramaer er overdrevet forsødet og så er der ting, der bare ikke holder.



SPOILER:




Det første, der ikke holder, er tog-sammenstøder. WTF? For det første ville et tog sgu da ikke køre sådan af sporet ved at ramme en personbil, for det andet, så ville personbilen nok ikke overleve og slet ikke manden i den. Det er altså mere realistisk at et tog kører med en kæmpe alien end at det kører sådan galt.

Det andet, hvorfor flyver den skide alien ikke bare væk med det samme? Hvorfor skal den slå lidt ihjel først? Skal den have sin touchy-moment med den lille dreng inden den kan flyve?
Jeg er med på, at den åbenbart skal bruge div. dele til sit skib, men efter det touchy øjeblik tager det 5 min og så er den væk. It does not make sense.


Wives, be subject to your own husbands, as to the Lord.
Fribytter
bruger
21. dec. 2011 17:59
svar
anmeld

Sv: gode film..

@ 2.0

Jojo, men måske kunne du og andre have forsøgt at forventningsafstemme lidt bedre. Et hurtigt kig på Malicks bagkatalog ville jo have fortalt en del.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
2.0
bruger
21. dec. 2011 21:30
svar
anmeld

Sv: gode film..

Fribytter:

Hvordan gør vi det her? Giver jeg dig den bare og siger "ok, min fejl", eller er der en anden måde, hvorpå jeg kan slippe for at blive talt ned til?

Min kone og jeg fik passet børn og ville gerne i biografen. Vores respektive filmpræferencer trækker en smule i hver sin retning bredt set, men vi er som regel gode til at finde film, vi begge gerne vil se, når vi tager i biografen sammen, og på den måde valgte vi "Tree of Life" på stedet, så nej, jeg nåede ikke at tjekke instruktørens bagkatalog.
Sir_Cumcised
Moderator
21. dec. 2011 21:54
svar
anmeld

Sv: gode film..

Haha det er sgu da også for ringe du har ikke har lavet lidt arbejde før du ser en film 2.0! Det gælder også lørdag aften foran fjernsynet.
Matias
bruger
21. dec. 2011 23:02
svar
anmeld

Sv: gode film..

"Generelt fin underholdning, flot filmet, børnene spiller rigtig godt"

- Ja, flot filmet og ganske udmærket skuespil af børnene. Men jeg synes godt nok ikke at filmen - ellers - var ret god. Jeg kan dog godt følge den om 80er-stemningen. Den har de ramt meget godt.
ÂŻ\_(ツ)_/ÂŻ
Fribytter
bruger
22. dec. 2011 11:29
svar
anmeld

Sv: gode film..

@ 2.0

Det styrer du selv. Men det virker mærkeligt at hakke en prisvindende film og et samlet anmelderkorps ned, når du dybest set forventede en anden slags film. Der er jo forskel på at kritisere en thriller for at være en dårlig thriller og så kritisere en thriller for at ikke at være en western.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
2.0
bruger
22. dec. 2011 11:53
svar
anmeld

Sv: gode film..

Fribytter:

Jeg føler efterhånden ikke, jeg har ret meget mere at sige til sagen. Du vælger selv, om det er fordi, du har "vundet" diskussionen eller fordi, jeg er træt af at finde flere argumenter frem.

Lige et par ting, dog:

Har du aldrig set en "prisvindende" (udvandet begreb) eller anmelderskamrost film, som du slet ikke brød dig om? Hvis noget virker mærkeligt, er det da at erklære sig ubetinget enig i filmanmeldernes vurdering uden forbehold for, at man eventuelt selv kunne synes, filmen var noget bras. Den slags forekommer vist kun, hvis man gerne vil have snobpoint i visse kredse eller bare generelt ikke har sine egne meningers mod.

Og så har jeg vist aldrig nævnt noget om filmens genre, blot dens generelle formbrydende opbygning, som jeg fandt unødvendig og selvfejrende.
Fribytter
bruger
22. dec. 2011 12:47
svar
anmeld

Sv: gode film..

@ 2.0

Jamen fint. Jeg kan bare ikke få øje på massepsykosen, der har tilsidesat så mange respekterede filmpersoners dømmekraft. Og det har ikke noget at gøre med snobpoint. Det er jo en ret ekstrem måde at tilkendegive, at man ikke kan lide en film på.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"

Andet | gode film..

1 2 3 ... 680 681 682 ... 1228 1229 1230 Vis alle sider