Luk

bold.snak

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 4717 4718 4719 ... 7390 7391 7392 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Black Spider
bruger
10. juni 2016 23:14
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Nu joker du selvfølgelig, men det ville egentlig være en sjov tanke. Og når Payet er for gammel, så vil Charly Musonda have den helt rigtige alder og med okay sandsynlighed være en oplagt afløser.

DM: Kante / Matic
B2B: RLC / van Ginkel
OM: Payet / Oscar

VM: Haz / Kenedy
HM: Pedro / Traore
ST: Costa / Lukaku

Hvorfor ville det ikke virke ganske anstændigt? Okay, der er ikke skide meget name power i det, men kompetence-mæssigt ser jeg ikke nogen problemer. Vi ville være betydeligt stærkere på midtbanen end vi har været i nogle år, og vores offensiv burde også begynde at ligne noget igen. Eventuelt kan vi sende Ginkel vider og købe noget ready-made som B2B starter, hvis vi ikke har tillid til RLC endnu.

Det afgørende her er egentlig bare, at vi accepterer, at blindgyder er blindgyder, uanset hvad vi så har betalt for dem. Og det er egentlig ikke fordi jeg hader Cesc og Willi, men de er bare for begrænsede.

Cesc dækker for lidt græs til at være midtbanespiller og er alt for sårbar over for pres til at være offensiv midt. Eneste måde, han bliver god, er hvis vi bygger en taktik 100% op omkring ham, og selv da er han sårbar over for pres. Hvis modstanderne pudser en Oscar-type på ham, så dør den taktik.

Willi er en kantspiller som ikke kan gå direkte, som ikke rigtigt scorer mål, og som stort set aldrig giver den centrale angriber antydningen af støtte inde i feltet. Han er en sympatisk arbejdsmand, men hvor er jeg træt af vores spil, når han er på banen.
Jax Lothbrok
bruger
11. juni 2016 12:04
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Enig i at Kante ville være helt kanon at få ind i løbet af sommeren. Som at se en genfødsel af Makelele. Ingen nykker, bare hårdt arbejde. Hold nu op hvor er han vigtig, og hold nu op han ville pynte på vores midtbane.
ENGOLE
bruger
12. juni 2016 17:53
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Bør man ikke næsten håbe at Lukaku spiller et elendigt EM, bare så ikke hans prisskilt bliver hjernedødt højt lige op til at vi henter ham hjem til broen? ?
We love you Chelsea, we do!
KTBFFH!
haraltidret
bruger
12. juni 2016 19:47
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Jeg tror Lukaku´s præstationer ved EM er ligegyldige i Everton´s optik. Hvis de overhovedet vælger at sælge Lukaku sælger de ham ikke for under 65 mill £. Nu er det jo selvfølgelig op til den kommende træner (Koeman) om Lukaku overhovedet skal sælges. Det kan sagtens tænkes at Koeman siger nej til et salg, og så må Lukaku bare snøre støvlerne og acceptere at han fortsat har 3 år tilbage af sin kontrakt med Everton. Men vælger man at sælge bliver han solgt til den pris Everton synes er den rigtige, og den pris ligger som sagt før nok et sted mellem 600-700 mill kr.
Black Spider
bruger
12. juni 2016 22:01
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Tonen kan dog nok godt blive for skinger, selv for Everton. De får jo ikke nemt ved at hente den næste Lukaku, hvis alle de store talenters agenter ved, at et gennembrud i Everton betyder, at man hænger definitivt fast i Everton.

Og mon ikke der også trods alt har været nogle mundtlige aftaler imellem spillere og klubben? Specielt hvad angår Lukaku. Han har jo aldrig lagt skjul på, at han før eller siden skal videre fra Everton, at han skal op og kæmpe med om mesterskaber, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at han har det okay med at skulle vente tre år mere på det.

Everton sidder med den formalle magt, men dårlig stemning er dårlig stemning, og hvis man forventer, at Lukaku, Stones og Barkley skal bære klubben, alt imens man gør sit bedste for at pisse dem af, så kommer der jo nok næppe et godt resultat ud af det.

Hvad er i øvrigt bedst for Everton? En surmulende Lukaku eller hvad end angriber man kan købe for 65 mio? Det bliver ikke til Higuain, Lewandowski eller folk i den klasse, men stort set alle andre er vel tilgængelige. Endvidere er der en meget billig Benteke i Liverpool, som jo ikke lige pludselig er blevet gennemført elendig, og der kommer sikkert også til at være en relativt billig Bony i City, som Pep næppe kan bruge til noget.

Men det er bare nogle strøtanker. Jeg har bare personligt svært ved at se, at Everton siger nej til 60-65 mio, med det argument at holdet skal bygges omkring Lukaku.
Geddar
bruger
12. juni 2016 22:11
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Everton har dog flere gange vist at de tager dårlig stemning roligt på den korte bane, og gerne venter med at sælge.

Ift det sidste, så kan du fremføre samme argumenter ift Stones, og du gjorde det sikkert også da det stod på. Men Everton stod alligevel fast.
ENGOLE
bruger
12. juni 2016 22:16
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Forlød det ikke også i forbindelse med sæsonafslutningen at han havde i sinde at skulle videre nu? :)
60£ mio. prisskiltet synes jeg dog lyder af rigtig rigtig meget. Bevares, hvis han spiller et blændende EM, er det nok deromkring prisen kommer til at være, men man kunne som Chelseafan jo så håbe på at han har nogle lidt uhelige kampe, hvorfor prisen ikke nødvendigvis kommer op over de 50£ mio..
We love you Chelsea, we do!
KTBFFH!
haraltidret
bruger
12. juni 2016 22:50
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

En ting er hvad Lukaku kunne tænke sig en anden ting er hvad den nye ejer og den kommende træner har tænkt sig. Jeg siger ikke at Everton ikke sælger hvis de får et tilbud på mellem 600-700 mill kr. Jeg tror dog som sagt næppe at de sælger Lukaku for under 65 mill £ og her får et dårligt EM næppe nogen betydning for prisen, mens et godt EM kan få prisen et tak højere op.

Everton planlægger tydeligvis at opruste markant i sommerpausen og med tanke på at man har en ny mangemilliardær som ejer samt et nyt trænerteam på vej ind, så er det ikke givet at man fra ledelsens side af har tænkt sig at sælge sin topscorer medmindre man har en tilsvarende topscorertype i pipelinen.

Chelsea´s insisterende jagt på Stones sidste sommer på trods af Everton´s klare afvisning af at ville sælge har heller ikke efterladt en særlig varm relation mellem de to klubber, så vælger man i Everton at sælge Lukaku vil man måske helst sælge ham til PSG el lign fremfor til Chelsea.

Black Spider
bruger
13. juni 2016 11:13
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Eftersom transfer-snak er lidt småkedeligt pt, kunne nogen så ikke lige forklare mig ideen i, at et forsvar lukker øjnene og søger ned mod mållinjen, uanset om der er modspillere i nærheden eller ej?

https://streamable.com/ifmn?t=1.9

Klippet i den her artikel er godt nok Nordirland, men det kunne lige så godt have været vores forsvar. Vi spiller på nøjagtigt samme måde. Polen laver et fornuftigt løb uden bold, hvilket fanger Nordirland på hælene. Både venstre back og venstre kant løber ud efter løberen, men kanten er bagefter og backen er for langt væk. Imens sprinter resten af forsvaret tilbage mod mål med hovedet under armen, fuldstændigt uden at kigge op. Run, Forrest, RUUUN!

Og hvad sker der? Meget forudsigeligt vælger Milik at stoppe op. Han er simpelthen ikke flink nok til også bare at løbe hovedløst fremad og lade sig markere. Så de to midterforsvarere løber aktivt væk fra ham, højre back løber væk fra ham, og de to centrale midtbanespillere er slet ikke nået op i gear til at opfatte, hvad der foregår.

Løberen laver en aflevering til Milik, der nu har bolden på kanten af feltet. Det efterlader den nordirske kant og fuldback ude af spil. De to centrale midtbanespillere er for langt væk til at kunne gøre noget. Den ene centrale midterforsvarer står mutters alene i ingenmandsland, den anden centrale midterforsvarer dobbeltmarkerer en polsk angriber sammen med højre back, og en midtbanespiller i højre side lunter langsomt hjem uden på noget tidspunkt at være i nærheden af at markere nogen som helst.

Og Milik har selvfølgelig rigeligt med plads til enten at skyde selv eller sende bolden videre til den fuldstændigt åbne venstre kant, som hverken den nordirske høje back eller højre midt virker den mindste smule interesserede i at markere.

Det er sådan, jeg opfatter situationen, og det er sådan, jeg har opfattet vores forsvarsspil et utal af gange, men vi har ikke ændret på det, så et eller andet her må jo være helt efter bogen. Og så er det, at jeg godt kunne tænke mig at vide, hvorfor det giver mening, at midterforsvaret helt tanketomt bare løber mod mål, i stedet for at kigge op og markere modspillerne?
Brætmand
Banned
13. juni 2016 22:58
svar
anmeld

Sv: Chelsea FC - Captain Leader Legend

Skulle vi absolut investere i en ny højrekant så ville det være passende at kigge på ham Candreva i Lazio. Hold da magle en dygtig spiller!

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 4717 4718 4719 ... 7390 7391 7392 Vis alle sider