Luk

bold.snak

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 5272 5273 5274 ... 8138 8139 8140 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bosse1983
bruger
7. marts 2017 14:13
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

BS er vel efterhånden reduceret til en tøsefornærmet stikpille, så skal han droppe det, er det omtrent hele hans virke. At være dørmand i Chelsea-tråden er et stort ansvar.

Chelsea ligger til et mesterskab med ca. 93 point, hvilket typisk er et solidt et af slagsen. Conte skramler igennem med en trup hvor 12-13 spillere har spillet stort set alle minutter. Det sætter sine begrænsninger og der skal bygges på til sommer, men lige nu handler det om hive mesterskabet hjem. Og ja, selvfølgelig kan ting gøres bedre og selvfølgelig kan Conte også se det, men med træthed i stængerne, et solidt forspring og en smal trup, er det meget normalt at kadencen går ned. Der er mange kampe tilbage og kan man vinde med 80% indsats, er det en ret normalt disposition. Det er desuden et lokalderby og Chelsea har ikke for vane at vade over Wham. I de sidste 6 kampe inden har man vundet en enkelt 2-0. Ellers har man vundet 2-1, 1-0, spillet 2-2 og tabt 2-1 i de resterende 2.

"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 7. marts 2017 14:17 af Bosse1983
Wise1964
bruger
7. marts 2017 16:24
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Kan man godt være enig med Robert, BS, Geddar, Bosse og Hænning på samme tid?

Jeg synes vi leverer en middel præstation i en for mig svær kamp (sorry BS, men jeg synes ikke West Ham er en walk over kamp uanset hvordan deres sæson har formet sig). Der var dælme mange boldtab som virkede sløsede og vores spil var usammenhængende i store perioder af kampene.

Når det er sagt forstår jeg glimrende hvorfor Conte ønsker at "dræbe" kampen med 20 minutter igen selvom West Ham ikke var farlige på det tidspunkt. I en sæson hvor vi reelt har 12-13 spillere der leverer kamp efter kamp kan vi ikke forvente at de leverer top præstationer hver eneste gang som der ganske rigtig påpeges af andre.

At den taktik fra Conte så udmønter sig i et modsat billede de sidste 5-10 minutter inklusiv tillægstid synes jeg ikke han skal lægges til last - det var jammerlige fejl der førte til reduceringsmålet.

Jeg er nok lidt mere optimistisk med hensyn til storkampene vi har tilbage, hvor jeg forventer at vi matcher alle hold inklusiv City og jeg gætter også på at Conte lige nu spekulerer i at vinde de rigtige kampe og undlade at tabe de forkerte ... det ville de fleste trænere gøre (måske ikke Wenger jf. de seneste episoder omkring ham og hans historik som Arsenal tråden bruger meget krudt på - med rette).

Forventningen fra min side er at vi spiller klogt når det skal være og prangende når der er mulighed for det, jeg synes faktisk at 70 minutter af kampen mod Swansea var særdeles opløftende hvor især 1. halvleg fremstod som virkelig god! Mesterskabet er på dette tidspunkt af sæson med en ny træner ved roret og en smal trup det absolut vigtigste, så lever jeg med at Conte får lov at købe ind til sommer og gennemfører transformationen.

Jeg tror dog ikke vi skal sætte næsen op efter Barca hvirvelvindsfodbold, men mindre kan også gøre det hos mig.
Klubbens DNA er intakt, vi er kompakte, dygtige defensivt og leverer fra tid til anden imponerende flot spil ... I like!

Jeg accepterer dog også at andre kan have en mere kritisk tilgang til spillet, det er vel for dælan derfor vi er i et forum hvor vi kan diskutere den slags - det må bare ikke ende som ultimative holdninger, for det er jo som at diskutere religion og politik - håbløst på det skrevne medie.

Kampen igår - KAAAAANTE !!!! .. for satan den mand er god for os!

Outstanding
Kante (MOTM)

Over middel
Cahill, Moses, Hazard

Middel
Courtois, Dave, Luiz, Fabregas, Pedro, Willian, Matic, Costa

Under middel
Alonso, Zouma

Dumpet
Ingen

Ikke bedømt
Ingen

There´s no such thing as beautiful football or ugly football. Just winning football ... Dennis Wise

Dette indlæg er blevet rettet 7. marts 2017 16:37 af Wise1964
Forza Zola
bruger
7. marts 2017 19:19
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@BS

"Og hvis vi vinder med 5-0 over United, vel at mærke uden at få foræret fire af målene, så har jeg næppe noget negativt at tilføje. Men tror du, at vi kommer til at gøre det? Vi fører tabellen med ti point, men hånden på hjertet, tror du vi slår United 5-0? Tror du overhovedet vi slår dem?"

Vi slog dem 4-0 sidst, så hvem ved. Lad mig vende den om. Hvorfor skulle vi ikke slå dem? Et hold der i den grad jagter top 4 som blot formår at spille 1-1 hjemme mod Bournemouth med en mand i overtal i størstedelen af kampen. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men er jo et sprog som du ofte har det med at anvende i forbindelse med vores egne præstationer.
come on Chelsea
Wise1964
bruger
7. marts 2017 22:08
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

http://weaintgotnohistory.sbnation.com/2017/3/7/14836658/top-6-remaining-fixtures-comparison

Et oversigtsbillede på de resterende kampe ...
There´s no such thing as beautiful football or ugly football. Just winning football ... Dennis Wise
Black Spider
bruger
8. marts 2017 09:16
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@ Ged

Der er vist ingen som påstår, at Arsenal og Chelsea er i samme situation, og det er vist heller ikke specielt relevant. Dårligt spil er dårligt spil, og det ændrer pladsen i toppen af ligaen ikke på, gør det?

Havde Arsenal spillet sådan som Chelsea gjorde, så ville du ikke være tilfreds med spillet. Jeg beder dig sådan set ikke om andet, end at du accepterer, at Chelsea-fans tilsvarende kan være utilfredse med spillet, også selv om de faktisk vinder en kamp. Kan du klare det?

Vi kan fint snakke Chelsea-situation kontra Arsenal-situation, og det kan vi sådan set gøre indtil du får gigt i fingrene, men er det virkelig essensen af, hvad vi er uenige om?

Og hvad angår nuancer, så er det sgu ret svært at diskutere noget som helst, når detaljegraden er din og Hænnings opfattelse af "den generelle tone", som åbenbart er "helt blæst". Der er ingen som helst substans over det, og mon ikke du udmærket er klar over det allerede? Så hvad er formålet? Hvad tror du, du bidrager med? Tror du tonen bliver mindre "blæst" fordi du bidrager med mere støj?

Igen, jeg kan da sagtens følge ønsket om bedre spil, men med tanke på hvor meget holdet har løftet sig på kort tid, med en ny træner, med tæt på samme materiale som sidste år, så er vægtningen her i tråden sgu dybt besynderlig.

Jeg kan ikke se hvorfor en ny træner og ophøret af et historisk formdyk gør, at forventningen om tilnærmelsesvist præcise afleveringer er "dybt besynderlig". Kan du uddybe?

Eller er det forventningen om, at vi ikke går totalt i feriestemning, men faktisk fortsætter med at forsøge at spille det bedst tænkelige fodbold, vi er i stand til, og at vi gør det gennem 90 minutter?

Edit: Det ville virkeligt klæde dig at lægge de tøsefornærmede stikpiller fra dig. De klæder dig virkeligt ikke.

Det er pænt af dig at bekymre dig om min stil, men jeg er bange for, at jeg har lidt svært ved at finde motivationen til at ændre den.

Er det i øvrigt ikke bare en anelse ironisk, at du kommenterer på mine påstået tøsefornærmede stikpiller med hvad der vel rimeligvis kvalificerer som en tøsefornærmet stikpille? Og lad mig for god ordens skyld understrege, at det her ikke er sagt i en tøsefornærmet tone, men det slår mig bare som værende pudsigt.
Geddar
bruger
8. marts 2017 09:24
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Jeg ved ikke hvorfor du bliver ved med Arsenal-sammenligningen. Jeg har forklaret dig hvor frustrationerne dér kommer fra. Men ok, hvis Arsenal lå så suverænt nr. 1 med et så godt snit, og viste den modenhed på banen som Chelsea gør, så ville man have langt større fokus på dét end der er tilfældet her.

Hvis du ellers gad at læse hvad jeg skriver, så ville du nok også have fanget, at jeg er fuldt ud med på at der sagtens kan finde kritikpunkter, men det er fortsat vægtningen der opponeres mod. Jeg har såmænd pointeret det flere gange. Og jeg mener i øvrigt også der er et par af jeres andre faste herinde, der er kommet med samme anke.

"Er det i øvrigt ikke bare en anelse ironisk, at du kommenterer på mine påstået tøsefornærmede stikpiller med hvad der vel rimeligvis kvalificerer som en tøsefornærmet stikpille?"

Nej. For det første er en anmodning om at du skruer ned for den slags ikke en tøsefornærmet stikpille. For det andet kommer anmodningen af at der lynhurtigt spildes en tid på dens slags. For det tredje er der æstetikken. Men ok, hvis du er totalt ligeglad med hvor klodset du evt. fremstår når du skyder den slags afsted, er det da ganske givet spild af tid at opfordre dig til at skrue ned.
Black Spider
bruger
8. marts 2017 09:58
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@ Bosse

BS er vel efterhånden reduceret til en tøsefornærmet stikpille, så skal han droppe det, er det omtrent hele hans virke. At være dørmand i Chelsea-tråden er et stort ansvar.

Det sædvanlige bræk? Pfft. Blev du i øvrigt færdig med at diskutere med Kaffe dels om han er en sadist fordi han prikker til Mr med en kommentar om koneknepperi til Bishop og dels om du er en fjende af "ytteren", der totalt går de fanatiske islamisters ærinde?

Og ja, selvfølgelig kan ting gøres bedre og selvfølgelig kan Conte også se det, men med træthed i stængerne, et solidt forspring og en smal trup, er det meget normalt at kadencen går ned. Der er mange kampe tilbage og kan man vinde med 80% indsats, er det en ret normalt disposition.

Det ville være ret normalt, hvis vi begynder at gå ned i tempo på dette tidspunkt, ja. Men vi har ikke spillet nogen CL-kampe og vi har været nede i tempo siden nytår. Og det er, i mine øjne, ikke rimeligt at bruge træthedskortet efter en halv sæson uden CL.

Og der er forskel på at gå lidt ned i kadence og så dårligt kunne ramme medspillere med en aflevering. Men selvfølgelig forklarer træthed og småskader en del af fraværet af den bevægelse, som er ret afgørende for, at vi ikke konsekvent bliver kvalt på midtbanen. Og der falder det jo så tilbage på Conte, at vi åbenbart kun har 13 spillere i truppen.

Det er desuden et lokalderby og Chelsea har ikke for vane at vade over Wham. I de sidste 6 kampe inden har man vundet en enkelt 2-0. Ellers har man vundet 2-1, 1-0, spillet 2-2 og tabt 2-1 i de resterende 2.

Det her er fjollet, Bosse, og det ved du. Hvad vi "har for vane" er komplet ligegyldigt. West Ham har i en periode været et fornuftigt hold på noget der minder om Everton-niveau, og det er selvfølgelig ikke en walk-over, men i år har de været voldsomt ringe.

I starten af sæsonen, dengang vi spillede 4-3-3, så moste vi dem totalt, sådan som jeg erindrer kampen. Vi vandt kun 2-1 fordi vi spildte de fleste af vores chancer og de samtidigt scorede på en af de der fantom-afslutninger, som man bare ikke kan gardere sig imod. Men i forhold til spillet blev de most. Vi sad på dem.

I mandags spillede vi igen mod dem, og der kunne vi ikke kontrollere midtbanen overhovedet. Vi kunne ikke diktere spillet. Vi kunne ikke bare overtage boldbesiddelse og tålmodigt fremtvinge chancer. Så kan man prøve sig med den flotte retorik og sige, at vi forsvarede fremragende.

Vi var defensivt kontrollerende, sådan som nogle har udtrykt det. Flot retorik, men det ville have en del mere tyngde, hvis ellers ligaens klare førerhold kunne have valgt at stille sig frem og kontrollere offensivt, sådan som vi kunne i starten af sæsonen. Kunne vi have gjort det? Jeg tvivler. Og hvis vi ikke havde det valg, hvem var så rent faktisk i kontrol?
Black Spider
bruger
8. marts 2017 10:15
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@ Zola

Vi slog dem 4-0 sidst, så hvem ved. Lad mig vende den om. Hvorfor skulle vi ikke slå dem?

Vi var skarpere dengang. Holdet havde overskud. Det er svært at sætte ord på mavefornemmelser, men holdet virkede til at have positiv energi dengang, hvor vi nu virker lidt mere drænede og med øjnene mere rettet mod mållinjen end på de resterende kilometer, vi trods alt skal igennem.

Lidt mere konkret, så er Man Utd meget gode til at skabe chancer lige for tiden. De er elendige til at udnytte dem, men de skaber dem, og de vil være rimeligt motiverede mod os. Endvidere tror jeg, at Mou har set vores kamp mod Spurs ganske mange gange og er fuldstændigt opmærksom på, hvordan de ganske enkelt skildte os ad.

Det tæller selvfølgelig til vores fordel, at den mest oplagte måde at modgå deres fart og deres "offensive fodbold" netop er at lade dem komme langt frem på banen og så tæske dem på kontra, alt imens vi mere eller mindre spiller 8 bag bolden.

Men omvendt er jeg mere end en anelse nervøs for, at vi ikke kan holde til 90 minutter med konstant Man Utd pres, specielt ikke hvis de konsekvent overloader på kanten, går forbi Alonso og losser bolde ind i rummet mellem Azpi og Moses. Fellaini er en fladpande, men så svært kan det heller ikke være at træne ham til at løbe ind i det rum og springe op i luften.

Et hold der i den grad jagter top 4 som blot formår at spille 1-1 hjemme mod Bournemouth med en mand i overtal i størstedelen af kampen. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men er jo et sprog som du ofte har det med at anvende i forbindelse med vores egne præstationer.

Og det er helt okay at sætte det lidt på spidsen. Jeg håber dog, at vi kan blive enige om, at United uden for top 4 er noget chokerende og at det ikke rigtigt er retvisende for, hvor de burde være.
Kemosabe
bruger
8. marts 2017 10:27
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Og det er helt okay at sætte det lidt på spidsen. Jeg håber dog, at vi kan blive enige om, at United uden for top 4 er noget chokerende og at det ikke rigtigt er retvisende for, hvor de burde være.


Det er ikke retvisende i forhold til, at de vel har det største budget af alle i PL, men jeg ved ikke om jeg køber Joses forklaring med at de bare har været uheldige osv. De lader til at have fundet bedre form nu, men de har jo stadig ikke vundet ret mange af de store kampe. Kun imod Spurs som jeg husker det. Det skal dog nok komme før eller siden - det plejer jo at være Joses varemærke.
Bosse1983
bruger
8. marts 2017 10:31
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club


Det sædvanlige bræk? Pfft. Blev du i øvrigt færdig med at diskutere med Kaffe dels om han er en sadist fordi han prikker til Mr med en kommentar om koneknepperi til Bishop og dels om du er en fjende af "ytteren", der totalt går de fanatiske islamisters ærinde?


Du understreger min pointe. Tak for det.

Det ville være ret normalt, hvis vi begynder at gå ned i tempo på dette tidspunkt, ja. Men vi har ikke spillet nogen CL-kampe og vi har været nede i tempo siden nytår. Og det er, i mine øjne, ikke rimeligt at bruge træthedskortet efter en halv sæson uden CL.

Og der er forskel på at gå lidt ned i kadence og så dårligt kunne ramme medspillere med en aflevering. Men selvfølgelig forklarer træthed og småskader en del af fraværet af den bevægelse, som er ret afgørende for, at vi ikke konsekvent bliver kvalt på midtbanen. Og der falder det jo så tilbage på Conte, at vi åbenbart kun har 13 spillere i truppen.


Når truppen ikke er bredere, har det oplagt begrænset at sige med ChL. Her du en trup hvor du bruger 16-17 spillere kontinuerlig som deler lidt over 50 kampe mellem sig, og en trup på 13-14 spilleres som deler omkring 45 kampe mellem sig, er antallet af minutter pr. spiller ikke markant forskellig. Conte har valgt at satse på det eksisterende kollektiv og sit tremandsforsvar. I den opstilling er det begrænset med oplagte alternativer i truppen. Med skader og skuffelser ser det tyndt ud. Jeg er enig i at han kunne have roteret mere, men man har så valgt at satse på stabilitet, selvom det betyder en nedgang i kvalitet. Det undrer mig ikke. Videre er det Contes første sæson i ligaen, så hvis han skal bruge lidt tid til at finde ud af de fysiske krav det stiller til spillerne, er det en læringskurve der kan tilgives. I Italien er det jo næsten ikke et tema, ChL eller ikke.

Det her er fjollet, Bosse, og det ved du. Hvad vi "har for vane" er komplet ligegyldigt. West Ham har i en periode været et fornuftigt hold på noget der minder om Everton-niveau, og det er selvfølgelig ikke en walk-over, men i år har de været voldsomt ringe.

I starten af sæsonen, dengang vi spillede 4-3-3, så moste vi dem totalt, sådan som jeg erindrer kampen. Vi vandt kun 2-1 fordi vi spildte de fleste af vores chancer og de samtidigt scorede på en af de der fantom-afslutninger, som man bare ikke kan gardere sig imod. Men i forhold til spillet blev de most. Vi sad på dem.


Siden nytår har Wham tabt til City, Chelsea og United. Går vi tilbage til oktober kan du føje endnu et nederlag til United (Worthless) til, samt tabte kampe ude mod Everton og Tottenham, samt hjemme mod Arsenal. Forventede nederlag, men i alle andre kampe tager de point. De fleste kan vel se sig enige i, at de leverede langt under niveau i starten af sæsonen, hvor de også lå under stregen. Det var desuden åbningskampen. De slå, hvis jeg ikke husker forkert, en ret stær Chelsea-starter ud af Worthless Cup i efteråret. Voldsomt ringe er vist et ud tryk for diskrepans mellem perception og virkelige forhold.

Vi var defensivt kontrollerende, sådan som nogle har udtrykt det. Flot retorik, men det ville have en del mere tyngde, hvis ellers ligaens klare førerhold kunne have valgt at stille sig frem og kontrollere offensivt, sådan som vi kunne i starten af sæsonen. Kunne vi have gjort det? Jeg tvivler. Og hvis vi ikke havde det valg, hvem var så rent faktisk i kontrol?

Det bliver et specielt cirkelargument, baseret på løse gisninger. Et andet alternativ er at man var oppe med 0-2 og prioriterede at spare kræfter frem mod den vigtige United-kamp, hvor man let kan få brug for mere end 80% af kapacitet. Det er vel det intelligente trupper og trænere gør, de disponere sine kræfter. 0-4 ude over Wham havde sikkert været sjovt, men havde også virket fuldstændig ligegyldig, hvis man halser efter United i weekenden og taber på at være flade efter 60 minutter. Conte havde vel endda fået hug. Tegningen i mandens udskiftninger var jo ret tydelig.


"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 5272 5273 5274 ... 8138 8139 8140 Vis alle sider