Luk

bold.snak

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 6866 6867 6868 ... 7390 7391 7392 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Black Spider
bruger
9. april 2019 23:16
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@ Mugesh

Enig i, at Jorginho er bedre, når vi flytter bolden længere frem og mere bevægelig, men samtidig, hvis vi møder hold, som presser vores midtbane, så er Jorginho en kæmpe hæmsko, da han hverken har fysikken eller mentaliteten til at presse igen. De seneste to kampe har været gode for Jorginho, men han har jo også haft oceaner af plads. Jeg har stadig til gode at se Jorginho diktere en kamp, hvor modstanderen presser vores midtbane. Defensivt er han jo stadig meget nem at spille udenom.

Fuldstændigt enig. Hvis vi forsøger at spille defensivt mod en modstander med højt pres og meget boldbesiddelse, så er Jorginho slet ikke den rigtige til den midtbane-krig.

Her er vi meget uenig, jeg mener ingen måde, at Kante rammer noget, der kan kaldes et acceptabelt niveau i det offensive, ja han har scoret flere mål og kreeret flere chancer, men det man ofte glemmer er, hvor ofte han faktisk mister bolden med en dårlig tæmning på den sidste tredjedel af banen. Derudover, mister vi alt for mange omstillingsmuligheder, da Kante ofte er sidste mand før de tre angribere.

Ja, Kante smider en del bolde væk, som havde fortjent en bedre skæbne. Men han er med fremme og vel at mærke i et tempo vi ikke har set siden Ramires. Det er et problem at Kante ikke er bedre på bolden, men omvendt er det da også lidt specielt at Kante nogle gange når frem før højre kant, begge backs, og den mere offensive spiller på venstre side af midtbanen.

Det er klart, at Kante ikke skal være 3. forrest på banen. Det dur ikke. Og selvfølgelig ville vi have været meget farligere, hvis den forreste mand på midtbanen havde været fx Hamsik eller en spiller i den dur, frem for Kante. Men er det Kantes skyld?

Og det er jo fx en af de ting, jeg savner fra Barkley. At han er med fremme som nærmest hængende angriber og støtter op og tager den jernlunge-sprint helt op til feltet. Det synes jeg simpelthen vi ser for lidt af.

Tilsvarende med småspillet oppe omkring feltet. Hvorfor hulen er det Kante, der deltager i det, mens Barkley står dybere og ikke er så involveret? Det giver slet ikke mening, som jeg ser det.

Igen overdriver du, synes jeg. Ligefrem total overskygget af RLC? RLC har haft to kampe, hvor han har spillet bedre end Barkley, hvor begge modstanderen var mildest talt været fraværende på midtbanen.

Cheeky har scoret 8 mål og lavet 4 oplæg på 1400 minutter fordelt over 32 kampe. Barkles har 5 mål og 6 oplæg på 2400 minutter fordelt over 42 kampe. Jeg mener ikke, det er en overdrivelse at sige, at RLC overskygger Barkley denne sæson.

Jeg er dog enig i, at det kunne være spændende med en Kante-Barkle-Cheeky midtbane i en lidt mere klassisk og direkte Chelsea-tilgang. Men i det hele taget synes jeg, at der er mange spændende muligheder. Der er også en Ampadu, der har udvist indikationerne på at kunne blive et herligt røvhulsagtigt skrummel i en klassisk midtbanekrig, men som ikke rigtigt er velegnet til nogen af Sarris lidt firkantede roller.

Omvendt tænker jeg egentlig også, at med en anden træner og eventuelt Gary Cahill som sparringspartner i fitnessrummet, så kunne Jorgi også godt udvikle sig til en ganske anstændig 8´er. Han har fremragende teknik og fremragende overblik, men han er bare dels lidt for klejn og dels lidt for fandens flink.

Det bliver så ikke bedre af, at Sarri så bliver ved med at spille ham, hvilket gør, at jeg håber på Sarri er fortid til sommer. Ikke pga. hans man-crush, men at meget tyder på, at han ikke kan eller vil tilpasse sit koncept efter ligaen.

Jeg er, som tidligere beskrevet, ikke just forelsket i Sarri, men jeg er ikke helt klar til at konkludere, at han er ude af stand til at tilpasse sig. Og dertil er det jo ikke helt ligegyldigt, hvem vi hiver ind i stedet for. Sarri virker noget tykpandet til tider, men det kunne jo sagtens være værre.
Forza Zola
bruger
9. april 2019 23:59
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@BS

Lad os i vores debat så prøve at være lidt mere konkrete og se hvor mange af de mål der er scoret i de kampe, hvor Luiz i større eller mindre grad har været direkte impliceret i scoringerne.

Hvis vi starter med 6-0 nederlaget, så lad os lige gå målene igennem.

Det første mål er i min optik en personlig fejl begået af Alonso, som fuldstændig efterlader et rum som gør at Bernao Silva står fuldstændig fri. Det er formentligt planen, at Alonso skal med ind i feltet ift at få afværget situationen med henblik på indlæg i feltet. Men uden at få det afstemt med Hazard, som jo så skal ned og påtage sig ansvaret for Silva.

2-0 målet er jo bare godt sparket ind af Aguero.

3-0 målet er så igen en personlig fejl af Barkley der header bolden tilbage til Aguero der opsnapper bolden og scorer.

4-0 målet fra Gündogan kommer via et spark uden for feltet. En position som enten vores 6´er eller to 8´ere burde befinde sig omkring og lukke ned for.

5-0 målet er endnu en personlig fejl fra Azpi som bliver tørret og begår et klodset straffespark.

6-0 målet kunne Luiz måske godt have været mere opmærksom på ift Sterlings scoring. Her kunne han måske godt have været mere mandsorienteret, fremfor zoneorienteret. Men situationen opstår igen ved gennembrud på siden af vores forsvar, hvor City kom igennem efter behag i dette opgør.

Hvis vi tager 2-0 nederlaget:

Målet til 1-0 scoret af Agero der synes jeg Rüdiger begår en fejl ved at bakke ind i feltet, hvilet gør at Aguero fuldstændig upresset kan tage en 1. berøring ind i feltet og sparke bolden i kassen.

2-0 målet er lidt sværere at bedømme. Aguero placere sig smart mellem vores to CB´s og positionere sig dermed på blindsiden af nærmeste stopper. Hvem har ansvaret? Skal Luiz både være opmærksom på manden der opsøger presset på ham, samt en Aguero? Det er en rigtig svær øvelse. Omvendt, så kan Rüdiger se spillet foran sig og burde efter min vurdering være opmærksom på Aguero i situationen og tage løbet med ham, såfremt bolden spilles i rummet bag Luiz. Men det er rigtig svært generelt at gardere sig mod de her løb, hvor der bliver spillet en lige bold på et skåret løb ned på siden af nærmeste stopper.

Chelsea-Liverpool 1-1 kampen

1-1 scoringen ved Sturridge. Skal Kante være mere aggressivt i sit pres på Sturridge og ikke stå så afventende, skal Kepa redde den eller er det bare godt sparket ind. Sikkert delte meninger omkring. Luiz leveret iøvrigt en stærk præstation i kampen og havde bla en clearing på stregen som kunne have ført til en udligning i det 72. minut. Ligesom han leverede en stærk præstation i 2-0 sejren mod City og i 0-0 kampen mod City i EFL finalen.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke giver dig ret ift at han indimellem godt kan have en tendens til at have nogle underlige beslutninger og udfald i visse kampe. Men jeg melder mig bare ikke ind i koret af de kritikkere (kommentatorer) som nærmest påpeger det hver gang han laver en fejl. Jeg synes eksempelvis ikke at Rüdiger er et hak bedre med hans indimellem flagrende positionering.

Nå men anyway, så forstår jeg bare ikke din bekymring ift at han starter mod Liverpool kontra eksempelvis en hvilken som helst anden modstander. For mig virker han mentalt netop mere klar i de store kampe kontra mod eksempelvis Bournemouth, Cardiff, Newcastle etc.

Men synes som jeg har indikeret, at kritikken omkring Luiz er alt for unuanceret. Det samme synes jeg er gældende for eksempelvis Jorginho i hans første sæson i PL.

Nu skal det så lige passe at Luiz fuldstændig taber sutten og spiller en mareridtskamp :-)




come on Chelsea

Dette indlæg er blevet rettet 10. april 2019 00:01 af Forza Zola
Wise1964
bruger
10. april 2019 13:49
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Drunkwaters intermezzo med politiet gik næsten helt under radaren - gad vide hvordan det stiller et kommende salg. Han burde under alle omstændigheder får en gigantisk bøde af klubben
There´s no such thing as beautiful football or ugly football. Just winning football ... Dennis Wise
RobertTheRobber
bruger
11. april 2019 12:49
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Sarri varsler en god gang rotation forud for aftenens opgør. Det giver også fin mening, taget i betragtning af at vi spillede mandag aften. Mon ikke vi stiller op således. De spillere han sparer er nok Rüdiger, Emerson, Azpilicueta, Kanté, RLC, CHO og Hazard. Det betyder, at vi nok stiller op i noget lignende:

Kepa
Zappacosta-AC-Luiz-Alonso
Barkley-Jorginho-Kovacic
Pedro-Giroud-Willian

Hvad tænker I?

Dette indlæg er blevet rettet 11. april 2019 12:50 af RobertTheRobber
Cfever
bruger
11. april 2019 13:16
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Jeg tror Higuain starter ellers er jeg ret enig med dig. Kunne godt håbe Ampadu fik lov til at spille, det virker dog tvivlsomt
Wise1964
bruger
11. april 2019 16:01
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Ligner et ganske fint bud på en opstilling Robert ... enig

Ampadu ser desværre ud til at være ret langt fra spilletid på nuværende tidspunkt selvom det ville være skønt at han var med.

There´s no such thing as beautiful football or ugly football. Just winning football ... Dennis Wise
RobertTheRobber
bruger
11. april 2019 16:31
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Et andet spørgsmål er, hvor seriøst spillerne tager kampen. I deres øjne er det måske "blot" Sparta Prag, men de ekspederede trods alt Sevilla ud. Den præstation alene burde afgive respekt, som jeg kan frygte de måske mangler.
Cfever
bruger
11. april 2019 16:59
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Jeg håber virkelig at de ser på kampen som en Europa League kvartfinale og ikke som en kamp mod Slavia Prag. Undervurderes kampen kan der nok vente en grum overraskelse. Vi har set hvad der flere gange i denne sæson kan ske, når man undervurderer modstanderne (Arsenal).
Vince71
bruger
11. april 2019 19:07
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@Robert
Tror du rammer den meget godt med din opstilling. Det er umiddelbart de spillere man kunne forestille sig Sarri ville spare i dag.

Jeg må sige jeg også deler din bekymring omkring spillernes mentalitet i dag. Selvom jeg ikke kender meget til dem, så virker det ikke som en modstander man skal undervurdere eller tage let. Er bange for denne kamp godt kan gå hen og blive meget spændende og måske endda overraske. Håber vi er klar!
Wise1964
bruger
11. april 2019 19:09
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Jeg så kampen Slavia Prag spillede mod Sevilla hjemme, hvor de sendte Sevilla ud ... det var faktisk et ganske habilt hold med høj gejst og fed stemning der tog de spanske stjerner på sengen. De skal absolut ikke undervurderes
There´s no such thing as beautiful football or ugly football. Just winning football ... Dennis Wise

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 6866 6867 6868 ... 7390 7391 7392 Vis alle sider