Luk

bold.snak

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 7596 7597 7598 ... 7929 7930 7931 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Slettet(100838201910)
bruger
7. juli 08:34
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Er du oprigtigt tilfreds med sæsonen for United?

Det kommer da så sandelig an på, hvordan den ender! Den kan både nå at slutte tilfredsstillende og langt derfra. Der er jo en verden til forskel på at slutte på en CL-plads og ikke at gøre det, på at vinde FA Cuppen og at ryge ud i semifinalen og på at vinde EL eller ryge ud i kvartfinalen.

Og det har helt sikkert været en sæson, hvor det er gået både op og ned. Jeg anfægter bare, at det er managerens skyld, når det går dårligt, mens det er spillernes fortjeneste, når det går godt. Så virker det ærlig talt som om man på forhånd har besluttet sig for, at Solskjær er uduelig.

Og jo, det er da rigtigt, at Solskjær bør være længere fremme i sit projekt end Lampard og Arteta er i deres. At sige han har haft siden 2018 er måske at spænde buen en kende, når han blev ansat ... hvad, den 18. december? Men fred være med det. Han har haft et transfervindue og det er selvfølgelig det vigtigste.
Cfever
bruger
7. juli 08:49
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Jeg ved godt det er tidligt at fælde dom over sæsonen, men som den har været indtil videre er det vel næppe tilfredsstillende. Jeg kan sagtens følge din argumentation vedr at Ole ikke kan gøre noget rigtigt, men det synes jeg sætter det jeg skriver noget på spidsen.

I min optik har United ikke spillet så godt på noget tidspunkt under Ole som de gør nu - heller ikke i starten. Men du er vel enig i at det er lige hurtigt nok at antage United kan holde dette niveau over længere perioder, de har trods alt vist noget andet under Ole i over et år, mens de seneste kampe "blot" er 5 kampe, hvor man i den ene var tæt på at ende i straffe mod Norwich og har været dominerende i de andre. Jeg har stadig til gode at se Ole administrere et hold godt, når der skal roteres, hvilket der skal i den næste måneds tid. Derfor kan jeg ikke se meget der taler for at rose Ole, det kan dog naturligvis ændre sig.

Jeg er enig i at der mangler en del nuancer, når man siger "Ole overtog i 2018", men Ole har vel ret beset haft 2-3 vinduer til at optimere holdet. Lampard og Arteta har ret beset kun haft et vintertransfervindue og jeg vil egentlig argumentere for at Ole overtog et hold i noget bedre forfatning end Lampard og Arteta.
Slettet(100838201910)
bruger
7. juli 09:17
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Enig, Ole har - fx modsat Lampard - haft mulighed for at forstærke sit forsvar med en hulens masse penge. Og det er vel fair nok at sige, at det har virket.

Offensiven var ikke god den første halve sæson, men der skal man selvfølgelig også huske, at man jo både kan få og miste spillere i et transfervindue. I sommers mistede Ole Lukaku (og Alexis, men det var ikke et tab værd at skrive hjem om). Pengene for Lukaku fik han så lov til at investere i Fernandes, og nu ser det pludselig bedre ud.

Jeg er helt enig i, at man skal se det over en længere periode for at blive overbevist. Men spiller Solskjær CL hjem, så er jeg umiddelbart tilfreds med resultaterne i hans første hele sæson. Vinder han derudover en pokal har det ligefrem været en hel god sæson. Næste år er baren selvfølgelig hævet.
Cfever
bruger
7. juli 09:32
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Så tror jeg egentlig vi er enige :) Og jeg er helt med på at man kan miste spillere i et transfervindue bare se Chelsea sidste sommer, hvor vi mistede Hazard og Luiz (der dog har været en skandale) uden mulighed for erstatninger.
RobertTheRobber
bruger
7. juli 11:29
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

@BS
Jeg tror ikke, at Leicester holder fjerdepladsen, Robert. 10 point med deres program og det de har vist indtil videre virker som tæt på best case. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis de ender på 7.
Men så igen, de har to de skal vinde og så kampen mod Tottenham, som spiller om nogen endnu mere elendig fodbold end Leicester.
Vores program er Palace, Sheffield, Norwich, Liverpool og Wolves. Palace har ikke mere at spille for, de kan ikke rykke ned. Det skal være 3 point. Norwich er næsten stensikre på nedrykning og det kan være matematisk afgjort når vi møder dem. Det skal også være 3 point.

Wolves i sidste kamp lyder spændende, men det er ikke sikkert, de har noget at spille for til den tid, og hjemme på Broen tror jeg bestemt, at vi vinder kampe, hvis det er nødvendigt. Dermed er vores total på 9. Det efterlader Sheffield og Liverpool. At slå Sheffield ude er ikke utænkeligt. Liverpool er grimme, men det hjælper nok lidt, at de har vundet mesterskabet og ikke har mere at spille for i år.

Som jeg ser det, så har vi reelt 4 finalekampe tilbage. Vinder vi de 4 kampe, så ender vi på 69. Det eneste scenarie, hvor det ikke er nok, er hvis Leicester vinder 4 af de sidste 5 og så taber til United, som på sin side får 15 ud af 15. Det scenarie tror jeg ikke rigtigt på.
Jeg ser nu mere muligheden for at få fuldt udbytte mod Sheffield end mod Wolves, men desværre virker det ligeledes sandsynligt, at vi kun ender med ét point i begge opgør.

Jeg tror ikke rigtig på idéen om, at PrL-hold spiller dårligere fordi de ikke har noget at spille om. Dertil at alle hold i ligaen stærke og på en god dag, uden at det behøver at være holdets bedste, kan alle slå alle. Dem der netop har meget at spille om, kan typisk ende ud i en Fight-or-flight response.

Det ser svært ud og vi skal sætte vores lid til at Leicester snubler. Det er vores forrykte dødboldstatistik der primært for mig til at sige det. Jeg tvivler stærkt på, at vi selv afgør det, uden at jeg tager Liverpoolkampen med i betragtningen.

@Cfever
Jeg synes egentlig det ser fint ud. Jeg synes du undervurderer os noget, mens du overvurderer vores konkurrenter. United har set gode ud, men de har også haft en uholdbar høj effektivitet i de sidste par kampe. Jeg er spændt på at se hvordan de fungerer, når tingene ikke bare går op i en højere enhed, der kan de nemt ramme hovedet mod en mur, nu hvor de har så nemt ved det.
Jeg ved ikke om jeg undervurderer os, det er bare lettere at se sit eget holds styrker og svagheder, end det er med konkurrenterne, fordi vi netop ser dem spille hver gang. Vores manglende stabilitet har netop været det eneste stabile i denne sæson og derfor kan vi nemt smide flere lette point, som netop har været kendetegnet for denne sæson.

@Vince
United ligner for mig overhovedet ikke et hold som kommer til at snuble i slutprogrammet ligegyldigt hvor meget man prøver at hive fortiden op. Siden Bruno har de bare været på et helt andet niveau, hvorimod at vi ser ud til at stadig ikke have lært meget fra tidligere kampe. Hvilket formentlig er derfor at @Robert skriver som han gør, som jeg langt hen af vejen er enig med. Tror dog vi ender i top 4, ikke på grund af at vi er specielt gode men mere fordi at Leicester ryger ned.
Lige præcis. Lige så uskønt som de har spillet, lige så effektive har de været. Jeg kan ikke se nogen hold stoppe dem i øjeblikket, om det så var Liverpool, os eller City. Et holder der møder op til en kamp, med formkurve baseret på kampe hvor alt tilsyneladende lykkes, til trods for spillet på banen, er ofte noget stærkere end et virkelig godt hold, der møder op til den samme kamp.

@Wise
Meget underlig sæson som mange før vi startede ville sælge for top 6 ... når man så har ligget til top fire så længe som vi har vil det være en kæmpe skuffelse at smide det på målstregen - men sådan er gamet jo, de mest stabile hold løber med "guldet" og det er op til Lampard at få holdet til at max præstere i minimum 4 ud af de sidste 5 kampe så muligheden for top 4 består.
Kan du huske, hvad du selv ville sælge sæsonen for inden vi gik i gang? Blot af ren nysgerrighed, for jeg kan ikke huske hvem der sagde hvad herinde.

Det ville bestemt være skuffende at smide det hele nu, da vi siden runde ni har ligget på 4. pladsen (med undtagelse af runde tolv hvor vi lå nummer tre), men omvendt, er det sgu svært at se, om det ville være en decideret katastrofe. Jeg ved ikke om vores hold overhovedet er gearet til ChL fra næste sæson af og alt andet lige, giver EL mere ro. Jeg vil gerne understrege, at ChL er højeste prioritet, under alle omstændigheder.

@LaPioche
Jeg håber ikke det er mig, I føler, I har pisset af. Jeg ved godt, det er Chelsea-tråden, men jeg føler, jeg har retten til at påtale vås, når jeg ser det.
Nu er der lidt ouija bræt over din ageren herinde, hvis man kommer til at skrive Manchester United i et eller andet sammenhæng. Fair nok du elsker din klub overalt i verden, men at kalde velovervejede argumenter få vås øger ikke ligefrem det svingende niveau. Det er fint du ikke er enig, men pot kettle-black, det går begge veje.
Cfever
bruger
7. juli 11:39
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Jeg ved ikke om jeg undervurderer os, det er bare lettere at se sit eget holds styrker og svagheder, end det er med konkurrenterne, fordi vi netop ser dem spille hver gang. Vores manglende stabilitet har netop været det eneste stabile i denne sæson og derfor kan vi nemt smide flere lette point, som netop har været kendetegnet for denne sæson.


Jeg kan sagtens følge dig ift det er lettere at analysere ens eget hold. Men vi ligger jo ikke desto mindre til top 4 på trods af den manglende stabilitet, så det samme må vel gælde konkurrenterne? Og ja vi har da manglet stabilitet, men vi har stadig hentet noget der ligner 15 point på Leicester siden jul. Og som en krølle på halen, så har vi jo faktisk i hele sæsonen spillet bedst i de på papiret sværeste kampe. Den eneste outlier er vel den første United-kamp, hvor vi blev rykket rundt ellers synes jeg vi har spiller lige op eller bedre end alle top 6 hold i vores kampe. Jeg tror på point på Anfield, hvis du er i tvivl ;)
DenRasende
bruger
7. juli 11:57
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Cfever

xG er en ganske fin indikator - mange gange - men den har også sine begrænsninger.

Når United scorer på langskud og chancer med lav xG vil det komme til at se ud som om de har haft heldet på deres side ved at score på chancer, der ikke er store. Og så er det nærliggende at tro, at de over flere kampe ikke vil kunne gentage tendensen i en længere periode. Men ser man kampen vil man indse at United har nemt ved at skabe chancer, men det er klart at når man er foran med 3 mål efter en times spil, så går man i autopilot, laver måske nogle udskiftninger og så videre. Jeg synes det var tydeligt, blandt andet mod Bournemouth, at United kunne gøre som det passede dem (offensivt, I hvert fald), og havde det ikke været for de drømmehug havde de formentlig vundet kampen alligevel uden de store problemer, hvis de havde været nødt til at fortsætte med at presse på.

Jeg er desuden enig i at expected points er en håbløs stat.

Ift pointsnit er min pointe at det, med tanke på hvad det er for en sæson for United, er ret sekundært. At få Champions League er naturligvis absolut nødvendigt før man kan være tilfreds med sæsonen, men om man bliver nummer 3 med 70 point eller nummer 4 med 62 point er for mig at se ret underordnet. Udover top 4 er det opbyggelsen af et godt spillemæssigt fundament frem mod næste sæson, der har været kriteriet for success, og det ligner det, at de har fået, selvom det givetvis først for alvor vil blive testet næste sæson. Det er for mig at se bedre for dem at slutte stærkt af med maner end at de over en hel sæson har haft et højere gennemsnitligt niveau, som også havde kastet flere point af sig. Liverpool sluttede 17-18 sæsonen stærkt af med UCL finale osv, selvom de havde et point mindre end året før tror jeg ikke der findes én fodboldfan, som ikke godt kunne se, at det Liverpool, der sluttede 17-18 sæsonen af var lysår foran det Liverpool, der spillede i 16-17 sæsonen. Og jeg har det på samme måde med United (som også har 2 cupfinaler, de potentielt kan nå), omend i mindre grad, men stadigvæk, de ligner et helt andet hold end de har gjort i meget lang tid, og nu er det vigtige for dem at omsætte det til resultater i næste sæson (og selvf sikre top 4), men derudover betyder pointsnit i min optik ikke en disse - det vil det til gengæld gøre i næste sæson.

Ift det at bruge penge, så ja, de har brugt penge, som de fleste klubber i verden gør, hvis de aspirerer til at blive en topklub. United har lavet nogle gode handler de seneste to transfervinduer, og jeg synes ikke det er et skår i glæden for United at de har brugt penge. Jeg forstår ikke argumentet når de nu for første gange siden Fergie velsagtens har fået ordentlig valuta for pengene, det er spillereglerne at en klub som United bruger mange penge, og når de gør det klogt synes jeg ikke man kan kritisere dem for det, det kan man til gengæld når de laver hovedrystende aftaler som den med Sanchez eller (indsæt selv en af deres utallige dårlige handler gennem de seneste år). Ja, det er nemmere at vinde hvis man bruger €500m end €50m, men det er nu engang sådan at klubber har forskellige budgetter, og for mig at se er det essentielle om pengene bruges fornuftigt eller om de pisses væk, så er kritik af mængden sådan lidt ved siden af.
Slettet(100838201910)
bruger
7. juli 13:15
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Nu er der lidt ouija bræt over din ageren herinde, hvis man kommer til at skrive Manchester United i et eller andet sammenhæng. Fair nok du elsker din klub overalt i verden, men at kalde velovervejede argumenter få vås øger ikke ligefrem det svingende niveau. Det er fint du ikke er enig, men pot kettle-black, det går begge veje.

Der var indtil flere udtryk, som jeg måtte Google her, så jeg vover mig givet vis ud på dybt vand ved at svare, men jeg har ærlig talt til gode at se, at der skulle være et velovervejet argument for den oprindelige påstand. At United siden genåbningen spiller med uholdbar høj effektivitet. At United har vundet kampe med 3 mål, som de kun har domineret til at vinde med 1 eller 2 er ikke særligt uholdbart i min optik. Ærlig talt føler jeg, det er mig, der holder højt niveau her, så jeg ved ikke, hvor du ser svingninger henne.
Cfever
bruger
7. juli 13:32
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Problemet er at I anskuer statistikkerne som statiske, det er de ikke. Kampforløb vil være anderledes, hvis der ikke scores på de chancer, der blev scoret på. At sige "de ville vinde alligevel" er ikke et holdbart argument, for det beror på en subjektiv antagelse, der ikke kan verificeres eller falsificeres.

Men lad os bare lade den ligge, det virker ikke som om vi kommer nærmere. Jeg vil dog sige at det er pænt svært at få en forståelse for andres argumenter, hvis man går ind til dem med den overbevisning at de er noget vås. Men det er selvfølgelig ikke givet at man rent faktisk vil forstå argumenterne.
RobertTheRobber
bruger
7. juli 14:03
svar
anmeld

Sv: Chelsea Football Club

Ærlig talt føler jeg, det er mig, der holder højt niveau her, så jeg ved ikke, hvor du ser svingninger henne.
Ja, du har ret. Sindsygt højt niveau at kalde det et circle jerk, fordi nogen der har en anden mening end dig, tilfældigvis viser en eller anden form for enighedn uanset holdbarheden i det. Bliv endelig ved med det.

Eller, overvej det lige, eller du kunne også fucke af, til du har lært at tale pænt når du vælter unviteret ind i en klubtråd. Det står dig heldigvis frit for at gøre som du lyster.

God eftermiddag og held og lykke med resten af programmet for denne sæson.

Dette indlæg er blevet rettet 7. juli 14:05 af RobertTheRobber

Klubsnak | Chelsea Football Club

1 2 3 ... 7596 7597 7598 ... 7929 7930 7931 Vis alle sider