Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | Jeg hader når..

1 2 3 ... 624 625 626 ... 1125 1126 1127 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Geddar
bruger
11. nov. 2010 12:48
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

@Kaffe

Du bliver aldrig småstresset af at skulle tage de her kampe?
Kaffe
"bruger"
11. nov. 2010 12:48
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

Der er jo flere der har henvendt sig til dig, og sagt at det var nok lige i overkanten at blive så rasende.


Det var sgu alligevel utroligt. Her demonstrerer du, at din mangel på humor er så grundlæggende, at du ikke engang fatter det, når jeg forklarer mit forsøg på at være skæg.
Niddets arkivar
Kaffe
"bruger"
11. nov. 2010 12:54
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

Halil.

Jo, naturligvis er det sat på spidsen.
Det er dog et faktum, at mange mænd, med Fauli, Kristensen og Pind, hvilket triumvirat(!), i spidsen har så travlt med at græde over deres dominerende kvinder.
Ligeledes er det jo en meget udbredt ting, at mænd fyrer nedsættende vitser af. Og ter sig som møgunger, når de er på stadion. Eller i byen.

Selvfølgelig er det ikke alle mænd, der er på den måde, og selvfølgelig er billedet noget mere nuanceret.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at folk forsvarede sig med lidt andet end flere tåbeligheder.
Niddets arkivar
Kaffe
"bruger"
11. nov. 2010 12:55
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

Smølf.

Nu var det jo faktisk dig der startede med at fyre dumheder af i første "angreb" så lad lige være med at kaste med sten.


Kom venligst med specifikke eksempler, og redegør gerne for, hvordan det er dumheder!

P.S.: Det var DIG, der startede. Altså!
Niddets arkivar
Kaffe
"bruger"
11. nov. 2010 12:56
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

Geddar.

Jo.
Niddets arkivar
Geddar
bruger
11. nov. 2010 12:59
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

Men....når du nu godt ved* at mange af de her kommentarer rent faktisk ER ganske uskyldige, og ikke repræsentative for mændenes holdning til kvinderne eller udtryk for at de bliver domineret hjemme, ville det så ikke være lettere at tage det med et gran salt?

*Det er i hvad fald sådan jeg læser de senere indlæg. Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.
Kaffe
"bruger"
11. nov. 2010 13:06
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

Du ved jo godt, at jeg tillægger sproget en langt større betydning for, hvordan man forstår verden, end du gør.

Jeg mener, og det ved du, at så længe man fortsat anvender den slags nedsættende sprog, så længe underbygger man de strukturer, de er udtryk for. Også selvom det er sagt i al hygsom- og venlighed.

Som eksempel på, hvad den slags trækken grænsen mellem kønnene efter min mening kan bidrage til, siger jeg så, at Manden meget generaliseret sagt får valgt sig nogle uhensigtsmæssige strategier for at fastholde sin kønsidentitet.
Jeg synes bare, at man bør reflektere lidt over den slags i stedet for bare at sige, at sådan er mænd jo. For det er mænd ikke bare pr. definition. Sindssygt meget af vores kønsforståelse er jo konstrueret.
Niddets arkivar
elendil
bruger
11. nov. 2010 13:17
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

Har du egentlig nogensinde haft et mandigt arbejde, hvor retorikken kan være forholdsvis hård? Altså noget andet end gademusikant og pædagog*. Du må have været ved at gå ud af dit gode skind.

I mit arbejde er retorikken temmelig hård (uden at det har noget med faget at gøre), men fordi der bliver sagt "fiks det -nu- eller du får tæv", tror jeg ikke det intensiverer volden og undertrykkelsen i samfundet. På samme måde som jeg ikke tror kvinder bliver undertrykt, fordi en flok mænd i et omklædningsrum, siger de skal gøre rent.

Jeg tror du overfortolker helt vildt meget. Men måske har du ret, og det er mig der underfortolker. Måske endda fejlfortolker.

Personligt er jeg træt af positiv særbehandling (aka ligestilling), men det er jeg ikke sikker på er en del af diskussionen her.

* her er gjort et forsøg på at være virkelig morsom. Indsæt tilpas mange smileyer.
fck-medløber.
Geddar
bruger
11. nov. 2010 13:20
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

"Du ved jo godt, at jeg tillægger sproget en langt større betydning for, hvordan man forstår verden, end du gør."

Men skal du bruge sproget til noget, så skal du jo netop ikke tage udgangspunkt i din egen brug af og forståelse for sproget. Der er jo ganske mange, som ikke lægger det store i ordene, men kan se gennem dem, hvorfor betydningen for identitetsskabelsen reelt vil være mindre end du gør den til.

Når jeg eksempelvis skyder en lille uskyldig kønsrollestikpille af mod min kæreste, eller hun modsat, så ændrer det hverken på hinandens opfattelser af hinanden, rollefordelingen hjemme (som bygger på lyst, evner, tid) eller noget magtforhold. Og når jeg giver hende et klap i måsen er det ikke for at sætte hende på sin plads som kvinde eller lignende, men ganske enkelt en måde at vise hende at at jeg er glad for hendes røv. Ikke mere. Vi har fortsat et afbalanceret forhold, hvor vi respekterer hinanden, tænker på hinandens behov og og forsøger at være gode for hinanden. Og jeg tror da mange har det sådan.

Så i din konstruktivistiske tilgang bør du i højere grad tage højde for de relevante parters syn på virkeligheden end din egen.

Men du har da ret i at man ikke skal forsvare en egentlig upassende opførsel med kønnet.
Kaffe
"bruger"
11. nov. 2010 13:33
svar
anmeld

Sv: Jeg hader når..

elendil.

Jeg fungerer vanvittigt skidt i den slags mandefællesskaber. Jeg har aldrig været jord- og betonarbejder, hvis det er den slags, du mener. Til gengæld har jeg spillet i en masse bands tidligere i mit liv, og også her oplevede jeg talrige eksempler på det, man vist kalder mandehørm, men som jeg så kalder en sørgelig mangel på maskulint selvværd.
Stemningen var noget i retning af, at man talte meget om længden på sit lem, antallet af kællinger, man havde nailet, mængden øl man havde bællet og kød man havde grovædt.
Ofte gjorde en eller andet noget tåbeligt som fx at stjæle en taxi for næsen af en anden eller tale sjofelt til en tilfældig pige for derefter at kigge søgende på resten af bandet for at få gruppens anerkendelse af, at man var en rigtig, rockstjerneagtig mandemand.
Det er ikke et udtryk for en afbalanceret kønsidentitet, hvis du spørger mig. Til gengæld bidrager spasserretorikken til at underbygge identiteten, og identiteten nødvendiggør retfærdiggørelse igennem tåbeligheder, og det synes jeg ikke, er nogen særligt god spiral.

Kan man så tale hårdt til hinanden i sjov? Ja, for satan da! Jeg gør det selv hele tiden. Også til min kæreste.
Men man kan ikke sige, at det bare per se er godt eller uskadeligt at svine kvinder til i omklædningsrummet, hvis det samtidig understøtter en uheldig kultur.
Det er nødvendigt, at den grovkornede humor går hånd i hånd med en reflekteret stillingtagen til dens konsekvenser.


Niddets arkivar

Andet | Jeg hader når..

1 2 3 ... 624 625 626 ... 1125 1126 1127 Vis alle sider