Luk

bold.snak

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 1257 1258 1259 ... 2208 2209 2210 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lynild
bruger
8. okt. 2016 22:50
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Nu så jeg ikke første halvleg og kan forestille mig, at den var noget anderledes, men anden halvleg var ikke så skidt. Polen var vanvittig godt organiseret, og med Lewa i front (og i form) er der ikke meget, man kan stille op på deres omstillinger.

Forståeligt nok overlader Polen initiativet ved 3-0, og så er det jo bare ærgerligt, at kun en håndfuld spillere stepper op efter Gliks gave. Især højre side fungerede godt offensivt. Desværre var Polen for stærke og gav ikke meget mere væk end de to mål, så 3-2 virker som et okay resultat efter at være bagud med tre.
Halil
bruger
9. okt. 2016 09:51
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Det mest skuffende for mig var de tre CBs.

Det var sgu ringe. Ved 1-0 målet, så er det en 1-1 situation med Grosicky og Ankersen, hvor Ankersen ingen støtte får. Til gengæld er der 3 mand til Lewandoski - Det lykkedes dårligt.

2-0 målet er en fremragende afleveringen fra Grosicky til Milik, hvor Vestergård bliver nød til at flæske ham. Igen lykkedes opdækningen skidt.

3-0 målet er et absurd teater af dårligt forsvarsspil og godt angrebsspil. Det lykkedes dårligt!
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Zanka
bruger
9. okt. 2016 10:07
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Jannik Vestergaard var i særklasse dårlig.

Det skulle ikke undre mig, hvis Mathias Zanka eller Erik Sviatchenko starter på tirsdag.

Derudover havde Polen jo læst os fuldstændig. De stillede sig et par meter fra baglinjen, så vi ikke helt kunne komme bagom forsvaret, hvilket satte vores wingbacks og de dybdeliggende angribere fuldstændig ud af spillet. Christian Eriksen havde double, i nogle tilfælde vel triple, dækning, og formåede ikke at finde ind i de små rum eller sætte noget i scene. P.E. Højbjerg bidrog med absolut intet - hverken offensivt eller defensivt. Hans sidste aktion, i sidste minut, hvor han brager en helt umulig bold ud af Warszawa, var kendetegnende for den generelle præstation. Sidst, men ikke mindst, lod de vores absolut dårligste fodboldspiller, Simon Kjær, føre bolden frem konstant, som dog ramte Riza Durmisi med én flot aflevering efter 70 min.
Dress like you listen to Sinatra and act like you listen to Pac.

Dette indlæg er blevet rettet 9. okt. 2016 10:13 af Zanka
MikkelF
bruger
9. okt. 2016 10:10
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Det er fantastisk og ret forudsigeligt hvordan den gryende optimisme forud for kampen med et ungt hold med masser af spilletid i gode klubber bliver vekslet til depression og håbløshed :)

Forhåbentligt lærer holdet og trænerteamet en masse af sådan en kamp. Der var i hvert fald mange vækstpunkter.
Støt dit lokale fodboldhold
repos
Moderator
9. okt. 2016 10:19
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Kampen var et vidnesbyrd om, at dette landshold har meget lang vej mod de næstbedste hold i Europa. Vi kommer ikke til VM, og andenpladsen i gruppen bliver heller ikke vores.
Godt nok var forsvaret skidt kørende, men holdets største problem er en midtbane, der ikke er i nærheden af internationalt niveau. Kvist og PEH er begge for langsomme i tanke og handling. Kvist styrker og svagheder kender vi, og han skal have en langt mere dynamisk spiller foran sig.
PEH var kampens ringeste. Hans store røv er det samme som at have en pølsevogn på slæb. Det er jo nærmest ulideligt at se på.
Eriksen var en gentagelse af tidligere. Så snart vi møder modstandere af en vis klasse, så ligner han en skræmt dreng, der spiller med de store i skolegården.

Vores offensiv er i bedste fald ligegyldig. NJ er helt væk. Fischer var lidt bedre, men fylder alt for lidt som angriber. Nu får Yussuf sikkert chancen næste gang, for han lavede et fint indhop, men så leverer han formentlig en ringe præstation fra start.
Sisto bidrog ikke med noget, og Cornelius skulle selvfølgelig have været inde som targetman.

Vestergaard er klart den ringeste af de tre bageste. Han er uhørt febrilsk med bolden, og vender som en damptromle.

Hareide er bestemt ikke manden, der kan føre Danmark mod nye og bedre tider. Han virker som en flink fyr, men for pokker, hvor vi dog skriger på en yngre dynamisk træner. Lige nu er han i Lyngby, og det kan kun gå for langsomt med at få udnævnt David Nielsen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Halil
bruger
9. okt. 2016 10:37
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

PEH er en underlig spiller. Brød igennem meget tidligt, men det virker ikke til at han har udviklet sig efter han blev sat ned på midten.

Der er en masse talent, men jeg har svært ved at se på hvilken type hold han er bedst, hvis ikke det er et rigtigt "trucker" hold, hvor der ikke er så meget pasningsspil, men masser af duelspil og glidende tacklinger.

PEH minder mig om en noget bedre version af Børsting aka. SuperPøleren.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
žarulja
bruger
9. okt. 2016 10:42
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Sisto fik et kvarter. Det er ret begrænset, hvad man kan nå at ændre på så kort tid, når det i forvejen ikke kører for holdet. Der er dog en situation, hvor han bryder igennem i venstre side - desværre/naturligvis uden back up - hvor jeg fik fornemmelsen af, at en udligning var mulig, hvis bare han var kommet ind noget tidligere.
Noget andet er, at der vel ikke findes en naturlov, der siger, at vi ikke kan udskifte Eriksen i kampe, hvor modstanderen har så stor focus på ham? Han kunne så blive erstattet af fx Sisto, der ikke ville havde noget i mod at afdrible de 2-3 mand, som sad så tungt på Eriksen.

Der burde være en lov, der forbød at bruge " Der er et yndigt land" i reklamer.
repos
Moderator
9. okt. 2016 10:51
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Eriksen kan nemlig ikke på egen hånd. Uden øvrig sammenligning, så havde vi samme problematik med Michael Laudrup i sin tid. På udebane, hvor vi blev presset tilbage, så havde vi samme problem.

I den forbindelse savner vi godt nok en spiller som Brian Laudrup. Kæft, han afgjorde mange landskampe på egen hånd.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Zanka
bruger
9. okt. 2016 11:27
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Jeg sidder desuden stadig og undrer mig over, at Åge Hareide satte Thomas Delaney ind, når man har Andreas Cornelius siddende. Specielt fordi det var tydeligt, at Thomas Delaney skulle i feltet ved enhver lejlighed. Det var et absurd dårligt valg fra bænken, synes jeg.

Håbløs ageren fra bænken igennem hele kampen.
Dress like you listen to Sinatra and act like you listen to Pac.

Dette indlæg er blevet rettet 9. okt. 2016 11:29 af Zanka
Toon Toon!
bruger
9. okt. 2016 11:39
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Håbløs ageren fra bænken igennem hele kampen.

Arg, det var vel meget fornuftigt at sætte Youssuf Poulsen ind i stedet for Jørgensen. Det var en klar forbedre. Sisto giver også mening - men som en anden skriver, så kunne det måske have været fint at ta Eriksen ud i den situation. Delaney forstår jeg dog ikke, Cornelius havde været oplagt.

Derudover meget ringe forsvarsspil ved alle 3 mål, som Halil skriver. Det var sgu for dårligt.
Black and White army

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 1257 1258 1259 ... 2208 2209 2210 Vis alle sider