Luk

bold.snak

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 1789 1790 1791 ... 2131 2132 2133 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Mr_bum
bruger
4. juni 2018 12:19
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

@Fribytter

Men er der virkelig nogen, der mener, at Yussuf Poulsen ville være enlig angriber i den "perfekte" opstilling?
Job
bruger
4. juni 2018 12:39
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

Udover enkelte kampe, så synes jeg på ingen måder at det er rigtigt. Polen og måske et par kampe mere, ja. Der forsøgte vi os med overfaldsbolde og høje, fysiske spillere, men det har da langt fra været normen. Det er blot ét af vores våben. Jeg synes bl.a. at vi spiller ganske fin kontrafodbold også. Og det er altså ikke kun klumpedumpe spillere der gør det.

Eriksen har ikke kun scoret mål på tilfældige andenbolde han har opsnappet og været klog på. Han modtager altså også ganske fine afleveringer ved jorden.

Selvfølgelig er der også fint spil i kampene - så det skal ikke forstås helt sort-hvidt. Som alle er enige om, råder vi over en del dygtige boldspillere. Og i kontrafasen er det jo altid lettere at få tingene til at tage sig flot ud.

Som jeg ser det, lagde Hareide ud med en idé om en mere teknisk/dansk udgave af det spil han nu en gang er god til. Han satsede på de unge spændende boldspillere som Fischer, tremandsforsvar osv. Men trods gode resulater i venskabskampene kom holdet dårligt fra start i kvalen, hvor det eftre tre kampe reelt lignede en historisk tidligt misset kvalifikation.

Herefter sadlede Hareide om til en mere ren ´Hareide-stil´ (ude mod Rumænien og til dels hjemme mod Kasakhstan) baseret på anden halvleg i Warszawa, samtidig med at han valgte lidt mere kynisk i retning af nordiske dyder som fysik og rutine. Polakkerne blev taget på sengen i København, efter at deres eneste reelle trussel (kontraerne) var blevet afmonteret af tidligt slåede danske indlæg.

Her fandt Haraide for alvor sin stil og sit hold, men jeg vil mene, at resultatet var noget tættere på det, Hareide kunne i forvejen (f.eks. med Malmö FF i Europa), end den var i nærheden af den danske fodboldforståelse, han oprindelig blev hyret på at implementere/reformere.
Dette indlæg er blevet rettet 4. juni 2018 13:32 af Job
Fribytter
bruger
4. juni 2018 12:41
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

@ MrBum

Nu var præmissen for sammenligningen, at de spillere, der spiller i de bedste ligaer, blev holdt op imod de spillere, Hareide formentlig kommer til at bruge mest.

Det var mere for at være stringent end for at komme med et bedre bud på en startopstilling. Personligt ville jeg nok ikke vælge Poulsen på toppen, men jeg forstår ikke helt, at Poulsen har en dynamisk rolle på højrekanten, når han spiller en helt anden rolle til dagligt for sin klub. Eksempelvis er Poulsen vant til at spille holdkammeraterne videre i dybden som en slags targetman.

@ Repos

Det er vel slutrunden, der afgør, om holdet fungerer fint? Der var da kampe i kvalen - også efter formationsændringen - der ikke gav det bedste indtryk. I øvrigt var det vist SotD, der meget gerne ville sammenligne med tidligere landshold. Det er ganske let at læse hen over, hvis du synes, det er irrelevant, og mit indlæg handler mest af alt om den nuværende trup.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
hjst
bruger
4. juni 2018 12:42
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

Ja, lad os da endelig køre den fjollede stil. Det handler om holdet, og ikke den enkelte spillers adresse. Om Dalsgaard spiller i Brentford eller Barcelona er ligegyldigt så længe, han leverer for landsholdet.


Præcist udtrykt :)

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"
"Klubånd i solskin, troskab i regn"
Fribytter
bruger
4. juni 2018 12:51
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

"Her fandt Haraide for alvor sin stil og sit hold, men jeg vil mene, at resultatet var noget tættere på det, Hareide kunne i forvejen (f.eks. med Malmö FF i Europa), end den var i nærheden af den danske fodboldforståelse, han oprindelig blev hyret på at implementere/reformere."

Helt enig. Jeg husker også, at forventningen til en ny dansk landstræner blandt meget andet var, at han fandt plads til mange af de bedste danske spillere, da spillematerialet i manges øjne var virkelig godt og fik forløst profilerne. Det er så lykkedes med Eriksen, men der er vel heller ikke et bedre tidspunkt at være landstræner for Eriksen end nu? Det var i 15/16-sæsonen, at Eriksen for alvor trådte i karakter i PL.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
SotD
bruger
4. juni 2018 13:00
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

Favoriseringen af en højrebenet venstreback til fordel for en venstrebenet en af slagsen med sine klare forcer i det offensive spil kunne også nævnes.


Mon ikke det handler mere om balance end så meget andet? I venstre side ville Durmisi og Sisto jo åbne for en motorvej, hvorimod en offensiv back i højre side ville kunne løses delvist af en særdeles løbevillig og defensivt orienteret Yussuf Poulsen.

Det er min klare overbevisning at Åge helst vil bruge Riza Durmisi, men er decideret forbandet over hans defensive mangler. Og så er spørgsmålet jo hvem der står næst. Nogle vil mene Boilesen, andre Knudsen og nogle helt tredje vil mene at man bør benytte Stryger.

Hvis vi stillede op med Poulsen eller en anden defensiv stærk kant i venstre side, så tror jeg også Åge ville tage Durmisi med, men det er bare ikke planen. Hvis ikke Sisto spiller, så gør Fischer det nok.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
4. juni 2018 13:06
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

Job - Norges deroute er vel også et godt eksempel på strategiens begrænsninger ift. udvikling på sigt. En strategi hvis base hviler på en formodning om at modstanderen slet og ret er bedre fodboldspillere. En lilleputs reageren på at møde forventet overmagt. Hareides udtalelser om at Frankrig temmelig sikkert vinder gruppen er lilleput-snak. Ikke engang Island taler på den måde.


Det er gudske lov ikke A-landsholdet der definerer udviklingen af et lands fodboldspillere. Morten Olsen fik lov til at pille langt dybere ved udviklingen end nogen anden dansk landstræner nogensinde har fået, og det får selvfølgelig en stor betydning de kommende 10-15 år.

Åge Hareide er jo i dén henseende blot en forbipasserende vagt.

Hvis vi udelukkende spillede betonfodbold ville det jo ikke betyde, at vi ikke med jævne mellemrum sendte en dygtig tekniker til udlandet. Klubberne og ungdomslandsholdene udvikler jo ikke spillere på den måde.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
4. juni 2018 13:10
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

Norge vandt i VM kvalifikationen til 1994 over både England og Holland. Uanset hvor røvsygt det end måtte have været, tager jeg langt hellere dén udgave end flot poleret taberfodbold, hvor man ryger til Albanien eller Nordirland.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Fribytter
bruger
4. juni 2018 13:30
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

"Hvis vi stillede op med Poulsen eller en anden defensiv stærk kant i venstre side, så tror jeg også Åge ville tage Durmisi med, men det er bare ikke planen. "

Hvorfor stiller han så op med en defensiv kant på højreside?
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
SotD
bruger
4. juni 2018 13:30
svar
anmeld

Sv: Und so Wass?

Pointen med sammenligningen var dels at tydeliggøre, at Hareide ikke har fravalgt udenlandsproffer, der får splinter i røven, som ellers har været et af landsholdets problemer til tider. Og dels at tydeliggøre, at de spillere, som til dagligt ikke spiller på et vanvittigt højt niveau, ikke kan læne sig op af at være bærende spillere for deres klubhold og tæt på første mand på holdkortet.


Jeg forstod skam godt pointen. Den var bare fjollet og intetsigende.

Kvist, Dalsgaard, Jørgensen og Bjelland spiller alle i mindre ligaer og er ikke engang decideret profiler.


Kvist er jo en sag for sig. Så den er vist ikke værd at bruge meget krudt på. Den tidligere landstræner brugte ham også fast, selvom der var ihh så mange gode alternativer.

Dalsgaard og Bjelland har begge været skadet i store dele af sæsonen, og sidstnævnte er ikke udtaget.

Hvilken Jørgensen henviser du til? Han der blev topscorer i Eresdivisionen sidste sæson, eller ham der spiller fast i Premier League?

Ricardo kunne da i det mindste retfærdiggøre de fleste af sine valg af Superliga-spillere med, at de var profiler for deres klubhold, og så blev Ricardo fravalgt af Laudrup og Bartram - ikke omvendt. Mølby brugte Ricardo ikke ret meget, men i 1992 var Mølby heller ikke længere den spiller, han var engang. I sæsonen efter EM blev han kun brugt sporadisk i LIverpool og han endte karrieren i de lavere rækker i England.


Ricardo havde en LANGT mere ekstrem tilgang til taktik end Åge Hareide har. Ricardo var ikke pragmatisk, men formåede at finde de helt rigtige spillere til sin taktik. Bosse var efter min mening langt mere pragmatisk. Åge/landsholdet er vel også blevet fravalgt af Wass. Lidt afhængig af hvilken vinkel man tager. Spillerne hader bare ikke Hareide. Men det gør jo ikke sammenligningen mere forkert. Vi havde, i 1992 langt bedre individuelle spillere med flottere adresser end dem som endte med at løfte trofæet.

Jan Mølby spillede fast i 1991/92 sæsonen. Hvad der skete derefter er vel ligegyldigt. Kasper Schmeichel kan jo også være rotationsspiller næste sæson. Det ved vi ikke.

Vi kan da også sammenligne med EM 1984 og VM 1986. Havde Piontek gjort klogt i at satse mere på spillere fra den danske førstedivision fremfor spillere fra udenlandske ligaer? Mølby havde dengang svært ved at spille sig på holdet på trods af, at han var fast mand for Liverpool, men det skyldtes slet og ret hård konkurrence. Det er taktiske valg, der gør, at Hareide har fravalgt spillere som Wass, Højbjerg og Durmisi - ikke manglende spilletid, form eller bedre alternativer. At de tilsyneladende ikke er loyale nok til at have med på bænken, er underordnet i forhold til, at Hareide ikke kan finde plads til dem i en idealopstilling. På klubplan er der tilsyneladende ikke så store problemer, at trænerne har problemer med at benytte dem.


Ja, lad os sammenligne med en totalt usammenlignelig periode. Jeg er helt enig i, hvad årsagen til fravalgene er, og de er da helt som de skal være. Hvis ikke en spiller skal fravælges på hhv. personlige og taktiske årsager, hvad skal han så fravælges på? Ja din mening er klubbens adresse, og fred være med det. Det er der heldigvis bare ikke ret meget fodboldfaglig relevans over.

Nicolai Jørgensen er det ubestridte førstevalg i angrebet, selvom han ikke har præsteret meget bedre end Kasper Dolberg i samme liga, hvis man ser på antal scorede mål. Jørgensen har scoret 36 mål i 72 kampe for Feyenoord. Dolberg har scoret 32 mål i 77 kampe for Ajax. Og Jørgensen gør ikke ligefrem en masse andet på banen, der løfter Danmarks spil. Dolberg kommer med, fordi Bendtner er skadet og skal vel ret beset betragtes som et slags femtevalg til angrebet, hvis alle er klar.


Kasper Dolberg har spillet en rædderlig sæson, og derudover været skadet. Det er vel ikke så skide underligt, at han ikke har været førstevalg. Men hvad kommer Nicolaj Jørgensen ellers med? Altså udover en hulens masse erfaring, samt en bunke assists.

Lad os da lige vise de reelle tal, og ikke dem du har opdigtet til lejligheden:

Nicolaj Jørgensen
Total: 76/38/20
Eresdivision: 58/31/17
International: 10/4/1
Andet: 8/3/2

Kasper Dolberg
Total: 81/32/10
Eresdivision: 55/22/6
International: 21/7/2
Andet: 5/3/2

Nicolaj Jørgensen har scoret flere mål og leveret flere assists på færre kampe.

Spillere som Søren Larsen, Dennis Rommedahl (før det blev helt skørt), René Henriksen og andre kunne man forsvare med, at de præsterede godt for landsholdet, selvom de måske ikke spillede så godt/meget for klubholdet eller til dagligt ikke spillede på et særlig højt niveau. Bjelland og Bendtner er vel det tætteste, Hareide kommer på sådan en spiller, og de er så skadet og kommer ikke med.


Her er du nødt til at forklare relevansen. Er det Kvist igen?
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 1789 1790 1791 ... 2131 2132 2133 Vis alle sider