Luk

bold.snak

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 1925 1926 1927 ... 2200 2201 2202 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bosse1983
bruger
19. nov. 2018 17:45
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Der er helt bestemt sket en udvikling i landene omkring os.

Det er vel heller ikke statisk. Danmark er internationalt en hylde eller to under det man var i 90´erne og er først nu ved at komme tilbage.
Man kan vel desuden sagtens have fodboldkultur uden kvalitet og tidsvarende filosofi. Danmark lider jo selv under det, mens man kan se eksempelvis Belgien tage stormskridt med en klar plan fra ungdom til landshold.

Island gør det fint, som Norge, Irland og andre også har gjort det, med de mest primitive midler tilgængelig.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
kimTell
bruger
19. nov. 2018 17:45
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Nederlaget i 1999 til Wales, var i øvrigt det første nederlag i en kvalifikationskamp på hjemmebane i ni år.(0-2 i 1990 til Jugoslavien)

Før nederlaget til Jugoslavien i 1990, havde vi ikke tabt en kvalifikationskamp på hjemmebane i ni år. Igen Jugoslavien! (1-2 i 1981)

Den kvikke har nok regnet ud, at vi i en perioden 1981-1999, tabte én (1) kvalifikationskamp på hjemmebane.
Forholdsvist godkendt.
FREM for alt
Jussi
bruger
19. nov. 2018 17:51
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Danmark lider jo selv under det, mens man kan se eksempelvis Belgien tage stormskridt med en klar plan fra ungdom til landshold.

Men var det ikke - på papiret - Olsens idé med DRT?

Hist og pist skrives der, at Hareide høster frugterne af dette.

Hvis der på en eller anden måde kan findes belæg for det, kunne jeg godt tænke mig at se det.
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Krigerisk pacifist
Banned
19. nov. 2018 17:52
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Vil du anerkende, at Zanka tiskriver Harreide den øgede selvtillid?


Ja. Men for Zanka især må der også være en forskel på at komme ind i en trup der nærmest kun har succeser med sig i bagagen, når han til daglig spiller for et Premier League hold, der kæmper for ikke at rykke ned. Selvfølgelig er stemningen og forventningerne anderledes når man går ind til kamp med landsholdet kontra Huddersfield.

Mit formål er som sagt ikke at skulle tage noget fra Åge og spillerne. Resultaterne har været gode. Men jeg synes også det er mere end tydeligt, at vi for første gang i, jeg ved ikke hvor mange år, rent faktisk har en trup af spillere, der er vigtige i deres klubber og som ankommer til samlingerne med kampe i benene. Om Olsen havde præsteret det samme med materialet er svært at sige. Det er for hypotetisk, men jeg prøver at lege med. Jeg tror, at Olsen havde præsteret de samme meritter overordnet set (videre til VM, videre fra VM gruppen og vundet NL-gruppen), men jeg tror ikke det nødvendigvis var sket med samme stime. Der var sikkert kommet et dumt nederlag eller to i perioden, men til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at vi havde set et mere offensivt udtryk i de fleste kampe.

Men pointen er, at Olsen heller ikke havde opnået de samme resultater med det samme materiale


Det her synes jeg eksempelvis ikke giver meget mening at konkludere. Ligesom vi ikke kan sige om Hareide ville have gjort det dårligere eller bedre end Olsen, såfremt han havde været træner i 00´erne.
Ellers kunne du lige så godt lave et tankeeksperiment, hvor Eriksen ikke måtte spille for Hareide. Selvom det nok ville give os 60% færre mål i perioden, hvis ikke flere, så giver det bare dårlig mening at sætte det op på den måde.

Mit ærinde er iøvrigt ikke at overbevise folk om, at Hareide gør et dårligt stykke arbejde, for det mener jeg nu ikke han gør. Jeg synes alt i alt, at han gør det ok. Hans kommunikation er ringe, og jeg har svært at se hvad han bidrager med rent taktisk og udviklingsmæssigt i det store billede.

Men det er en ret subjektiv vurdering i modsætning til ovenstående.


Njae både og. Kedeligt/underholdende er subjektivt, men det er god fodbold ikke nødvendigvis. Mange af vores kampe er hevet hjem på en eller anden genialitet (nogle gange to) af Eriksen, og så har resten af holdet været gode til at forsvare. Det er sejre, og point er point, men i det lange løb synes jeg (og ja, det er nok subjektivt) ikke at det er holdbart, at man offensivt er så afhængig af en spiller, uanset at det så er en af verdens dygtigste på sin position.
Slettet(072210192010)
bruger
19. nov. 2018 17:59
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Bosse - enig, ikke at jeg svælger i fortidens misforståede puritanisme, jeg siger bare: Danmark har altid haft en fodboldkultur der burde placere landet naturligt højrere og med en selvforståelse og -selvtillid på niveau med fx Sverige (der ofte har haft ringere materiale, fx i de her år). Amatør-tiden, de mange mange år, gav Danmark som landsholdsnation et knæk, som vi nok aldrig er kommet os helt over, 86 og især 92 hjalp, ja, men - og nu kommer det sprængfarlige - at vi satser på et en hovsa-løsning uden gennemtænkt kvalitetssikring og filosofi som Åge Hareide siger mig at vi aldrig er kommet helt fri af amatør-ånden. Danmark har fortjent bedre. (og jeg ved selvfølgelig godt at jeg her bliver slået i hovedet med tusind kampe uden nederlag og andet godt). Belgien er netop et godt eksempel på et relativt lille land der tænker og planlægger sig til tops.

EdIt: iøvrigt, Bosse, du har temmelig sikkert en større konkret viden end mig ift det arbejde der bliver gjort i forbundene rundt omkring, jeg har ingen kontakt med noget fodboldmiljø, det er længe siden.
Dette indlæg er blevet rettet 19. nov. 2018 18:12 af Slettet(072210192010)
Bosse1983
bruger
19. nov. 2018 17:59
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Den røde tråd er en sær størrelse, da det kuriøst nok kaster flest forsvarsspillere af sig. Jeg tror ikke mange vil kalde det en markant succes, især når det medregnes at ganske mange bærende spillere får opdragelsen i udlandet.
Norge har det samme, hvor kunstgræsgenerationen, antitesen til Flo-pasningen, har været lige på trapperne i nærmere 10 år nu, og fødes af gode resultater på U-niveau som aldrig rammer A-holdet.

Ganske enkelt er der ikke det sidste dræberinstinkt i de skandinaviske forbund og man er ikke store nok til at gennemføre. Især med det meste på foreningsbasis.

Belgien og Tyskland har jo investeret enormt i uddannede trænere langt ned i systemet. England begyndte også for 5-6 år siden og Spanien længe før det. Det er naturligvis ikke dem vi skal måle os direkte med, men afkastet er indiskutabelt.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Krigerisk pacifist
Banned
19. nov. 2018 18:00
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Men var det ikke - på papiret - Olsens idé med DRT?


Det var en del af det, jo. Et af de vigtigste tiltag, som jeg ser det, har været at kopiere belgiernes ide om "future landshold", som lidt uflinkt sagt er et b-landshold i ungdomsrækkerne. U15, U16, U17 osv har stadig de normale landshold, hvor årgangens bedste spillere samles og spiller imod andre hold. Men herudover har man de her mere uformelle samlinger, hvor spillere der er bagud på det fysiske, men til gengæld viser potentiale i andre aspekter af spillet, bliver kaldt ind og DBU viser at man holder øje med dem, og at man er klar over, at de eksisterer.

I Belgien oprettede man de her landshold, fordi man oplevede at dygtige teknikere født sidst på året ofte gik ned med flaget omkring 16 års alderen, fordi de pludselig blev vraget til de bedste hold i klubberne. De spillere klubberne valgte istedet var ofte spillere med god fysik, men som ikke havde meget andet at byde ind med, når den fysiske fordel først blev udlignet og de skulle spille seniorfodbold.
Jussi
bruger
19. nov. 2018 18:06
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Tak for svarene.
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
LukeDanDuke
bruger
19. nov. 2018 18:50
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Island gør det fint, som Norge, Irland og andre også har gjort det, med de mest primitive midler tilgængelig.


Island har selvfølgelig totalt overpræsteret med kvalifikationen til VM og selvfølgelig til EM for et par år siden.

Men jeg syntes egenligt ikke at hverken Norge eller Irland gør det fint. Eller har gjort det fint indenfor de seneste mange år.
RobertTheRobber
bruger
19. nov. 2018 19:27
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

At der ikke er nogen nemme kampe i international fodbold er også ren øregas. Der er selvfølgelig kampe der skal vindes 10/10 gange.
Ser du bort fra miniput-nationer og deslige, vidner denne sætning om generel mangel på indsigt med hensyn til landsholdsfodbold.
Kedeligt/underholdende er subjektivt, men det er god fodbold ikke nødvendigvis
Enig. God fodbold er når man vinder. Punktum.

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 1925 1926 1927 ... 2200 2201 2202 Vis alle sider