Luk

bold.snak

Bold | Take my braith away

1 2 3 ... 2078 2079 2080 ... 2221 2222 2223 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
PhilipB
bruger
7. sep. 2019 15:17
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Jep, Jussi, kæmpe øv, og jeg tager nogle gange mig selv i at udøve kontrafaktisk historie på denne missede mulighed. En mulig startformation i Tyskland havde heddet:

-------------------------Søren Larsen
Grønkjær/Martin Jørgensen-----Rommedahl
--------------------------Tomasson
-----------------Gravesen-----Poulsen
-N. Jensen--Agger-----Laursen-----Helveg
------------------------Sørensen

Dertil gæsteoptrædender fra folk som Daniel Jensen, Løvenkrands, en ung Bendtner og ja, forpulede Claus Jensen, en fodboldspiller af Guds nåde, som fodboldguderne frarøvede os alt for meget af.

Det, vil jeg påstå, er spiller for spiller det næstbedste landshold i moderne historie efter Pionteks mandskab. Vi kunne have spillet noget fejende flot fodbold på den største scene overhovedet med et hav af danskere på lægterne; det havde været stort.

Efter den manglende VM-deltagelse passerede denne generation af spillere bedste salgsdato, og Olsens regeringstid entrerer her sin anden periode præget af stagnation i idéerne, tiltagende indebrændthed og svigtende resultater, hvor kun renæssancen omkring 2011-2012 er et lys i mørket.

Jeg mener, at MO var en afsindigt dygtig træner, hvilket perioden 2001-2006 vidner om, men manglen på et virkelig godt slutrunderesultat skæmmer hans eftermæle, og jeg havde egentlig helst været det meste af 2007-2016 foruden. 2006 kunne have ændret alt det, men sådan skulle det ikke være.

Jussi
bruger
7. sep. 2019 22:50
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Jamen, som altid enig, Phillip.

Glimrende skrevet. Opsvinget i hele 2011 vægter jeg dog også ekstremt højt, og det handlede i svær grad om det succesfulde sammenspil mellem Zimling og Kvist.

Der er jo mange præferencer, og halleluja for det, men der er lige så mange nuancer. Og jeg bliver sgu lidt ærgerlig over at læse feks Indsparks indlæg om MO som værende udelukkende destruktiv i sin ‘systemfodbold’.

Netop systemet havde relevans i de magre spillerår, men det når det samtidig bliver gjort til årsagen for Eriksens manglende succes, giver det ikke så meget mening i min verden.

Klart, Olsen så Eriksen som en styrende 10’er, hvilket han selvfølgelig ikke var/er, men han forløste edderbankeme også mange andre spillere - større eller mindre talenter.

Brugeren ‘Indlæg med Bolden’ ser sig også konstant nødsaget til at fremvise Hareides virkelig flotte statistikker i størstedelen af sineindlæg, mens du feks skriver noget om potentielt fejende flot fodbold - og jeg er jo enig. 06 skulle have været kronen.

Det viser vel, at der er (i hvert fald) to anskuelser, og det ligger nok i landsholdets dna, at man holder 80’er-holdets tøffelhelte op imod 92’s hårdtarbejdende kynikere, og at man efter Olsens systembold og forsøg på at dominere kampene selv mod ekstremt stærkere modstandere, ville forsøge sig med noget andet, mere direkte under Hareide. Sporten udvikler sig heldigvis.

Men statistik kan heldigvis ikke gøre det alene - selvom det er brugbart til en vis grænse - men hvis tal kun var fodbold, ville man fandeme dræbe musikken i den.








Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Matias
bruger
8. sep. 2019 09:25
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Japan-kampen var hård (for mig), fordi jeg altid forventer mig den bedste udgave af det danske landshold ved slutrunderne. Den efterfølgende snak om, at vi var dominerende i broderparten af kampens indledende 16,5 minutter, er mig underordnet al den stund det hverken kunne omsættes til mål eller et andet indtryk end det, at når Japan trykkede på speederen, blev vi kørt agterud. Lige ved og næsten gør det ikke for mig, når forventningerne har anden karakter, og det kan jo være kynikeren i mig, der taler, eller den statistik-glade, men sådan er jeg nu en gang indrettet, og derfor er opløb til forløsninger og andet la-la i min bog bare fyld. Og som sagt; spillet (det påstået gode) havde end ikke den effekt, at jeg troede på at kampen kunne vindes.

Vedr. glansholdet der skulle have kulmineret i 2006 - som om det var et givent, at det måtte udmønte sig i det - er det bemærkelsesværdigt, at CP aldrig helt fandt den dynamik med en makker på landsholdet, hans talent rakte til. Ikke i længere perioder i hvert fald. Niclas Jensen og Thomas Helveg var begyndt at blive langsommere, end end god VM-præstation kan bære, og Søren Larsen er ikke en ´VM-angriber´. Han er en charmerende type, hans efternavn gør ham ekstra hyggelig og det hele syntes så godt med denne spiller som kom ind lidt ad bagvejen, som lige pludselig kunne score nogle mål for landsholdet. Men jeg ser ham ikke som en spiller, der kunne have gjort en forskel til et VM.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at man skal gøre sig fortjent til at komme med til et VM, og i kvalifikationen op til - og nu må I lige bære over med mig, for der kommer noget statistik - var Danmark i 40% af kampene ikke i stand til at vinde efter at have scoret det første mål. Omvendt var Danmark 0% i stand til at tage point, hvis det første mål blev scoret imod os. Det er bare ikke godt nok. Endelig var vi relativt langt fra, måske ikke en play-off (og hvem ved, hvordan sådan en havde gået - Tyrkiet vandt på mindst mulige margin, udebanemål, mod Schweiz), Ukraine vandt gruppen sikkert, og kunne i deres sidste 3 kval-kampe nøjes med 2 point, 75% inde i programmet havde de altså mere eller mindre afgjort sagerne.

Så kan det da godt være, at dette VM bliver anset som det, der skulle have kastet et andet lys over MOs efterfølgende 10(!) års varierende elendigheder (jeg mener nu, at det ikke havde været nok), men jeg anfægter truppens kvalitet ift. det, den bliver talt op til og jeg bemærker en kvalifikation, som hverken målt på tallene eller præstationerne rakte til en plads i den turnering, der altså skulle have manifesteret MOs fortræffeligheder.

EDIT. Jeg forstår selvfølgelig godt romantiseringen af fodboldoplevelser, det er bl.a. derfor, sporten er så fængslende.
¯\_(ツ)_/¯

Dette indlæg er blevet rettet 8. sep. 2019 10:27 af Matias
Slettet(072210192010)
bruger
8. sep. 2019 10:45
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Til PhilipB i tråden "Kjær om favoritrolle, indstillingen er vigtigst", forsinket svar, derfor også her.

En helt anden agenda - uha! Nationalfølelsen er en tung kåbe at krænge af sig, indrømmet, pumpet ind med erstatningsmælken. Jeg holder som udgangspunkt med Danmark, danske sportshold, danske idrætsudøvere, forsvarer ikke så gerne alt dansk, langt fra... Måske er der bare sket et skred, for mig altså, Hareide og senest VM, landsholdsfodbold keder mig, sådan generelt, efterhånden, og den bastion du taler om, Philip, jeg blevet sådan lidt lunken, måske det bare er mig, forholdet til mit eget land, det er muligt at jeg føler mig mere europæisk end blot dansk. Den kamp mod Gibraltar, den burde jo slet ikke være spillet, et land på størrelse med Albertslund, nærmest lidt pinligt, altså at rende rundt og gøre sig umage mod spillere der ikke har forudsætningerne for at byde værdig trods. Og med hensyn til mit indlæg - en lille provokation, til inspiration snarere end rationel fordøjelse. Landskampe forekommer mig at være en visnende kultur.

Edit: ked af lang svartid, rejseaktivitet og nu sygdom.
Tenver
bruger
8. sep. 2019 10:47
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

15 år med Morten Olsen eller 15 år med Hareide - take your pick?

Morten Olsen havde nogle få blamager i en ellers udmærket karriere som landstræner.

Den bedste danske træner (på et givet tidspunkt) bør, i hvert fald efter min mening, altid have muligheden for at tilvælge at være landstræner for sit land, når muligheden byder sig.

Laudrup har bare aldrig gidet.

Men, så er det da rart, at der er nordmænd, svenskere eller sågar tyskere, der ser et lys i det danske landshold.


Der er da ingen tvivl om, at langt de fleste spillere under Olsen har en kæmpe respekt for hans arbejde for Danmark...

Men, man er ikke bedre end sin sidste kamp?...
A mad dash for freedom...
Jussi
bruger
8. sep. 2019 10:49
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Angående Poulsens makker, så gik min forventning dengang i 06 bestemt også på, at Graver havde spillet mere end den start på kvalifikationen, det blev til.

Jon Dahl varsler ændringer i dag: vi får vel Dolberg at se, men ryger anføreren en tur på bænken?

Han virkede noget rusten forleden.
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Indspark med bolden
bruger
8. sep. 2019 12:59
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

"Morten Olsen havde nogle få blamager i en ellers udmærket karriere som landstræner."

Virkelig? "nogle få blamager"...

Morten Olsen og Hareide landstrænere - myter og fakta

Ifm. Med den -altid :-) - igangværende landstræner debat, så er det noget der undre

Myte = Det bliver påstået af nogle, at det gik godt for MO i starten, og det var kun den sidste manglende kvalifikation, der gjorde, at han fik et knapt så godt eftermæle, eller nogen skriver mere specifikt, at han måske ikke skulle, ikke havde haft de sidste 4 år
Og Hareide har haft nemmere forhold -eks mere kvalitet til rådighed- og det kunne havde været bedre

Okay, så lad os da kigge på MOs 1. tid.
I hans første 4 mulige forsøg på, at kvalificere det Danske landshold til div. slutrunder, endte det med 2 kvalifikationer og 2 ikke kvalificerede forsøg = 50 % succesrate
Vi gik videre fra begge gruppespil, for derefter at blive udspillet og udklasseret med 0-3 begge gange af hhv. England og Tjekkiet, og i begge tilfælde røg de også ud i den efterfølgende kamp (hvs. det var ikke nogen af turneringens bedste hold)
I en af de 2 missede kvalifikationer, endte vi som nr. 4 efter Nordirland (dårligste kval.)

Hvad så med MOs 2. tid?
I hans sidste 4 mulige forsøg på, at kvalificere det Danske landshold til div. slutrunder, endte det med 2 kvalifikationer og 2 ikke kvalificerede forsøg = 50% succesrate
Vi gik ikke videre fra gruppespillet nogle af gangene, men tabte heller ikke så stort som 0-3
I en af de 2 missede kvalifikationer, endte vi som nr. 3 efter Albanien

Fakta =
(og man kan vel diskutere hvad der er værst/bedst, der hvor der er en forskel? – var EM 2012 -kun smalle nederlag - i hans 2. tid f.eks. i virkeligheden MOs spillemæssigt bedste slutrunde?)
- 50% succesrate ift. at kvalificere sig i både 1. tid og 2. tid = det samme
- den kvalifikation hvor vi endte efter Nordirland var i hans 1. tid/Albanien i hans 2. tid = dårligste kval. resultat er i den 1. tid
- går videre, men bliver udspillet og udklasseret 2 gange 0-3 i den 1. tid/går ikke videre men tabte heller ikke så stort som 0-3 i den 2. tid = forskellen er resultatmæssigt bedre i den 1. tid, men spillemæssigt gik vi godt nok ikke videre fra gruppen til EM 2012 i den 2. tid, men var spillemæssigt med i alle kampene
(det er ikke nødvendigvis en skam at tabe, det handler også om måden det sker på)
= forskellen er ikke særlig stor (eller måske skulle han kun havde haft de første 4 år?)

Myte = Det bliver påstået af nogle, at MO ikke altid havde så mange kvalitets spillere til rådighed,
og at Hareide har haft meget kvalitet til rådighed

2000- VM 2002
Mest brugte spillere til VM 2002
-Målmand
Sørensen – Sunderland/Premier League
-Forsvar
Helveg – AC Milan/Serie A
Henriksen – Pathanaikos/Grækenland
Laursen – AC Milan/Serie A
Heintze – PSV Eindhoven/Eresdivise
Nicklas Jensen – Man City/Premier League
-Midtbane
Graversen – Everton/Premier League
Tøftting – Bolton Wanderes/Premier League
Grønkjær – Chelsea/Premier League
Martin Jørgensen – Udinese/Serie A
Claus Jensen – Charlton Atl./Premier League
Rommedahl – PSV Eindhoven/Eresdivisie
Chr. Poulsen - FC København/Superligaen
-Angreb
Sand - Schalke 04/Bundesligaen
Jon Dahl – Feyenoord/Eresdivisie
= 10 spillere fra de 3 af 4 store ligaer + 3 fra Eresdivise (topholdene) + 1 Grækenland (tophold) + 1 fra Superligaen (tophold)
= en grundstamme fra de 4 store ligaer suppleret med primært Eresdivisie spillere
-kvalifikation = ja – sejr over Frankrig (som fik 1 point) – udspillet af England (der røg ud i den efterfølgende kamp)

2002- EM 2004
Mest brugte spillere til EM 2004
-Målmand
Sørensen – Aston Villa/Premier League
-Forsvar
Helveg – Inter/Serie A
Henriksen – Pathanaikos/Grækenland
Laursen – AC Milan/Serie A
Nicklas Jensen – Dortmund/Bundesliga
Bøgelund – PSV/Eresdivisie
-Midtbane
Graversen – Everton/Premier League
Daniel Jensen – Real Murcia/La liga
Grønkjær – Chelsea/Premier League
Martin Jørgensen – Udinese/Serie A
Claus Jensen – Charlton Atl./Premier League
Rommedahl – PSV Eindhoven/Eresdivisie
Chr. Poulsen – Schalke 04/Bundesligaen
-Angreb
Sand - Schalke 04/Bundesligaen
Jon Dahl – AC Milan/Serie A
= 12 spillere fra alle de 4 store ligaer + 2 fra Eresdivisie (tophold) + 1 fra Grækenland (tophold)
= en grundstamme fra de 4 store ligaer suppleret med primært Eresdivisie spillere
- Kvalifikation = ja – udspillet af Tjekkiet (der røg ud i den efterfølgende kamp)

2004- VM 2006
Eks. På brugte spillere (største klub i perioden) til VM kval. 2006
(ikke en fuldkommen liste)
-Målmand
Sørensen – Aston Villa/Premier League
-Forsvar
Helveg – Norwich/Premier League
Krøldrup – Udinese/Serie A
Bøgelund - M´Gladbach/Bundesligaen
Nicklas Jensen – Dortmund/Bundesliga
Priske – Portsmouth/Premier League
Agger – Brøndby IF/Superligaen
Gravgaard – FC København/Superligaen
-Midtbane
Graversen – Real Madrid/La Liga
Chr. Poulsen – Schalke 04/Bundesliga
Daniel Jensen – Werder Bremen/Bundesliga
Grønkjær – Atl. Madrid/La lIga
Martin Jørgensen – Fiorentina/Serie A
Claus Jensen – Fulham/Premier League
Rommedahl – Charlton Atl./Premier League
Kahlenberg – Auxerre/Ligue 1
-Angreb
Perez – AZ/Eresdivisie
Søren Larsen – Schalke 04/Bundesliga
Jon Dahl – AC Milan/Serie A
= 15 spillere fra alle de 4 store ligaer + 1 fra Ligue 1 + 1 fra Eresdivisie + 2 fra Superligaen
= en grundstamme fra de 4 store ligaer suppleret med Ligue 1/Eresdivisie/Superliga (tophold) spillere
- kvalifikation = nej –

2006- EM 2008
Eks. På brugte spillere (største klub i perioden) til EM kval. 2008
(ikke en fuldkommen liste)
-Målmand
Sørensen – Aston Villa/Premier League
-Forsvar
Helveg – M´Gladbach/Bundesligaen
Laursen – Aston Villa/Premier League
Krøldrup – Fiorentina/Serie A
Priske – Club Brugge/Pro League
Nicklas Jensen – Fulham/Premier League
Agger – Liverpool/Premier League
Gravgaard – FC København/Superligaen
Jacobsen – Nürnberg/Bundesliga
-Midtbane
Chr. Poulsen – Sevilla/La Liga
Daniel Jensen – Werder Bremen/Bundesliga
Leon Andreasen - Werder Bremen/Bundesliga
Grønkjær – FC København/Superligaen
Martin Jørgensen – Fiorentina/Serie A
Rommedahl – Charlton Atl./Premier League
Kahlenberg – Auxerre/Ligue 1
-Angreb
Perez – Ajax/Eresdivisie
Bendtner – Arsenal/Premier League
Jon Dahl – Villareal/La Liga
= 14 spillere fra alle de store ligaer + 1 fra Ligue 1 + 1 fra Eresdivisie (tophold) + 1 fra Pro League (tophold) + 2 fra Superligaen (tophold)
= en grundstamme fra de 4 store ligaer suppleret med Ligue 1/Eresdivisie (tophold)/Pro League (tophold)/Superliga (tophold) spillere
- kvalifikation = nej – endte som 4 i kval. gruppen efter Nordirland

VM 2018 (Åge Hareides 1. tid – det ved vi nu med sikkerhed)
Mest brugte spillere til VM 2018
-Målmand
Schmeichel -Leicester/Premier League
-Forsvar
Dalsgaard -Brentford/Championship
Kjær -Sevilla/La Liga
AC - Chelsea/ Premier League
Stryger -Udinese/Serie A
Zanka - Huddersfield/ Premier League
Jonas Knudsen - Ipswich/Championship
-Midtbane
Kvist - FC København/Superligaen
Schöne - Ajax/Eresdivisie
Delaney - Werder Bremen/Bundesliga
Eriksen - Tottenham/Premier League
-Angreb
N. Jørgensen - Feyenoord/Eresdivisie
Sisto - Celta Vigo/La Liga
Yurary Poulsen - Leipzig/Bundesliga
Braithwaite - Bordeaux/Ligue 1
Cornelius -Atalanta/Serie A
= 10 spillere fra alle de 4 store ligaer + 1 fra Ligue 1 + 1 fra Eresdivisie (tophold) + 1 fra Superligaen (tophold) + 2 fra Championship (ikke tophold)
= en grundstamme fra alle de 4 store ligaer suppleret med Ligue 1/Eresdivisie (tophold)//Superliga (tophold)/Championship (ikke tophold)
- Kvalifikation = ja – røg ud på den mindst mulige margin -straffesparks konkurrence til Kroatien (der efterfølgende kom i finalen)

Morten Olsen havde i sin såkaldte ”bedste tid” -den 1. tid- konsekvent mere kvalitet i sin trupper end Hareide havde i sin 1. tid til VM 2018
MO resultater = 2 gange kvalificeret og herefter udspillet og udklasseret 0-3 af hold, der efterfølgende selv røg ud af turneringerne
Og 2 gange manglende kvalifikation – på trods af flere spillere fra de 4 store ligaer + Ligue 1- herunder den pinlige 4. plads efter Nordirland (og ja vi blev taberdømt 0-3 mod Sverige, men kampen stod 3-3 og der var straffe til Sverige, så……)

I modsætning til f.eks. MO – har Hareide stillet med 2 backs fra en sekunda række (og det var ikke fra topholdene) og det ovenikøbet i startopstillingen, og alligevel opnåede han kvalifikation og Danmarks til dato næstbedste VM nogensinde

= Det må da blive svære og svære for tilhængere af MO at fastholde, at han dels overhovedet var en gevinst som landstræner, og at det dels ”kun” var pga. hans sidste tid -den 2. tid- at hans eftermæle ikke blev så godt?
Og påstanden, MO havde jo heller ikke så meget kvalitet at gøre godt med? Helt generelt (en grundstamme fra de 4 store ligaer + det løse -eks. Ligue 1/Eresdivisie, er det ikke kvalitet), og ift. hvad?
Hareide f.eks?
Dette indlæg er blevet rettet 8. sep. 2019 13:01 af Indspark med bolden
Tenver
bruger
8. sep. 2019 13:34
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Jussi:

Graver på landsholdet, var sgu noget af det fedeste, haha.

Det endte så ret komisk med hans skifte til Real Madrid, på klubplan.


Ang. i dag.

Wass er den eneste sikre skifter.
Det ville da være mest fremsynet at bænke Kjær, alene sådan han ikke rager et gult kort til sig og bliver blokeret mod Schweiz.

Skov må have spillet sig ind som starter igen?

De fleste positioner er vel ret låste.

Men, mon ikke Jon nok skal få rystet posen lidt ;).

Håber sgu også på at se Dolleren i dag.

Han bliver så vigtig fremadrettet ;).
A mad dash for freedom...
Jussi
bruger
8. sep. 2019 13:57
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Tenver

Ja, Graver savner man.

Den eneste dynamiske midtbane siden hans stop hed Zimling/Kvist, hvilket selvfølgelig var en stor del af succesen i 2011, og hvorfor også Eriksen pludselig fungerede.

Og jep, du har nok ret i, at Wass ryger i dag til fordel for Dalsgaard, men OK - vi gættede jo også komplet forkert i seneste kamp.

Hvad sker der i øvrigt for at DBU’s grafik på startopstillingerne er så random som tilfældet har været i en rum tid?

Forleden stod vi til at spille 4-4-2 med diamant på midtbanen.
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
( O )
Banned
8. sep. 2019 14:12
svar
anmeld

Sv: Bak nu op om klebhatten!

Hellere Wass på Skovs plads, han er en del bedre i opbygningsspilet - også kan Yussuf ligge mere centralt.

Bold | Take my braith away

1 2 3 ... 2078 2079 2080 ... 2221 2222 2223 Vis alle sider