Luk

bold.snak

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 2123 2124 2125 ... 2207 2208 2209 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
peace? For whom!
bruger
13. okt. 2019 19:48
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

En anden ting der er med til at gøre landsholdet lidt "skyggeagtigt", er nok det (i mine øjne) kæmpe selvmål, at sende kampene på en eller anden obskur kanal der ikke er nogen der kan se. Så be´r man lidt selv om at blive negligeret og i nogen grad helt glemt.
Hvorfor skal kampene vises på en kanal der ikke engang har dansk adresse?
Det er ikke fordi jeg syntes at DBU skal tvinges til at sende kampene på en af de 2 store. Markedskræfterne er vel som de er. Men jeg mener det er lidt som at pisse i bukserne for at holde sig varm på en kold vinterdag langt ude i skoven. Det er kun godt i nogle få minutter. Der må da være nogle i toppen af DBU der må være nervøse for et par ting. For hjælper det virkelig på populariteten at ansætte Hjulmand? I mine øjne kunne de sætte Pep til at træne landsholdet, det ville intet hjælpe hvis folk ikke ser lortet.
Der er ingen samling omkring landsholdet længere fordi ingen ser det. Hvad var ratings under de sidste kampe 4-500000 seere? Det er jo intet i forhold til den eksponering de ville kunne få på f.eks. DR. Hvad siger ARLA til dette. Er de blevet spurgt? Det er ikke sikkert at det var den eksponering de havde regnet med. Det var sikkert heller ikke med i kalkulen at de skulle være sponsorer for det mindst sete landshold nogensinde.
Der må sidde nogle med røde ører et eller andet sted. Så hjælper det lige fedt om det er Hjulmand eller en eller anden tosse der styrer holdet.
Det er dog en ting man kan sige om Nordmanden. Han ville være yderst populær hvis hele Danmark kunne se holdet og se hans interviews, for der er lidt hygge onkel over ham og det har vi danskere altid godt kunne lide. Sådan lidt Bosse over ham, som jo kun blev overgået i popularitet af Sepp.
Få nu bare lortet tilbage på en af de store kanaler.
Alex Ferguson: "Elland Road is the most intimidating venue in Europe."

Leeds! Leeds! Leeds!
simon1900
bruger
13. okt. 2019 20:03
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Jeg er ikke nødvendigvis uenig med dig, Jussi. Jeg må da også erkende, at siden medio sommer har landsholdsglæden været lidt so so. Det hænger sammen med flere ting. Blandt andet de manglende magiske aftener. Vi spiller resultatfodbold og det er jeg tilfreds med. Men det er ikke i nærheden af den følelse man sad med under ex VM 2002.

Jeg håber da at Hjulmand&Wieghorst bringer noget DBUsk folkelighed med sig. Jeg var ret begejstret for Wieghorst da han var spiller, og jeg tror egentlig også at han egner sig godt til at træne de bedste.

Men Hjulmand skal arbejde med sit lidt grå gemyt, så han fremstår med lidt mere glimt i øjet, hvis han skal blive en folkehelt. Og det mener jeg en landstræner bør være. Akkurat som mister libero var det ind til efter 2010-ish.

Dette indlæg er blevet rettet 13. okt. 2019 20:05 af simon1900
X22
bruger
13. okt. 2019 21:10
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Vi vil jo selvfølgelig alle gerne have rødhvide sejre. Sådan overordnet vil vi det.

Det med MO og den sidste sure tid, lidt det samme ser jeg nu ske med ÅH. Og det er vel fortællingen om den gode historie, der ender skidt.

MO blev for længe og formåede ikke at skabe det, som pressefolkene og ÅH i begyndelsen fik ændret på. Nemlig at gøre landsholdet til vores hold. Det skete faktisk. Der kom et andet udtryk, mest synligt retorisk og fint med den nye norske vind og ÅH formåede at skubbe den Olsenske sure skygge bag sig. Fremad skulle vi. Alle mand.

Den gode fortælling om landsholdet, hvor vi er med som 12. og 13. mand. Eller som der skrives og siges i Danske spil reklamerne... "Uanset hvad".

Men det passer jo ikke. På samme måde som alle vi, der gerne ser underholdende og tryllebindende fodbold, må acceptere og anerkende, at andre ser mere kynisk og resultatorienteret, så må disse resultatfolk også forstå, måske anerkende og bestemt acceptere, at sejre og resultater simpelthen ikke er nok.

Jeg så nordmændene kæmpe imod overmagten Spanien i aftes. Jeg spolede den indre film tilbage til den tid, hvor norsk fodbold blev hånet. Drillende og onde og spottende kommentarer om lange bolde i feltet, Drillo-bold og mere af samme skuffe. Ved I hvad, sådan er det ikke længere. Danmark har, tør jeg påstå, overtaget den rolle. Det initiativ, den frækhed, det opfindsomme og ikke taktik-låste, det opportunistiske og direkte spil, det har vi tabt. Det spil vi har er nærmest endimensionelt og hængt op på enkelte spilleres dagsform, typisk en Christian Eriksen. Fra ham især, og lejlighedsvist andre spillere, som på dagen shiner. Men sker det ikke, og der er dælme langt imellem snapsene, så er vores spil langsomt, omstændeligt, til siden, bagud, lidt frem, til siden, lidt frem, lidt bagud og jeg kunne blive ved. Alt afhænger af perlen midtpå, og når han er grå, som det var i går og har været længe, så smuldrer det. Gassen går af ballonen og vi må forlade os på verdensklassespil mellem stængerne.

Norge har nu et hold og et udtryk, som de kan være stolte af.

Vi har en slatten rekord, som da er meget hyggelig og rar og som ikke betyder ret meget. Ja. Vi kom til VM, men hvor fedt var det lige, da det stod på? Samlede det nationen? Ser vi tilbage med stolthed og rank ryg?

Åh ja. Den der rekord. Den betyder ikke så meget for mig. Så supermange stærke nationer er det jo heller ikke, at vi har spillet uafgjort imod eller vundet over. Er det? Taler vi et par stykker? Polen. Kroatien. Frankrig i en kamp der var dømt til at være det den blev. Årtiers gaber.

Nej - den gode fortælling er borte. Åge, sur og indadvendt som han er blevet, har sølet sit eftermæle til. Rekorden må han gerne varme sig i. Det er ham vel undt. Men den gode fortælling, den hvor man er glad og stolt af sit landshold. Den er tabt.

Sejre betyder alt. Point tæller. Det er professionalisme det her, du. Ikke pladderromantik. Ja og nej. Selvfølgelig betyder sejre noget. Dog bestemt ikke alt.

Lad mig nævne to hardcore eksempler. Guds hånd og Thierry samme.Jeg tvivler stærkt på, at argentinerne og franskmændene som folk så disse indblandede hænder med stolthed og glæde. Jo - sejrene giver vinger og glæde. Men måden...

Og det er jo dét vi anfægter, os pladderromantikere. Ikke et stramt defensivt udgangspunkt. Ikke et panser uden stikvåben. Og på det parameter er Åge H ikke nogen stor mester.

Vi spiller for langsomt. Vi er for taktisk låste. Og Åge formår alt alt for sjældent at skabe den der danske dynamit, som vi ellers blev så glade for, og stadig er.

Og - og nu bliver det personligt. Episoden med halstørklædet i går cementerede blot det indtryk, at han er en småbitter person. Et åndsvagt tøsefornærmet signal. Og når folk bliver bitre og fornærmede, så er det som regel et tegn på, at noget har sat sig fast. I dette tilfælde kritikken. Både fra medierne og fra vores lille skib, bold.dk

Jeg vil langt hellere være nordmand nu og stolt af den måde, man til sidst godt og fortjent, fik et point. Jeg vil hellere være nordmand og kigge op i tabellen, vel vidende at det så heller ikke blev denne gang, end os, som drukner i angst for at tabe og så resignerer i spillestil, i udtryk og forlader os på blot jævne indsatser.

Schweiz er skam et godt hold. Det har de vist flere gange de senere år, og vi var 100 % heldige ikke at få snittet alt af os, i 3-3´eren mod gårsdagens modstandere.

Men Danmark er også et godt hold. Vi har gode spillere. Vi er dog hæmmet af en person, der helst sidder på en stol med fire ben. Han er ikke den gode fortælling længere. Han er blevet for længe. Rekorder eller ej.

Flå mig nu ikke, dersom du er uenig. Tal pænt, siger Clement om torsdagen, og accepter, at jeg ser bold, som jeg ser det. Ikke som du synes, at jeg skal se det.

Jeg lover, at jeg vil gøre det samme mod dig.

Forza Norge.
Jussi
bruger
14. okt. 2019 00:41
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Hvad siger ARLA til dette. Er de blevet spurgt?

https://youtu.be/9UdIw1d2Lms
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
LRansborg
bruger
14. okt. 2019 04:35
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Det er mig ubegribeligt at folk er så hårde ved Åge og hans landshold. For mig er det vigtigste med landsholdet slutrunder. Derfor hader jeg når kvalifikationer bliver pisset væk ved at tabe til hold som Georgien, Armenien og Nordirland. Og jeg hader når landsholdsspillere bliver interviewet efter 2 point i de første fire kampe og siger "vi kan stadig selv afgøre det".
Jeg elsker tilgengæld når landsholdet går på banen og man sidder med en følelse af at de kommer til at kæmpe røven ud af bukserne for som minimum at få uafgjort. Og at der altid er en chance for at vinde.
Det må man gerne kalde resultatfokuseret og se ned på.

Som barn mødte jeg ind imellem nogen som gerne ville spille med hæl og tå, lave flotte finter etc., men som ofte mistede bolden, ikke løb med hjem og kvitterede med et "vi spiller jo bare for sjov" når modstanderne så scorede. Jeg så intet sjovt i at lukke mål ind.
Og måske er det de to tankegange om hvad fodbold er, som skiller os ad herinde.
qanatoli
bruger
14. okt. 2019 07:25
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Jeg har ikke noget krav om hæl og tå, eller noget mod resultatorienteret fodbold. Jeg er faktisk heller ikke særlig kritisk overfor holdet, eller spillernes indsats.

Min anke mod Hareide er todelt:
- Der er nogle af hans beslutninger i forhold til spillervalg/taktik jeg er pænt uenig i. Bemandingen og brugen af backs, forklaringen på at Schøne spillede mod Schweiz, de defensive udskiftninger forud for udekampen mod Georgien etc. Listen er længere, men jeg har skrevet det meste før tror jeg.

- Kommunikationen er jeg ikke vild med. Fx den der “jeg ville være blevet adlet i Norge” - sikkert, men du er ikke i Norge. Og du burde have luret at danskerne ikke er så begejstringsdrevne som normændende.

Og så er jeg tror af at kritik ofte udlægges som ønske om hæl og tå. Det er det ikke herfra. Men jeg synes simpelthen mange af vores resultater ser heldige ud. Og jeg kan godt se forskel på effektivt direkte spil, og svineheld.
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
RobertTheRobber
bruger
14. okt. 2019 08:43
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Blandt andet de manglende magiske aftener
Polen 4-0, Schweiz 3-3, Irland 5-1. Begge sejre over Wales var ligeledes gode, flotte sejre.
LRansborg
bruger
14. okt. 2019 08:51
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Helt fair Qanatoli. Jeg synes heller ikke på nogen måde Hareides beslutninger er ufejlbarlige, og der er selvfølgelig masser af beslutninger som kan diskuteres.
Det samme med kommunikationen (har ikke læst det med adlingen, men det lyder ikke særlig smart)

Min bemærkning om "hæl og tå" går mere til dem som efterspørg flottere/mere interessant fodbold. Der er jeg bare personligt mere til direkte effektivitet med solidt udgangspunkt (historisk Tyskland/Italien style) end boldbesiddelse (historisk Brasilien/Spanien style)

Specifikt omkring Georgien-kampen vil jeg tillade mig dét forsvar at følgende har været logikken/analysen fra Åge og Jon
-Kampen mod Gibraltar giver 3 point
-Mindst én af kampene mod Irland og Schweiz skal vindes
-Der er en stor chance/risiko for Irland og Schweiz spiller uafgjort
Hvis ovenstånde holder er det afgørende for Danmark at kunne nå 15 point og være indbyrdes bedst mod ét af holdende, uden at være afhængige af point mod det andet.
Derfor var 1 point mod Georgien godkendt, mens 0 havde været meget skidt. 3 point havde omvendt kun været lidt mere brugbart end 1.
TR1986
bruger
14. okt. 2019 08:52
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Der er stadigvæk længe til EM og vi er ikke helt sikre på deltagelse, men det kunne være interessant at komme med et bud på vores trup til EM, hvis/når vi kvalificerer os.

Jeg tror den kommer til at se ud som følger:

Kasper Schmeichel
Frederik Rønnow
Jesper Hansen

Jens Stryger Larsen
Jonas Knudsen
Simon Kjær
Mathias Zanka
Andreas Christensen
Joachim Andersen
Henrik Dalsgaard
Joakim Mæhle

Daniel Wass
Lasse Schøne
Pierre-Emil Højbjerg
Christian Eriksen
Thomas Delaney
Lukas Lerager
Robert Skov
Lucas Andersen

Yussuf Poulsen
Martin Brathwaite
Andreas Cornelius
Kasper Dolberg

Hvis Lucas Andersen fortsætter sin gode form, så kan han sagtens blive overraskelsen i Hareides EM-Trup. Peter Ankersen kan også komme i spil til højrebacken og Christian Gytkjær kan komme i spil i angrebet, men ellers ser det ud til at der er ved at tegne sig et billede af hvilken trup Hareide vil arbejde med frem imod EM-Slutrunden.
S.S.C. Napoli
San Lorenzo De Almagro
F.C. København

https://youtu.be/sgDABBtm1TQ
repos
Moderator
14. okt. 2019 09:03
svar
anmeld

Sv: Vild-med-statistik-tråden

Schweiz er fint landshold, bevares, men der er jo ikke tale om en sværvægter af nogen art. At vi i Parken blev domineret af dem, og de viste sig langt bedre på bolden, var ikke særlig fedt at opleve.

Vores offensive udtryk var reduceret til at lang bold mod Cornelius, og så skulle spillet skabes derfra.
Det var rystende at se, hvor ringe vores spillere var til at modtage bolden i fødderne. Eriksen og Braithwaite som de største syndere i den henseende. At sidstnævnte overhovedet er starter på landsholdet er mig en gåde af de helt store. Han er dårlig med fødderne, laver ingen mål, er ringe i små rum, men til gengæld løber han hurtigt.
Er det virkelig tilstrækkeligt?

Begge vores backs er horrible offensivt. Jens Stryger som venstre back er en øjebæ af de helt store. Bortset fra målet mod Liechtenstein, så mindes jeg ikke, han har været involveret i noget som helt konstruktivt fremad banen. Til gengæld er han solid defensivt, og så passer han glimrende i Hareides system. Jeg savner en type som Niclas Jensen, der kunne kombinere, havde blik for spillet, og kunne slå et indlæg.
I modsatte side løber, sparker og header Henrik Dalsgaard forbilledligt, og jeg tager sgu hatten af for den karriere han har skabt sig. Da han løb rundt som ufarlig angriber i AaB, var man blevet indlagt, hvis man havde spået ham en landsholdskarriere. Han er en fed historie, og et bevis på at vilje og hårdt arbejder lønner sig. Offensivt er vi dog bare tydeligvis hæmmet i den side, og at Joachim Mæhle ikke forlængst er blevet afprøvet der, er en mindre gåde.

I øvrigt kom Peter Ankersen ind, og gjorde et godt indhop. Var med i målet, og fik vist, hvad en boldbegavet, offensivt indstillet back har af betydning.

Åge Hareide skaber resultater, og det kan jeg godt lide. Og det er jo en stensikker trumf at smide, når der er kritik af spillestilen. Men jeg tog mig selv i at sidde med en følelse af at være ligeglad under landskamp. Det friske pust Hareide kom med er blevet afløst af et kampbillede, hvor vi for alt i verden ikke skal tabe. Vores offensiv er baseret på, at Christian Eriksen leverer noget ekstraordinært. Det gjorde han så heldigvis én gang mod Schweiz. Til gengæld er vi blottet for offensive mønstre, med mindre en hail Mary til Corner går under den kategori.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 2123 2124 2125 ... 2207 2208 2209 Vis alle sider