Luk

bold.snak

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2234 2235 2236 ... 2525 2526 2527 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
repos
Moderator
16. april 2020 18:16
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Den har jeg det også stramt med. Kan huske den spillet ved ved 13-tidens, så det på stor klinge hjem fra skole.
Hagi blev endda smidt over med en halv times tid tilbage af kampen, men vi blev kværnet godt og grundigt.

I øvrigt var det lige så slemt fire år senere i Sevilla. Endnu et nederlag. Dengang var vi dog i overtal i langt det meste af kampen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
hjst
bruger
16. april 2020 19:16
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Ja den sidder og gnaver.

Vi mødte dem hjemme/ude med 5 ugers mellemrum, Danmark havde så vidt jeg kan se kun skiftet Heintze for Lerby.

Morten Olsen havde indstillet karrieren sommer ´89.

Hvordan gik det til at Piontek fik ideen med Lerby?

Det er der nok eksperter der kan udlægge ?

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"
"Klubånd i solskin, troskab i regn"
Advarsel: Indgå aldrig - gentager :ALDRIG - noget væddemål med bruger jenner4
qanatoli
bruger
16. april 2020 20:02
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Var der ikke noget med at der gik lidt for meget golf i 2000 slutrunden? Jeg kan ikke huske hvor, men jeg synes jeg for nylig hørte/læste noget om at de bærende spillere - med Schmeichel i spidsen - vist ikke havde den mest dedikerede og sultne tilgang til den slutrunde.
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
repos
Moderator
16. april 2020 20:13
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@ hjst

Hvordan gik det til at Piontek fik ideen med Lerby?

Uden at være ekspert, så mener jeg at huske, Sepp frygtede rumænernes pres. Meningen var, at Lerby med sin erfaring skulle agere boldværk på midtbanen.
Problemet var bare, at Lerby var typen, der fyldte temmelig meget i truppen. Samtidig havde landsholdet spillet et par brandkampe med 7-1 over Grækenland og 3-0 over Rumænien. Så spillerne på holdet mente egentlig ikke, Lerbys tilstedeværelse var en nødvendighed.

Det største problem var selvfølgelig, at rumænerne var topdopede til kampen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Landa
bruger
16. april 2020 20:34
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Repos:
Hvad bygger du dine indicier på?
Amfetamin?
SotD
bruger
16. april 2020 21:36
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Nå. Langt om længe og rangeret fra værste til bedste kamp - som jeg umiddelbart ser det. Kommenter endelig. Flere af kampene er jeg ikke 100% skarp i må jeg indrømme:

24 Danmark 0-3 Kroatien EM 1996
På ikoniske Hillsbororugh i Sheffield leverede vi den værste EM-kamp jeg har overværet fra dansk side, i det totale 2. halvlegs-kollaps mod Kroatien, med en sprudlende Davor Suker i spidsen. Ikke nok med, at vi skulle døjes med den suverænt værste danske EM-sang orkestreret af Big Fat Snake, så skulle vi også se Davor Suker lobbe Peter Schmeichel efter et hjørnespark hvor Schmeichel selv havde været med fremme. I første halvleg var kroaterne også bedst, men vi formåede i vid udstrækning af holde dem til lukne langskudsforsøg – dette skulle dog ændre sig noget så vederstyggeligt i anden halvleg, hvor bagkæden var uafstemt som kun set i 0-4 nederlaget mod Armenien siden. Både Vlaovic og Suker burde have bragt Kroatien foran allerede inden Schmeichel nedlagde Stanic i feltet efter en glimrende stikning fra Suker. Det eneste positive ved kampen er, at sjældent har set så dominerende en indsats som den Suker leverede på dagen.

23 Danmark 0-3 Tjekkiet EM 2004
På mange måder minder kampen mod Tjekkiet om kampen imod Kroatien. Her var vi i det mindste bare kommet videre fra gruppespillet inden vi kollapsede. Første halvleg indikerede på ingen måder, at vi skulle ende med en afklapsning. Tjekkerne var i realiteten nok bedst, men ikke meget og der stod da også 0-0 ved pausen. Efter pausen vendte billedet dog på en tallerken, og man fik grumme flashbacks til EM 2000 hvor tjekkerne i en ret ligegyldig kamp kørte os over på omstillinger. I denne kamp startede det dog med et hjørnespark fra Poborsky der ramte ingen andre end Jan Koller. Herfra var der dog dømt omstillingsspil i høj klasse, og Milan Baros gjorde som det passede ham. To kasser senere fra ham, og slutresultatet 0-3 var en realitet. En bitter afsked efter vores fine 2-2 kamp mod svenskerne der effektivt sendte Italien ud af slutrunden.

22 Danmark 0-3 Holland EM 2000
Ligesom imod Frankrig blev vi nedlagt med de sikre cifre 0-3 imod Holland – og ligesom mod Frankrig startede vi godt. En afslutning på overliggeren gav indikationer af, at vi kunne være med i kampen – det kunne vi dog på ingen måder, og vi blev kørt over, inden vi lukkede af med at brænde straffespark. Helt håbløs EM-åbning.

21 Danmark 0-2 Vesttyskland EM 1988
Efter at have tabt ganske fortjent til vores onde ånd, Spanien, skulle vi op imod viceverdensmestrene fra Vesttyskland, og det blev mildt sagt ikke nogen god oplevelse. Jürgen Klinsmann bragte hurtigt tyskerne foran, men kampen igennem var vi på hælene mod den tyske maskine. 2-0 var hverken et eller to mål for lidt og det er sjældent set siden, at vi har været så langt ude i tovene. Olaf Thon slukkede festen til 2-0 efter et hjørnespark.

20 Danmark 0-3 Frankrig EM 2000
I hvad der kunne være startet så forrygende, endte det i sidste ende ganske grusomt. Efter bare få minutter blev Jon Dahl spillet helt blank, og kort efter var det Ebbe Sand med en ”fri afslutning” i feltet – Flere gange i løbet af første halvleg havde vi alvorlige problemer med vores offside-fælde, godt hjulpet på vej af en lemfældig linjedommer – men overordnet var det en OK 1. halvleg. Laurent Blanc scorede dog et sjældent mål efter en frispilning til Anelka, der ellers fint blev plukket af Schmeichel – Men her stod den franske centerforsvarer så på mystisk vis klar over riposten. Anden halvleg var dog en ensidig affære, og Søren Colding fik lov til at se røgen fra Thierry Henry inden Wiltord lukkede festen på en simpel tap-in i overtiden. 3-0 kunne dog have været både 4 og 5-0.

19 Danmark 0-2 Tjekkiet EM 2000
Efter at være blevet rundbarberet af Frankrig og Holland i gruppespillet mødte vi Tjekkiet i en ligegyldig kamp om 3. pladsen. Vi startede dog ganske hæderligt, hvor bl.a. Jon Dahl Tomasson havde et saksesparksforsøg efter hjørnespark. I retrospekt skulle han nok have ladet bolden gå til en helt fri Mikkel Beck. 0-0 ved pausen. Efter pausen pressede vi fint på og var tæt på ved både Jon Dahl, tæt under mål og på et frispark fra Tøffe. Tjekkerne slog til på en omstilling efter en times tid, og kort efter forlængede 2-meter manden Jan Koller bolden til Smicer, som let kunne prikke bolden forbi en noget tøvende Schmeichel.

18 Danmark 0-1 Sverige EM 1992
Kampen i sig selv var egentlig ikke noget særligt. Sverige havde fordel af EM-hjemmebane, og vi har så ofte før tabt til svenskerne, som er en ganske jævnbyrdig modstander. Svenskerne fik i øvrigt bronze til VM i 1994 kort efter. Det der gør, at kampen ender så lavt er, at det er eneste gang vi har tabt til Sverige ved en EM-slutrunde. Og så ovenikøbet den vi vandt… Svenskerne var bedst samlet set, og især Martin Dahlin skyldte et par stykker. Lige lidt betød det dog, da en tilfældig afretning endte for fødderne af den helt store stjerne Tomas Brolin. Selvsamme Brolin leverede dog også en direktør af en anden verden senere i 2. halvleg. Sejren var fortjent. Desværre.

17 Denmark 0-2 Italien EM 1988
Efter at være ekspederet effektivt ud af turneringen af Tyskland og Spanien ventede der blot en kamp mod et stærkt italiensk mandskab der netop havde besejret Spanien med 1-0 på et mål af Gianluca Vialli. Ligesom mod Spanien og Tyskland var der ikke meget positivt at hente fra kampen – og de kyniske italienere gjorde hvad de skulle for at sende os hjem med vores første runde 0 fra en slutrunde nogensinde.

16 Danmark 0-1 Frankrig EM 1984
Efter en lidt kikset gennemspilning af franskmændene falder bolden retur til Michel Platini der via en afretning fra Søren Busk overrumpler Ole Qvist i målet. Af vi danskere huskes kampen dog nok bedst for sammenstødet mellem Yvon Le Roux og vores alle sammens verdens stjerne Allan Simonsen, som året forinden var blevet nummer 3 i kåringen af Ballon d’Or – som han naturligvis også vandt tilbage i 1977. Selve skulle eftersigende være en meget jævnbyrdig affære, men jeg må indrømme at jeg ikke har set den. Kampen kommer ”langt ned” netop pga. skaden til Simonsen.

15 Danmark 2-3 Portugal EM 2012
Åh nej. Ikke dén kamp! Først var det ulidelige Pepe der scorede efter hjørnespark og siden var det Pauleta Helder Postiga der smaskede portugiserne på 2-0. Det tog os noget tid, men vi fik da spillet os tilbage i kampen – Lidt med lodder og trisser. Første mål er en verdensklasse assist af Krohn-Dehli der header på tværs til Bendtner. 2-2 udligningen tilfaldt også den gode Bendtner – denne gang på indlæg fra Lars Jacobsen… Men hvad skete der så? Jeg gider næsten ikke skrive det. Det er noget med en lygtepæl og en venstreback. Vi tabte – fuldt fortjent i øvrigt…

14 Danmark 0-0 Italien EM 2004
Imens svenskerne havde travlt med at rundbarbere Bulgarien med 5-0 i deres indledende kamp, havde vi travlt med at få et brugbart resultat med fra kampen imod Italien. Et godt resultat her kunne nemlig give et forrygende udgangspunkt inden den efterfølgende kamp mod Bulgarien. I første halvleg tilfaldt den største chance (og den VAR stor) til Del Piero efterfulgt af Totti – mens Buffon også måtte diske op med et par redninger i anden halvleg fra bl.a. Tomasson og Rommedahl. Skulle kampen have fundet en vinder kunne det ligeså vel have været os, som dem – Kampen huskes dog bedst for en overtændt Francesco Totti, der med sine lange modellokker blev døbt ”Snotti”, da han sendte en spytklat i ansigtet af Christian Poulsen. Han nåede også at komme alt for sent ind i en takling på René Henriksen. Der er næppe tvivl om, at VAR havde sendt ham på porten inden kampens ophør.

13 Danmark 0-0 England EM 1992
I en kamp som briterne dominerede i store dele, var 0-0 egentlig et lidt underligt resultat. Chancer var der nok af – mest til England, men med et par gode keeper-aktioner og et hav af middelmådige afslutninger kom forløsningen aldrig. Ironisk nok var det danskerne der var klart tættest på da Sivebæk (tror jeg) John "Faxe" ramte stolpen i anden halvleg. I kampens afslutning vil nogle argumentere for, at vi blev snydt for et straffespark, men det havde under alle omstændigheder ikke været verdenshistoriens største (skub i ryggen) – og uafgjort var vel grundlæggende fair nok i en hæderligt udført kamp, modstanden taget i betragtning.

12 Danmark 2-3 Spanien EM 1988
Efter såvel de flotte præstationer i 1984 og 1986 var de danske drenge atter i duel med Spanien. Efter et flot gennemspillet angreb kunne spanierne sætte sig på kampen allerede efter 5 minutter. Det tog små tyve minutter inden Michael Laudrup bragte balance i regnskabet med en flot soloaktion og kynisk afslutning fra kanten af feltet. Det var dog alt andet end ufortjent da Spanien bragte sig foran med både 2 og 3-1 i løbet af 2. halvleg, om end 3-1 målet var en blunder af de større for den danske keeper, som positionerede sig helt skidt på et spansk frispark langt uden for feltet. Med relativt kort til mål fik de danske drenge dog skabt lidt spænding, men mere blev det ikke til.

11 Danmark 1-1 Portugal EM 1996
En af mine yndlings-EM kampe er måske nok lidt malplaceret kampen mod Portugal i 1996. Årsagen er da heller ikke spillet som sådan, men de to holds trupper som jeg var særdeles glad for. Portugal stillede med flere af mine store favoritter som Figo, Vitor Baia, Sá Pinto, João Pinto, Rui Costa og Paulo Sousa, mens vi selv havde brødrene Laudrup, Peter Schmeichel, Thomas Helveg og den store stjerne Mikkel Beck på banen. Netop Mikkel Beck leverede et af sine signature-moves efter 22 minutter hvor han fik en bold i ansigtet. I stedet for at score spillede han dog Brian Laudrup fri, som trak ind i banen og scorede køligt bag Vitor Baia – en vældig karismatisk, men ganske håbløs målmand. I anden halvleg udlignede Sporting Lissabons Sá Pinto dog til slutresultatet 1-1. Jeg har forsøgt at placere kampen hvor den hører til. I min bog ligger den dog tæt på top 5.

10 Danmark 1-2 Tyskland EM 2012
Til trods for kampen endte med et nederlag har jeg placeret kampen forholdsvis højt på listen. Danmark var i dødens pulje med Holland, Tyskland og Portugal og var reelt ikke spået mange chancer for avancement. En heldig 1-0 sejr over Holland blev erstattet af et tilsvarende uheldigt 2-3 nederlag til Pordugal, og dermed var vi pludselig voldsomt pressede da tyskerne havde vundet deres første to opgør, mens portugiserne skulle møde et Hollands 0pts hold. Selvom Podolski bragte tyskerne foran med 1-0 efter små tyve minutter spillede vi med stort mod, og kort efter bragte lille Krohn-Dehli balance i regnskabet på hovedstød. I anden halvleg var Jakob Poulsen millimeter fra at bringe os på 2-1 og Bendtner blev snydt for et straffespark inden vores forsvarsspil snorkboblede så Bender kunne bringe tyskerne på 2-1. Generelt spillede vi dog en flot kamp imod et næsten fejlfrit spillende tysk mandskab, som jo vandt VM bronze i 2010 og VM guld i 2014. Og ja, bronze til EM i netop 2012 blev det vel også til.

9 Danmark 1-1 Spanien EM 1984
Ideelt set havde jeg gerne placeret dette straffenederlag højere, men den spanske forbandelse startede her, hvor Preben Elkjær (af alle) med hul i bukserne var med til at sende Danmark ud via det legendariske straffesparks-koks. De danske drenge kom hurtigt i spidsen og spillede generelt bedst, men ved 2. halvlegs start var det som om billedet vendte og spanierne overtog. I den forlængede spilletid er spanierne klart bedst – dog hjulpet på vej til sidst af Brylles Berggreens udvisning. Kampen er ikonisk, men spillet var kun periodevist godt – og udfaldet ganske gyseligt.

8 Danmark 2-1 Frankrig EM 1992
Den eneste EM 92 kamp jeg aldrig har fået set fra start til slut. Alligevel rangerer jeg den forholdsvis højt. Når jeg ser klip fra kampen virker det åbenlyst at Frankrig er bedst på dagen, men at vi alligevel formår at hive en sejr på mål af indskiftede Lars Elstrup i ’78 minut. Der skulle selvfølgelig også lyde en tak til svenskerne for at slå England imens.

7 Danmark 3-0 Tyrkiet EM 1996
Danmarks sejr over tyrkerne er isoleret set en rigtig flot kamp. Desværre kom de i kølvandet på en grim slutrunde hvor vi blev kørt over af Kroatien og dermed næsten sikkert havde udspillet vores rolle inden kampen mod Tyrkiet. I alle tilfælde blev alle lys slukket, da Luis Figo bragte Portugal foran imod Kroatien allerede efter 4 minutter og senere 2-0 inden pausen. I stedet kunne vi nyde Brian Laudrup spille en af sine allerypperste halvlege (blandt enormt mange), da han fuldstændig pillede pynten af Tyrkiet i 2. halvleg. Hurtigt-tænkende Laudrup opsnappede en løs bold, og driblede forbi den tyrkiske keeper. Små tyve minutter senere var det storebror der kunne spille Allan Nielsen fri ved målet til 2-0, inden Brian Laudrup selv skabte målet til 3-0 kort før tid, med en hurtig frembringning af bolden og via en knoldet berøring fra Røde Romario igen modtog bolden og satte den sikkert i nettet.

6 Danmark 1-0 Holland EM 2012
Holland med alle de store stjerner var godt i gang med at gøre deres ting i starten af kampen. Robben, van der Vaart mfl. havde deres glidende boldspil langt nede på danskernes banehalvdel i store dele af 1. halvleg, men det var Krohn-Dehli der havde indstillet sigtekornet efter 24 minutter. Simon Poulsen drev bolden fint frem, og selvom han semi-afleverede/semi-mistede bolden tog Krohn-Dehli den med via et par skarpe træk og en flad afslutning mellem benene på den hollandske keeper Stekelenburg. Efter kampen havde Holland haft imponerende 28 afslutninger imod danskernes 8. Dog var alle 8 danske afslutninger indenfor rammen, mens hollænderne blæste 20 afslutninger forbi og over. Det var et sandt skydetelt i perioder, men vi vandt. Og det imod en ret væsentlig modstander.

5 Danmark 3-2 Belgien EM 1984
Efter den forrygende 5-0 sejr over Jugoslavien gjaldt det de forsvarende EM-sølvvindere fra Belgien med Jean-Michel Pfaff, Enzo Scifo og Jan Ceulemans i startopstillingen. På grund af storsejren over Jugoslavien skulle Danmark bare bruge uafgjort for at avancere fra gruppespillet, men lige lidt hjalp det, da Belgien var foran 2-0 efter 39 minutter. På en genial dybdebold fra Laudrup fik Preben Elkjær dog fedtet sig til et straffespark som Arnesen omsatte, og så gik jagten ellers ind i anden halvleg. Først var det indskiftede Kenneth Brylle, der var holdkammerat med omkring halvdelen af det belgiske landshold, der udlignede og siden scorede Preben Elkjær et af sine mest ikoniske mål, hvor han selv sætter to mand, og siden vipper bolden over en fremadstormende Pfaff.

4 Danmark 2-2 Sverige EM 2004
Både Danmark og Sverige var videre med uafgjort, da Italien havde stillet sig selv i en skidt situation inden kampen, derfor var det et grådkvalt italiensk mandskab der skosede det danske mandskab efter kampen. Alene derfor er kampen placeret højt. Kampen i sig selv var sådan set OK, og jeg har den ekstraordinært højt fordi jeg selv var inde på stadion og var med til festen – men så var det heller ikke bedre. Vi førte fuldt fortjent 2-1 langt ind i anden halvleg, og kunne også sagtens have lukket kampen – men i stedet blev det Brøndbys Mattias Jonsson der sendte de skandinaviske brødre videre og tilskuerne ud i en meget lang nattefest.

3 Danmark 2-2 Holland EM 1992
Dette er for mig den ypperste kamp vi nogensinde har spillet. Ikke fordi vi var bedre end Holland, for det var vi sådan set ikke, men både vi og de var med til at skabe rammen omkring den måske mest legendariske danske landskamp i min levetid. Når man ser på hvor ødelagt en trup vi stillede med, kombineret med den frygtelige skade til Henrik Andersen, så var det uhørt at vi endte med at føre i store dele af kampen, og rent faktisk bringe Holland helt i tovene. Ligeså forrygende var det selvfølgelig at se Peter Schmeichel redde straffe fra verdens bedste angriber, van Basten. Flemming Povlsens magtkamp mod holdkammerat van Breukelen og Kim Christoftes legendariske sidste straffespark. Den kamp havde bare alt. Inklusiv en finaleplads ej at forglemme.

2 Danmark 5-0 Jugoslavien EM 1984
Efter det indledende gruppenederlag til Frankrig, hvor Allan Simonsen måtte forlade turneringen, satte Danmark tænderne i den tidligere stormagt, Jugoslavien godt hjulpet på vej af målmand Ivkovic, som efter små ti minutter skubbede et ufarligt lavt indlæg i eget net. Siden da, var der dog kun ét hold på banen og særligt en 20-årig Michael Laudrup viste sig frem fra sin allerbedste side, trods de svære tider i Lazio. På mål af Elkjær, Arnesen, Berggreen og Lauridsen rundbarberede det danske ”neoprofessionelle” det jugoslaviske mandskab og grundlagde dermed muligheden for den videre færd i turneringen.

1 Danmark 2-0 Tyskland EM 1992
Hvis ikke vores EM-sejrskamp imod tyskerne skal stå øverst, så ved jeg ikke hvad. Muligvis spillede vi ikke godt, muligvis ramte John ”Faxe” bolden som han hverken har gjort før eller siden. Muligvis var der hånd på bolden ved 2-0 målet, og muligvis var vi pivheldige med, at Peter Schmeichel stod en brandkamp, mens tyskerne var uskarpe – men vi blev europamestre ved at slå de regerende verdensmestre. Det kommer aldrig igen til at ske, så selvfølgelig ligger vores EM-finalesejr over Tyskland nr. 1. Det siger sig selv.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Dette indlæg er blevet rettet 16. april 2020 23:13 af SotD
repos
Moderator
16. april 2020 21:44
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@ Landa
Det har været vendt i medierne tidligere, og mener også de danske spillere havde samme mistanke.
Men der jo ingen kontrol dengang.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
repos
Moderator
16. april 2020 21:54
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@ SotD

Fin liste, men Frankrig-Danmark fra 1984 er vurderet lavt. Danmark spillede en glimrende kamp, og den franske scoring skyldes Søren Busks afregning.

I 2000 mod Tjekkiet brændte vi forøvrigt også straffe.

Og så er du temmelig flink ved 1988-holdet. Vi var ret ringe ved den slutrunde, og mod både vesttyskerne og Italien blev vi most. Truppen var uharmonisk, hvor mange af kræfterne fra 1986 var blevet for gamle.

Danmark-Tyrkiet var reelt en parentes, og tyrkerne var sendt ud. Til gengæld var Røde Romario med i kampen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
SotD
bruger
16. april 2020 22:01
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@Repos

Som nævnt tidligere så jeg først fodbold fra 1992 af, så jeg indrømmer blankt at 1984 og 1988 kampene er placeret på baggrund af den smule jeg har kunnet grave frem.

Enig vedr. Tyrkiet-kampen, men som enkeltstående kamp var den dog ganske udmærket synes jeg. Ligesom resultatet i øvrigt jo var vores næstbedste.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
PhilipB
bruger
16. april 2020 22:18
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Godt arbejde, SotD. Har nu læst listen to gange med fornøjelse.

Godt at se, at du har Jugoslavien-kampen så højt placeret, for jeg synes ofte, at den bliver fuldkommen glemt, overskygget af dramaet mod Belgien og den endnu vildere nedslagtning af Uruguay to år senere på verdens største scene. Det er altså ikke hverdagskost at vinde 5-0 over en så stærk nation ved en slutrunde.

Stadig er der dog et argument for, at semifinalen mod Holland må rangere højere og tage andenpladsen - både pga. kampens betydning og den næsten absurde forskel i niveau mellem de to hold (Torben Piechnik over for van Basten?), som Danmark på mystisk vis næsten formåede at negere med en flok spillere, der var segnefærdige nok til, at de var blevet pløkkede bagefter, havde de været heste.

Hvor er det vildt, at Danmark vandt den kamp og finalen med - helt oprigtigt det største fodboldmirakel i historien måske med undtagelse af Leicesters mesterskab i 2015/2016. Det giver mig tårer i øjnene at tænke på, hvor stor en begivenhed det var i Danmarkshistorien, og hvordan det har defineret stort set alle involveredes liv - selv Morten Bruun, der ikke engang kom på banen i Sverige, bliver bedt om at udtale sig om oplevelsen til højre og venstre!

Nogle ting:
- Det var Tottenham-favoritten Helder Postiga, der scorede Portugals ene mål mod os i 2012 - ikke den fremragende Pauleta, der var færdig da.
- Det var "Faxe", der ramte stolpen mod England i første kamp i ´92 og dermed begyndte sin fem kampe lange opvarmning til røvhugget i finalen.
- Er Yvon Le Roux det bedste fodboldspillernavn nogensinde?


Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2234 2235 2236 ... 2525 2526 2527 Vis alle sider