Luk

bold.snak

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2266 2267 2268 ... 2517 2518 2519 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Geddar
bruger
7. sep. 2020 19:52
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

"Man skifter heller ikke velfungerende, grundlæggende IT systemer uden at (gennem)teste det inden skiftet. "

Men det her var vel også netop en test-situation. Jeg må indrømme jeg ikke helt forstår at modstanderens niveau skal være så afgørende for om man i en startperiode må begynde at indkøre et nyt koncept. Om noget ville det for mig være mærkeligt at undlade det, når der nu ikke er så meget koncept at køre videre med. Og effekten på selvtilliden er næppe større end man kan arbejde med spillerne udenfor banen, og ellers arrangere træningskampe mod mindre modstandere. Om noget kan man da nu se hvor hullerne i osten er, og hvor man skal arbejde med taktikken på træningsbanen.
qanatoli
bruger
7. sep. 2020 20:16
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Men hvorfor bygge noget nyt op, når det gamle fungerede? - Jeg forstår stadig ikke hvorfor man skulle ofre en træner og et koncept der fungerede for en lottokupon.


Vi kan simpelthen ikke have set de samme kampe. De sidste to år under Åge var det eneste der fungerede resultaterne. Den højt besungne defensiv lukkede altså tre mål ind mod Schweiz, og - over to kampe - to mod et irsk hold hvis offensiv var så tandløs at det var utroligt at de havde en chance i den kvalifikation. De fire point mod Schweiz var så absurd heldige, at det ikke kommer til at ske igen de næste tyve år. Og havde vi ikke fået dem, så havde der ikke været nogen diskussion om at det var på tide at skifte træner.

Når så samtidig træneren havde et højt sygefravær, var illoyal mod forbundet, og ikke kunne forstå at danskerne ikke så ham som en frelser, så synes ærligt talt det gav god mening at give ham silkesnoren.

Og ja, sejrene over Irland ig Polen var gode. Særligt Polen var taktisk lige i skabet. Med derefter var det jo gået i stå.
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
Lifetec
bruger
7. sep. 2020 20:59
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Jeg forstår ikke så mange brugere herinde mener vi er blevet dårligere defensivt ved at lægge et højt pres og forsøge at holde lidt i bolden som vi gjorde i går. Med lidt god vilje skaber et af verdens bedste hold 4 målchancer mod os. Hverken specielt meget værre eller bedre end hvad hold som Chile, Australien og Schweiz også skabte mod os. Forskellen er marginaler (held!), men der er mange der ikke anerkender, at held er en væsentlig del af topfodbold.
Jeg synes det ser spændende ud, og glæder mig allerede til i morgen (og det er ærlig talt længe siden jeg har glædet mig til landskampe...)
Slettet(310039203010)
bruger
8. sep. 2020 07:31
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Mon ikke vi har bedre chancer mod England, i dag. Og lad os dog se Falk på banen ;).
SotD
bruger
8. sep. 2020 08:22
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Men det her var vel også netop en test-situation. Jeg må indrømme jeg ikke helt forstår at modstanderens niveau skal være så afgørende for om man i en startperiode må begynde at indkøre et nyt koncept. Om noget ville det for mig være mærkeligt at undlade det, når der nu ikke er så meget koncept at køre videre med. Og effekten på selvtilliden er næppe større end man kan arbejde med spillerne udenfor banen, og ellers arrangere træningskampe mod mindre modstandere. Om noget kan man da nu se hvor hullerne i osten er, og hvor man skal arbejde med taktikken på træningsbanen.


Altså hvis Nations League er en test i dine øjne, så fair nok. Hele præmissen var jo netop at erstatte træningskampe med noget der gav mening, så når jeg kalder det gældende/vigtige kampe, så ligger det i turneringsformens præmis og ikke i en eller anden selvopfunden tese om, at kampene er test-kampe uden egentlig betydning.

Det behøver vi ikke diskutere videre, for det bliver vi næppe enige om. Jeg ser ikke de her kampe som en testfase, men derimod en afgørende del af Nations League. Derfor mener jeg ikke det er tidspunktet for at opfinde sig selv.

Hullerne i osten har vi jo hele tiden kendt. De ligger i den manglende offensive kvalitet. Vi har rigelig defensiv substans, men mangler spillere der på egen hånd kan gøre livet "træls" for modparten, eller spillere der kan indgå i et dynamisk offensivt spilkoncept. Det ændrer presspil ikke rigtigt på.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
8. sep. 2020 08:43
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Jeg forstår ikke så mange brugere herinde mener vi er blevet dårligere defensivt ved at lægge et højt pres og forsøge at holde lidt i bolden som vi gjorde i går. Med lidt god vilje skaber et af verdens bedste hold 4 målchancer mod os. Hverken specielt meget værre eller bedre end hvad hold som Chile, Australien og Schweiz også skabte mod os.


Det er heller ikke nødvendigvis dårligt, men man må dog anerkende, at når man står højt på banen, så spiller man i dén grad på et kontraholds præmis. Og selvom Belgien på alle måder er en klassemodstander, så er det immervæk deres kontramaskine der er ekstraordinær. Det fik vi så ikke for alvor at mærke, fordi de to klart bedste til opgaven ikke var med, men ikke desto mindre skabte det flere farlige situationer.

Efter 22 minutter er der en klassisk omstillingschance, men Carrasco laver en håbløs aflevering bagved Lukaku og så løber det ud i sandet.

Efter 31 minutter kommer Carrasco igen i en god position i venstre side efter en omstilling. Han får dog ikke spillet bolden ind til en af de to mand der løber fri i feltet, og i stedet ender bolden bagerst i feltet (dog også til en fri belgier) som sparker bolden 10 meter over mål.

Efter 54 minutter er der en omstilling, hvor Belgien er 3 mod 4, men Carrasco vælger selv at føre bolden helt frem til kanten af feltet hvorefter han afslutter langt over mål.

Efter 65 minutter fører Dennis Praet bolden frem på en omstilling i højre side, men lige som han forsøger at sende bolden på tværs til Lukaku snubler han.

Efter 73 minutter smider Eriksen bolden, og Belgien får en klassisk omstilling, men Dries Mertens sender Lukaku skævt ud i banen. Ikke desto mindre sætter han Simon Kjær og får afsluttet fra en spids vinkel. Schmeichel får fingrene på.

Efter 76 minutter bliver det høje pres gennemspillet af en simpel flad aflevering til Thorgan Hazard, som løber lidt med bolden og spiller en hård bold ind i feltet til en dårligt markeret Lukaku der bliver retvendt og nedlagt (straffe). Bolden ryger videre - mål.

Det var lige de eksempler jeg kunne finde ved at lave et hurtigt kig på highlights. Og der var helt klart flere. Vi sad og snakkede om det i løbet af kampen, at vi godt nok skulle være glade for at Belgien manglede de to der har øje for de her omstillinger.

Forskellen er marginaler (held!), men der er mange der ikke anerkender, at held er en væsentlig del af topfodbold.


Det er bare så pokkers påfaldende, at heldet sådan følger os, når mange mener vi ikke har opsøgt det - og i det sekund vi ændrer på vores defensive koncept, så går heldet pludselig meget imod os. Især når man uden videre besvær kan analysere sig frem til hvordan chancerne kom på en helt anden måde end ellers. I kampen mod Schweiz eksempelvis scorer de jo nogle helt latterligt gode mål, imens vi brænder et hav af sammenlignelige/større chancer, inden kampen vender, og det pludselig er os der scorer på det hele. Der er alle enige om, at vi var pivheldige. Imod Belgien var det uheld... Men faktum var dog, at vi tillod Belgien større og nemmere chancer for mål end vi gjorde mod Schweiz - og vi kom ikke selv frem til tilnærmelsesvist ligeså store chancer selv.

Hvis vi havde fået point med mod Belgien havde det i dén grad været heldigt. Også væsentligt mere heldigt end da vi fik 3-3 mod Schweiz. Kampbilledet gjorde bare, at det virkede enormt heldigt. Men chancemæssigt var vi satme godt med i den kamp. Vi fik bare sjældent ramt bolden når vi stod fri.

Jeg synes det ser spændende ud, og glæder mig allerede til i morgen (og det er ærlig talt længe siden jeg har glædet mig til landskampe...)


Jeg glæder mig altid til landskamp, så for mig er der ikke noget ændret på dén bekostning. Det er sådan set ligegyldigt om det er Preben fra den lokale bodega eller Kasper Hjulmand der står på sidelinjen for mig i forhold til interesse. Min interesse falder, hvis vi begynder at tabe alle de åbenlyse kampe, i stedet for at skabe spænding om resultatet. Der var reelt ingen spænding om resultater imod Belgien - Kun kortvarigt i 1. halvleg. I 2. halvleg var det bare et spørgsmål om den skulle ende 1, 2 eller 3-0.





Mon ikke vi har bedre chancer mod England, i dag. Og lad os dog se Falk på banen ;).


Bedre chancer på udebane imod England, end hjemme mod et decimeret Belgien? Jeg tvivler. Jeg fik ganske gode odds (6) for en belgisk to-måls sejr. England med to mål giver 3,8.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
repos
Moderator
8. sep. 2020 08:55
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Belgiens første mål har intet med konceptet at gøre. Svigtende markering ved et hjørnespark er en individuel fejl, som Højbjerg aldrig må begå.

Hvis Hjulmand ikke skal bruge NL-kampene til at køre sit system ind, så er det vanskeligt at få øje på, hvornår han så skal gøre det. Vi har et begrænset antal kampen inden EM, hvor det helst skal sidde i skabet. Det giver ringe mening at arrangere en venskabskamp mod San Marino, og så bruge den som målestok.

De sidste to år under Hareide spiller vi jammerligt offensivt. Bevares vi tabte ikke, og det var prisværdigt. Til gengæld spillede vi et hav af uafgjorte kampe, som ikke tåler et gensyn. Vi vandt hjemme over Schweiz, hvor Schmeichel reddede os.

Jeg er uenig i præmissen om, at vi skal forsvare os hjem i en kamp mod Belgien på hjemmebane. Det er en forholdsvis gratis omgang, og det giver ikke mening at ansætte en landstræner, hvis han ikke skal forsøge at ændre noget i den skrantende offensiv. At det så ikke lykkes i første omgang, er ikke ensbetydende med, det hele er i hegnet.

Hareides første landskampe var ikke just spektakulære. Eksperimentet hjemme mod Montenegro og i Polen med et tremandsforsvar lykkedes ikke, men han fik vendt tingene defensivt. Lad dog Hjulmand få noget tid med spillerne.

I øvrigt er den slags en-til-en sammenligninger med spillere på tværs af holdene ubrugelige. Spillet er jo langt mere komplekst, og det giver så ringe mening at kaste sig ud i.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Geddar
bruger
8. sep. 2020 09:14
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@SotD

Jeg mener det skal sidestilles med testkampe - især når der er så få egentlige venskabskampe efterhånden. Det altafgørende fokus bør være på slutrunderne og kvalifikationerne, og derfor må man behandle NL ud fra dén præmis.

NL kom til verden på et tidspunkt hvor seertallene var dalet, tilskuerne svigtede og forbundenes kasser manglede penge. Det er en turnering der primært er opfundet for at løse de problemer.

"Hullerne i osten har vi jo hele tiden kendt. De ligger i den manglende offensive kvalitet. Vi har rigelig defensiv substans, men mangler spillere der på egen hånd kan gøre livet "træls" for modparten, eller spillere der kan indgå i et dynamisk offensivt spilkoncept. Det ændrer presspil ikke rigtigt på."

Jeg refererer til hullerne i den ost, der er Hjulmands system, taktiske facetter og mekanismer. De huller kender vi ikke endnu. De andre huller er kendte, ja, men det arbejde Hjulmand og truppen står i nu, skal netop søge at løse nogle af de mere generelle problemer, der præger holdet. Og det kræver kampe.
hjst
bruger
8. sep. 2020 09:37
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Bedre chancer på udebane imod England, end hjemme mod et decimeret Belgien? Jeg tvivler. Jeg fik ganske gode odds (6) for en belgisk to-måls sejr. England med to mål giver 3,8.


Kampen er vel i København i aften ?

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"
"Klubånd i solskin, troskab i regn"
Advarsel: Indgå aldrig - gentager :ALDRIG - noget væddemål med bruger jenner4
Jussi
bruger
8. sep. 2020 10:37
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Nej, den spilles i Slagelse - skal vi vædde en flaske Barolo?

Angående tabermentalitet:

Virkelig mange gode indlæg de sidste par dage, som har været en fornøjelse at læse.

Men kunne man ikke også argumentere for, at det historisk og højdepunktmæssigt set er et tegn på tabermentalitet, at vi på forhånd giver op og ikke tror, at vi kan dominere kampene?

Nogle af de største kampe de sidste 25 år har jo nemlig været , hvor vi IKKE gravede os ned, men viste tegn på selvtillid, dominans osv.

Jeg er helt med på Sot’s uvilje mod træner-skyttegravskrig, men vi må samtidig være bevidste om, at dette trænervalg er taget netop pga ovenstående - og i særdeleshed de spillemæssigt magre to sidste år under sunnmøringen.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2266 2267 2268 ... 2517 2518 2519 Vis alle sider