Luk

bold.snak

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2268 2269 2270 ... 2518 2519 2520 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Michele
bruger
8. sep. 2020 14:05
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Jeg ved ikke helt, hvad du forestiller dig, vi skal bruge NL til, hvis det ikke er til at få banket konceptet sammen?

Det burde være en kæmpe prioritet at Danmark bliver førsteseedet til VM-kvalen. For mig at se, er det den bedste gave Kasper Hjulmand kan give sig selv. Vi er i et meget tæt kapløb med primært Schweiz om den sidste plads i øverste seedningslag, og ethvert point kan være med til at skubbe os foran Schweiz. Derfor er Nations League, og venskabskampene i øvrigt, bestemt ikke ligegyldige eller kampe, vi uden videre kan bruge til at prøve alt muligt af. Der skal point på kontoen, hver gang muligheden byder sig. Samtidig er jeg helt med på, at Kasper Hjulmand skal implementere sine idéer på holdet, men det skal altså ikke være på bekostning af resultaterne.

For at illustrere forskellen på de to øverste seedningslag, er her et udpluk af holdene i de to lag.
Lag 1: Tyskland, Kroatien, Holland, Italien, Spanien
Lag 2: Sverige, Polen, Wales, Ukraine, Østrig

I mine øjne forskellen på stort set kun at kunne koncentrere sig om andenpladsen og playoff eller som minimum tæt på 50/50 chance for at vinde gruppen.
repos
Moderator
8. sep. 2020 14:12
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Samtidig er jeg helt med på, at Kasper Hjulmand skal implementere sine idéer på holdet, men det skal altså ikke være på bekostning af resultaterne.

Men det er, der jo heller ingen, der påstår. Har Hjulmand nogetsteds udtalt, at resultaterne er underordnede?
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Michele
bruger
8. sep. 2020 14:15
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Har han nogensinde nævnt, at førsteseedningen er en prioritet?

I min verden er der en overvejende sandsynlighed for at tilvænning til et nyt system er lig med en eller anden form for accept af, at noget måske ikke fungerer optimalt i en periode. Jeg ved ikke, hvordan vi bedst rammer balancen mellem resultater og nye idéer, men fx tanken om at vi kan eksperimentere løs i det næste vindue, tiltaler mig ikke voldsomt. Vi skal nok gå ud fra, at Island skal besejres to gange, hvis vi vil sikre os førsteseedningen.

Som du måske kan se, er det ikke specifikt et svar til dig, men mere et supplement til tråden, som jeg ikke har set nævnt før. Det valgte jeg så at binde op på dit meget konkrete spørgsmål.
Dette indlæg er blevet rettet 8. sep. 2020 14:21 af Michele
repos
Moderator
8. sep. 2020 14:27
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Har han nogensinde nævnt, at førsteseedningen er en prioritet?

Han er udtalt, at resultaterne er det vigtigste, så går ud fra, han mener sejre.

Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
SotD
bruger
8. sep. 2020 15:32
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

En kamp mod Færøerne giver næppe et retvisende billede uanset. Hvis Hjulmand vil ændre tilgang, så skal han gøre det fra dag 1. Alt andet vil være underligt. Det er jo netop mod Belgien og England, han kan få et fingerpeg om, hvor vi står. Det handler jo ikke, hvorvidt det er billigt at lege med, men om at implementere konceptet. Spillerne er ikke tomme skaller, og det høje pres virkede fint, så længe kræfterne rakte.


Jeg er helt enig i, at en kamp mod Færøerne næppe giver et retvisende billede, men det giver mulighed for at indarbejde nogle mønstre og "vaner", som jo i første omgang er det der er brug for. Så lægger man stille og roligt på, når man har sin base man er tryg ved. Og der synes jeg jo at springet fra Færøerne til Island er rigtig fint.

Jeg er ikke enig i, at han skal ændre tilgang fra dag 1. Han er allerede igang med at ændre setup med nogle andre spillere som han gerne vil se an - det er i min optik rigeligt, når han alligevel ikke har tid til at indøve diverse mønstre kombineret med, at spillerne kommer i meget uvant træningsform pga. Corona-situationen. Det er ganske enkelt ikke givtigt at arbejde med helt nye metoder med nye ansigter i nye rammer og blandet kampform efter min mening.

Højt pres er jo heller ikke en taktisk svær manøvre. Det der er svært er at kunne manipulere modstanderne til at blive stresset uanset om man lægger det høje pres eller ej, fordi de hele tiden forventer det. Vi leverede det mere eller mindre nonstop, og det er ikke godt, for så bliver det nemt at læse. Det skal komme i bølger med fuld intensitet, og ikke kampen igennem med konstant faldende intensitet. Så ender det bare med at give en masse omstillinger imod.

Come on. Kampe mod Gibraltar og Luxembourg, som pejlemærker for offensiven. Det er for søgt. Så skal Hjulmand i hvert fald heller ikke bedømmes før, vi har mødt tilsvarende modstand. Kroatien til VM var ikke underholdende offensivt, men trods alt den bedste kamp i røvkedelig turnering. Georgien ude var forøvrigt noget af ringeste.


Vi er jo nødt til at vælge de kampe vi har spillet - og der har altså også været dårlige modstandere. Og nu var det kun 2 af 8 hold der var på lavt niveau, hvorfor egentlig bruge så meget krudt på dén del?

Jeg er ikke i færd med at dømme Hjulmand. Jeg diskuterer alene hans valg af koncept mod Belgien, og hvordan jeg mener han bør gøre nu. Jeg tror skam nok det skal blive fint engang. Jeg er bare ikke sikker på at "Belgien-metoden" er den rigtige...

Georgien hjemme var derimod noget af det bedste. Og de andre hold har jo også gevaldige problemer mod hold af den type fra tid til anden. Hvis vi kun måler succes på at gennemprygle nationer fra nr. 30 og ned, så får vi aldrig succes.

Nej, det beviste Hareide, så vel derfor Hjulmand er ansat. For netop at give holdet redskaber til at nedbryde den slags modstand.


Morten Olsen, Bo Johansson og til dels Ricardo beviste vel det samme... Ligesom du kan se England tabe til Tjekkiet, Portugal have problemer med at knække Luxembourg, Holland spille 0-0 mod Nordirland og vi kan blive ved.

Og ret beset har vi jo ikke haft svært ved at nedbryde modstanderne. Vi har haft svært ved at nedbryde Irland, ellers er det dælme sjældent at vi har haft problemer med det. Udover Georgien kampen scorede vi altså i samtlige kampe - også i de to 1-1 kampe mod Irland (well duh). Til sammenligning spillede Wales også 1-1 mod Irland ude og vandt kun 1-0 hjemme mod Georgien.

Men hvem snakker også om unødvendige nederlag andre end dig? Det virker som en præmis, at havde vi stillet os ned, så havde vi ikke tabt. Men det ville da være paradoksalt at ansætte Hjulmand, og så forvente den akkurat samme stil som Hareide.


Det ved jeg ikke hvem der gør - men nu forholder jeg mig jo også til mine holdninger. Og det er min holdning, at vi får unødvendige nederlag ved at forsvare os som vi gjorde mod Belgien med voldsomt højt pres og meget offensive wingbacks, uden nævneværdige defensive kompetencer, og en midtbane hvor vi har to box-box midtbanespillere og en offensiv playmaker.

Jeg forventer ikke akkurat samme stil som Hareide - Jeg forventer dog at vi forsvarer os på samme måde, fordi det virkede - og så eksperimenterer offensivt på en anden måde. Måske med to angribere, hurtigere folk, mere fysik eller whatever. Jeg synes det er forkert at eksperimentere med højt pres der skaber ubalance, når det netop er balance der har skabt fundamentet for den defensiv vi har haft hidtil.

Jeg ved ikke helt, hvad du forestiller dig, vi skal bruge NL til, hvis det ikke er til at få banket konceptet sammen?


Jeg synes fint jeg har redegjort for hvor og hvornår jeg mener eksperimenter hører til.

Det er tåbelig stråmand at smide ind i debatten. Hvem har givet udtryk for at konceptet primært beror på offensive aktioner?
Kan vi ikke blive enige om, at hvis debatten skal give mening, så forholder man sig til det skrevne, snarere end at opfinde præmisser?


Det beklager jeg da meget hvis jeg har. Jeg forholder mig til det jeg ser, hører og læser og hvis jeg skævvrider det, så er det ikke bevidst.

Kasper Hjulmand har snakket en del om boldbesiddelse og angrebsspil - ikke ret meget om defensiven, så man må antage, at han har sit primære fokus på det offensive. Når han så vælger at gå benhårdt efter pres helt oppe på modstanderens banehalvdel og at have bolden på fødderne så meget som muligt, kombineret med et hav af brugeres fokus på, hvor kedeligt vi spiller, så læser jeg det som et generelt ønske om mere offensivt spil - og det var også det jeg så os forsøge mod Belgien, dog uden held. Og ved at kompromissere vores defensiv - Noget vi dog kun delvist blev straffet for (Og som jeg tillægger manglen på de to stjerner).
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
8. sep. 2020 15:37
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Han er udtalt, at resultaterne er det vigtigste, så går ud fra, han mener sejre.


Det har han, men han bliver også tøsefornærmet når nogle siger, at han har tendens til en naiv tilgang til kampe imod væsentligt bedre hold. Og det er da også pisse irriterende, når man hele tiden bliver forelagt FC Nordsjællands store tæv fra Champions League, men jeg synes jo netop det viser at han fortsat har en naiv tro på det offensive koncept, når han smider hele holdet op i ansigtet på verdens bedste kontramaskine. Han ofrer to meget dygtige defensive backs, for to spillere der er flasket op som offensive spillere. Glimrende valg imod nationer som Irland og Georgien, men Belgien og England? Come on...

Sandsynligheden for, at vi kommer til at sidde på spillet og ikke tillader en del omstillinger ved at spille offensivt er jo lig nul i første kamp imod en modstander af en kaliber.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Jussi
bruger
8. sep. 2020 15:39
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Han ofrer to meget dygtige defensive backs,

Hvem tænker du, at han ofrer?
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
SotD
bruger
8. sep. 2020 16:07
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Hvem tænker du, at han ofrer?


Dalsgaard og Stryger. Sidstnævnte var skadet, mens han (så vidt jeg ved) valgte Dalsgaard fra pga. manglende kampform.

Han har også udtaget Mæhle, så det er jo et bevidst valg, at backs´ene skal være offensivt orienterede, hvor Åge jo konsekvent udtog backs med kompetencerne i det defensive, bl.a. Jonas Knudsen.

Åge havde sandsynligvis udtaget Peter Ankersen, og måske endda brugt AC eller Zanka som back i det tilfælde at Dalsgaard og Stryger ikke var med, netop for ikke at ofre defensiv balance. Så selvfølgelig er det et aktivt valg, at ofre den del for at få noget mere offensivt.

Jeg hører i øvrigt Delaney udtale, at vi skal ud og dominere England. Det synes jeg vidner om voldsom naivitet.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Geddar
bruger
8. sep. 2020 16:18
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@SotD

Ok, så lad mig korrigere mig selv en smule. Det er kampe, der er mere værd end venskabskampe, hvor der er en gulerod i enden, som kan påvirke kvalifikationen. Jeg holder dog på at springet i betydning op til kval-kampene er stort, hvorfor man må behandle de to typer kampe derefter.

Jeg synes virkeligt ikke at to kampe (hvor den ene er mod Færøerne!) er i nærheden af at være tilstrækkeligt til at være klar i de vigtige kval-kampe. Alene et velkoordineret presspil tager som regel tid at få på plads. Læg så dertil, at der er offensive mekanismer, der også trænger til en kærlig hånd. Jeg er helt på linje med repos her.


SotD
bruger
8. sep. 2020 16:31
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@Geddar

Jeg ved ikke hvornår VM kvalen starter, men vi må jo formode, at der også her findes nogle modstandere på niveau med Færøerne og Island, og at det jo primært er den type lande vi skal slå for at stå skarpt. Og skulle det være efter Nations League, så har vi jo efter Færøerne og Island et overblik over hvordan vi kan håndtere de sidste kampe i Nations League. Tør vi satse på det nye offensive koncept, eller vil vi gå tilbage og spille defensivt. Som mellemvare er vi jo også nødt til at være i stand til at sadle om imellem hhv. offensiv og defensiv alt afhængig af hvem vi møder, og ikke "bare" forvente at vores koncept fungerer på et universelt plan.

Kan vi inden da sikre os, at vi er 1. seedet, så står vi lige pludselig overfor at skulle møde et hold på vores niveau i stedet for et på England/Belgien niveau.

Jeg synes der er alt at tabe ved, at spille et nyt koncept ind i de første to kampe imod hold som vi med al forventning kommer til at tabe til, hvis vi ændrer på særligt måden at forsvare på (afventende og balanceret vs. fanden-i-volsk pres spil og offensive backs).
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2268 2269 2270 ... 2518 2519 2520 Vis alle sider