Luk

bold.snak

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2306 2307 2308 ... 2526 2527 2528 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Altid Ret
bruger
15. okt. 2020 01:18
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Med de forventninger du har til landsholdet, så er jeg bange for at du aldrig bliver glad ved at se en landskamp. De kan jo tydeligvis ikke leve op til dine forventninger. Det må virkelig være opad bakke..... utroligt du gider at torturere dig selv på den måde.
Jeg har altid ret - selv når jeg tager fejl.
Altid Ret
bruger
15. okt. 2020 01:42
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Hjulmand har intet bragt i forhold til defensiven, den var 100% på plads under Hareide


Nej, det var den ikke - Hjulmand har haft 5 kampe, og du skælder ham ud fordi han "intet har bragt til defensiven". Kan du ikke selv se det?

Ved at have læst et par af dine indlæg vedrørende landsholdet, så tager jeg vel ikke fejl ved at sige at du er en af de sort/hvide hvad angår landstrænerjobbet. "Hareide er perfekt, og Hjulmand burde være træner i danmarksserien." Jeg har forstået dit budskab. Det er ligegyldigt hvem Hjulmand vinder over for vores defensiv er elendig og vi giver for mange chancer væk. Gad virkelig godt vide hvad du ville have skrevet om Ricardo i 1992 efter vores første 2 kampe mod England og Sverige lol. Vi vandt ude over England idag - noget vi ikke har gjort siden 2003 og det var endda en venskabskamp - samtidig med at vi holdt rent bur, og det sidder du og hidser dig op over. Du må meget undskylde, men det har jeg virkelig svært ved at tage seriøst.

btw. En af Hareides første landskampe - mod Polen 8. oktober 2016, TABTE Danmark 3-2, vi havde bolden 60% af tiden med 10 forsøg hvoraf 2 var inden for rammen. Polen havde 12 forsøg hvoraf 6 var inden for rammen. Det er jo ikke meget bedre - faktisk værre. Men jeg er sikker på at du kan dreje den over på at vi havde tabt 10-0 hvis ikke Hareide var træner. Suk.
Jeg har altid ret - selv når jeg tager fejl.
Crusader
bruger
15. okt. 2020 01:46
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@(u)tilfreds

Det er vist dig der er "misforvirret".
Landsholdet
Lyngby
Min egen personlige protest.: Ser ingen kampe med The Dirty Dozen i et år(22/4-21)
npl
bruger
15. okt. 2020 06:32
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Så fik jeg set kampen. Noget af en blandet affære.

Det gode:
Simon Kjær. Flot jubilæumskamp, hvor han på Wembley holder Harry Kane fuldstændigt nede, og disker op med flere diagonalbolde ud til backsene. Spiller med en imponerende ro i feltet, selv da det brændte lidt på til sidst. Kampens spiller i min optik.

Eriksen spiller vel også sin bedste kamp under Hjulmand, med masser af løb og fremadrettede afleveringer. Afslutningerne mangler dog stadig kvalitet.

Sisto med et flot indhop. Jeg glemte helt, hvor hurtige hans fødder er, og denne gang fik han meget mere ud af sine driblinger -- det indlæg, han smider ind i boksen SKAL Wass altså score på. Kan blive den fortabte søn på landsholdet, hvis han kommer i omdrejninger igen.

Udskiftningerne. Igen godt set af Hjulmand at venstresiden slet ikke fungerede i 1. halvleg, og pille Skov ud i pausen. Mæhle havde meget bedre styr på Mount, og jeg tror ikke, at England kom med et eneste indlæg fra venstre i 2. halvleg.

Det dårlige:
Jeg ved altså stadig ikke, hvordan Braithwaite passer ind på dette hold. Udover en enkelt et-to var der ikke meget sammenspil mellem ham og Skov, og de to havde store problemer med at holde Englands højreside fra indlæg. I 2. halvleg kom han kun i glimt ind i kampen. Jeg ved ikke om det er manglende kampform, eller om han som spillertype bare ikke fungerer, men det er bekymrende. Specielt hvis Dolberg er ude.

Angrebet var frusterende i aftes. Mest fordi vi faktisk flere gange er en aflevering eller afslutning fra et mål eller god chance. Poulsen var ikke en god erstatning for Dolberg som nier, og Braithwaite var heller ikke en god erstatning for Poulsen på højrekanten.

Robert Skov. Ikke meget, han fik held med i aftes.

Alt i alt kan man være glad for resultatet og stillingen i tabellen. Måske ville uafjgort have været mere retfærdigt, men vi har Kasper Schmeichel, og England har Jordan Pickford.

Jeg savnede dog Christian Nørgaards afleveringer frem ad banen. Højbjerg er bare ikke på samme niveau.



Dette indlæg er blevet rettet 15. okt. 2020 06:38 af npl
elendil
bruger
15. okt. 2020 08:23
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Få nu fyret Kasper Hjulmand! Gerne inden søndag.
fck-medløber.
Jussi
bruger
15. okt. 2020 08:52
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

det eneste der er til forskel er at bruge Skov som render misforvirret rundt i venstre side

Men... Skov spillede jo ikke VB/WB for sit klubhold, da Hareide var landstræner.

Hjulmand har jo ordret sagt, at han på landsholdet vil forsøge at understøtte det projekt/udvikling.

Voldsomt, at du ikke kan se det logiske i det.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
Eskapisten
bruger
15. okt. 2020 10:23
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Hjulmand har langt fra overbevist spillemæssigt endnu, men som oprindelig skeptiker syntes jeg nu, der er spændende momenter at spore. Presspillet, hurtigere boldomgang og så videre.

Samtidig syntes jeg, det virker en kende fjollet at kritisere Hjulmand efter en sejr på Wembley. Mit største forbehold ved Hjulmand var, at han ikke som Hariede ville være i stand til at få resultater mod de store hold. Den del har han indtil videre gjort til skamme, og hvis han fortsætter af den sti, så er det eventuelt bedre spil bare flødeskum på toppen.

Også et par betragtinger om spillerne herfra.

Jeg kan slet ikke følge NPLs kritik af Højbjerg/savn af Nørgaard. Jeg syntes Højbjerg spiller en fin kamp og er ved at vokse sig ind i sin nye rolle på landsholdet. Det er også sådan jeg læser eksperternes bedømmelse af manden. At Højbjerg ikke skulle være ´på samme niveau´ som Nørgaard er også et absurd postulat. Højbjerg er niveauer over Nørgaard, men Højbjerg er ved at lære at spille sekseren i både Tottenham og på landsholdet. Nørgaard derimod, han kan i min optik være reserve, indtil han har bevist sig på et højere niveau (selvom jeg anekender, at han har gjort det godt, den ene gang, han har spillet).

Hvis man skal rette kritik mod nogen på den danske midtbane i går, så må det være Delaney. Han spiller som en pose nødder i går.

Wass bliver bedre og bedre på backen. Det ser for alvor spændende ud. Skovs defensive mangler blive udstillet. Der er noget at arbejde med, hvis han skal have pladsen mod de gode hold. Men det kommer forhåbentlig med erfaringen, for han biddrager positivt offensivt.

Dolberg så god ud i den halve time, han fik. Som i virkeligt god, syntes jeg. Jeg tror, det var blevet en stor kamp for ham, hvis han ikke var blevet skadet.
SotD
bruger
15. okt. 2020 11:00
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

@Altid ret,

Hvis han bruger Hareides formel, hvorfor spilles der så ikke mere direkte? Hvor er stikningerne til vores angribere der flår modstandernes forsvar i stykker? -Er det Schøne der mangler? Eriksen er jo på banen, hvor bliver målene af (dem der ikke scores på straffe)?

Dette er nok det mest ynkelige forsøg på at forsvare Hjulmand, det er jo netop hans boldomgang der gør holdet ulideligt at se på.. Det er den ændring der er mest tydelig efter han er kommet til..


Christian Eriksen har scoret 3 mål siden Hjulmand kom til. To på straffe ét i åbent spil. Han har praktisk talt skabt 2-3 store chancer til sig selv eller sine holdkammerater i hver kamp. Senest løb han med bolden og afsluttede (dårligt) fra kanten af feltet og spilled Sisto helt blank.

I de sidste 5 kampe under Hareide scorede Eriksen 2 mål. Begge imod Gibraltar - og begge på straffe i øvrigt.

Så hvor er det du mener tilbagegangen er?

Jeg synes netop at Eriksen igen har taget et løft efter skiftet af ny landstræner. Slet ikke tilbage til det niveau vi så ham have under VM kvalifikationen, men dog bedre end hans afsluttende tid under Hareide, hvor han netop var begrænset til kun at score og assistere imod de allerdårligste nationer, samt på straffe. I går var han vel bedste dansker på banen - imod England.

I 2019 som helhed scorede Christian Eriksen 6 mål - Imod Gibraltar, Georgien og Kosovo - Apropos det her Polynesien fis.

Jeg har været MEGET stor fan af Hareide og stor fortaler for alt det der blev gjort godt i hans tid - særligt i den sidste tid, hvor nuancerne totalt udeblev fra den kritiske fløj. Men for, at man skal kunne have nogen som helst form for vægt bag al det "forsvar" af Hareide, skal man også være stor nok til at anerkende at Hjulmand på ingen måder har gjort det dårligere endnu. Vi fik et nederlag til verdens måske nok bedste hold, uden at blive kørt over. Det var en bet, særligt fordi det var mandens første kamp, men også fordi det effektivt satte en stopper for vores ubesejrede stime, som var bygget så flot op.

Men hvis man ikke må tabe til nr. 1 i verden som det eneste hold i 4 år, hvornår kan vi så acceptere det?

Det var lige på kanten til at være OK efter de første to kampe, men uafgjort imod England var jo isoleret set et fint resultat. At man så den seneste uge har gjort rent bord imod et Rigtig godt, et fornuftigt og et dårligt hold er da skide godt. Vi scorer mål imod de svagere nationer og spiller kynisk imod de bedste. Hvad skal man ellers håbe på?

Jeg er da helt og aldeles enig i, at spillet ikke har peaket på nogen som helst måder, men det gjorde det altså heller ikke under hverken Morten Olsen eller Åge Hareide. Og det sker i øvrigt også for Belgien at man må strække gevær til England, og at man i alvorlig grad må kæmpe for sine 3 point på Island.

Det er naivt at tro, at vi kan spille ret meget bedre end vi har gjort i de første 5 kampe, når kun Færøerne har været på et niveau hvor man bør/burde køre dem over - Hvilket vi så også gjorde.

I de store kampe vil Hjulmand formentlig relativt længe holde fast i den stamme der pt. vinder og henter uafgjorte på stribe, mens han vil begynde at implementere sine egne ideer imod de svagere nationer - Præcis som han allerede har bevist.

Jeg vil ikke sidde og klappe i mine små fede fingre over underholdningsværdien - for den er ikke i højsædet, men jeg tror ærlig talt også at en stor del af det ligger i den manglende følelse af intensitet. Den er der jo helt tydeligvis, men der mangler lige nogle fans der rejser sig fra stolene når en spiller bliver slagtet, der scores et vigtigt mål eller at der bliver sunget med på nationalhymnerne. Alt sådan noget ligger altså også og fylder i helhedsbilledet. Og så mangler vi selvfølgelig også de her kampe, som virkelig betyder noget. Jeg er stor tilhænger af Nations League, men en VM kvalkamp imod det stærkeste/næststærkeste hold i puljen er altså bare noget andet.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
15. okt. 2020 11:04
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Udskiftningerne. Igen godt set af Hjulmand at venstresiden slet ikke fungerede i 1. halvleg, og pille Skov ud i pausen. Mæhle havde meget bedre styr på Mount, og jeg tror ikke, at England kom med et eneste indlæg fra venstre i 2. halvleg.


De kom ikke med et eneste indlæg fra vores venstre side efter det røde kort, så måske det ikke så meget var Skov/Mæhle der gjorde udslaget.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
pukledyret
bruger
15. okt. 2020 11:12
svar
anmeld

Sv: Take my braith away

Det danske landshold: Muler England på Wembley.

Danske fodboldfans: Meh.


De samme typer som helt berettiget forsvarede Åkes solide defensive udtryk, kritiserer nu Hjulmand efter fire kampe i rap med clean sheets. Helt ærligt, nu gider vi sgu ikke høre mere på jer.

Gider i lige sende den der enormt lange liste over andre hold der klasker England på Wembley i betydende landskampe?

Personer hvis glas altid er halvtomt er simpelthen de mest trættende mennesker.



Hvor er dine børn, den dag golfstrømmen aftager?

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2306 2307 2308 ... 2526 2527 2528 Vis alle sider