Luk

bold.snak

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2362 2363 2364 ... 2525 2526 2527 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
repos
Moderator
24. marts 20:58
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

@SotD

Det er fandme en skør vinkling. Hvilke risici er der forbundet for DBU? Det er 7000 døde, og du ævler om risici.
Så fordi, jeg intet har personligt på spil, så kan jeg ikke mene, boykot er det mest rigtige?
Hvorfor har du så vanskeligt ved at erkende, at du bare gerne vil underholdes af VM uanset hvordan og hvorledes?
Du er sgu da ikke alene om den betragtning, men det mest moralske standpunkt vil da være, hvis DBU meldte ud, at man ikke agter at deltage i et arrangement, hvor mennesker bliver udnyttet, arbejder og dør under slavelignende forhold.
Jeg kan ikke engang se, der er et kontroversielt standpunkt.

Selvfølgelig er DBU bange for sanktioner, og derfor deltager man, hvis man kvalificerer sig.
Man skal bare ikke bilde sig selv ind, at man derved påvirker Qatar i den rigtige retning. Uanset hvor hårdt, man prøver.

Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Faberge
bruger
24. marts 21:11
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

Lad os bare stoppe her, SotD, for det er simpelthen for gakket for mig. DBU har sgu da ikke nogen pistol for panden. De vil bare undgå sanktioner, så det ville da være dejligt, hvis de meldte det klart ud frem for noget hændervridende ævlebævle om kritisk dialog, som ikke virker. Det gør det bare stadig ikke til nogen pistol for panden.

I øvrigt tror jeg ikke på, at FIFA ville slippe godt fra at udelukke Danmark fra al FIFA-relateret i fire år. De har selv for meget på spil, og ville give Danmark et martyrium, der udstiller FIFAs eget hykleri, hvis de gjorde det.

Men hyg du dig med VM i fjerneren. Vi kommer ikke videre.
En fisselatte, tak.

Dette indlæg er blevet rettet 24. marts 21:14 af Faberge
SotD
bruger
24. marts 21:15
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

Jo du kan mene hvad du vil, og gøre hvad du vil - men jeg synes sgu det er patetisk at bede andre kæmpe din kamp, på din måde!

Jeg har ikke vanskeligt ved at erkende noget som helst. Jeg har åbent fortalt (herinde endda og flere gange) at jeg er voldsomt imod Qatar som destination, men at jeg kommer til at se alle Danmarks kampe alligevel. Det kan du jo så mene om hvad du vil. Men jeg har heller ikke travlt med at gøre mig selv bedre end jeg er. Jeg forsøger at gøre gode ting hver dag, men jeg kæmper ikke alle kampe - langt fra. Og jeg forventer på ingen måde at andre kæmper kampe jeg ikke selv har tænkt mig at investere personligt i.

Der er da intet kontroversielt i at synes det ville være det bedste hvis vi blev væk - men det er altså heller ikke ligefrem den retorik der bliver brugt!

Nej, men jeg synes ærlig talt også man taler til en døv hvis man forventer at dansk boykot vil ændre noget, medmindre MANGE andre også boykotter.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
SotD
bruger
24. marts 21:16
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

Du har Faberge. Det gør vi på ingen måde. Sjældent har jeg mødt en person jeg er så eklatant uenig med.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
repos
Moderator
24. marts 21:23
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

Nej, men jeg synes ærlig talt også man taler til en døv hvis man forventer at dansk boykot vil ændre noget, medmindre MANGE andre også boykotter

Jeg tror ikke helt, du fanger pointen. DBU kan markere, at man ikke vil legitimere slutrunden ved at boykotte. Så har taget et moralsk standpunkt. Det har også værdi.

Logikken er tilsyneladende, at hvis ingen gør noget, så behøver vi heller ikke. Og det er fint nok, når man bare gerne vil spille fodbold og undgå sportslige sanktioner.
Men accepter dog det moralsk anløbne i netop den tilgang.

Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
SotD
bruger
24. marts 22:05
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

Men har det nogen værdi udenfor egne grænser? Og når det vitterligt til Qatar? Jeg tror simpelthen ikke på det.

Jeg ser det ikke skabe en reel værdi - kun en trussel mod dansk fodbold. Jeg forstår skam godt pointen - og du arbejder også i væsentligt mere moderate vendinger og knap så meget i ekstremer/endelige sandheder.

Jeg synes afgjort at vi skal lede efter nogen med samme holdning og skabe fælles fodslag og så gøre noget aktivt hvis det kan lade sig gøre - men at DBU som enlig deltager skal gøre noget er jeg bare uenig i.

Jeg forstår godt at der findes eksempler på at der kan skabes værdi i at en enlig mand stiller sig op foran en kampvogn eller står med et banner der når langt foran en regeringsbygning, men jeg anser det som MEGET usandsynligt at boykot fra DK alene skulle flytte noget
- og når Amnesty anbefaler at man ikke boykotter, så synes jeg helt oprigtigt at man skal lytte. Også selvom man kan have lyst til at demonstrere tydeligt og højlydt.

Jeg synes grundlæggende også, at det er brandærgerligt at man skal tillægge en masse politiske motiver og forpligtelser til fodboldforbund. Jeg synes simpelthen den kamp skal kæmpes af andre med langt mere pondus og viden omkring hvordan man forbedrer sådan noget her.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Slettet(130242211306)
bruger
25. marts 04:09
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

Hvis man skal boykotte, skal man gøre det som UEFA, ikke bare enkelte lande her og der, ellers ødelægger det sportens integritet.

Jeg kunne forstå, hvis det var Nazi-Tyskland, at man fra statens side gik ind og sagde, det kan vi ikke acceptere, men DBU må ligesom følge sit hovedforbund, på og udenfor banen.


Og så må man jo prøve at arbejde med Qatar om at forbedre forholdene. Men er disse store sportsevents næsten ikke altid kontroversielle, om så man gør det ene eller det andet? På et tidspunkt, bliver det jo også bare reelt for sent at flytte VM.

Men sportens integritet opholdes jo kun, hvis holdene møder op, også med misbehag, lige så vel som vi var nødt til at stille et vikarlandshold i en træningskamp.


Sporten skal jo som udgangspunkt være politisk neutral, og så må man tage diskussionerne omkring afholdelse af VM i UEFA og derudover også FIFA.



Så, hvis man skal boykotte, så skal det være UEFA, der boykotter, ikke den enkelte nation, ellers gør det nok mere skade end gavn.
UnderMåler
Banned
25. marts 06:46
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

DBU kan ikke gøre en flyvende fis nu. Hvis DBU skulle have gjort noget skulle det have været da Qatar blev valgt som vært, ikke nu hvor Vi allerede er tilmeldt kvalifikationen. Det har DBU ikke råd til da det sikkert vil føre til lang karantæne og en stor del at DBUs indtægter kommer fra kvalkampe og slutrundedeltagelse.


Når andre går efter manden i stedet for bolden, så ved man at man er bedre
Lær nu REGLERNE at kende
repos
Moderator
25. marts 08:29
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.

Jo, den er vi alle med på. Så det økonomiske og sportslige vægter over det etiske og moralske. Det er det standpunkt, DBU har taget. Det kan man, som Faberge skriver, bare melde ud, i stedet for at forgøgle sig selv og andre, at man påvirker på anden vis etc.

Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Juniorx
bruger
25. marts 09:43
svar
anmeld

Sv: Tråden om halsqatar.


Jo, den er vi alle med på. Så det økonomiske og sportslige vægter over det etiske og moralske. Det er det standpunkt, DBU har taget. Det kan man, som Faberge skriver, bare melde ud, i stedet for at forgøgle sig selv og andre, at man påvirker på anden vis etc

Jeg har den dybeste Respekt for hvis du selv efterlever det i hverdagen.
For det betyder vel Ingen Telefon, Tablet osv. Kun tøj via Fairtrade og hvad ved jeg. For det er vel ikke sådan at du vægter matrielle goder over det etiske og moralsk korrekte? Og har du meldt det ud at du vægter dine matrielle ting over det etiske korrekte?

I de industrier har de lige så brutale arbejdsforhold som i Qatar, Kina udrydder en bofolkningsgruppe og deres menneskerettigheder er helt til hest.

DBU risikerer at smide dansk fodbold under bussen ved et boykot, er det det værd? syntes godt man kan demonstrere som Norge for fair forhold på og udenfor banen men samtidig Spille.
Samtidig evt. kæmpe for at samle Tyskland + Benelux som er dem der umidlbart ville have mod på at deltage i boykot.
Alene er vi bare til grin.

Siger ikke det er godt i Qatar, men som jeg ser det kann der kun være 2 mål med det VM. Sørge for at det bliver bedre forhold, og sørge for at det aldrig sker igen (lettere naivt)

Bold | Hjulmand udtager Nissen.

1 2 3 ... 2362 2363 2364 ... 2525 2526 2527 Vis alle sider