Luk

bold.snak

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 701 702 703 ... 2198 2199 2200 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SotD
bruger
4. aug. 2014 15:10
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Nå jo, men David Luiz er vel også temmelig klassik/ugøglet. Det er ren Ronald Koeman stil. Man sparker bare så hårdt man kan, i en retning udenom muren og håber på at målmanden ikke tager den - eller evt. blæser med ind.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Jussi
bruger
4. aug. 2014 15:18
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Det ser jeg som skrevet ikke den store æstetik i.
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
SotD
bruger
4. aug. 2014 15:25
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Heller ikke her. Men det kan vel heller ikke gå under kategorien gøglet eller uklassisk.

Men helt enig. Christian Eriksen har en fed no-nonsense sparkestil, hvor det bare handler om at få den over muren og ind længst mulig væk fra keeperen. En dejlig skruet inderside, har ingen taget skade af.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Moller
bruger
4. aug. 2014 16:54
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Christian Eriksen benytter sig af den klassiske "rundskæv" ala Beckham, mens Luiz og Ronaldo har stået i skole ved Juninho Pernambucano.

Det hårde og "knækkende" vristspark, som Juninho er symbolet på, er mere spektakulært, da det virker fra større afstand.

Tilgengæld vil jeg vove den påstand, at frekvensen af vellykkede frispark med Juninho-sparket stort set altid vil være lavere end ved den klassiske skruebold. Det er vel kun Ronaldo i visse perioder og mesteren selv, der har kunnet kombinere de to ting.

Der er naturligvis mulighed for at variere mellem sparkene, men Eriksens store styrke er vel, at han er usædvanligt effektiv med det klassiske frispark.

Dette indlæg er blevet rettet 4. aug. 2014 16:55 af Moller
Mr.
bruger
4. aug. 2014 17:44
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Moller, nu digter du. De 2 unge herrer i Æresdivisionen vurderede jeg jo netop til sandsynligvis ikke at have relevans nu og her. Men på længere sigt - nu er Gehrt jo kun tilbage - hvem ved?

Husker du Perez, da han oprindelig rejste? Status og forventninger? Man skal aldrig på forhånd afvise nogen gunstig udvikling ved et udlandsophold, vil jeg mene, at blandt andet dette eksempel viste.

Vores dialog forlænget:

Vi er enige om 2 ting;

1) Spillere i bedre udenlandske ligaer (så mange som muligt) end den danske (som spiller) er positivt for landsholdet.

2) Vi skal stille med den bedst tænkelige trup - uanset hjemlig spiller eller legionær.

Nu kommer mine tillæg, som du kan erklære dig enig eller uenig i:

A) Eftersom spillere i bedre udenlandske ligaer (der spiller) er positivt for landsholdet, må det grundlæggende anses for en fordel at spille i en sådan liga kontra den hjemlige. Disse spillere har en fordel - udtagelsesmæssigt. Der vil være en forventningsmæssig fordel i udtagelse af disse kontra hjemlige spillere - men en bedre hjemlig spiller overtrumfer fortsat en legionær, udtagelsesmæssigt.

B) Da ikke alle legionærer lykkes med udlandseventyret, er enhver udenlandsk transfer ikke nogen garanteret succes. Der er en vis fejlmargin. En sådan fejlmargin kan (i antal succesfulde legionærer), positivt påvirkes ved et maksimeret - eller størst muligt - antal legionærer. Jo flere udlandsprofessionelle, desto større chance for antallet af succesfulde (med spilletid) når et betydende antal.

C) Man må håbe for landsholdet, at kun spillere med reel mulighed for udenlandsk succes ender som legionærer. Spillere, som ikke efterkommer dette kriterie, kunne muligvis blive bedre - endda periferisk landsholdsaktuelle - ved at holde sig til den hjemlige liga.

D) En hvilken som helst hjemlig spiller, der evner at begå sig med succes i en bedre udenlandsk liga, bør fra en landsholdsmæssig synvinkel tage afsted hvis muligt.

Slutproduktet bliver, at vi fra et landsholdssynspunkt bør håbe på flest mulige udenlandske transfere til bedre ligaer/ klubber end de danske. Og mine legionærønsker forhåbentlig tilfredsstillende forklaret.
Jussi
bruger
4. aug. 2014 23:43
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Hvad handler Makienoks framelding egentlig om?

Havde han virkelig troet, at han kunne være i spil til 7/9? Han var jo ikke engang udtaget til Ungarn/Sverige.

Hvis nogen skulle stå som bedste bud bag Braithwaite til den enlige plads, må det da være Duncan.

Solidt af MO: ´Det er ærgerligt, men sådan er det nu en gang. Det er jo frit, om man vil spille på landsholdet, og det er nogle beslutninger, som spillerne selv må tage. Vi bærer ikke nag, og vi respekterer hans valg, men det gør det selvfølgelig ikke lettere for ham i fremtiden.´


Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Moller
bruger
5. aug. 2014 00:10
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

@Mr

Moller, nu digter du. De 2 unge herrer i Æresdivisionen vurderede jeg jo netop til sandsynligvis ikke at have relevans nu og her. Men på længere sigt - nu er Gehrt jo kun tilbage - hvem ved?

Husker du Perez, da han oprindelig rejste? Status og forventninger? Man skal aldrig på forhånd afvise nogen gunstig udvikling ved et udlandsophold, vil jeg mene, at blandt andet dette eksempel viste.


Jeg beklager, at jeg har misforstået din snak om spillerne fra Haag, men hvor relevant er det lige at snakke om "hvem ved"-scenarier?

Vi kan hurtigt skrive 100 spillere fra Superligaen og 1.division på listen, hvis det er så usikre kriterier, der benyttes.

Angående dine påstande:

A) Eftersom spillere i bedre udenlandske ligaer (der spiller) er positivt for landsholdet, må det grundlæggende anses for en fordel at spille i en sådan liga kontra den hjemlige. Disse spillere har en fordel - udtagelsesmæssigt. Der vil være en forventningsmæssig fordel i udtagelse af disse kontra hjemlige spillere - men en bedre hjemlig spiller overtrumfer fortsat en legionær, udtagelsesmæssigt.

Jeg er ikke med på, hvad du mener med udtagelsesmæssige og forventningsmæssige fordele?

At vi kan forvente, at udlandsprofferne har større chance for at blive udtaget og der vil være større forventninger til deres niveau? Eller hvad?

B) Da ikke alle legionærer lykkes med udlandseventyret, er enhver udenlandsk transfer ikke nogen garanteret succes. Der er en vis fejlmargin. En sådan fejlmargin kan (i antal succesfulde legionærer), positivt påvirkes ved et maksimeret - eller størst muligt - antal legionærer. Jo flere udlandsprofessionelle, desto større chance for antallet af succesfulde (med spilletid) når et betydende antal.

Det er en problematisk antagelse, da fejlmarginen ikke er konstant. Vi vil sagtens kunne se situationer, hvor der sker en stigning i eksporten af danske spillere, men hvor vi får færre succesfulde udlandsproffer.

C) Man må håbe for landsholdet, at kun spillere med reel mulighed for udenlandsk succes ender som legionærer. Spillere, som ikke efterkommer dette kriterie, kunne muligvis blive bedre - endda periferisk landsholdsaktuelle - ved at holde sig til den hjemlige liga.

Ja, og de hjemlige spillere kan også blive mere end periferisk landsholdsaktuelle. Det er hvert fald et nær teoretisk scenarie, at alle mand på landsholdet skulle være for gode til at spille i Superligaen. Hvornår har vi sidst haft et hold uden hjemlige proffer?

D) En hvilken som helst hjemlig spiller, der evner at begå sig med succes i en bedre udenlandsk liga, bør fra en landsholdsmæssig synvinkel tage afsted hvis muligt.

Nej, det kan ikke ophøjes til en eviggyldig sandhed. Spillernes udvikling er jo en ekstrem kompleks ligning, der afhænger af mange andre faktorer end niveauet af den daglige kampmodstand. Hvilken rolle har de på deres respektive mandskaber, hvor meget ansvar har de, hvordan trives spillerne i hverdagen, spillernes mentale styrke osv.

Det er naturligvis godt, at spillerne bliver matchet så hårdt som muligt i kampene, men hvis ikke hele pakken spiller får vi ikke nødvendigvis en bedre spiller ud af det i sidste ende.

Slutproduktet bliver, at vi fra et landsholdssynspunkt bør håbe på flest mulige udenlandske transfere til bedre ligaer/ klubber end de danske. Og mine legionærønsker forhåbentlig tilfredsstillende forklaret.

Altså, nu føler jeg, at jeg gentager mig lige rigeligt. Jeg anfægter ikke, at det som en tendens over tid er et godt tegn med mange udlandsproffer. Jeg problematiserer benyttelsen af denne logik i forhold til den enkelte udtagelse af spillere.

Du virker til at være enig, men dine opfølgende spørgsmål gør mig så alligevel usikker på den konklusion.

Dette indlæg er blevet rettet 5. aug. 2014 00:20 af Moller
Moller
bruger
5. aug. 2014 00:26
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

@Jussi

Snakken handler også om princippet i det.

I forhold til den konkrete situation kunne Makienok da hurtigt blive et emne i mangel af bedre.

Hvis Braithwaite eller Dunken bliver skadet, hvem er så næste mand i køen?


Jussi
bruger
5. aug. 2014 00:30
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Det er klart, men det handler i høj grad om hvorvidt Olsen har set lyset i sin egen kegle, så jeg tillader mig at kopiere mig selv fra en nederestående tråd:

´Men hvor om alting er - forhåbentligvis stiller vi mod Armenien i den ´nye´ 4-1-4-1 (med Kvist fra start ift seneste kamp mod dem, bør det være et andet billede), og således bliver vi ikke så afhængige af høje bolde ind i feltet, hvorfor Braithwaite bør få chancen igen.

På mange måder passer han bedre ind her end Bendtner. Jovist - fysisk fylder han ikke nok, og kommer ikke først på et par indlæg, men straffekendelsen mod Sverige havde Bendtner aldrig nået.

Og med 4 centralt orienterede midtbanespillere bag sig, som i langt højere grad end hvad vi har været vant til, lægger dybe, hurtige afleveringer, kan det bliver til Braithwaites fordel´

Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Jussi
bruger
5. aug. 2014 00:35
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Jeg tror, at Olsen har nok i Braithwaite og Duncan.

Og så tror jeg i øvrigt, at Bendtner nok skal blive udtaget, hvis han finder en ny klub inden for de næste 14 dage - uanset Olsens divergerende udtalelser.

Edit - ´Hvis Braithwaite eller Dunken bliver skadet, hvem er så næste mand i køen? ´

Cornelius. Omend han ikke spillemæssigt har leveret for FCK på siden den gode halvsæson, bør hans mål og nogenlunde indsats mod tjekkerne vægte tungere end Makienoks manglende meritter.

Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark

Dette indlæg er blevet rettet 5. aug. 2014 00:40 af Jussi

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 701 702 703 ... 2198 2199 2200 Vis alle sider