Luk

bold.snak

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 827 828 829 ... 2129 2130 2131 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
FodboldFest
bruger
15. okt. 2014 14:51
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Det var et bittert nederlag, men vi er sgu´ ikke ude af den kval endnu, så jeg håber der kommer bedre stemning over sagerne i den kommende tid. Portugal var faktisk heldige at få mere end et point ud af den kamp. DK blev snydt for et straffe, og Krohnen havde een på stolpen. Et ikke-eksisterende frispark dømt i 4. minut af overtiden.

Så er der måske mange, der synes, at det er vildt fedt, at Olsen er sur, og endda går ud og sætter spørgsmålstegn ved Krohn-Dehli og Eriksens pladser på landsholdet. Måske fordi de selv er bitre.

Jeg synes bare det er nogen dumme signaler at sende, Olsen virker til stadighed mere bitter. Hvis man kæmper, og det synes jeg de danske spillere gjorde, så er der vel noget i spillet/taktikken, der skal rettes? Eller også er sammenspillet ikke helt på plads endnu, samtidig med, at nøglespillere stadig er rustne?

Lidt mindre bitterhed tror jeg ville være godt, hele vejen rundt. Jeg tror ikke at kreative spillere som Eriksen spiller godt, når der hele tiden hænger denne anspændte atmosfære over stadion og trænere og kommentatorer. Jeg tror det er en væsentlig grund til, at han ikke er så synlig. Der blev ikke sunget meget i Parken i går, så vidt jeg kunne høre. Så er der noget galt.

Jeg tror helt ærligt på, at vi godt kan komme videre, men jeg tror det er vigtigt, at alle besinder sig, og ikke tror det er et verdens undergang at tabe 0-1 til Ronaldos Portugal, specielt med en dommer der ikke dømmer straffe til DK, og finder mystiske frispark i overtiden.

Vi er ikke verdensmestre på det danske landshold, og skal have det bedste ud af det vi har. Det opnåes ikke ved, at alle går rundt og hetzer hinanden internt. Det gælder både kommentatorer, fans og træner.
OB
Landsholdet

Dette indlæg er blevet rettet 15. okt. 2014 14:59 af FodboldFest
Geddar
bruger
15. okt. 2014 15:14
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

@Moller

Jeg er ikke det fjerneste i tvivl om at Olsen vil foretrække at mindst en af kanterne er af typen der kan smides afsted i dybden. Det er bare skidt der i sådan grad mangler den type spiller.
Geddar
bruger
15. okt. 2014 15:22
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

@Fodboldfest

Jeg tror nu ikke der til hverdag er en anspændt atmosfære på landsholdet. Tværtimod lader der stort set altid til at være god stemning og højt humør. Og Olsen har da også af mange fået på puklen for ikke at være hård nok når der ikke leveres, og Olsen efterfølgende forsøger at forsvare sine spillere.

Og her handlede kritikken jo ikke om hvorvidt der blev kæmpet nok, men om at der blev truffet et par dumme beslutninger, og at man ikke var kyniske nok i de sidste minutter. Og det har han da også så gange ret i.

At stemningen af flad hænger måske lige så meget sammen med at folk generelt er kørt lidt sur i Olsen og landsholdet. Og når der snakkes om anspændthed, så er det værd at hæfte sig at den nærmest hysteriske kritik der alt for ofte skydes afsted fra bodegaaber såvel som de mere fladpandede sportsjournalister. Derudover er det jo generelt svært at finde markant stemning til sportsbegivenheder i Danmark.

Når det så er sagt så er jeg med på at slå koldt vandt i blodet, og at der ikke er grund til at male fanden på væggen. Men Olsen har godt nok heller ikke meget tid tilbage til at få de nye koncepter på plads i denne kval.
M139
bruger
15. okt. 2014 16:24
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Ift. den videre kvalifikation, så er resultatet i går ikke en katastrofe. Portugal er klare favoritter til at slutte foran os, men de havde også måttet påtage sig favoritværdigheden var det endt med en pointdeling. Nogle af reaktionerne ovenpå nederlaget i går er direkte ynkelige. Ja, det var et smerteligt nederlag, men jeg tror på, at det gør mere ondt i sjælen nu, end det kommer til at få af reel betydning. Med 2.5 pladser i spil, så kan 7-9 point i de resterende kampe sagtens vise sig at være nok til som minimum at slutte på tredjepladsen. Så må vi bare håbe, at tyskerne og hollænderne kommer i omdrejninger (eller går helt i stå) og så har jeg svært ved at se opgør i playoffrunden, hvor vi ikke vil have fornuftige chancer for at gå videre.
Great players are just like death and taxes, sooner or later, they´re gonna get you.

Dette indlæg er blevet rettet 15. okt. 2014 16:25 af M139
Jussi
bruger
15. okt. 2014 19:04
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Jeg er meget enig med Repos´ definition i morges af mæthedsfornemmelsen, og for mig bunder det i skuffelsen over, at man ikke har formået at ride videre på den bølge af optimisme, kreativitet, og netop de her i tråden de savnede dybdeløb, man så i anden halvleg mod Ungarn og jubilæumskampen mod Sverige i maj.

Men der hed frontangriberen altså også Braithwaite, og uagtet hans manglende effektivitet foran mål, så passer en type som ham bedre med de kreative, men knapt så gennembrudsfarlige midtbanespillere bag sig, når nu man vælger at spille uden (kvalificerede) indlæg.




Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Achilles
bruger
16. okt. 2014 15:29
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Problemet i forhold til den offensive del af spillet, i min optik, er at man har skabt for mange Kahlenberg/Eriksen/Krohn-Dehli typer gennem "Den røde tråd", og FC Nordsjælland spytter jo snart ikke andet ud end den type spillere. Så hurtige er de altså heller ikke, hvis man skal være helt ærlig, og de har ikke accelerationen og teknikken til at sprinte fra modstanderne med bolden. Vi har ikke spillere i truppen, som kan fise op og ned ad kanten og skabe ravage, som Grønkjær, Rommedahl, Jørgensen og Løvenkrands kunne.

Den type spillere findes dog heldigvis, og også nogle med dansk pas.

Jeg så gerne, og det er selvfølgelig mit bud på en midtbane og et angreb med fart, fysik og mål i, at man havde en kontrollerende midtbane bestående af Højbjerg, og indtil Sisto får dansk pas til næste år, Kvist eller Zimling. En højre kant bestående af Wass, og venstre bestående af Nicolai Jørgensen. Bag Bendtner skal Schöne få lov til at husere.

Og vil gerne komme med begrundelser for disse valg:
Højbjerg og Sisto er boks-til-boks typer, som fylder på i feltet, både hvad angår defensivt og offensivt. Med Sistos fysik i mente er det ikke helt skidt, da det giver bedre muligheder i luftrummet.
Wass har farten til at udfordre, og med sin fortid som højre back, kan han også dække bedre af defensivt, når Ankersen kommer i overlap.
Nicolai Jørgensen spiller til daglig venstre kant, og har både mulighed for at søge ind i banen i god fart, samt at kunne skabe overlap med Boilesen på landsholdet. Noget, han også har gjort med succes i U/21 regi. Desuden skal hans målfarlighed på hovedstød medregnes.
Schöne er vant til positionen, samtidig med at han også er en skudtrussel udefra. Han har styret Ajax´ offensiv med stor succes siden Eriksens afgang, og har også alderen til at bidrage med noget rutine.
Bendtner er i mine øjne selvskreven, da han har erfaringen fra de bedste ligaer, og han er den nuværende landsholdsspiller med flest mål på kontoen.

Men det er i hvert fald mit bud. Og hej, forresten. Det er mit første indlæg herinde..
Geddar
bruger
16. okt. 2014 15:41
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Velkommen til!

Sisto er da ikke box-box spiller. Han ville til gengæld være et interessant aktiv til kanten. han ville kunne give noget af det holdet mangler, sammen med Uffe Bech. Der er dog endnu et stykke op til det internationale niveau vi tidligere har haft på kanterne.

Jeg kan dog overhovedet ikke se fidusen i at bruge Jørgensen på kanten - eller i det hele taget i en startopstilling.

Desværre mangler vi også en solid løsning, og et oplagt alternativ til Kvist. Delaney har potentiale til at vokse ind i rollen, men der er et stykke endnu. Og skulle Højbjerg blive skadet er vi også tyndt besat på den position.

Og helt generelt kunne det være lækkert hvis vi ikke skulle bygge en stor del af holdet på Superliga-spillere.

Dette indlæg er blevet rettet 16. okt. 2014 15:42 af Geddar
Achilles
bruger
16. okt. 2014 15:54
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Det ville være rart med en kæmpe flok udlandsproffer, ja.. Jeg har bare svært ved at få øje på dem i de store klubber, og med fast spilletid, desværre..
Burro
bruger
16. okt. 2014 15:59
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Jeg har ikke fulgt FC Midtjylland særlig meget, men er spillere som Izunna og Igboun gode nok til landsholdet?

Jeg er godt klar over, de ikke er danske statsborgere pt, men de har været her så længe, de kan blive det, såfremt de ønsker det. (og består prøven selvfølgelig).
Kosovo je Srbija
Belwas
bruger
17. okt. 2014 09:20
svar
anmeld

Sv: Danmarks næste kampe - landsholdstråden

Hvis man kommer med et forslag til et opstilling det danske landshold skal satse på, som ikke inkluderer Christian Eriksen, så holder jeg op med at lytte til resten af hvad du har at sige...

Bold | Vild-med-statistik-tråden

1 2 3 ... 827 828 829 ... 2129 2130 2131 Vis alle sider