Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 2330 2331 2332 ... 7215 7216 7217 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Matias
bruger
16. maj 2012 23:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

"Eller at Giggs´ nationalitet er er walisisk, mens hans statsborgerskab er britisk"

- Har jeg påstået andet? Eller nægter du også at forstå, at når jeg taler om, at et statsborgerskab ikke gives nogen værdi, er det bl.a. på baggrund af det falske, det i min verden er, at alt i princippet kan høre under det (jf. Jari-Litmanen-eksemplet)?

Men du er jo blevet rasende. Og jeg tror godt, jeg ved hvorfor: Føderalister afskyr kærligheden til nationerne. Men det ændrer ikke på, at det er udfaldet af en føderalistisk tankegang, at stille et diffust, britisk landshold. Du siger det endda selv: "... en særdeles broget og skiftende historie" - altså diffust. Ligesom jeg ville angribe et EU-statsborgerskab (igen, jf. Jari Litmanen-eksemplet), angriber jeg derfor et britisk statsborgerskab. Og deraf et britisk "landshold". Fodbold er jo ikke eneste sportsgren, der fifles med i forhold til at stille britiske repræsentanter, på tværs af nationerne - så den oplysning, du ikke gider oplyse mig, er mig naturligvis bekendt. Det ændrer dog af gode grunde ikke på min holdning til samme, eftersom jeg synes det er et uvæsen af rang.

Drønærgerligt, for det kunne have været så morsomt, om du til afveksling havde droppet dit åbenbart kontraktmæssige partnerskab med Finnsk Fjernsyn, og været lidt mere frisk. I stedet er du blevet gal. Arh, men Duncan... lighten up.
¯\_(ツ)_/¯
the Crazy Gang
bruger
16. maj 2012 23:26
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

@Matias:
Er du så også imod, at folk stiller op for USA, og ikke for Nevada, Californien, Florida etc., og at Russere ikke stiller op i deres respektive republiker, og at der er et forenet Tyskland, når nu det havde været en nemmere pulje for Danmark til EM, hvis vi kun skulle møde spillere fra Vesttyskland (eller Østtyskland)??
Hvor går grænsen?
- Personligt er jeg lidt ligeglad. Grænserne imellem landene er ved at blive nedbrudt, og der er ikke ret meget vi kan gøre ved det. Det er selvfølgelig lidt sværere at stille landshold, når der ikke er nogen klar inddeling, men det der med landskampe er efterhånden også ved at være noget perifært - i hvert fald i fodboldens verden.
Når nu Giggs har chancen for at kunne stille op ved et OL, kunne det da være en fin mulighed for en af fodboldens legender, at få muligheden for at kunne deltage i et OL, nu hvor han ikke har haft muligheden for at vinde/deltage i ret meget med sit land.
Matias
bruger
17. maj 2012 00:05
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

"Hvor går grænsen?"

- Ved grænsen. Og til dine eksempler: Hvis England, Skotland, Nordirland og Wales skal fortsætte med at have hver deres landshold, er det naturligvis absurd at have et til-lejligheden-britisk-landshold.

"Grænserne imellem landene er ved at blive nedbrudt, og der er ikke ret meget vi kan gøre ved det"

- Sikke da noget sludder. Det er ikke en forudbestemt begivenhed, at grænser ophører med at eksistere. Det er noget man, mennesket, beslutter sig for, og netop noget, man kan gøre noget ved. Grækenland kan ryge ud af Euro-samarbejdet, og i så tilfælde vil flere lande formentlig følge. Euroen er en grundsten i det, EU har udviklet sig til at være, og en svækkelse af denne, er en svækkelse af unionstanken, og dermed en styrkelse af nationernes selvstændighed. Frankrig og Tyskland har allerede luftet tanken om at indsætte tidsbestemt grænsekontrol osv., hvilket er et slag for de aftaler, der allerede er effektueret.

"Personligt er jeg lidt ligeglad"

- Ja det kan jeg forstå.

"... kunne det da være en fin mulighed for en af fodboldens legender, at få muligheden for at kunne deltage i et OL, nu hvor han ikke har haft muligheden for at vinde/deltage i ret meget med sit land"

- Hvorfor? Det samme kunne så anføres som argument for, at andre af fodboldens legender, som repræsenterer fodboldmæssige u-lande, skulle tildeles deres, til legligheden, helt eget land, så de for hyggens og den gode stemnings skyld, kunne få lov at deltage ved EM, VM og what-not. Alternativt kan man udtage de, af Fifa udpeget (gennem internetafstemning) 736 bedste spillere i verden, fordele dem på 32 hold og så spille alle tiders fantastiske VM. Godt nok fuldstændigt blottet for nogen form for tilhørsforhold, men det kunne da være hyggeligt. Og en fin gestus over for de bedste spillere.
¯\_(ツ)_/¯
Not That Duncan
bruger
17. maj 2012 00:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

Og med det - forrige - indlæg blev det nok klart, at det vil være svært at forsvare det krævede tidsforbrug forbundet med at skulle forklare dig de nationale/statslige afvejelser ifm. det britiske fodboldhold til OL helt fra bunden.

Jeg vil dog gerne komplimentere forsøget på at redde den med statsborgerskabet hjem.
Dette indlæg er blevet rettet 17. maj 2012 00:12 af Not That Duncan
Matias
bruger
17. maj 2012 00:30
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

Redde? Det er dig der har opfundet, at jeg skulle mene noget andet. Det har vi jo sort på hvidt. Men apropos redde; storartet at du stadig forsøger at hænge mig op på dine forestillinger. Er det internetæren der spilder dig et puds?

Og ligeså storartet, at du ikke vil høre tale om, at det kan handle om modstanden mod idéen om "føderallandsholdet", uanset nationale/statslige afvejelser ifm. det britiske fodboldhold til OL helt fra bunden. Som om mængden af info i henhold til disse, nødvendigvis skulle fjerne modstanden. Det er jo ikke tilfældet.
¯\_(ツ)_/¯
the Crazy Gang
bruger
17. maj 2012 01:55
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

- Ved grænsen. Og til dine eksempler: Hvis England, Skotland, Nordirland og Wales skal fortsætte med at have hver deres landshold, er det naturligvis absurd at have et til-lejligheden-britisk-landshold.

Jeg tror ikke der går ret lang tid, før storbritannien har et fælles landshold. Swansea er walisisk, men en del af de engelske divisioner. Israel er en del af mellemøsten, men spiller under UEFA.
Hvor ville du have sat grænsen for 50 år siden - ville du da være modstander af, at USSR kæmpede under én fane? - hvad med Korea, som muligvis snart spiller under én fane??

Euroen er en grundsten i det, EU har udviklet sig til at være

Sludder - hvis der er en grundsten, er det nok nærmere ØMU´en, men selvom det ikke er alle EU-lande der er med i fase 3, er deres monetære styrke stadig så tæt på den Europæiske Centralbanks regulationer, at de lige så godt kunne have Euroen i de lande. Jeg er også ret sikker på, at Tyskland og Frankrig vil kræve ændringer inden længe, og muligvis ekskludere enkelte lande, som ikke overholder de regler. For det giver ikke mening, at vi andre skal rydde op efter Grækenland og Italiens (samt andre - herunder østlande) frådseri og økonomiske uansvarlighed.
Men jeg er ikke i tvivl om at EU er kommet for at blive, og vi rykker tættere og tættere, og der er ikke noget vi kan gøre mod det (spørg evt. SF) - altså bortset fra at flytte væk fra Europa.

- Ja det kan jeg forstå.

Hvorfor bekymre sig om ting man alligevel ikke har indflydelse på??

- Hvorfor? Det samme kunne så anføres som argument for, at andre af fodboldens legender, som repræsenterer fodboldmæssige u-lande, skulle tildeles deres, til legligheden, helt eget land, så de for hyggens og den gode stemnings skyld, kunne få lov at deltage ved EM, VM og what-not. Alternativt kan man udtage de, af Fifa udpeget (gennem internetafstemning) 736 bedste spillere i verden, fordele dem på 32 hold og så spille alle tiders fantastiske VM. Godt nok fuldstændigt blottet for nogen form for tilhørsforhold, men det kunne da være hyggeligt. Og en fin gestus over for de bedste spillere.

Og her er det du falder helt af. Storbritannien stiller med et samlet hold til OL - det er et faktum. Det kan der ikke ændres ved. Danmark kan ikke gøre Michael Laudrup 15 år yngre, og vælge at stille op sammen med Tyskland til OL.
Men Storbritannien stiller op til OL med et fodboldhold. Her har Giggs chancen for at være en del af det hold, hvis træneren skulle vælge at udtage ham. Det ville være en fin mulighed for Giggs, nu hvor Storbritannien alligevel stiller med et samlet hold (de stiller ikke med holdet for Giggs´ skyld, men fordi der er nogen der har bestemt at England, Wales, Skotland og Nordirland stiller samlet under én fane til OL).
Selvfølgelig skal træneren mene Giggs kunne bidrage med noget til holdet, for at udtage ham. Og det kan vi United fans der under ham det jo kun håbe på.

Vi håber ikke på, at Wales bliver slået sammen med Brazilien og Argentina, for at Giggs kan blive hyldet og eventuelt vinde VM - vi håber på, at han bliver udtaget til det hold der under alle omstændigheder skal udtages, som er en forening af de 4 lande der udgør Storbritannien.
the Crazy Gang
bruger
17. maj 2012 01:59
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

@Matias:
Håber så ikke du går ret meget op i golf.
Dér er en af de største begivenheder Ryder Cup, som til at begynde med var Storbritannien mod USA, men nu er blevet udviddet til at være Europa mod USA. Der er ingen penge i det for spillerne (ingen nævneværdige penge), men der er stadig rigtig stor prestige i at repræsentere sit tilhørsforhold - i hvert fald for europæerne, hvor amerikanerne tidligere ikke lagde helt så meget i det (det har ændret sig de sidste to gange).
Matias
bruger
17. maj 2012 03:11
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

"... hvis der er en grundsten, er det nok nærmere ØMU´en"

- Er Euroen da ikke en, også væsentlig, del af Ømuen? Resten af de følgende linjer, er jeg enig med dig i, men har ikke meget med snakken at gøre.

"Men jeg er ikke i tvivl om at EU er kommet for at blive"

- Det er heller ikke mit udgangspunkt. Men EU er i bevægelse, nogen påstår efter forståelsen "udvikling eller afvikling". Jeg ved ligeså lidt som alle andre, hvad fremtiden bringer, men jeg tvivler på at den manglende folkelige opbakning, EU på flere områder oplever, vil blive mindre betydende med tiden. Herunder den stadige devaluering af nationernes selvstændighed og betydning. Og jeg tror ikke svaret nødvendigvis er mere union, som man har fået gennemtrumfet indtil videre, og det tror jeg vil fremgå af flere og flere valg, i den kommende tid. Men igen, mit bud er højest ligeså godt som alle andres.

"Og her er det du falder helt af"

- Bestemt ikke, men du har tilsyneladende glemt din egen præmis, som er den jeg besvarer ud fra. Den lød: "... kunne det da være en fin mulighed for en af fodboldens legender, at få muligheden for at kunne deltage i et OL, nu hvor han ikke har haft muligheden for at vinde/deltage i ret meget med sit land".

- Det havde altså intet med det forhold at gøre, at man ikke kan ændre ved det. Det var i et andet afsnit, du behandlede det emne. Kig selv efter, hvis du er i tvivl. Du forsøgte at tale til følelserne ved at argumentere for det triste i, at visse spillere qua deres nationalitet, aldrig kommer til at opleve en slutrunde. Slut, prut. Det havde intet med Storbritaniens samlede OL-hold at gøre. Det kan godt være, at du gerne vil indføre det som bærende argument nu, men det var ikke tilfældet tidligere. Det må du selvfølgelig kunne forstå, eftersom det er lige til at læse.

Men som sagt er jeg fint bekendt med briternes fiflen med et samlet hold. Det rykker bare ikke ved min holdning til, at det er skidt. Forstår du forskellen? Og blot fordi jeg ikke kan ændre på et forhold, betyder det ikke, at jeg nødvendigvis må ændre holdning til det. Det ville da være meget, meget trist, hvis tingenes til enhver tid aktuelle tilstand, blev accepteret af alle mennesker, fordi "det nu engang er sådan, det er". Lykkeligvis er historien ikke skrevet af folk med så begrænset perspektiv.

"... vi håber på, at han bliver udtaget til det hold der under alle omstændigheder skal udtages, som er en forening af de 4 lande der udgør Storbritannien"

- Er det rigtigt? Jamen, jamen, det er da fint nok, det hele, men det ændrer stadig ikke ved, at jeg er modstander af projektet, hvilket da også er det, jeg har argumenteret for. Jeg har ikke argumenteret for, at Ryan Giggs skal straffes eller på en eller anden vis udsættes for at blive snydt. Ryan Giggs er en af mine yndlingsspillere gennem tiden, og jeg under ham det bedste. Således også at opleve en slutrunde. Men det gør mig stadig ikke til tilhænger af projektet.

Jeg går ikke op i sport, ud over fodbold, således heller ikke golf. Men jeg har selvfølgelig hørt om Ryders cup. Jeg har ingen forudsætning for at vide, hvad argumentationen har været for at ændre den ene deltager fra at være Storbritanien, til at være hele Europa, men USA er generelt en god sportsnation, så det kan jo være, at kampen har været sportslig uinteressant i sin gamle form. Uanset hvad, er det mig da ligegyldigt, om sådanne begivenheder tager den form. Det er jo ikke et VM. Eller OL. Hvor alle nationer har muligheden for at møde hinanden i de forskellige sportsgrene. Det er, med dine ord, en prestigeturnering, og det kan den jo være uanset hvilken form den har.
¯\_(ツ)_/¯

Dette indlæg er blevet rettet 17. maj 2012 03:16 af Matias
Kongen
Medløber
17. maj 2012 08:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

We All agree, United are bigger than England

\"Since 1990 the backpass rule
Has been taken away from Liverpool
And since that date they\´ve had to wait.
So let\´s sing them a song that they fucking hate.
23 years.........Fuck all\"
Kroesus
bruger
17. maj 2012 09:46
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden - Love United, hate football

Rygterne siger Arsenal har fået accepteret et bud på Kagawa. Ydermere skulle Wenger være populær i Japan.

Source: Redcafe.net
Manchester United
Chicago Bulls

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 2330 2331 2332 ... 7215 7216 7217 Vis alle sider