Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 3410 3411 3412 ... 7215 7216 7217 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Yobo
bruger
22. april 2014 15:48
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Fribytter, intet er din skyld. Du er en taknemmelig sjæl og tilfreds med mindre, end jeg havde ventet. Det er måske Liverpools flotte resultater, som mildner.

Alsen, jeg er helt uenig. Det kan aldrig være avisernes opgave at tage hensyn til hverken erhvervsliv, politiske partier eller sportsklubbers interesser. De skal bare give den gas - med rimelige metoder.

Mht. unavngivne kilder synes jeg, at du kører en dobbeltstandard. Når Moyes skal hugges ned, må din Telegraph ven gerne bruge anonyme kilder fra klubben, men når Auri skal have et drag over nakken, må man ikke bruge anonyme kilder. Det afgørende må være, om oplysningerne er korrekte. Hvordan kan man så vide det? Det kan man ikke. Den troværdighed må udgivere og journalister bygge op over tid, og vi sagesløse modtagere må svare med vores tegnebog.

Anonyme kilder kan være nødvendige, men jeg er ikke sikker på, at jeg synes, at sport overhovedet er væsentligt nok til, at den slags bør tages i anvendelse. Medmindre nogle skal afsløre doping eller økonomisk svindel. Og det er der desværre ikke ret mange, der synes, at de skal.
Alsen_RedDevils
bruger
22. april 2014 16:22
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Yobo, det er en ekstremt blåøjet tilgang - selvfølgelig skal medierne tage hensyn, og det er et udtryk for manglende dømmekraft og bevidsthed om sit ansvar, hvis man som medie hensynsløst bærer brænde til et bål, uden at andre end mediet selv bidrager til festlighederne. Og jeg har da netop ingen dobbeltstardarder - jeg mener netop ikke, at Ogden skulle have skrevet alle historierne tidligere. Nu er fyringen en kendsgerning, og så er det helt naturligt at åbne skuffen og finde nogen af de ting frem, der kan forklare derouten.

Til gengæld danser du med hykleriet, når du på den ene side ikke mener, man bør bruge anonyme kilder, men på den anden side efterlyser en skånselsløs journalistik (der pr. automatik altid vil inkludere brugen af disse).


\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Fribytter
bruger
22. april 2014 16:23
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Men, Yobo, nu har du jo brugt ret mange indlæg på at få skovlen under min påstand om "ekstremt gode kilder", og det er undervejs lykkedes dig at bevæge dig væk fra den konkrete artikel og over til en generel diskussion om brugen af anonyme kilder og journalistikkens samfundsmæssige opgave. Jeg har en smule svært ved at få øje på, hvorfor lige præcis den artikel er en så fantastisk anledning til at diskutere sportsjournalistikkens generelle niveau. For mig at se indeholder den ikke en hård kritik af Moyes´ kompetencer eller faglighed baseret på anonyme kilder. Den tegner et billede af mand, der blev overrasket over, hvordan en storklub fungerede og aldrig fandt sig til rette - endda et ret præcist et af slagsen, fordi journalisten har medtaget små episoder og detaljer, som jeg personligt ikke er stødt på før, selvom de muligvis har været fremme i andre artikler. Men disse episoder og detaljer, som nok stammer fra anonyme kilder, udgør jo ikke hele grundlaget for artiklen. Journalisten har også medtaget udtalelser fra Neville, Meulensteen, Moyes selv og refereret til andre episoder, som har været fremme i offentligheden tidligere.

Jeg tvivler meget på, at Ogdens portræt af Moyes´ tid i Man. Utd. er decideret misvisende. At du så rent principielt er imod, at Ogden har medtaget informationer uden at oplyse om kilder, kan jeg da godt følge, men i dette konkrete tilfælde tror jeg altså ikke, at du skal frygte, at Ogden binder dig løgne på ærmet, fordi han er i lommen på de røde djævle.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Yobo
bruger
22. april 2014 17:02
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Fribytter, jeg mener ikke, at de anonyme kilder som sådan er det største problem i den artikel, du linker til. De kommer jo ikke med grove direkte udsagn, men danner bare en slags baggrundsgrundlag for fremstillingen af forholdene. Det er mere det, at han går sine "ekstremt gode" kilders ærinde hele vejen igennem artiklen, og det er dette, der er afsættet til diskussionens bevægelse.
For en journalist kan vel ikke kun måles på, om han har gode kilder, men i særdeleshed på, hvordan han håndterer, de oplysninger, han tilegner sig. Her er ingen balance. Moyes er bare et fjols, som det er dejligt og naturligt at være sluppet af med.
Kunne kilderne ikke udfordres, så man fik refleksioner over, om klubben havde gjort tilstrækkeligt for at tilvejebringe de bedste forudsætninger for Moyes? Har spillerne slået op i banen? Var det kun Moyes´ ansvar, at handlerne floppede i sommer?
Her synes jeg, at han forsømmer og leverer et ensidigt partsindlæg. Men okay, artiklen om alt er ikke skrevet endnu.

Alsen, jeg ved ikke, hvori det blåøjede består, men jeg er under alle omstændigheder uenig med dig. Pressen skal arbejde konsekvent kritisk. Det er dens eneste berettigelse i mine øjne - med brug af rimelige metoder. Jeg tror, at jeg redegjorde for, hvad jeg fandt rimeligt, når det drejer sig om sport. Der er det latterligt at bruge anonyme kilder til at svine Auri, hvis det var det, de gjorde, men hvis man ved, at manden er ved at køre klubben i sænk med en dødssyg træning, så skal man da knokle for at få historien frem. Det er landets mest værdsatte klub.
Det kan man jo gøre ved at stille spørgsmål til spillerne, og så man må lade læsere og seere gennemskue de medieskolede spilleres svar.
Alsen_RedDevils
bruger
22. april 2014 17:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jesus, selvfølgelig skal pressen arbejde kritisk, det synes temmelig indlysende. Men jeg tror, du overvurderer pressens handlemuligheder, hvis du mener, at det kan gøres uden anonyme kilder. Det er jo netop der, du er blåøjet - når du mener, at pressen kan gå meget mere kritisk til værks uden at bruge anonyme kilder. Og samtidig mener du så, at Ogden skulle have skrevet alle de her artikler tidligere - altså artikler med anonyme kilder - og dermed have bidraget til bålet under Moyes. Beklager, men det er simpelthen fuldstændig sort snak.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Liv'pool
bruger
22. april 2014 17:21
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Jeg er godt nok spændt på hvem den permanente afløser bliver. Hvad er ønskesedlen ud over klopp?
Liverpool & AGF
Fribytter
bruger
22. april 2014 17:21
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

@ Yobo

Journalister vinkler stoffet. Du vil have alle vinkler med i én og samme artikel. Det får du sjældent. Det får du heller ikke i den seriøse journalistik. Det har ikke noget at gøre med anonyme kilder. Så kan du selvfølgelig indvende, at de anonyme kilder tvinger vinklen ned over opportunistiske Mogden. Men som nævnt tidligere så benytter Mogden sig ikke kun af anonyme kilder. Han bruger også udtalelser og refererer til episoder, som har været fremme i offentligheden tidligere. Mogden forholder sig til Moyes´ format, og det har efter alt at dømme været gennemgående for Moyes´ tid i klubben, at han har befundet sig på dybt vand. Det undrer mig i øvrigt, at Mogden ikke har medtaget Moyes´ egen beretning om, hvordan han reagerede på Fergusons invitation til en jobsamtale.

"David Moyes’ account of the day he got the Manchester United job foreshadowed so much that was to follow, in a way that seldom happens in real life.

Moyes says that last April he was out shopping with his wife, Pamela, when his phone rang.

“Where are you?” said Sir Alex Ferguson.

“I’m out with my wife,” said Moyes.

“Can you drop over to the house?” said Sir Alex.

Moyes, the longtime manager for Everton, wondered what Ferguson wanted. He told Pamela: “It’s either he wants me to take somebody on loan, or he’s come to buy one of my players.”

Moyes left Pamela at a local shopping center and drove to Sir Alex Ferguson’s mansion. He was nervous because he was wearing jeans and a T-shirt. “I’d never ever go to a meeting with Sir Alex with a pair of jeans on. ... I can’t do this!” he remembers thinking.

Sir Alex ignored Moyes’ casual outfit and got straight to business: “I’m retiring. Next week. You’re the next Man United manager.”

“So I didn’t get the chance to say yes or no,” Moyes later said. “As you can imagine, the blood drained from my face.”

Two things strike you about Moyes’ story: At no point was he in control of what was happening. And when he sought to describe his feelings when he learned he had been handed the biggest job in English football, he reached for a cliché that signifies terror.
"


http://www.slate.com/art…llapse.html
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Ferguson41
bruger
22. april 2014 17:29
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

@Liv´pool

Ingen ved vel reelt hvem vi er interesseret i, men mit eget bud er Van Gaal, da den ligger lige til højrebenet. Manden er fri på markedet efter VM, og ingen af de andre store navne er ledige, og flere af dem har kun været i deres nuværrende klub i godt og vel en sæson. Samtidig har Van Gaal jo nærmest friet til engelsk fodbold.
Yobo
bruger
22. april 2014 17:29
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Eller sort læsning.
Jeg mener, at det er fuldstændig ligegyldigt med gode kilder, hvis deres informationer ikke kan omsættes til artikler/indslag/historier. Hvis en kilde fortæller en journalist noget, så må han bruge oplysningerne fra kilden som afsæt til at få historierne verificeret, så de kan publiceres. Det gør han ved at tale med andre end sine egne vanlige kilder og konfrontere flere med sin viden. Hvis han ikke er i stand til dette, har hans kilder ingen nytteværdi, og så er han ikke meget værd for sin redaktør. Så sidder han bare og ævler i et lukket kredsløb, hvor modparten kan demontere og låse hans arbejde ved at fortælle ham ting og sikre sig, at han ikke skriver det.
Det må i dette tilfælde være en fodboldjournalists opgave at tænke: Hvorfor går det så dårligt for United? Nogle vil ikke sige en skid af loyalitetsårsager, men der er andre, der kan bidrage.
Yobo
bruger
22. april 2014 17:32
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Fribytter, jeg skrev: "Men okay, artiklen om alt er ikke skrevet endnu."


Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 3410 3411 3412 ... 7215 7216 7217 Vis alle sider