Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 3779 3780 3781 ... 7224 7225 7226 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Tjasper
bruger
16. marts 2015 23:37
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Det er muligt. Der var dog delte meninger om jeres Newcastle-kamp, som blev vundet på et lignende mål som det vi scorede i dag.

Sunderland giver jeg ikke meget for. De er ringe(!) og dem skal man selvfølgelig slå, omend det selvfølgelig stadigvæk er opløftende, hvis man har spillet noget inspirerende fodbold. Om det har været tilfældet, skal jeg dog ikke kloge mig på, da jeg ikke så kampen.

Jeres største trussel, som jeg ser det er dog klart det som Fellaini bringer og så Rooney, som ser ud til at være i god form. Og at Fellaini er en del af jeres gameplan vil aldrig være et udtryk for at I spiller sprudlende fodbold. Han er kynisk og effektiv, men han er ikke ligefrem en spiller man vil bruge, hvis man skal spille hurtigt og teknisk betonet fodbold. Ikke dermed sagt at alt er bundet op på ham, men han er et meget godt udtryk for, hvor I er lige nu, rent spillemæssigt, synes jeg.

Jeg er dog overbevist om at det vil blive en hæsblæsende kamp på søndag og det kan helt bestemt gå begge veje. Det er to hold i fin form, især resultatmæssigt, så det bliver nok hvem der viser mest kynisk på dagen der trækker det længste strå, hvis det ikke ender med en uafgjort, som begge mandskaber kan leve med.
Tjasper
bruger
16. marts 2015 23:48
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

I øvrigt længe siden vi har mødtes i en kamp, hvor vi ligger og kæmper direkte om den samme plads i tabellen.

Måske der ligger et rødt kort eller to og venter også.

Der er i hvert fald lagt i kakkelovnen.
Recognize
bruger
17. marts 2015 00:34
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Fellaini er en trussel, ja - og han har vist sig at være en gamechanger i denne sæson. Men det gode spil jeg snakker om er nu mere en kombination af andre ting som du har valgt at udelukke af din analyse..

Rooney er kommet tilbage på toppen. Herrera er endelig begyndt at starte inde, hvilket han i den grad har bevist at han bør. Young viser en form han sidst har vist i 2011. Læg dertil at Carrick lige er kommet tilbage og viste storform mod Tottenham. Det er ikke kun Fellaini der er en trussel for andre hold lige nu, men det kan jo være at i får det at se i weekenden..


Det sagt, tror jeg dog også den bliver uafgjort
Dette indlæg er blevet rettet 17. marts 2015 00:40 af Recognize
Fribytter
bruger
17. marts 2015 00:54
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hvordan kom fremgangen til syne imod Arsenal?
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
Tjasper
bruger
17. marts 2015 01:17
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Mener også jeg nævnte Rooney i mit indlæg.

Det er selvfølgelig positivt at enkelte spillere har en opadgående formkurve, men rent strukturelt synes jeg stadigvæk at der mangler noget, og jeg synes heller ikke holdsammensætningen umiddelbart virkede skræmmende mod Spurs. At I så alligevel spillede en god kamp, kan jeg selvfølgelig ikke benægte, men det var så også mod et usædvanligt tamt Spurs mandskab. Jeg forventer alligevel at vi kan yde en lidt anden modstand på Anfield.

the Crazy Gang
bruger
17. marts 2015 07:13
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hvordan kom fremgangen til syne imod Arsenal?

Jeg så kun de sidste 30 minutter, men der formåede man at presse et godt spillende Arsenal hold med 10 mand.
Fribytter
bruger
17. marts 2015 07:32
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Er det fremgang?
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
the Crazy Gang
bruger
17. marts 2015 08:47
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Resultatmæssigt, nej - sidst vi møste dem, skulle vi være presset i bund (jeg så ikke kampen), men vandt 2-1.
Men spillemæssigt ja, når vi med 10 mand kan presse et hold, der tidligere på sæsonen (ifølge de fleste Arsenal fans) har spillet os ud af banen.
Geddar
bruger
17. marts 2015 09:12
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

I de sidste 30 stod der 3-4 i afslutninger. Og der var bl.a. en verdensklasseredning fra De Gea på Cazorla og en fingerspidsredning på Sanchez, der forhindrede Arsenal i at score yderligere. Udover en halv hovedstødschance fra Fellaini, der blev reddet ret sikkert, hvad var det så de pressede med? Rooneys frispark der ikke kom indenfor målrammen?

Og så er det jo helt naturligt, at det hold der i en kamp mellem to hold, der niveaumæssigt er tæt på hinanden, kommer bagud vil komme til mere spil.

Dette indlæg er blevet rettet 17. marts 2015 09:13 af Geddar
Fribytter
bruger
17. marts 2015 09:19
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Hvis vi nu ser bort fra, at Arsenal i mange sæsoner har haft et Man. Utd.-kompleks, at kampen foregik på OT, at turneringen var sidste chance for et trofæ, og at Man. Utd. spillede størstedelen af kampen fuldtalligt, så er det da positivt, at Man. Utd. ikke gav op efter udvisningen og pressede på for en scoring, men hvordan er det fremgang?

Normalt betyder udvisninger, at en træner bliver nødt til at justere taktikken. En udvisning medfører ofte en forsimplet udgave af det koncept, en træner ønsker at spille, hvorfor det virker mærkeligt at hive fat i en undertalsperiode som et eksempel på fremgangen og ikke kampen i sin helhed. Det, du trækker frem som noget positivt, synes mere at bunde i nogle psykologiske mekanismer, og det faktum, at Arsenal ikke behøvede at jagte en scoring modsat Man. Utd., end en egentlig fremgang i forhold til, hvad Van Gaal vil med det her Man. Utd.-hold. Men selvfølgelig hvis man har besluttet, at ledestjernen tittede frem efter den famøse Swansea-kamp, så er det let at se alt i et bestemt lys.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 3779 3780 3781 ... 7224 7225 7226 Vis alle sider