Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 4562 4563 4564 ... 7116 7117 7118 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Ferguson41
bruger
25. nov. 2016 07:50
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

@Crazy

Vi spillede jo netop en god kamp mod Arsenal i lørdags, og burde bestemt have vundet, så også mod bedre modstandere har vi vist, at vi har et højt topniveau. Det er bundniveauet der skal løftes, ligesom vi skal være mere kyniske i PL, hvilket vi forhåbentligt viser på søndag mod West Ham.
Fribytter
bruger
25. nov. 2016 08:00
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Offensivt var kampen da ikke på et højt niveau. Man. Utd. skabte meget få oplagte målchancer - hvis nogen overhovedet. Og Arsenal havde store problemer med at matche PSG´s niveau i midtugen, så om Arsenal i november kan betragtes som en egentlig test af topniveauet, er en smule tvivlsomt.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
fedefynboen
bruger
25. nov. 2016 08:16
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Crazy

Som så ofte før er jeg enig i mangt og meget af det du fremhæver.

Her senest vedr. Rooney til eksempel.

Men i forhold til klubikoner må jeg erklære mig delvist uenig.

Ja, Giggs og Scholes kan ikke udelukkes fra en sådan liste.

Men hverken Cantona eller George Best hører efter min mening hjemme på en sådan liste.

Vel var begge supergode spillere og gjorde en kæmpe forskel for deres hold.

Cantona personificerede Uniteds tilbagevenden til den absolutte top efter 20-25 års smalhals.
Med Schmeichel i tæt parløb.

Best var en fantastisk spiller hvis lige i fodboldhistorien kun overgås af en håndfuld andre.
Desværre havde han sit sind imod sig og havde det været anderledes, ville han være at sammenligne med Pelé, Cruyff, Maradona og Messi.

For begge gælder dog det faktum at de var for ensidige i deres fokus. For begge gjaldt egen succes mere end holdets.
Det er i hvert fald min oplevelse og som følge af det er de diskvalificerede som klubikoner.
Helte javist, men ikoner nej.

Derimod burde Bobby Charlton figurere på den liste
Vel kun de færreste af jer husker ham som spiller.
Han var elegantier og tekniker af forholdsmæssig stor størrelse.
På mange områder havde han kvaliteter som Cantona.
Men han havde mere end det
Aldrig syntes han at prioritere sig selv over holdet.
Han syntes at trives lige så godt ved at gøre andre bedre som ved egen succes.

I min bog bør han stå øverst på en sådan liste.

På det personlige plan, var han og Best årsagen til at jeg blev United fan.
Mange af jer har givet lignende erfaringer omkring Cantona.

Dengang var bold i flimmeren en absolut sjældenhed.
VM i 1966 markerede en bedring i den tilstand.
I de følgende år blev også Europa Cup for mesterhold så småt indlemmet i DRs repertoire og kunne følges på vore breddegrader.

Både ved VM i ´66 og ved Uniteds triumf i mesterholdenes turnering et par år senere var Charlton et fyrtårn.
I min bog det største navn i klubbens historie, selvom jeg erkender jeg er noget påvirket af at jeg fik øjnene op for United i hans tid.
fedefynboen
bruger
25. nov. 2016 08:27
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Omkring gårsdagens kamp.

Fint resultat. Fine mål og rigtig gode sekvenser.

Men en meget rodet start, der ikke indikerede nogen egentlig ændring i situationen.
I det lille spil er tilfældigheder ofte afgørende og i går var ingen undtagelse.

Var Feyenoord kommet foran på deres dobbeltchance, ville resultatet let have kunnet se anderledes ud.
Nu gik det ikke sådan og United kunne cruise sig frem til en sikker sejr, mod et på dagen inferiørt mandskab.

De gode takter indebærer selvfølgelig håb for fortsættelsen, men konsistensen er endnu ikke påvist.

Lad West Ham kampen vise om der er begrundet håb om en egentlig ændring til det bedre.

Man har lov at håbe.
Yildis
bruger
25. nov. 2016 09:19
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

@Fede fynbo:

Helt enig i din betragtning om Sir Bobby. Han er i mine øjne også dén største legende i klubbens historie, selvom jeg først er født i 1984, længe efter hans tid. Tænk at have overlevet et flystyrt, hvor adskillige holdkammerater blev dræbt, for derefter at få så stor succes med VM i 1966 og Europa Cup i 1968 som naturlige højdepunkter. Samt selvfølgelig en Ballon d´Or, som én af kun fire United-spillere (Law, Charlton, Best, Ronaldo).

I forhold til skærelinjen om folk er ikoner eller ej, vil jeg påstå, at det er en subjektiv vurdering. I min bog er Cantona et sådant ikon, på trods af sine relativt få år i klubben, for man kan ikke negligere den betydning, han havde - som spiller og som leder. Og jeg køber ikke den med egen succes. Til gengæld vil jeg hellere sætte spørgsmålstegn ved Schmeichel og Denis Law, fordi de også spillede i den blå Manchester-klub. Men sådan vil jeg mene, at det er individuelt, hvad man lægger til grund for at være et ikon for klubben.
To bedste fodboldtrænere verden har set:
Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson.
Begge i verdens bedste klub.
fedefynboen
bruger
25. nov. 2016 09:36
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Yildis

Ja, selvfølgelig har du ret.

Det er en subjektiv vurdering, også for mig.

Men netop at offentliggøre disse forskelle, kan præcisere opfattelsen af hvad ikoner, DNA og lignende er for størrelser.

Det er jo for pokker årsagen til at vi gider bruge tid i en blog som denne.

At kaste holdninger og spørgsmål på bordet og dernæst reflektere over reaktionerne.

Kun derved kan vi vel håbe at blive beriget og klogere.

Enighed medfører ingen større forståelse for nogen.
Kun uenighed og seriøs dialog kan ændre noget som helst.

Eller hur?
Yildis
bruger
25. nov. 2016 09:48
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

@Fedefynbo:

Ja naturligvis, det har du fuldstændig ret i. Det er i øvrigt fedt at læse betragtninger fra én, som har oplevet Busby´s hold i sin levetid og ikke bare har læst om det sidenhen som os andre.
To bedste fodboldtrænere verden har set:
Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson.
Begge i verdens bedste klub.
Ferguson41
bruger
25. nov. 2016 09:53
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Offensivt var kampen da ikke på et højt niveau. Man. Utd. skabte meget få oplagte målchancer - hvis nogen overhovedet. Og Arsenal havde store problemer med at matche PSG´s niveau i midtugen, så om Arsenal i november kan betragtes som en egentlig test af topniveauet, er en smule tvivlsomt.


Bare fordi Arsenal er dårlige i november betyder det jo ikke, at kampen mod dem er nem, når den tilfældigvis ligger i november.
fedefynboen
bruger
25. nov. 2016 09:59
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Yildis igen

Omkring det med at være fan af en klub og helte, ikoner mm.

Du er født ca. 10 år før United begyndte sin tilbagevenden til eliten.

Det får mig til at tænke at din oplevelse af Cantona og fascination af klubben på mange punkter er fuldstændig lig min.

Jeg var en lille smule ældre (11 ca.), da jeg fik en på opleveren.
Og derefter overgav mig helt og aldeles.
En gang fan altid fan, tænker jeg.
Man skifter ikke den slags som man skifter underbukser.

70´ernes nedtur gjorde ingen forskel for mig og sådan bør det være for en ægte fan.

Netop disse højde- og lavpunkter hjælper tværtom til at perspektivere tingene.

For mig har det betydet hvad jeg opfatter som klarhed over hvad ikoner, egoer og dagsordener har af betydning i det store billede.

Her må jeg fastholde at Cantona, trods charme, intelligens, lederskab, spillemæssige kvaliteter og succes for ham og klubben i hans tid, er inferiør i forhold til ikonstatus.

Som jeg ser det (igen subjektivt) kan ingen spillere hæves til ikonstatus hvis de i deres virke fremstår som vigtigere end klubben i deres egen tilgang.

Derfor mener jeg bestemt at Cantona er diskvalificeret som eks. Ronaldo og Best også er det.

Ja, den subjektivitet! Vi er alle afhængige og begrænsede af hver vores forståelsesramme.
Røret
bruger
25. nov. 2016 10:04
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Yildis:

Var det virkelig en kæmpe synd at rykke til den anden Manchester klub?

Kunne Google mig til at Law rykkede dertil i 1974 og Schmeichel i 2003. Unden at være sikker, så mener jeg ikke at City var en konkurrent i 70´erne og de var det ikke omkring Schmeichels skifte.

At de i starten af 1900-tallet og i dag var og er blevet mere end blot larmende, synes jeg personligt ikke burde påvirke de enkelte spilleres renomme (her tages forbehold for, at de i 70´erne kunne være en direkte konkurrent).


Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 4562 4563 4564 ... 7116 7117 7118 Vis alle sider