Luk

bold.snak

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 4655 4656 4657 ... 7274 7275 7276 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
the Crazy Gang
bruger
16. jan. 2017 21:42
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

mens Herrara må holde Firmino fast over en halv banelængde for at stoppe ham.

Er banen kun 4 meter lang?
Han holdt fast i ham over 2 meter, for at stoppe ham. Klart gult, ligesom Firminos svar med skub. Men en halv banelængde???
Fribytter
bruger
16. jan. 2017 21:52
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Har du hørt om det der overdrivelse og forståelse?
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
LaPioche
bruger
16. jan. 2017 22:04
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Så hvis Man. Utd. slog flere lange afleveringer, som anden halvleg skred frem, og generelt slog flest lange afleveringer, så er der vel ikke rigtig noget at diskutere i forhold til påstanden?

Tilgiv mig, det er ikke fordi, jeg ikke vil svare på dit indlæg, men hvad er det helt præcist for en påstand, vi snakker om? Den med, at de sidste 20 min. ikke var fodbold, fordi det ikke var Klopp-fodbold, eller er det en anden, vi har gang i nu?

Men udover hvad der er fodbold og ikke fodbold, så har Klopp jo ret. Mourinho skifter gameplan i halvlegen, og indskiftningen af Fellaini bevirker jo, at Mourinho opgiver en masse taktik til fordel for at lægge et fysisk tryk. Man. Utd. skabte ikke ret meget i slutningen af kampen - de var klart farligere i første halvleg end i anden halvleg.

Enig. Rooney gjorde ikke noget godt for kampen.

Efter udligningen havde Man. Utd. heller ikke et modsvar til Liverpools kontraer. Wijnaldum kommer to gange til gode muligheder, mens Herrara må holde Firmino fast over en halv banelængde for at stoppe ham.

Jeg ved ikke, om det var fordi de ikke havde et modsvar. Jeg tror ganske enkelt bare de satsede på et føringsmål og dermed efterlod plads til Liverpool at løbe kontra på. En kalkuleret risiko, om du vil.

en klippet viser da om noget, forskellen på de lange bolde. Liverpools lange bolde var ofte stikninger, der lå bag Man. Utd´s bagkæde eller ude langs kanterne, hvor backerne manglede.

Det er da rigtigt, at United satsede på luftspillet med Fellaini og Zlatan, mens Liverpool satsede på at Firmino og Origi kunne løbe fra Jones og Rojo. Hvad er pointen? Skulle denne form for lange bolde skulle være smukkere, eller hvordan skal det forstås? Du må undskylde mig, men jeg kan ærlig talt ikke følge dig i din påstand om, at Liverpools høje bolde skulle være langt mere gennemtænkte og raffinerede end Uniteds. Det lyder jo flot, men for mig at se ligner det blot, at de forsøger at spille sig henover et pres - nøjagtigt som United gjorde. At de så sigter efter bagrummet i stedet for en targetman, ændrer ikke på dette i min optik.
Dette indlæg er blevet rettet 16. jan. 2017 22:04 af LaPioche
Inferno
bruger
16. jan. 2017 22:24
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

De sidste syv kampe i ligaen, før og efter.


http://i.imgur.com/JRke4El.jpg


Den udvikling må da gerne fortsætte...


Football What is It All About? It is about being UNITED.

\\\"Vi kender ikke noget til nogen, gå din vej.\"
LaPioche
bruger
16. jan. 2017 22:29
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Med lidt held kan vi overhale City i næste runde - det ville bestemt ikke gøre mig noget.

EDIT: Når stjernerne nu ikke kunne vinde i går, så er det da rart at se, at U23´erne kunne slå Liverpools ditto på Anfield her til aften. Målet blev scoret af Matty Willock: https://streamable.com/e6olc

Goss og Tuanzebe skulle have spillet en virkelig god kamp. De træner begge jævnligt med førsteholdet, så man skulle tro, de bankede på til en forfremmelse til sommer. Hvis ikke de bliver det, bør de i hvert fald lejes ud. De er efterhånden for gode til at spille reserveholdsfodbold.
Dette indlæg er blevet rettet 16. jan. 2017 22:35 af LaPioche
uden_benskinner
bruger
16. jan. 2017 22:33
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

vi kommer ikke til at rykke meget længere op i tabellen med mindre mourinho får nogle af de andre angribere end zlatan til at score mål. af alle tophold er united det hold, som har scoret klart færrest mål.
Inferno
bruger
16. jan. 2017 23:15
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Nå. kig på målscorerne i Uniteds sidste 6 kampe. Der er mål fra Ibra,Rooney,Martial,Rashford, Mata og Micki. Derudover mål fra Pogba, Blind og Fellaini. Det er ikke ligefrem noget der får mig til at ligge søvnløs.
Football What is It All About? It is about being UNITED.

\\\"Vi kender ikke noget til nogen, gå din vej.\"
uden_benskinner
bruger
16. jan. 2017 23:27
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

de øvrige tophold har alle scoret mellem 41-49 mål - united sølle 32. det skal ændre sig, før der for alvor sker ting og sager.
Fribytter
bruger
16. jan. 2017 23:38
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

@ LaPioche

Klopp har udtalt, at Man. Utd. gik over til at spille med lange bolde i anden halvleg og antydede, at Liverpool ikke spillede på samme måde. Det er påstanden. Frekvensen af lange bolde i anden halvleg understøtter påstanden.

Ikke fordi jeg er uenig i alt, hvad du skriver, men Rooney var vel farligste mand efter, at Mourinho gik over til de lange bolde? Et godt skud, der godt nok blev vinket offside og så et fint indlæg til Fellaini.

Man. Utd. slutter med tre forsvarsspillere på banen og kun med Herrera og Valencia som stærke spillere i returløbet. Rooney, Mata, Pogba, Ibrahimovic og Fellaini på banen samtidig er bare lig med et tungt hold. Mourinho havde kastet alt frem - forståeligt nok - men også det meste taktik over bord. Der var ikke noget kalkuleret over spillet efter udligningen. Mourinho havde spillet alle sine kort og stod med et hold uden meget balance, men med masser af fysik til at dominere felterne ved lange bolde og standardsituationer.

Bevidste boldtab er en del af Klopps taktik. Det handler om at flytte modstanderen hen i områder, hvor det er muligt at vinde bolden tilbage, mens modstanderen fanges ude af position eller i ubalance. Dvs. hvis Origi taber løbeduellen, så kommer genpresset og kan skabe angrebet. Hvis ikke kan Liverpool etablere angrebet og presse Man. Utd. ned i en low block. Hvis det virker, så vil modstanderen være mindre tilbøjelig til at støde frem, og det vil så skabe mere plads til kombinationsspillet. Det virkede så ikke vanvittig godt igår, men det skyldtes også manglen på nøglespillere, og at Man. Utd. trak tempoet ud af Liverpools pasningsspil ved at lukke ned for de fleste andre afleveringsmuligheder end den lange aflevering, hvorfor det var rimeligt forudsigeligt, når den lange aflevering blev slået. Men derfor var de lange bolde stadig en del af gameplanen og ikke fordi, taktikken ikke virkede.

Man. Utd. forsøgte også at flytte Liverpool hen på bestemte områder af banen i første halvleg. Her handlede det om at lokke Liverpool frem ved at spille henholdende og afventende med korte afleveringer for så at gennembryde kæderne og forsøge at udnytte, at Liverpool stod højt med forsvarslinjen. Man. Utd. forsøgte at manipulere Liverpool ud i et pres for så at spille sig igennem det, og hvis ikke der kom åbninger i presset, skulle Man. Utd. bare spille hen over det ved at sigte efter Ibrahimovic og Pogba.. Det lykkedes to gange at spille sig helt igennem presset, og det gav to store chancer. Problemet var dog, at Man. Utd. lavede mange fejl og havde nogle boldtab, som kunne have kostet mere end bare indkast og hjørnespark. Mourinho turde ikke løbe risikoen og opgav den del af taktikken, som skulle give et taktisk overtag.

I anden halvleg blev det mere og mere primitivt og mere bare en kamp om andenbolde. Den måde, Man. Utd. spillede på i anden halvleg, kræver ikke ret meget taktisk af spillerne - det kræver bare, at man har den rette bredde og de rette typer på bænken. Spillestilen i første halvleg satte langt højere taktiske krav til spillerne, men indeholdt også en større risiko.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
LaPioche
bruger
17. jan. 2017 10:41
svar
anmeld

Sv: Man United-tråden

Joe Riley på vej til Sheffield United på en lejeaftale og der snakkes i krogene om, at Sean Goss skulle være på vej til QPR, hvor det er mere uklart, om der er tale om en lejeaftale eller permanent transfer.

Klubsnak | Man United-tråden

1 2 3 ... 4655 4656 4657 ... 7274 7275 7276 Vis alle sider